Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 239:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven. (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.05.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at sige, at Socialdemokratiet helt grundlæggende er tilhængere af, at udlændinge skal optjene ret til flere af de ydelser, vi udbetaler i Danmark. Det har længe været en regel på pensionsområdet, hvor udlændinge ikke nødvendigvis får fuld folkepension, men til gengæld en pension, der udregnes på baggrund af den tid, de har været i Danmark.

I dag skal vi behandle et lovforslag, der også vil etablere sådan et optjeningsprincip i kontanthjælpssystemet. Regeringen foreslår, at man skal have arbejdet 2½ år inden for de seneste 10 år for at få ret til kontanthjælp. Ellers må man fortsat klare sig på integrationsydelse. Det her princip kan vi grundlæggende godt støtte, men da vi ikke synes, at regeringen og Dansk Folkeparti har fundet det rette niveau for integrationsydelsen, når det gælder børnefamilier, vælger vi at stemme blankt til denne del af lovforslaget, altså hverken ja eller nej.

Socialdemokratiet ønsker ikke at fjerne integrationsydelsen og rulle lovgivningen tilbage, så nyankomne flygtninge og familiesammenførte får den fulde kontanthjælp fra første dag i Danmark. Vi mener, at integrationsydelsen har haft positiv betydning for at dæmpe tilstrømningen til Danmark, ligesom vi vurderer, at den har haft en positiv virkning på beskæftigelsen, selv om den her virkning er forholdsvis begrænset.

Omvendt mener vi ikke, at regeringen har fundet den rette ydelse for børnefamilierne. Der er simpelt hen for mange børn, der lider for store afsavn med den nuværende ydelse. Derfor ønsker vi i Socialdemokratiet at nedsætte en ydelseskommission. Hvis vi vinder næste folketingsvalg, vil den få 12 måneder til at komme med et bud på, hvordan ydelserne kan sammensættes, så de tager hensyn til alle de forskellige behov, der bør tages hensyn til – herunder både at der fastholdes et kraftigt incitament til at finde sig et arbejde, og at børn, der vokser op i Danmark, skal have ordentligt tøj på kroppen og mad på bordet.

Den anden del af lovforslaget har ikke noget med den første del at gøre. Derfor vil vi bede om, at lovforslaget bliver delt op. Vi ønsker nemlig at støtte den anden del af lovforslaget, som ophæver den lidt mærkværdige og oversete bestemmelse om, at udlændinge kan undgå at få inddraget deres opholdstilladelse, hvis de har arbejdet 2 år i Danmark for den samme virksomhed. Mennesker, der får beskyttelse i Danmark, skal så vidt muligt arbejde, mens de er i vores land. Det er bedst for vores samfund. Men det er også utilfredsstillende for de nyankomne, hvis de skal sidde på overførselsindkomst og vente, til der bliver fred i deres land. Men når der bliver mere roligt i deres hjemland og de ikke mere risikerer forfølgelse, er det selvfølgelig helt naturligt, at deres opholdstilladelse ikke forlænges. Så skal de selvfølgelig tilbage og bygge deres eget land op igen. Det er hele ånden i flygtningepolitikken og konventionerne, som vi har tilsluttet os. Det skal vi stræbe efter. Og den her bestemmelse i udlændingeloven trækker derfor i den forkerte retning. Vi støtter derfor gerne, at den fjernes.

Når det er sagt, undrer det os, at ministeren ikke begrunder sit ønske om at fjerne den her bestemmelse. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at udlændingeloven tilsyneladende har været i strid med konventionerne i årevis. Og fra et ministerbrev fra februar ved vi, at det i mindst et tilfælde også er blevet administreret, uden at myndighederne har undersøgt sagen ordentligt.

Nu står vi så her med et lovforslag, der blander to meget forskellige emner sammen, og med en mærkværdigt fraværende begrundelse for at gennemføre den ene del af lovforslaget. Vi vil derfor under udvalgsbehandlingen af det her forsøge at få ministerens svar på den opfordring, som Institut for Menneskerettigheder kommer med i slutningen af deres høringssvar. Her anbefaler de, at der i lovforslaget redegøres for ministeriets og regeringens overvejelser i forhold til den valgte løsning.

Med de ord og med en forventning om, at vi kan få delt lovforslaget, vil vi stemme blankt til den første del om optjeningsprincippet og ja til den sidste del.

Der er et spørgsmål fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det her er jo et forslag, som vil betyde, at flere ender på den såkaldte integrationsydelse, og hvis man kigger på høringssvarene, kan man jo se, at de fra bl.a. LO's side siger, at kontanthjælpen bør være den laveste ydelse, der er i Danmark. Til gengæld kan man se, at Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening klapper i deres små tykke fingre, fordi der nu kommer flere mennesker, der bliver sænket ned i fattigdom.

Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra den socialdemokratiske ordfører: Er man virkelig kommet så vidt i Socialdemokratiet i sit forsøg på at løbe efter Dansk Folkeparti, at man er begyndt at føre arbejdsgiverpolitik?

Ordføreren.

Vi er ikke af den holdning, at kontanthjælpen bør være den laveste ydelse, der er i Danmark, hvis det var sådan, jeg forstod Enhedslistens ordfører. Vores ønske er ikke at afskaffe integrationsydelsen, og den anklage om, at vi gennemfører den her politik eller tilslutter os den her politik i Socialdemokratiet af hensyn til at føre arbejdsgiverpolitik, må så stå for Enhedslistens regning. For det er ikke det, der er vores intention. Vores intention er at sørge for, at vi har et velfærdssamfund, der på den ene side kan holde hånden under de svageste i det danske samfund, og på den anden side ikke har nogen ydelser, som er så attraktive, at de øger tilstrømningen og forhindrer muligheden for at få folk i beskæftigelse.

De hensyn forsøger vi at afveje over for, at børn ikke har for store afsavn. Jeg synes også, en væsentlig del af de her diskussioner er, at huslejeniveauet kan være meget forskelligt, f.eks. i Storkøbenhavn og på Lolland eller Falster, og det nuværende kontanthjælpsloft og integrationsydelsesregime har været med til at flytte folk på kontanthjælp væk fra de områder i landet, hvor der er høje huslejer. Det er alle de balancer, vi forsøger at finde. Vi synes ikke, regeringen har ramt balancen, men vi synes mildest talt heller ikke, at vi bare rammer balancen ved at fjerne integrationsydelsen og dermed gøre kontanthjælpen til den laveste ydelse, der er i Danmark.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Så det danske Socialdemokrati, der i årtier har gjort en dyd ud af at bekæmpe fattigdom, går nu ind for at sætte mennesker på en ydelse, som vi ved vil sænke dem ned i fattigdom, til stor ros fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industris side og stik imod anbefalingen fra LO? Så må man godt nok sige, at det danske Socialdemokrati er sunket dybt. Jeg vil bare høre hr. Mattias Tesfaye: Hvad er grunden til, at den fattigdom i Danmark lige pludselig er blevet acceptabel?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at Enhedslistens ordfører er unødigt polemisk. Det, som jeg synes Enhedslisten også skulle overveje, er den situation, vi har været i i Danmark, med så enormt lave beskæftigelsesfrekvenser og med så enormt mange ægtepar med ikkevestlig baggrund, hvor begge to er på kontanthjælp, så det er nogle helt vanvittige tal, vi ser. Det er langt den overvejende del af de ægtepar, der er, hvor begge to er på kontanthjælp, som har ikkevestlig baggrund. Det kan ingen være tilfreds med, og slet ikke, hvis man er lidt rød i kanten og har været ude at fejre 1. maj og støtter, at arbejdet er roden til alt godt, og at det derfor er ødelæggende for mennesker at være væk fra arbejdsmarkedet. Derfor mener jeg, det er uambitiøst at læne sig tilbage og sige, at løsningen på de her spørgsmål er, at integrationsydelsen skal væk, og at vi skal have alle de mennesker, der kommer hertil, på en i en international sammenhæng forholdsvis høj kontanthjælp.

Der kom lige et spørgsmål mere. Hr. Joachim B. Olsen.

Når nu hr. Mattias Tesfaye problematiserer de mange ægtepar fra tredjelande, som er på kontanthjælp – det er jo langt hovedparten; er det op mod 90 pct. af ægtepar på kontanthjælp, som kommer fra tredjelande? – hvorfor kan vi så ikke få et klart svar fra Socialdemokratiet i forhold til kontanthjælpsloftet? Man accepterer præmissen om integrationsydelsen – det virker, siger man – men hvorfor kan vi så ikke få et klart svar og helst et svar, der siger: Ja, vi bakker også op om kontanthjælpsloftet? Altså, der er ikke helt sammenhæng i argumentationen, og ligesom bare at kaste det til hjørne med sådan en ydelseskommission tror jeg man skal være socialdemokrat for ikke at kunne se er enormt tyndt.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige: Vi anerkender, at integrationsydelsen har haft en betydning for beskæftigelsen. Men jeg synes for det andet også, det ville klæde Liberal Alliance at anerkende, at det har været en meget marginal effekt, i forhold til hvor mange børn der er endt i familier med nogle ret lave rådighedsbeløb.

Jeg har måske en lidt naiv forestilling om, at Folketinget kan komme ud af den her situation, hvor de her ydelser til nogle af de mennesker, der har de laveste indtægter i Danmark, bliver skruet op og ned, afhængigt af hvordan marginaler i et folketingsvalg udarter sig. Jeg håber, at vi kan opnå en bred aftale, som på den ene side sikrer de beskæftigelsespolitiske hensyn, som jeg anerkender der er, og de tilstrømningshensyn, som jeg anerkender der er, men også de socialpolitiske hensyn, som jeg også håber Liberal Alliance anerkender der er. Og vores vurdering er, at den diskussion bedst kan tages på baggrund af en grundig kommissionsundersøgelse, der får belyst hele det her område, og at man finder frem til nogle balancer, som tager nogle bedre hensyn til børnefamilierne, end vi ser nu.

Hr. Joachim B. Olsen.

Spørgsmålet er, hvor marginale de her effekter er. Altså, nu har det jo offentligt været fremme, at der tilsyneladende er begået nogle metodefejl i de analyser, der er lavet fra centraladministrationens side i forhold til beskæftigelseseffekten af kontanthjælpsloftet. Så det hører vi muligvis mere til.

Men det ændrer stadig væk ikke på, at der er en diskrepans i Socialdemokratiets argumentation, altså i forhold til at man anerkender, at integrationsydelsen har haft nogle positive effekter, både i forhold til tilstrømningen – ja, og vi er jo helt enige – og også i forhold til beskæftigelsen, og at man så konstaterer, at i den virkelige verden er omkring 90 pct. af ægteparrene på kontanthjælp fra tredjelande, og der kan vi så ikke få et klar svar. Altså, der mener man simpelt hen ikke, at man bør holde fast i kontanthjælpsloftet, selv om det er fuldstændig den samme argumentation, som der bliver brugt, som vi bruger – og den er god – i forhold til kontanthjælpsloftet.

Så er det ordføreren.

Jeg synes faktisk ikke, det er helt rimeligt at sige, at det ikke er et klart svar. Hvis vi vinder næste folketingsvalg og Mette Frederiksen lykkes med at skabe en regering med en socialdemokratisk statsminister, så vil de nuværende ydelser køre videre, samtidig med at der vil være en ydelseskommission, der arbejder og får 12 måneder til at komme med et bud på, hvordan et nyt ydelsessystem kan hænge sammen. I de 12 måneder har vi tænkt os midlertidigt at kompensere børnefamilierne, fordi vi synes, der er nogle børn, der lider for store afsavn i familier, som er ramt af de her ydelser. Efter 12 måneder håber vi på at der vil kunne opnås et bredt flertal af befolkningen, som rammer en bedre balance, og her siger vi så, at vi i den politiske forhandling vil lægge vægt på tilstrømning og beskæftigelseshensyn, men også de socialpolitiske hensyn til børn og deres muligheder for en ordentlig opvækst i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er et led i udmøntningen af »Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger«, som blev indgået i februar måned i år mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Vi udvider opholdskravet fra mindst 7 ud af de seneste 8 år til mindst 9 ud af de seneste 10 år samt indfører et beskæftigelseskrav, der sammenlagt skal svare til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, så vidt jeg husker. Dansk Folkepartis mål med at indføre et styrket opholdskrav er, at vi gradvis sørger for, at Danmark fremstår som et mindre attraktivt land at søge til. Formålet med de efterhånden mange optjeningsprincipper er at værne om velfærdssamfundet, og det gør vi ved at sikre, at det hele tiden bliver mere og mere vanskeligt for udlændinge at få adgang til danske velfærdsydelser.

Det danske velfærdssamfund er til for danskere. Det er opbygget igennem mange generationer, og det er forkasteligt, at udefrakommende har haft så nem adgang til det samme, som danskere har adgang til, og det er det, vi forsøger at gøre noget ved. Allerhelst så vi i Dansk Folkeparti, at velfærdsydelser var forbeholdt danske statsborgere, men vi er ligesom alle andre partier en gang imellem nødt til at erkende, at vi ikke kan samle flertal for alle dele af vores politik, men så prøver vi at få det igennem på andre måder, og det er i det lys, man skal se dagens forslag.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for en række udlændinge, som har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse. Det er noget, som vi fra Dansk Folkepartis side har efterlyst igennem et stykke tid, og vi har også tidligere stillet spørgsmål til ministeren om det i udvalget, og det betyder, at det bliver sværere for flygtninge at få lov til at blive i Danmark, bare fordi de har fået et arbejde. Det er utrolig vigtigt at understrege, at flygtninge skal sendes hjem, uanset om de er i beskæftigelse eller ej.

Så jeg mener, at vi står med et godt lovforslag. Det udmønter forskellige aftaler mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og vi stemmer selvfølgelig for ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. I tråd med det tidligere lovforslag er dette lovforslag også en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejdsindkomst og højere fradrag for pensionsindbetalinger.

Konkret vil vi med den her del af aftalen sikre en bedre integration gennem en større tilknytning til arbejdsmarkedet, men samtidig gøre udlændinge opmærksom på, at vi altså stiller krav her i Danmark, før man kan få adgang til overførselsindkomster. Vi har desværre store problemer med, at alt for mange udlændinge er på overførselsindkomst og som følge heraf ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det var bl.a. en af årsagerne til, at vi indførte integrationsydelsen. Men vi skal videre og sikre, at det i endnu højere grad kan betale sig at komme ud i beskæftigelse.

Netop derfor foreslår vi med det her lovforslag at udvide opholdskravet. Det sker med udgangspunkt i ønsket om at skabe et større økonomisk incitament til at overgå fra integrationsydelse til egentlig beskæftigelse. Se bare på flygtningestrømmen i 2015, hvor det var meget, meget klart, at de mennesker, der søger op mod Europa, har et overraskende klart billede af, i hvilke lande det er nemmest at få høje sociale ydelser, og der ønsker vi ikke i Danmark at ligge højt på listen over menneskesmuglernes favoritdestinationer. Derfor er jeg overbevist om, at det her lovforslag vil medføre, at vi får en højere beskæftigelse blandt udlændinge og dermed også en bedre integration.

Således kan Venstre tilslutte sig lovforslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det kan de også.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Regeringen vil med dette lovforslag sænke endnu flere mennesker ned i fattigdom ved at sætte dem på den såkaldte integrationsydelse. Det har intet med integration at gøre, men vil føre til, at mennesker, der prøver at få en uddannelse for at få en mulighed for at få et arbejde eller få et bedre arbejde, vil blive enormt hårdt pressede økonomisk, og det vil betyde, at endnu flere børn vil vokse op i fattigdom i vores land.

Det møder hård kritik fra en lang række organisationer, heriblandt LO, der ikke mener, at det er nødvendigt, og som påpeger, at kontanthjælpen bør være den laveste ydelse i et velfærdssamfund som Danmark. Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at mennesker med helbredsmæssige problemer med en nedsat ydelse vil blive kastet ud i en svær kamp for at få pengene til at række. Det er hverken godt for deres helbred, integrationen eller for muligheden for at komme i arbejde. Dansk Vejlederforening påpeger, at det vil betyde, at mennesker, der forsøger at uddanne sig, vil blive straffet. Der lyder ligeledes kritik fra FTF, Institut for Menneskerettigheder, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og mange andre. Der er til gengæld opbakning fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Det siger måske ikke så lidt om det her forslag.

Det her forslag vil sænke mennesker ned i fattigdom, det vil sænke mennesker ned i desperation, og det risikerer at få en afsmittende effekt på resten af vores samfund, da bunden sænkes og utrygheden dermed øges for os alle. Det er rendyrket arbejdsgiverpolitik, og det er mig fuldstændig ubegribeligt, at Socialdemokratiet ikke klart kan afvise forslaget. Det er ikke mindst helt grotesk, at regeringen fortsætter den her forfejlede politik. I en undersøgelse fra Rockwool Fonden er det nemlig tidligere blevet slået fast, at den såkaldte starthjælp havde en forsvindende lille effekt i forhold til at få folk i arbejde. Den var til gengæld yderst effektiv til at sænke børn og voksne ned i fattigdom.

Enhedslisten er imod forslaget. Vi ønsker at bekæmpe fattigdom og få fattigdom og utryghed afskaffet i Danmark.

Der er et spørgsmål. Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg synes ofte, vi får nogle fremragende taler, som fortæller os alt det, Enhedslisten er imod, og at der nogle gange mangler lidt, hvad Enhedslisten er tilhænger af. Nu står jeg og bliver helt i tvivl. Altså, er Enhedslisten overhovedet tilhænger af, at vi har optjeningsprincippet på f.eks. pensionsområdet, hvor vi har brøkpension, eller er det Enhedslistens holdning, at uanset hvor lang tid man har været i Danmark, skal man have fuld folkepension, når man når pensionsalderen?

Ordføreren.

Jeg tror, det er vigtigt at lade være med at blande ting sammen. På pensionsområdet går vi ind for, at der kan være en optjening. Det gør vi også for en række andre ydelser, ikke mindst hvis vi taler om folk, der kommer fra EU-lande. Men det, vi jo i høj grad taler om her, er nyankomne flygtninge, og de skal ikke leve som andenrangsborgere i vores land. Det er vi helt klart imod.

Hr. Mattias Tesfaye.

Altså, vi ved, at næsten ni ud af ti ægtepar i Danmark, som er på kontanthjælp, er folk med ikkevestlig baggrund. Det er jo en enorm socialpolitisk katastrofe. Det kan ingen af os være tilhænger af. Her er så et lovforslag, som handler om, at når man kommer hertil, så skal man inden for en 10-årig periode, altså 10 år efter man er ankommet, have været i beskæftigelse i 2 1/2 år for at kunne komme væk fra integrationsydelsen og over på kontanthjælp. Medgiver Enhedslisten så ikke, at sådan en gulerod måske kan være noget af det, der skal til, for at folk kommer i beskæftigelse? Vi er enige i, at integrationsydelsen for nogle familier er for lav, men kan Enhedslisten ikke støtte selve princippet om, at der er et eller andet form for optjeningskrav for at få adgang til kontanthjælp?

Ordføreren.

Altså, jeg køber ikke, at hvis folk straffes og piskes, så opstår der arbejde til dem. Man har jo kunnet høre her på debatten i dag, at Liberal Alliance også har omfavnet den socialdemokratiske ordfører med en varm klapsalve og rosende ord, for det er nye toner, vi hører fra Socialdemokratiet, der ellers i årtier har bekæmpet fattigdom i Danmark, men som nu lige pludselig åbner op for, at det kan være effektivt at sænke folk ned i fattigdom for at få dem i arbejde. Det er vi i Enhedslisten arge modstander af.

Vi ønsker at bekæmpe fattigdom i Danmark, og vi ønsker at bekæmpe fattigdom i Danmark, både fordi det er skidt for den enkelte, der bliver ramt af fattigdom, og fordi det er et problem for os alle sammen, hvis mennesker lever i fattigdom og desperation i vores samfund. For det rykker barren nedad for, hvad de vil acceptere, og det er en gave til arbejdsgiverne, men et kæmpeproblem for lønmodtagerne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Med forslaget strammer vi adgangen til dansk kontanthjælp m.v. Det eksisterende opholdskrav strammes, så man nu skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af 10 år for at være berettiget til kontanthjælp, og man indfører et nyt beskæftigelseskrav, så man skal have haft 2½ års beskæftigelse i løbet af samme 10-årige periode.

Vi synes i Liberal Alliance, det er godt, at det er svært for udlændinge at få adgang til danske ydelser. Vi har i Danmark et ydelsesniveau, der sammenlignet med andre lande er meget højt. De høje ydelser betalt af danskere bør som udgangspunkt være til for danskere eller udlændinge, som også har været med til at bidrage. Vi ser ingen grund til, at de høje ydelser skulle gavne alle mulige andre. Det er kun på den danske venstrefløj, at man kan se logikken i, at Danmark skal være bistandskontor for resten af verden.

Det her går selvfølgelig også ud over danskere, og det er ærgerligt, men ifølge konventionslogik er det diskriminerende at behandle egne statsborgere anderledes end udenlandske statsborgere i forhold til de her ydelser. Konventionslogik er ikke altid logisk, men det er vigtigere, at danske statsborgere ikke skal betale meget høje ydelser til store grupper af udlændinge, end at sikre danskeres ret til at rejse ud i verden i en længere periode og så kunne vende hjem til en dansk kontanthjælp.

Vi støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mattias Tesfaye.

Det er bare et ganske kort spørgsmål, for vi har været lidt optaget af noget af det samme, som jeg kan høre måske bekymrer Liberal Alliance, nemlig dem, der er rejst ud af landet og kommer hjem og pludselig skal opleve, at de skal på en integrationsydelse. Kunne man måske forestille sig, at den grænse, som nu bliver ændret med loven, på 7 ud af 8 år, og som nu bliver ændret til 9 ud af 10 år, så vidt jeg husker, måske kunne hedde 9 ud af 11 år eller 10 ud af 12 år, for at sikre, at folk, der har været ude 1 år eller 1½, ikke bliver omfattet af de her regler? Har Liberal Alliance overvejet det?

Ordføreren.

Som nævnt i min tale er det jo nogle overvejelser, vi har gjort os, men hensynet til, at man ikke skal betale for et stort antal udlændinge i forhold til høje ydelser, har for os vægtet højere. Med hensyn til om grænsen skulle ligge andet sted, vil jeg sige, at vi egentlig har tænkt, at her lå den udmærket, og derfor støtter vi det her forslag. Men om vi ville kunne favne flere danskere uden at lukke op for større grupper af udlændinge med et andet snit, ved jeg ikke.

Hr. Mattias Tesfaye? Nej.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo om at stramme op, så flere kommer på integrationsydelse. De tidligere ordførere har været inde på, hvad der skal til. Man vil udvide opholdskravet, altså kravet om, at man for at skulle kunne modtage offentlig forsørgelse skal have haft bopæl i mindst 7 ud af de seneste 8 år, så opholdskravet fremover vil være mindst 9 ud af de seneste 10 år. Derudover vil man indføre et beskæftigelseskrav, som sammenlagt skal svare til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år.

Striden for mig handler her om integrationsydelsen. Altså, vi var imod, da integrationsydelsen blev indført. Der var massiv kritik fra diverse organisationer, ngo'er, UNHCR og Institut for Menneskerettigheder, om, at integrationsydelsen ikke hjælper nogen, at den sender familier og børn ud i fattigdom. Og derfor er det klart, at vi heller ikke kan bakke op om det her lovforslag, altså fordi det skærper reglerne, med hensyn til hvornår man kan få den her integrationsydelse.

Vi vil rigtig gerne gå den anden vej, og derfor foreslog vi også i vores finanslovsforslag, som vi kalder »En fremtid i balance«, at integrationsydelsen bliver afskaffet, og helt konkret at investere 1,76 mia. kr. frem til 2021. Det holder vi stadig væk fast ved, og derfor kan vi ikke bakke op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er blevet gennemgået af flere ordførere før mig. Der er tale om stramninger, der nu vil føre til flere på integrationsydelse, og for os er flere på integrationsydelse det samme som flere fattige børn, flere fattige familier, og vi er imod fattigdom.

Vi ønsker i Radikale Venstre at bekæmpe fattigdom. Vi vil ikke have en underklasse i Danmark, og det er altså, uanset hvilken farve eller etnicitet den har. Det gavner ikke Danmark og det danske samfund, at vi bliver opdelt i en gruppe af fattige mennesker og så os andre. Det skal vi bekæmpe, og så skal vi have forventninger til mennesker, der kommer her, til at de kan bidrage, også dem, der er her og har været her i lang tid. Det synes jeg, og jeg vil gerne give regeringen, at en af dens største sejre er, at den er lykkedes med integrationsgrunduddannelsen; at vi har fået mange, mange flere flygtninge i arbejde. Det skulle være sket langt, langt tidligere.

Det er der, der skal sættes ind. Kan vi sænke barren i forhold til indgangen på arbejdsmarkedet – med hurtige forventninger, allerhelst fra dag et – kan vi lykkes langt bedre. Og det er det, vi skal fokusere på, nemlig hvordan vi lykkes med at løse opgaven, i stedet for at gøre folk fattige. Det er virkelig det store skel i Danmark og det valg, vi står over for: Skal vi slå flere oven i hovedet, gøre børn fattige? Tror vi på, at det er fremtiden og måden at integrere på og lykkes med at få folk i beskæftigelse? Det har vi ikke gjort hidtil, og der er heller intet, der tyder på, at det hjælper noget som helst, tværtimod. Og vi kommer til at blive ved med at arbejde for, at vi har forventninger til folk, at de bidrager, og at de gør det hurtigt.

Der er et spørgsmål fra hr. Mattias Tesfaye.

Jeg vil starte med at sige, at Socialdemokratiet er enig i, at det er svært at støtte det her lovforslag, fordi det alt andet lige desværre må betyde, at der vil være nogle familier, nogle borgere, som ikke når op på 2½ års arbejde, og dermed også være flere børn, der vil vokse op på den integrationsydelse, som ikke er tilfredsstillende.

Men derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Det Radikale Venstres sådan lidt mere principielle holdning. Lad os nu antage, at vi havde haft en integrationsydelse på et niveau, som var bedre – vil Det Radikale Venstre så støtte et beskæftigelseskrav?

Ordføreren.

Generelt hvad angår ydelser, er vi jo ikke – det vil være ordføreren bekendt – spor dogmatisk indstillet. Vi vil gerne se på, hvordan ydelser kan indrettes bedst muligt. Vi har ikke sådan en holdning til, at alting skal være, som det var engang, og at vi altid skal have de samme ydelser til alle. Men der, hvor det virkelig er principielt for os, er, i forhold til om det gør mennesker fattige; om det bidrager til, at man kan bidrage til samfundet; om det gør børn og familier fattige; og om vi skelner med hensyn til den etnicitet, folk har. For det synes vi ikke om. Vi vil ikke have nogen etnisk underklasse i Danmark. Det er principperne for os.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jamen det tolker jeg egentlig som en støtte til selve princippet om et beskæftigelseskrav. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Ønsker Det Radikale Venstre egentlig at afskaffe integrationsydelsen og dermed sikre, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte ville skulle på kontanthjælp, hvis ikke de har et arbejde?

Ordføreren.

Ja. Vi ønsker ingen fattige børn og familier i Danmark, og det medfører integrationsydelsen i dag. Vi er helt udogmatiske i forhold til at indrette det samlede ydelsessystem på en anden måde – med lettere indgange til arbejdsmarkedet, lavere barrierer, sådan som det lykkedes med igu'en. Vi må jo erkende, at det ikke er lykkedes de gange, Socialdemokratiet har været i regering, og hvor vi har været med, nemlig at der ikke har været villighed til at sænke den barre ind på arbejdsmarkedet. Det tror jeg vi skal gøre langt, langt mere.

Så er der et spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fru Sofie Carsten Nielsen sagde i sin tale, at de ikke kunne støtte forslaget, fordi det handlede om hudfarve og etnicitet. Så vil jeg bare høre, om fru Sofie Carsten Nielsen kan henvise til et sted i lovforslaget, hvor hudfarve eksempelvis står nævnt.

Spørgeren.

Jeg sagde, at det handlede om fattige børn, og vi ønsker ingen underklasse i Danmark, og det er uanset, hvilken farve eller etnicitet en sådan har.

Spørgeren.

Det er bare, fordi fru Sofie Carsten Nielsen mere end antydede, at det her forslag handlede om hudfarve og etnicitet, og det gør fru Sofie Carsten Nielsen jo også i andre sammenhænge, og så vil jeg bare høre, om fru Sofie Carsten Nielsen kan henvise – men det må jeg så forstå fru Sofie Carsten Nielsen ikke kan – til et sted i lovforslaget, hvor det fremgår, at det handler om folks hudfarve.

Ordføreren.

Det har jeg hverken antydet eller sagt.

Den næste spørger er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil sige, at jeg bliver rigtig ked af den måde, som ordføreren omtaler integrationsydelsen på som et eller andet onde. Altså, anerkender ordføreren, at integrationsydelsen har ydet et væsentligt bidrag til, at der ikke kommer lige så mange asylansøgere til Danmark, og at integrationsydelsen har bidraget væsentligt til, at der er flere, der er kommet i beskæftigelse – som i markant flere nyankomne flygtninge, der er kommet i beskæftigelse?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke ordføreren kan dokumentere. Det, jeg anerkender, er, at regeringen har taget et fremragende initiativ med trepartsaftalen og den integrationsgrunduddannelse, der nu viser, at det med at vende den om og sige, at alle er arbejdsmarkedsparate, når de kommer, var et virkelig godt initiativ i stedet for klientgørelsen af mennesker, der kommer hertil. Det tror jeg er helt, helt afgørende og virkelig har haft betydning for, at langt flere er kommet i arbejde. Den vej skal vi fortsætte ad. Jeg synes, at prisen med at sænke ydelserne så markant, som regeringen har gjort, er meget, meget høj, for den medfører rigtig mange fattige familier og fattige børn, og det er jo konsekvenser, vi af gode grunde ikke kan se endnu.

Spørgeren.

Vi mener jo, at det er meget, meget bedre for børn at have en far og en mor, der vågner op om morgenen og går ud på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge og deltager i samfundet. Anerkender ordføreren ikke, at jo højere de sociale ydelser er, jo mindre er incitamentet til rent faktisk at gå ud og tage et job på det danske arbejdsmarked, især hvis man er kommet hertil fra et land, hvor sproget, hvor kulturen er anderledes, hvor det måske kan være fristende bare at sidde parkeret på sociale ydelser i lang tid, fordi de sociale ydelser er så høje, at man ikke behøver at arbejde? Anerkender ordføreren ikke, at der selvfølgelig bliver skabt et incitament ved, at de sociale ydelser ikke er så høje, at det bedre kan betale sig at gå ud og få et arbejde?

Ordføreren.

Jeg har ikke mødt en eneste flygtning, der kom hertil første dag og sagde: Hvornår får jeg er en social ydelse? Jeg har mødt flygtninge, der kom hertil og sagde: Hvornår kan jeg komme i arbejde og bidrage her, men jeg skal først lære sproget? Hvad er min indgang på arbejdsmarkedet? Jeg tror, at det er en helt grundlæggende tilgang, der adskiller ordføreren og mig.

Tak til den radikale ordfører. Så er vi kommet til hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Alle, der kan arbejde, skal arbejde. Selvfølgelig. Arbejde er godt for den enkelte, det er godt for familien, og det er godt for samfundet. Derfor synes jeg også, at Dansk Socialrådgiverforening bidrager godt i deres høringssvar ved at skrive: »DS er enig i betragtningen om, at alle, der kan, skal arbejde, og at integrationen i høj grad finder steder på arbejdsmarkedet. DS er ikke enig i, at det ikke kan betale sig at arbejde, og vi mener, at man med det her forslag indfører en permanent fattigdomsydelse for en gruppe mennesker i samfundet med store konsekvenser til følge både for de voksne men i høj grad også for deres børn.«

Sådan er det vel. Regeringen er en regering, der har det udvidede kørekort til nysprog. De kalder det integrationsydelse, men spænder ben for integrationen. Det hedder starthjælp, selv om det ikke sætter noget i gang. SF er imod integrationsydelsen, og det her lovforslag vil sende endnu flere mennesker ned på den ydelse. Men SF er faktisk i princippet tilhængere af optjeningsregler, men vi mener så, at de foreslåede stramninger er ud over det rimelige. Vi kan også se, at Rådet for Socialt Udsatte i deres høringssvar siger: »Som Rådet for Socialt Udsatte har henvist gentagende gange er det dokumenteret af blandt andet VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at familier på lave ydelser lider markante afsavn. Det gælder både materielle afsavn samt afsavn i form af forringet livskvalitet for både voksne og børn. Samtidig er det dokumenteret, at flertallet udenfor arbejdsmarkedet med andre problemer end ledighed ikke kan reagere på økonomiske incitamenter pga. sygdom eller sociale problemer.«

Vejen til uddannelse og til jobs er håndholdt socialpolitik, det er investeringer i uddannelser, og det er et samarbejde med virksomheder, sådan at folk faktisk kommer i beskæftigelse. SF er imod lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for debatten om det her lovforslag. Rigtig meget af kritikken af det her lovforslag handler jo om, hvorfor vi forlænger opholdskravet og begrundelsen for at indføre et beskæftigelseskrav. Lad mig lige gå et lille skridt tilbage, for regeringen indførte jo integrationsydelsen i 2015, og jeg er af den klare opfattelse, at integrationsydelsen sammen med 225-timers reglen og også kontanthjælpsloftet har været den helt, helt rigtige vej at gå. Vi kan helt konkret se, at beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, der har været her i 3 år, jo er steget fra 20 pct. i slutningen af 2015 til nu 38 pct., og jeg er altså ikke i tvivl om, at en større gevinst ved at arbejde selvfølgelig er en del af forklaringen. Og jeg har svært ved at forstå, at nogle synes, at det er fornuftigt at tildele flygtninge en fuld kontanthjælp fra dag et, når de sætter fod på dansk grund, for så er vi efter min mening altså helt, helt sikre på, at vi har lagt grundstenen til en klientgørelse og også til passivitet.

Der skal ikke herske tvivl om, at når regeringen foreslår et beskæftigelseskrav på 2½ år, så ønsker vi at sende et meget klart signal om, at det skal være en forudsætning for at opnå adgang til uddannelses- og kontanthjælp, at man har bidraget aktivt til det danske samfund. Regeringen ønsker ikke, at man skal kunne få højere ydelser blot ved at vente. Dem skal man gøre sig fortjent til. Man skal yde, før man kan nyde, og vi har alt for tit set eksempler på, at for mange er blevet hængende i ydelsessystemet, fordi det ganske enkelt har været for nemt og det har været for bekvemt. Nej, udgangspunktet skal helt entydigt være, at man bidrager, og at man kommer til at forsørge sig selv og sin familie.

Med lovforslaget sikrer vi nu, at det i højere grad kan betale sig at arbejde. Det er det incitament, vi som regering ønsker at understøtte ved at indføre beskæftigelseskravet. Vi foreslår derudover at forlænge opholdskravet og dermed at fremme det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse.

Samlet set mener jeg, at regeringens stramme udlændingepolitik virker, og at den stramme udlændingepolitik også skaber grobund for en bedring af integrationen. Det gælder ikke mindst de styrkede incitamenter til en mere fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Jeg ser frem til den videre behandling af den her sag, og så er der selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Da vi læste det her lovforslag, var vi særlig interesserede i den sidste del, det med at afskaffe den særlige ordning, der gør, at folk, der egentlig burde få inddraget deres opholdstilladelse, har mulighed for at beholde den, hvis de har haft 24 måneders arbejde i den samme virksomhed. Der er en ting, der har undret os, og som jeg også kan se i deres høringssvar har undret Institut for Menneskerettigheder, nemlig at der ikke rigtig er nogen begrundelse for, hvorfor ordningen skal afskaffes. Vi kan egentlig godt støtte det, men det virker bare meget mærkværdigt, at der af en regering fremsættes et lovforslag uden en politisk begrundelse.

Så kan ministeren oplyse om, hvorfor ministeren har valgt det? Der var jo også den mulighed at lade reglen gælde både for dem, der havde fået ophold på § 7.1, 7.2 og 7.3.

Ministeren.

Vores udgangspunkt er, at flygtninge skal arbejde og de skal forsørge sig selv, mens de er i Danmark. Men det ændrer jo så ikke på, at når forholdene i flygtningenes hjemlande tillader det, skal de selvfølgelig rejse hjem igen, og det skal de, fordi de skal genopbygge deres land.

Spørgeren.

Jo, men altså, vi kan jo læse ud af lovforslaget, at vi tilsyneladende har haft en bestemmelse i vores udlændingelov i årevis, som har været i strid med konventionerne, og at der i hvert fald i mindst ét tilfælde er blevet administreret i strid med konventionerne. Og det er ikke, fordi jeg skal stå her og spille klog, for jeg vidste heller ikke noget om det her, før vi hørte om Mohamed fra slagteriet i Thisted, og jeg var også overrasket, da vi hørte om den bestemmelse. Men står ministeren virkelig her og siger, at der ikke var nogen i ministeriet, der vidste, at vi administrerede i strid med lovgivningen? Og er det derfor kun en politisk overvejelse at fjerne den bestemmelse på den måde, det fremlægges på her?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald helt klart sige, at jeg ikke var opmærksom på det. Og helt principielt mener jeg det må være sådan, at når muligheden byder sig, skal man selvfølgelig rejse hjem igen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.