Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 231:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 26.04.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye.

Det her lovforslag har jeg glædet mig til at behandle her i Folketingssalen. For er der et spørgsmål, der har skabt debat og haft betydning i dansk udlændingepolitik siden udlændingelovens vedtagelse i 1983, er det reglerne om familiesammenføring, altså efter hvilke regler borgere i Danmark skal have mulighed for at få udenlandske familiemedlemmer til Danmark. Få spørgsmål i dansk politik har skabt så stor diskussion og polemik og splittelse, og derfor er det egentlig forbløffende, hvor udramatisk det er lykkedes et ret bredt flertal i Folketinget at indgå en aftale om netop de her regler – særlig i betragtning af at tilknytningskravet, der på mange måder har været en hjørnesten i udlændingeloven, nu fjernes helt.

Baggrunden for det her lovforslag var den højst mærkværdige og uforståelige dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som erklærede den gamle 28-årsregel i strid med menneskerettighederne. 28-årsreglen var den bestemmelse, der fungerede som en undtagelse til tilknytningskravet. Dommerne mente, at undtagelsen diskriminerede. Da jeg hørte om dommen, var jeg temmelig nedslået og overrasket, og jeg har stadig ikke helt forstået deres argumentation, selv om jeg virkelig har forsøgt.

Men nu er dommen nærmest endt som held i uheld. Socialdemokratiet har nemlig sammen med Dansk Folkeparti og regeringspartierne besluttet at bruge dommen som anledning til at erstatte kravet om, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være størst, med en række krav til parrets muligheder for at blive godt integreret i Danmark. Det handler om parrets beskæftigelse, uddannelse og sprogkundskaber. Vi har brugt lang tid på at diskutere de fem krav, hvoraf parret skal leve op til de tre.

I forhandlingerne har vi prøvet at justere lidt på de forskellige modeller og forsøgt at teste, hvad det vil få af betydning for typiske eksempler på ægtefæller. Jeg tror, vi har ramt nogenlunde rigtigt med de nuværende krav. Men det bliver et fælles ansvar at følge udviklingen tæt og vurdere, om resultaterne også svarer til hensigten med at stille integrationskravene.

Herudover er det bl.a. aftalt, at kravet om en passende bolig nu også tilføjes et krav om, at den herboende ikke bor i et af de mest udsatte boligområder. Det har været vigtigt for Socialdemokratiet. Vi ønsker, at de boligområder, der i flere årtier har båret de største integrationsopgaver, ikke bliver pålagt yderligere opgaver, men at de tværtimod bliver aflastet.

Endelig har det været vigtigt for Socialdemokratiet, at de udlændinge, der ønsker at bosætte sig permanent i Danmark, har været på besøg i vores land mindst en gang før. Og vi er rigtig glade for, at der kunne opnås enighed om det.

Vi vurderer, at den her nye lovgivning vil gøre det lettere for ægteparrene at gennemskue, hvad de skal opfylde for at kunne bosætte sig sammen i Danmark, samtidig med at det vil sikre vores samfund en bedre mulighed for at integrere de nyankomne på en god måde. På den måde lægger de nye regler om ægtefællesammenføring sig i forlængelse af den politiske aftale om tildeling af statsborgerskab og de nye regler for permanent ophold og nu også den brede aftale om styrkelse af de mest udsatte boligområder, som med stemmer fra begge sider af Folketingssalen skaber et stabilt grundlag for den danske udlændinge- og integrationspolitik.

I Socialdemokratiet håber vi, at den brede politiske opbakning kan skabe den ro, der så længe har været savnet på det her ellers normalt lidt betændte politiske område. Med en kontrolleret indvandring kombineret med en integration, der langsomt begynder at vise positive tegn, tør vi godt tro på, at det lille danske velfærdssamfund kan bevares og udvikles i en verden, hvor både varer, informationer og mennesker bevæger sig stadig mere over grænserne. Sådan et velfærdssamfund er i stand til at sikre sine borgere en mulighed for at rejse ud og forelske sig i udlandet, uden at reglerne for familiesammenføring reelt fungerer som kædeindvandring af mennesker, der har meget svært ved at finde sig til rette i vores samfund.

Det her lovforslag bringer os et væsentligt skridt nærmere sådan et samfund – en åben nationalstat, der møder globaliseringen uden naivitet. Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Holger K. Nielsen.

Jeg vil godt stille et spørgsmål, der er lidt mere lavpraktisk end de der lidt højstemte betragtninger, der kommer fra hr. Mattias Tesfaye. Det handler om boligdelen i det her. Jeg bemærkede et høringssvar fra BL og BL's formand, Bent Madsen, hvor han skriver, at det her risikerer at få som konsekvens, at ressourcestærke mennesker flytter ud af de udsatte boligområder, og at det her kan få den modsatte effekt end det, som man faktisk har tiltænkt. For når de ressourcestærke, der godt vil have en familiesammenføring, flytter ud, kommer der andre ind i stedet for, og derfor risikerer man jo, at man får en yderligere belastning af de boligområder.

Det skal være med i baghovedet her, at der jo stilles en række krav til familiesammenføring gennem det her lovforslag. Det er jo ikke sådan, at en analfabet fra Østanatolien kan blive sammenført her i Danmark. Der er tale om nogle krav til uddannelse, til beskæftigelse osv. Det vil sige, at der i hvert fald gennem de tre af kravene som udgangspunkt er ganske ressourcestærke personer, som kommer herop. Det vil alt andet lige betyde, at man får en hævelse af niveauet i boligområderne, ved at de bliver familiesammenført i de pågældende boligområder. Med andre ord: Er Socialdemokraterne ikke bange for, at det her kan få den modsatte effekt for de udsatte boligområder?

Ordføreren.

Det korte svar er nej. Det er jeg ikke nervøs for, særlig ikke når vi kombinerer det med de forhandlinger, der pågår netop nu, både i Beskæftigelsesministeriet og i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som handler om, hvem der skal have mulighed for at kunne flytte ind i de her udsatte boligområder, og hvem kommunerne skal have mulighed for at kunne anvise en bolig.

Vi står jo lige midt i nogle politiske forhandlinger og en aftale, der blev indgået for, ja, vel knap 1 time siden, kan jeg forstå, i Finansministeriet, som handler om at få ændret de her udsatte boligområders karakter, få ændret boligsammensætningen og beboersammensætningen. Her mener vi, at det har en målsætning i sig selv, at de familier, der består af en herboende og en udlænding, der er kommet hertil, fylder mindre i de her udsatte boligområder. For selv om de har arbejde, og selv om de lever op til alle de krav, der skal til, for at kunne få en ægtefællesammenføring, så ændrer ikke på, at der stadig er en integrationsopgave. Selv om der måske ikke er en socialpolitisk opgave, er der stadig en integrationsopgave, og den integrationsopgave mener vi ikke vi bør lægge i Mjølnerparken og i Vollsmose og i Tingbjerg og i Gellerupparken. Vi mener, det er rimeligt, at resten af det danske samfund også bærer sin en del af opgaven.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jamen det er vi jo fuldstændig enige i. Det er jo ikke det, det her handler om. Det handler om, at i det omfang, der er en ressourcestærk person i Mjølnerparken, der godt vil familiesammenføres, så vil vedkommende flytte væk fra Mjølnerparken på grund af det her. Det gør da ikke Mjølnerparken mere attraktiv. Det betyder da ikke, at der bliver færre problemer i Mjølnerparken. Tværtimod, og det er jo hele pointen i Bent Madsens indvending her. Det er, at de ressourcestærke flytter væk på grund af det her. Med andre ord: Det får den modsatte effekt af det, Socialdemokraterne vil. Er det noget, der er fuldstændig sort snak for Socialdemokraterne? Er man ligeglad med det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Derfor vil jeg virkelig opfordre til, at man genovervejer boligdelen af det her. Der stilles jo ganske store krav på de tre andre dele. Det vil sige, at der er tale om mennesker, der, om jeg så må sige, skal kunne integreres. Hvorfor man så skal have det boligkrav ind, forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Vi vil meget nødig pille det boligkrav ud af det her lovforslag. Det er sådan set noget, vi har været meget glade for er en del af det. For hvis en selvforsørgende mand med pakistansk baggrund bor i Mjølnerparken og ønsker at blive familiesammenført med sin nye kone, som bor i Pakistan, så kan det godt være, at han socialpolitisk set er en velfungerende, ressourcestærk mand, men vi vil holde fast i, at det ægtepar og deres børn stadig væk vil være en opgave for den lokale folkeskole og de lokale daginstitutioner, og derfor er det fornuftigt, at det ikke er det lokalsamfund, som skal bære den integrationsopgave, men at vi beder resten af det danske samfund om at være med til at løfte den opgave.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det må jeg så sige er en vild ting at høre, altså at man, alene fordi man har en anden etnisk baggrund end dansk, er en belastning. Det synes jeg er vildt at høre fra Socialdemokratiet. Det synes jeg er voldsomt, og jeg tror da, at der både er rigtig mange socialdemokrater, men også folk, der har haft tiltro til Socialdemokratiet, der føler sig stødt over, at det virkelig er partiets holdning i dag.

Men jeg vil spørge til noget i forlængelse af hr. Holger K. Nielsens kommentar. For som jeg forstår det boligkrav, man stiller, så angår det jo boligområder, der opfylder fire ud af de fem kriterier, som regeringen har opstillet. Det vil sige, at det er en bredere gruppe af boligområder end den gruppe, som regeringen har udpeget som særlig voldsomt udsatte boligområder. Det betyder jo, at vi, som hr. Holger K. Nielsen er inde på, vil få en situation, hvor nogle områder, som ikke er de mest voldsomt belastede, men som trods alt har en række problemer, vil opleve, at ressourcestærke mennesker flytter ud. Er det virkelig slet ikke noget, der bekymrer Socialdemokratiet, når vi nu kan se, at det er noget, som lejernes foreninger er stærkt bekymret over?

Ordføreren.

Til det med, hvilken liste der skal danne grundlag for, hvor man ikke kan få ægtefællesammenføring, vil jeg sige, at der desværre skete det i forhandlingerne – og det fremgår jo også af lovforslaget – at vi ikke kan læne os op ad den normale ghettoliste, og derfor er der konstrueret en helt ny liste. Men jeg håber, at vi på et tidspunkt kan komme hen til at få nogle færre lister, så det bliver lidt lettere at navigere i.

Til det med, hvorvidt antallet har en betydning, er svaret fra Socialdemokratiet: Ja. Og det er jo grundlæggende den diskussion, vi har her. Jeg snakker ikke om, at der er nogle mennesker, der er nogen belastning for det danske samfund; jeg snakker om, at hvis der er en skoleklasse, hvor 80 pct. af børnene har forældre, der kommer fra udlandet, så er der en enorm integrationsopgave. Og det nytter ikke noget, at Enhedslistens ordfører så peger på det enkelte barn og siger: Hvorfor er det barn en belastning? Vi snakker om, at sammensætningen af børn i skoler, daginstitutioner og boligområder er et problem, og vi mener, det er en politisk opgave at sørge for spredning. Den politiske opgave kan vi alle sammen blive enige om, når vi taler i overskrifter, men når det bliver konkret, f.eks. når vi skal diskutere fordelingen af gymnasieelever, fordelingen af børn i daginstitutioner eller som nu, hvordan vi sikrer, at et boligområde har en fornuftig sammensætning af beboere, så oplever jeg desværre ofte, at Enhedslisten, men også andre partier, ryster på hånden. Og jeg mener, det er helt afgørende, at vi bor sammen i det her land og ikke adskilt, og det er derfor, det her er et fornuftigt forslag.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nu bliver jeg lidt forvirret, for først svarede hr. Mattias Tesfaye til hr. Holger K. Nielsen, at man slet ikke var bekymret for, at ressourcestærke ville flytte ud af boligområderne, fordi man jo var i gang med en række andre tiltag, som man forhandlede med regeringen om. Men nu stod ordføreren lige og sagde, at det er nogle helt andre boligområder, vi faktisk taler om, end de såkaldte ghettoområder, som man er i gang med at forhandle med regeringen om i forhold til en række tiltag. Og det vil jo lige præcis betyde, at der er nogle boligområder, som ikke har fem af fem, men som har fire af fem indikatorer, og som kommer til at opleve, at ressourcestærke flytter væk fra dem på et tidspunkt, hvor man er i gang med at flytte svage ud af de mest belastede områder. Det kan da føre til, at vi står med nye problemer i boligområderne.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod spørgsmålet. Men jeg kan bare sige, at den liste, som fremgår af det her lovforslag, stort set ligner den ghettoliste, som gælder nu, men lige nøjagtig de kriterier er også under forhandling i de her dage, og derfor vil den blive justeret i løbet af ganske kort tid. Men under alle omstændigheder ligner listerne stort set hinanden. Det ændrer ikke ved det principielle, nemlig at integrationen af de mennesker, der kommer til vores land, er en fælles opgave. Det er ikke noget, vi kan laste over på nogle enkelte boligområder, og derfor er der også et behov for at sørge for en ændret beboersammensætning, og ét af værktøjerne, ikke det eneste, men ét af værktøjerne, er at sige: Hvis du ønsker din udenlandske ægtefælle til Danmark, så kan du ikke bo i den her meget lille del af boligmassen, som i forvejen har mere end 50 pct. beboere med anden etnisk baggrund eller med udenlandsk baggrund.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Lad os sige, at en dansk studerende kvinde tager til Kina, bliver forelsket og gifter sig med en mand med kinesisk baggrund, og han får arbejde i Danmark, er ordføreren så ikke enig i, at det vil være en berigelse for et udsat boligområde, at en stærk ressource – en familie, et ægtepar – flytter ind i sådan et område?

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke familien, men jeg vil sige, at for en stor dels vedkommende vil svaret være et ja, men for en anden stor dels vedkommende vil det være et nej. Derfor nytter det ikke noget, at vi altid diskuterer kinesere og amerikanere, når vi diskuterer ægtefællesammenføring. Vi er også nødt til lige at forholde os lidt til substansen og til realiteterne. Og jeg synes ikke, det vil være til gavn for Mjølnerparken, hvis en pakistaner, der bor i Mjølnerparken, bliver gift med en kvinde i Pakistan, og at hun flytter ind i Mjølnerparken, og at de får børn, og at det er den lokale folkeskole ved Mjølnerparken, der skal bære den integrationsopgave. Det synes jeg ikke.

Jeg synes, det er fair nok, hvis han vil gifte sig og have sin pakistanske kone til Danmark, men så synes jeg også, det er fair, at det danske samfund siger: Prøv at høre her, kammerat, så bliver det ikke i et af de her ganske få boligområder, I skal bo; så kommer I til at bo i den 95 pct. resterende del af boligmassen, som i forvejen ikke løfter så stor en integrationsopgave som Mjølnerparken. Jeg synes, det er helt legitimt og fair, og jeg ville være virkelig ked af, hvis det blev pillet ud af det her lovforslag.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Er det, fordi han er pakistaner, at det er et problem, eller er det, fordi den familie, du tænker på, ikke taler nok dansk derhjemme og måske ikke bidrager nok til samfundet? Hvis det her pakistanske ægtepar er en fuldt integreret del af samfundet, har børn i dansk skole, bidrager og betaler deres skat, bidrager i boligområdet til at hjælpe med den boligsociale indsats – det ved både ordføreren og jeg også finder sted, bl.a. i Ishøj – altså nogle af de ressourcestærke par, der kommer ind på den boliganvisning, som kommunen har her, er det så også et problem? Er det alene på grund af den pakistanske baggrund?

Ordføreren.

Som den radikale ordfører og jeg begge ved, så giver det ikke nogen mening at diskutere, hvorvidt alle ægtepar, der er i den her situation, enten er en belastning for et område, en integrationsopgave eller en kæmpe ressource, for de adskiller sig jo fra hinanden, da mennesker jo er forskellige. Det, jeg bare synes vi skal prøve at forholde os til, er, om vi synes, det ville være en styrke for elevsammensætningen på den lokale folkeskole, hvis endnu et barn starter i den folkeskole og har f.eks. en far, som er vokset op i Danmark, men har pakistansk som modersmål, og som er gift med en kvinde, der lige er ankommet hertil fra Pakistan. Jeg ville synes, det var mere rimeligt, hvis vi beder en af de andre folkeskoler i kommunen om at løfte den arbejdsopgave, og derfor nytter det ikke noget, at vi med bind for øjnene fører boligpolitik og så bagefter brokker os over, at børnene bliver fordelt skævt på skolerne. Vi bliver nødt til også i det her tilfælde at turde sige: Velkommen til Danmark, du kan bo, lige nøjagtig hvor du vil, bortset fra de få boligområder, der i forvejen løfter en kæmpe integrationsopgave.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Efter folketingsvalget i 2011 lempede den socialdemokratisk ledede regering familiesammenføringsreglerne, og det fik sammen med den lempede asylpolitik den konsekvens, at tilstrømningen til Danmark steg markant, og det var skadeligt for Danmark. Det har Dansk Folkeparti og regeringen af flere omgange aftalt at gøre noget ved, og det har vi også gjort, og med Socialdemokratiets opbakning til den aftale, der ligger bag lovforslaget, kan man sige, at Socialdemokratiet er med til at rydde op efter sig selv. Det er dog relevant at påpege, at mange ulykker kunne være undgået, såfremt man havde lyttet til Dansk Folkeparti tilbage i 2011 og sådan set også tilbage, da Dansk Folkeparti blev stiftet, men det er selvfølgelig en længere historie. Men nu forsøger vi at rette op på skaden, selv om skaden i et vist omfang er sket. Vi har allerede strammet familiesammenføringsreglerne for visse flygtninge, og i den aftale, vi indgik, er der lagt op til yderligere stramninger over for udlændinge med flygtningestatus, men det kommer så på et senere tidspunkt, sådan som jeg har forstået det.

Dette lovforslag gælder så for danskere, indvandrere, efterkommere af indvandrere og efterkommere af flygtninge. I Dansk Folkeparti gik vi ind i forhandlingerne med det formål at forbedre regeringens udspil, og det er lykkedes. I forhold til regeringens udspil har Dansk Folkeparti bl.a. sikret, at der bliver indført flere danskprøver, at danskkravene samlet set bliver skærpet, at den økonomiske garantistillelse bliver skærpet, at uddannelseskravene bliver skærpet, at boligkravet medvirker til at sikre en fornuftig integration i forhold til dem, der nu ender med at blive her i Danmark. Det er også vores forventning i Dansk Folkeparti, at disse ændringer i udlændingeloven vil medføre endnu et fald i den samlede indvandring til Danmark, og det skal jeg ikke lægge skjul på selvfølgelig er afgørende for os.

Dansk Folkeparti har siden folketingsvalget arbejdet målrettet på dels at reducere den ikkevestlige indvandring, herunder især den muslimske indvandring, dels har vi arbejdet på at reducere den samlede indvandring til Danmark, og det er heldigvis lykkedes. Vi har gjort det ved skiftevis at lave flertal med regeringen og et par gange sammen med andre partier i Folketinget, og vi har bl.a. reduceret den samlede indvandring ved at stramme asylpolitikken, ved at stramme familiesammenføringsreglerne for visse flygtninge, ved at gøre det dyrere at søge om at komme til Danmark for visse grupper og ved at begrænse adgangen til danske velfærdsydelser. Dertil kommer, at vi målrettet er gået efter at sende så mange asylansøgere og flygtninge ud af landet som muligt, vi har gjort det nemmere at udvise kriminelle udlændinge – der er bl.a. noget af det, der er blevet vedtaget i dag – og vi har gjort det mere attraktivt for herboende udlændinge at repatriere. Det er blot for at nævne et par af de mange stramninger, som efterhånden er vedtaget. Så har vi også reduceret indvandringen ved at afskaffe green card-ordningen, og så har vi af flere omgange strammet den såkaldte beløbsordning, hvilket også har sikret en bedre kontrol med tilstrømningen, samtidig med at vi så har gjort noget godt for danske lønmodtagere. Så jeg håber, at danskerne kan se, at vi tager vores opgave alvorligt.

Nu tager vi så med dette lovforslag endnu et skridt. De enkelte elementer i forslaget vil med stor sandsynlighed begrænse tilstrømningen yderligere, og det er vi selvfølgelig tilfredse med. Vi havde gerne fra Dansk Folkepartis side set, at der i visse tilfælde kunne opnås enighed om at fritage danskere for nogle af kravene, men da der ikke er flertal for dette, især på grund af regeringen og Socialdemokratiet og andres store kærlighed til konventionerne – en kærlighed, der for disse partier er større end kærligheden til sit eget folk – er det desværre ikke muligt. Så havde vi også gerne set, at der var kommet et loft over ikkevestlig indvandring ind i aftalen, men det var der ikke andre partier der ønskede at bakke op om. Men jeg synes nu alligevel, at vi, når alt kommer til alt, står med et afbalanceret og ganske fornuftigt lovforslag. I Dansk Folkeparti tog vi som sagt godt imod ministerens udspil, da det kom, og vi har så i forhandlingerne fået lagt nogle ekstra elementer og stramninger ind i aftalen.

Vi ser frem til at følge udviklingen med et håb om, at antallet endnu en gang vil falde, for det har Danmark brug for. Vi synes, at Folketinget med det, der ligger her, stiller nogle rimelige krav til personer, der ønsker at hente en ægtefælle til landet – krav, der sikrer, at der vil være tale om udlændinge, som ikke ligger samfundet til last, krav, der sikrer, at de pågældende udlændinge lærer det danske sprog, og krav, som sikrer, at den person, som ønsker at hente en udenlandsk ægtefælle til landet, i højere grad end i dag bliver forpligtet på at forsørge vedkommende, såfremt det bliver nødvendigt.

Så vi kan naturligvis støtte lovforslaget, og vi kan også støtte de ændringsforslag, som retter nogle ting til i lovforslaget, og som jeg kan forstå ministeriet er ved at forberede. Så tak for ordet, og også tak for et godt forhandlingsforløb – lad os få det vedtaget, så vi kan komme videre med nye stramninger til gavn for fædrelandet.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Det er altid med beundring, jeg går på talerstolen efter hr. Martin Henriksen og hører de slagkraftige ord. Det var godt at høre.

Jeg er rigtig glad for, at vi i dag tager første skridt i retning af at udmønte den aftale, som vi i regeringen har indgået med netop Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om et nyt system for familiesammenføring. Det er jeg, fordi jeg er overbevist om, at vi med det her lovforslag danner et mere realistisk og afbalanceret system for familiesammenføring med integration i fokus. Konkret foreslår vi, at vi nu afskaffer tilknytningskravet og i stedet sætter seks fornuftige kriterier, der kan pege i retning af, om man har udsigt til en vellykket integration. Efter rigtig, rigtig gode drøftelser ovre i ministeriet er vi kommet frem til, at man skal kunne leve op til fire af de kriterier for at få familiesammenføring. Det synes jeg kun er rimeligt. Kriterierne omfatter de helt fundamentale ting for integration såsom begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. For selvfølgelig hænger de her ting sammen.

Bl.a. vil jeg gerne fremhæve, at vi nu stiller håndgribelige kriterier for sprogkundskaber, og det gælder som sagt for begge parter i forholdet, og bl.a. det, at vi hæver kravet til at kunne tage danskprøve 2, synes jeg er helt afgørende. For én ting er at kunne forstå og tale helt basalt dansk, men også det at kunne forstå skriftligt dansk og kunne skrive dansk synes jeg er en meget, meget vigtig ting for at kunne indgå i det danske samfund. Det er ikke lang tid siden, vi så tilfældet med en række kvinder fra Somalia. En af dem havde boet i Danmark i, som jeg husker det, 19 år, og kunne ikke føre en basal samtale på dansk. I forhold til familiesammenføring sørger vi med det her nye højere danskkrav forhåbentlig for, at sådanne situationer ikke opstår, i hvert fald ikke som følge af en familiesammenføring.

Derfor er jeg sikker på, at den nye strømlining af reglerne er noget, som vil komme Danmark og – hvis jeg må bruge hr. Martin Henriksens ord – fædrelandet til gode, og det er jo en god ting. Derfor støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten er modstandere af tilknytningskravet. Vi mener, at man som borger i Danmark skal have mulighed for at forelske sig i mennesker uden for EU og EØS uden at gå en usikker fremtid i møde, hvor man kan blive tvunget til at flytte fra sit fædreland for at bo med den, man elsker. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at vi i Danmark selv uden et tilknytningskrav vil have en endog meget stram og restriktiv lovgivning i forhold til familiesammenføring.

Baggrunden for det her lovforslag fra regeringen er jo, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at den tidligere lovgivning var indirekte diskrimination og dermed i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Regeringen prøver med denne lov at sno sig uden om en krænkelse af menneskerettighederne, mens man fortsat forsøger at sætte hindringer op, som vil ramme økonomisk, socialt og med al sandsynlighed også etnisk skævt.

Kravet om sikkerhedsstillelse fordobles, efter at det ellers under den tidligere socialdemokratiske regering blev halveret med Enhedslistens stemmer. Nu skal der altså sættes 100.000 dkr. i sikkerhedsstillelse, og det til trods for at en udenlandsk ægtefælle vil miste sit ophold i Danmark, hvis personen modtager en overførselsindkomst.

Ligeledes laves der en ny boligliste, som åbenbart er anderledes end regeringens såkaldte ghettoliste, men som vil have den effekt, at ressourcestærke mennesker vil flytte fra udsatte boligområder for at kunne få lov at bo med den, de elsker. Det vil med andre ord ikke gavne de udsatte boligområder, der har hårdt brug for ressourcestærke beboere for at skabe en bedre udvikling i lokalområderne.

Yderligere stilles der krav om, at en ægtefælle skal bestå dansk 3, som er målrettet mennesker, der har en boglig uddannelse med i bagagen fra hjemlandet. Den vil med andre ord være meget svær at bestå for mennesker, der kun har en kort skolegang bag sig. Det er, hvad man kan kalde uddannelsessnobberi. Man kan jo sagtens være en god borger i Danmark uden at have en studentereksamen, og jeg ved ikke, hvor den idé er opstået, at man skulle være en dårligere borger, fordi man ikke har en studentereksamen. Jeg må sige, at jeg personligt kender rigtig mange gode mennesker i vores land, som ikke har sådan en.

Endelig skal man bestå A1- og A2-prøverne efter henholdsvis 6 og 9 måneder, krav, som ikke kan skabe andet end usikkerhed for de ægtepar, der er tale om, og som vil føre til et stort bureaukrati.

Enhedslisten er imod forslaget, og vi er kede af, at der tegner sig et flertal.

Tak til ordføreren. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Tidligere ordførere har jo redegjort for delene af det her lovforslag. Formålet med ændringerne i de her familiesammenføringsregler er jo at sikre, at danskere kan få deres udenlandske ægtefæller med til Danmark, hvis både ægtefællen og danskeren kan og vil Danmark. Samtidig skal det være et stærkt værn mod, at alle mulige kan få adgang til Danmark.

Som tidligere ordførere også har været inde på, står vi jo her, fordi vi ikke længere kan have 26-årsreglen og tilknytningskravet – egentlig et nogenlunde velfungerende system – i Danmark på grund af en dom. Jeg synes sådan set, at den her aftale er meget bedre end det, vi havde tidligere. Der er en større fleksibilitet i det, og man har meget mere integrationen i fokus. Jeg synes, det er fornuftigt, at man som par samlet set skal opfylde fire ud af de seks betingelser, fordi det netop giver en større fleksibilitet for det enkelte par.

Så Liberal Alliance støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Ja, som det er blevet nævnt, står vi jo her i dag, fordi den forrige lov på det her område havde et tilknytningskrav på 26 år. Det blev kendt ulovligt af EU-Domstolen, og derfor lavede man en ny lov. Man spurgte: Hvordan henter vi så ægtefæller til Danmark? Jamen det gør vi ved at lave en beløbsgrænse. Så vidt jeg husker, var det et beløb på omkring 400.000 kr., man skulle kunne forsørge sig selv med. Det vil sige, at man på den måde diskriminerede folk, der ikke havde en indkomst på 400.000 kr. Man diskriminerede også pensionister, der kunne komme tilbage til Danmark, altså danskere, der bor i udlandet og som pensionister kommer tilbage til Danmark og er selvforsørgende; men de kunne så heller ikke komme til Danmark.

Den lette løsning på hele den her problemstilling ville jo være at fjerne tilknytningskravet. Det diskuterede vi også sidste gang, men det var der desværre ikke opbakning til. I stedet for står vi så nu her med et lovforslag, som jeg mildest talt har svært ved at finde ud af om er bedre eller dårligere end den diskriminerende lov, det afløser.

Der er jo ingen tvivl om, hvem man ønsker at ramme med det her lovforslag. Man ønsker at ramme ikkeetniske danskere, og derfor er der meget stort fokus på integration. Men igen her rammer man skævt, for ønsket om integration smører man også ud med en bred palet, så alle bliver omfattet af det. Og så gør den måde, man ønsker integration på i lovforslaget – bl.a. ved at sige til folk, at man vil kræve, at de ikke bor i et udsat boligområde – mig meget bekymret. Jeg synes endnu en gang, at det er et diskriminerende lovforslag, på alle leder og kanter. Sådan som jeg kan se af Danes Worldwides problematik omkring expats, altså folk, danske statsborgere, som bor i udlandet, er de i virkeligheden heller ikke særlig tilfredse med det her lovforslag. Egentlig havde jeg det sådan, at det trods alt forbedrede de her menneskers, de danske statsborgeres, mulighed for at komme tilbage til Danmark, men det gør det jo ikke rigtig alligevel. Og så vidt jeg forstår lovgivningen, har det heller ikke den her gang taget højde for pensionistproblemstillingen.

Jeg ville gerne kunne stemme for det, for jeg troede egentlig, at det var en positiv ændring i forhold til den dårlige lov, der blev lavet her for et års tid siden. Det synes jeg så ikke det er. Så har jeg prøvet at se på, om det kommer nogen grupper til gode. Ja, måske kommer det de danske statsborgere, som bor i udlandet, lidt mere til gode. Det kunne føre til, at Alternativet stemte gult til det, men også efter debatten, der har været i salen i dag, vil jeg anbefale min gruppe, at vi stemmer nej til det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke spørgsmål. Så er næste ordfører fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er jo blevet enige om at afskaffe tilknytningskravet. Da den melding kom, blev jeg rigtig, rigtig glad. Det er jo godt, for vi har og har alt for længe haft en helt decideret gak situation i Danmark, hvor kun danskere, der gifter sig med udlændinge, der tjener en meget høj løn, kan få lov at bo i deres eget land. Så der er også rigtig mange, der ikke har kunnet vende hjem til Danmark, eller hvis ægtefælle er blevet udvist, selv om vi her taler om danske statsborgere, der bidrager.

Men i stedet for blot at tage den enkle model er regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti blevet enige om det her knudrede pointsystem med nogle sprogkrav og nogle uddannelseskrav til både danske statsborgere og deres udenlandske ægtefæller. Der er jo selvfølgelig mennesker, der kan opfylde de her krav. Men hvorfor er det, der skal skelnes, hvis man kan forsørge sig selv? Hvorfor skal vi være et snobbet Folketing, omkring hvad det er for en slags danskere, der må gifte sig med hvad for en slags udlændinge, når man kan forsørge sig selv og selvfølgelig bidrager til det danske samfund?

Så er de her partier blevet enige om boligkravet – og det er jo det, der desværre dæmpede min begejstring noget, da jeg fik nærstuderet det. Altså, hvis man bor i et udsat boligområde, kan man ikke få lov til at gifte sig med en udlænding. Det er jo direkte diskrimination. Hvordan det skal bidrage til mere blandede boligområder eller til bedre integration, kan jeg simpelt hen ikke forstå, og det er ikke blevet tydeligere for mig efter debatten i dag. Der er jo tale om mennesker, der er i arbejde, og som forsørger sig selv og deres familie. Det tror jeg ikke er tydeligt uden for det her rum. Det er jo ikke sådan, det bliver præsenteret. Men de her mennesker flytter jo så, og det bliver boligområdet da kun endnu mere udsat af.

Faktisk synes jeg – jeg har lige været ovre foran Finansministeriet og været med til at aftale og afsætte penge til boligrenoveringer i de udsatte boligområder – at det er helt absurd, at vi ét sted netop i dag har indgået aftale om det: Vi vil gerne renovere de udsatte boligområder, vi vil gerne styrke den boligsociale indsats, vi vil gerne gøre de her boligområder attraktive for flere mennesker. Det stod finansministeren og sagde. Og så her i Folketingssalen indfører vi et boligkrav, der betyder, at enhver ved sine fulde fem og i øvrigt med ressourcer, arbejde eller uddannelse aldrig vil flytte til et udsat boligområde, fordi det jo så betyder, at man får frataget nogle helt grundlæggende rettigheder på forhånd, og at man ikke kan flytte dertil, hvis man skulle være så uheldig at have forelsket sig i en udlænding. Det er så den Folketingssal, hvor det efterhånden ikke gør nogen forskel, hvilken side man kommer fra, fordi målet alene synes at være, at der ikke må være forskel på de store partier.

Men det betyder jo, som BL – Danmarks Almene Boliger – og i øvrigt en lang række andre, der er blevet stillet spørgsmål til det tidligere, meget, meget tydeligt siger, at det bliver langt sværere for dem at gøre de her boligområder attraktive og at tiltrække netop de ressourcestærke borgere, som de så gerne vil have, og som vi ét sted står og siger at vi også gerne vil have. Et boligkrav, der diskriminerer, alene fordi man gifter sig med et menneske med anden etnisk baggrund end europæisk, kan vi ikke støtte.

Vi har den helt enkle model i Radikale Venstre. Den stiller helt klare krav om, at man skal kunne forsørge sig selv, bidrage til det danske samfund, men vi vil ikke blande os i, hvem danskere forelsker sig i. Vi synes ikke, at det nogen sinde bør være statens opgave at følge med helt ind i soveværelset. Danske statsborgere skal kunne bo i deres eget land med den, de elsker, uanset hvor de kommer fra.

Der er et spørgsmål. Hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at man kan være mere eller mindre enig og uenig i nogle elementer af aftalen. Jeg synes bare, det er vigtigt at holde fast i, at den dom, der faldt, har haft den politiske betydning, at vi har fjernet undtagelsesbestemmelsen. Så lige nu har vi bare et råt tilknytningskrav, som man så kan snige sig uden om ved en midlertidig lovgivning, som udløber her 1. juli. Det betyder, at hvis ikke vi sætter noget andet i stedet, har vi fra 1. juli bare et tilknytningskrav, som i den grad kommer til at ramme udlandsdanskere. Så med det som bagtæppe – det er egentlig også en kommentar til Alternativet og Enhedslisten, som allerede har været på talerstolen – ville det så ikke alt andet lige være bedre at få vedtaget det her lovforslag? Og kan Radikale Venstre ikke med det in mente støtte det her lovforslag og så måske skrive et betænkningsbidrag om de elementer, som partiet er uenige i, men trods alt tage ansvar for, at der træder noget andet i kraft 1. juli? For ellers har vi jo noget, der er helt håbløst.

Ordføreren.

Jamen det er et helt relevant spørgsmål og en diskussion, vi har haft rigtig grundigt og endda åbent i partiet og med alle relevante aktører. Det har jeg også overvejet rigtig, rigtig grundigt og endda gjort mig offentlige overvejelser om.

For det er jo rigtigt, at den enkle og bedste model ville være, at vi afskaffede tilknytningskravet – punktum. Så havde danske statsborgere ret til at bo i deres eget land med den, de elsker, så længe de kan forsørge sig selv, for det stiller vi jo allerede krav om. Vi stiller jo allerede en lang række krav til, hvem man må familiesammenføres med. Så der er en lang række ret skrappe krav i forvejen.

Grunden til, at vi ikke kan stemme for, er, at der indføres en så direkte og konkret diskrimination alene på baggrund af din etnicitet, alene på, hvilken etnisk baggrund du har, helt uden at skelne til, hvad du bidrager med til det danske samfund. Alene din etnicitet afgør, om vi som samfund kan acceptere dig, og om man må forelske sig i dig, hvis man er dansk statsborger. Og det er ret grundlæggende for os.

Hr. Mattias Tesfaye.

Nu siger den radikale ordfører, at det bedste kunne være, hvis vi afskaffede tilknytningskravet. Men altså, så er vi da slået tilbage i ludo, til 1990'erne. Så har vi ikke andet end 24-årsreglen til at regulere familiesammenføringsreglerne, og så er det jo, at vi ender i den her situation med folk, der bliver ægtefællesammenført hertil, som vi ikke har mulighed for at integrere, fordi vi ikke har stillet nogle rimelige krav til den ægtefællesammenføring.

Så kunne Det Radikale Venstres tilgang til det her lovforslag ikke være, at partiet forholder sig til det regime, der bliver indført, nemlig nogle integrationskrav? Så kan det godt være, at partiet er uenig i, om det er dansk 2 eller dansk 3, eller om man nu skal leve op til tre ud af fem eller to ud af fem – alt det kan vi jo være uenige om – men selve ideen om, at vi opstiller nogle integrationskrav i stedet for et tilknytningskrav, synes jeg det kunne være godt hvis et bredt flertal i Folketinget kunne bakke op om. Og så kan vi altid bagefter diskutere, hvad det konkret er for nogle krav, den udenlandske ægtefælle og den herboende skal leve op til.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det jo ikke er rigtigt, at der ikke stilles krav til familiesammenføringer. Det er der i forvejen en lang, lang række krav til i anden lovgivning. Så hvis vi afskaffede tilknytningskravet, ville der være en lang række krav til ægtefællesammenføring, familiesammenføring i forvejen. Det er der, og det er rigtig svært.

Det er danske statsborgere, vi taler om, altså mennesker, som enten er født og opvokset i Danmark og altså født til statsborgerskab i Danmark, eller som har opnået at få statsborgerskab. Det er dem, vi går ind og beslutter for, hvem de må gifte sig med, og hvem de ikke må gifte sig med. Det er vi grundlæggende imod, hvis man kan forsørge sig selv, så der er vi nok også uenige.

Men jeg vil gerne medgive ordføreren, at var der alene tale om en række krav, så kunne vi være uenige, men komme længere. Det er den grundlæggende diskrimination, der ligger i boligkravet, som siger, at det alene er din etnicitet, der afgør, om man må forelske sig i dig eller ej.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører i rækken er hr. Holger K. Nielsen, SF. Værsgo.

Det er jo rigtigt, at det her lovforslag er en konsekvens af, at man har måttet fjerne 28-årsreglen, så tilknytningskravet således ville være det eneste, der kunne bruges. Derfor er vi sådan set også i udgangspunktet positive over for at få nogle nye regler for familiesammenføringer. Det, at man har nogle integrationskrav, som man stiller op, er ikke noget, vi sådan på forhånd vil afvise kan være en god idé, i hvert fald i forhold til tilknytningskravet, som er alternativet. Der er vi sådan set enige i, at der bør gøres noget. Men vi har i hvert fald to indvendinger imod det her lovforslag.

Det første er beløbsgrænsen på 100.000 kr. Det er altså virkelig mange penge, der skal lægges, og det ville virke socialt skævt på en måde, som vi ikke finder acceptabel. Det andet er, som jeg også tidligere var inde på i en kort bemærkning, boligkravet. Det synes vi altså er helt galt, det må jeg godt nok sige. Det er helt, helt galt. Det er der flere grunde til. Først er det jo lidt uklart, hvad det er for områder, man ikke kan blive familiesammenført i. Sådan som jeg har læst det, skal der laves en liste. Den er ikke lavet endnu. Den skal løbende revideres. Det giver jo en helt, helt usikker retstilstand. Jeg synes ikke, vi kan byde mennesker, som har boet i udlandet og måske vil tilbage til Danmark med deres ægtefælle, at vi ikke kan sige præcist, om de kan komme tilbage til Danmark eller ej, altså til det område, hvor de måske i forvejen har haft en lejlighed eller ønsker at bo.

Jeg har et helt konkret eksempel – det skal jeg nok sende videre gennem behandlingen i udvalget – hvor en mand har en datter, der har boet i USA i mange år. Hun har haft en andelslejlighed, der ligger lige på kanten af et af de der områder. Han er fuldstændig i tvivl om, hvorvidt hun kan vende tilbage til sin andelslejlighed. Altså, det går jo bare ikke. Det er ikke rimeligt, og derfor skal vi have afklaret meget mere entydigt, hvad det er for områder, vi taler om her.

Men så synes jeg også, det er galt, at vi skal have det her boligkrav, fordi, som man var inde på, hvad bliver konsekvensen? Konsekvensen bliver jo, at dem, der godt vil familiesammenføres, flytter væk fra området. Og i forvejen er der jo stillet ganske, ganske markante krav, for at man kan blive familiesammenført. Hvis man tror på de integrationskrav, der er stillet i øvrigt i det her lovforslag, så er der jo ingen grund til at have det her boligkrav, for så ville de mennesker uden problemer kunne tilpasses Danmark. Og når man så samtidig må forvente, at mennesker, der er ressourcestærke – og det skal man jo være for at få en familiesammenføring – flytter væk fra de udsatte boligområder, jamen så får man jo boligområder, der, om jeg så må sige, bliver endnu mere udsatte. Kan det være det, der er hensigten med det her? Og omvendt, hvis man i et udsat boligområde får nogle ressourcestærke mennesker, der er blevet familiesammenført, må man da gå ud fra, at det ligesom vil betyde, at de kan blive rollemodeller for andre i det pågældende boligområde, netop fordi der i det her lovforslag er stillet strenge krav til integrationsevnen. Med andre ord: Hvis man tror på de integrationskrav, der er stillet, så er det da unødvendigt med det her boligkrav.

Det er diskriminerende, og det er efter min mening udansk, at vi på den måde siger: Hvis du bor dér, kan du ikke få din ægtefælle med – bor du dér, så kan du godt. Vi kan simpelt hen ikke være bekendt at have en sådan lovgivning – og den er samtidig unødvendig. Jeg erkender, at der her er nogle problemstillinger, vi skal være opmærksomme på, og det er vi også villige til at se på, men det her boligkrav er altså helt, helt forkert efter vores mening.

Så intentionerne i det her lovforslag vil vi godt diskutere, men der er altså elementer i det, som vi er særdeles uenige i.

Tak til ordføreren. Det var slut på ordførerrækken, og så går vi over til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg har med stor tilfredshed noteret mig, at der er et bredt flertal for det her lovforslag. Det er jo regeringens holdning, at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil – dem, som vil vores samfundsmodel. Regeringen vil gerne tiltrække dem, der kan bidrage til vores samfund, og som kan være med til at gøre en forskel, og regeringen vil ikke stille unødige hindringer i vejen for de af vores borgere, der er rejst ud i verden, og som gerne vil vende hjem igen med deres familier.

Regeringer har derfor søgt at finde en bredere og også mere varig løsning i forhold til de udlandsdanskere, som efter Biao-dommen på grund af tilknytningskravet ikke længere kan vende hjem til Danmark med deres udenlandske familie og dermed bidrage aktivt til det danske samfund, vel at mærke inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.

Vi foreslår, at tilknytningskravet erstattes med et nyt integrationskrav, og det skal sikre, at der på baggrund af begge ægtefællernes sprogkundskaber og erhvervserfaring og uddannelse er udsigt til en vellykket integration af den ægtefælle, der kommer hertil. Samtidig vil regeringen stramme andre krav op, hvad angår familiesammenføring. Derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen den 7. februar i år kunne indgå en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om strammere og afbalancerede og også realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen netop er i centrum. Formålet med lovforslaget er at udmønte de dele af aftalen, der kræver ændringer her i udlændingeloven.

For det første går lovforslaget ud på at indføre et nyt integrationskrav. Det vil betyde, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante betingelser. Sigtet er altså at se på ægtefællernes samlede potentiale i forhold til at integrere den ægtefælle, der kommer hertil. Tanken bag det er, at den herboende med stærk tilknytning til det danske samfund alt andet lige bedre kan understøtte integrationen af den ægtefælle, der er ny her i landet, og at en ressourcestærk ægtefælle, der flytter her til landet, omvendt lettere lader sig integrere end en mindre ressourcestærk ægtefælle.

Derfor har vi opstillet tre betingelser til hver af ægtefællerne og med krav om, at parret samlet skal opfylde fire betingelser. Betingelserne vedrører begge ægtefællers sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Vi foreslår, at der er en betingelse vedrørende den herboendes sprogkundskaber. Det vil sige, at man skal have bestået prøven i dansk 3 eller tilsvarende, og det er så obligatorisk. Ægtefællerne skal herudover samlet set opfylde mindst tre af de resterende fem betingelser.

Der er nok mange holdninger til, hvordan de seks betingelser skal udformes, altså hvad der skal med, og hvad der ikke skal tælle med. I nogle af de modtagne høringssvar fra høringsparterne er der også peget på, at betingelsen sætter barren højt, og at kravene til den herboendes danskkundskaber, altså dansk 3 eller tilsvarende, ikke bør være obligatoriske. Jeg mener, at vi med integrationskravet har fundet en god løsning, der tilgodeser flere afgørende hensyn. Det gælder bl.a. hensynet til at imødegå udlandsdanskernes udfordringer i forhold til Biao-dommen. Det gælder også hensynet til at sikre en vellykket integration af den ægtefælle, der kommer hertil. Det har for os netop været helt afgørende, at vi sikrer en vellykket integration. Og vi har også vægtet hensynet til, at reglerne skal være klare og gennemskuelige.

Jeg mener også, at det er helt rimeligt, at vi stiller krav om, at den herboende ægtefælle skal have bestået prøve i dansk 3 eller tilsvarende, og en væsentlig forudsætning for en vellykket integration er som bekendt, at man kan tale sproget, og at man kan begå sig her. Derfor er det min opfattelse, at kravet om, at den herboende ægtefælle skal have bestået prøve i dansk 3 eller tilsvarende skal være obligatorisk.

For det andet går lovforslaget ud på at indføre et besøgskrav. Det betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis den ægtefælle, der kommer hertil, har haft mindst et lovligt ophold i Danmark. Besøgskravet kan siges at videreføre et delelement i de gældende tilknytningskrav, som jo i øvrigt afskaffes. Dermed sikres det, at den nytilkomne ægtefælle får en helt grundlæggende forståelse for, hvad det er for et samfund, han eller hun ønsker at bosætte sig i, før vedkommende bliver familiesammenført.

Lovforslaget går endvidere ud på at skærpe boligkravet, så boligen fremover normalt ikke må ligge i et boligområde omfattet af boligkravslisten for ægtefællesammenføring, og lovforslaget betyder også, at parret normalt ikke må flytte til et boligområde omfattet af denne liste i den periode, der går, indtil den nytilkomne ægtefælle får permanent opholdstilladelse. Der er mange meninger om boligkravet. Det har vi også hørt her i dag, og derfor er der naturligvis også kommet mange høringssvar ind lige præcis på det punkt. I regeringens optik må det dog være afgørende, at den nytilkomne ægtefælle i den første tid i Danmark ikke bosætter sig i de boligområder, der målt på beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst må anses for at være socialt mest udsatte. Det skærpede boligkrav kan også modvirke dannelse af parallelsamfund. Der er derfor efter min opfattelse væsentlige integrationsmæssige hensyn, der taler for et sådant krav, og det har været det absolut bærende hensyn for regeringen.

Lovforslaget går også ud på at skærpe kravet til økonomisk sikkerhedsstillelse, så den herboende person fremover skal stille økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. mod i dag 50.000 kr. Formålet med skærpelsen er i højere grad at sikre, at en ægtefællesammenført udlænding ikke ligger det offentlige til byrde. Det vil samtidig bidrage til en generelt større velvilje og også forståelse for udlændinge i befolkningen.

Herudover går lovforslaget ud på at skærpe det efterfølgende danskkrav til den ægtefælle, der kommer hertil. Det sker ved at stille et nyt krav om, at den nytilkomne ægtefælle normalt også skal bestå en danskprøve på A2-niveau inden 9 måneder i tillæg til det eksisterende krav om bestået A1-niveau efter 6 måneder. I den forbindelse justeres den ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan nedsættes gradvist, når den ægtefælle, der kommer hertil, har bestået danskprøver af stigende sværhedsgrad. Det kan overvejes, om den model, vi har bygget ind i lovforslaget, er den helt rigtige, og ved nærmere eftertanke synes jeg måske ikke helt, at den er det. Jeg kan derfor varsle, at jeg vil komme med et ændringsforslag til den foreslåede justering af ordningen med gradvis nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse. Med ændringsforslaget vil vi stramme op på ordningen, så vi kun kan nedsætte sikkerhedsstillelsen med samme beløb som i dag. Det indebærer, at sikkerheden vil kunne nedsættes med i alt 40 pct. mod 80 pct. i lovforslaget og efter de nugældende regler.

Endelig går lovforslaget ud på en yderligere og også væsentlig stramning netop i forhold til skærpelsen af de såkaldte overførte betingelser i reglerne om familiesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for permanent opholdstilladelse. Også her vil jeg varsle et ændringsforslag, for med lovforslaget er der ikke lagt op til at overføre et krav om underskreven erklæring om integration og aktivt medborgerskab til reglerne for ægtefællesammenføring. Når det er sådan, skyldes det, at kravet om at underskrive en sådan erklæring vil være opfyldt for de fleste, der jo allerede har underskrevet erklæringen i forbindelse med, at de har opnået permanent opholdstilladelse, men jeg vil omvendt sige, at det ved nærmere eftertanke viser sig, at der kan være tilfælde, hvor den herboende ikke har underskrevet en sådan erklæring. Derfor finder jeg det rigtigst, også for fuldstændighedens skyld, at overføre dette krav om underskreven erklæring om integration og aktivt medborgerskab, hvis det ikke allerede er sket.

Jeg vil understrege, at en række af de gældende betingelser for ægtefællesammenføring videreføres uændret. Det drejer sig f.eks. om 24-årskravet, selvforsørgelseskravet og kravet om, at der ikke må være tale om et tvangsægteskab eller proformaægteskab. De stramninger, vi laver nu, står med andre ord på skuldrene af de i forvejen strenge betingelser, der skal opfyldes, for at få tilladelse til familiesammenføring til Danmark.

I lovforslaget er der i øvrigt lagt op til, at loven skal træde i kraft 1. juli her i år, og dermed vil de nye regler kunne afløse den opholdsordning for medfølgende familier til udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, som blev indgået i foråret 2017 som opfølgning på Biao-dommen, som det også har været nævnt tidligere her i dag. Den ordning er som bekendt midlertidig og gælder netop kun frem til 1. juli 2018. Derfor har det været vigtigt for mig, at vi samtidig kunne fremlægge en model, som harmonerer med regeringens politiske ønsker om at gøre op med de udfordringer, tilknytningskravet giver visse udlandsdanskere. Det er netop det, vi gør, med det foreslåede integrationskrav.

Til slut er der vist kun at sige tak for debatten, og så er det naturligvis muligt både at stille spørgsmål nu, men jo også under udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ingen spørgsmål nu, så det må vente til udvalgsbehandlingen. Tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.