L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om den forventede årlige udvikling i antal lærere i den offentlige sektor frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, og sammenholdt med udviklingen i antallet af børn, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (L 241

–

Forslag til

finanslov for finansåret 2019) af 31. august 2018 stillet efter ønske

fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den forventede årlige udvikling i antal lærere, der er beskæf-

tiget i den offentlige sektor frem mod 2025, således at ministeren i svaret bedes

forudsætte en offentlig forbrugsvækst svarende til det opdaterede grundforløb

samt at andelen af lærere ud af den samlede offentlige beskæftigelse holdes kon-

stant, og vil ministeren sammenholde den forventede udvikling i antal lærere med

udviklingen i antallet af børn i aldersgruppen 7-15 år?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at

Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (L 241) af 31. au-

gust 2018

Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (L 241) af 31. august 2018

besvares sam-

let nedenfor.

Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3

pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investe-

ringer i danskernes tryghed og sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt

sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over

sammensætningen af offentligt ansatte på personalegrupper.

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,

august 2018, forudsættes real-

væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.

0,4 pct. årligt fra 2017 til 2025. Det giver

–

med en antagelse om konstant løn-

sumskvote i årene frem mod 2025

–

anledning til et beregningsteknisk fald i den

offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 beskæftigede fra 2017 til 2025,

jf. tabel 1.

Det

bemærkes, at der er tale om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den

afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sammensæt-

ningen af det offentlige forbrug de kommende år. Hvis man tager udgangspunkt i

en anden sammensætning af det offentlige forbrug, kan den offentlige beskæfti-

gelse være stabil eller ligefrem stigende.

Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-

lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om den forventede årlige udvikling i antal lærere i den offentlige sektor frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, og sammenholdt med udviklingen i antallet af børn, til finansministeren

Side 2 af 4

prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige

forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse.

I forhold til ovenstående tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige

beskæftigelse, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem

realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.

Sammenhængen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse

afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produce-

res i den offentlige sektor

–

og dermed af offentligt ansatte

–

og hvor stor en del,

der købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører

–

og dermed

produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv

et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for

hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte frem-

for fx privat ansatte.

Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i

2019-25. Et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske

træk vil beregningsteknisk give anledning til en stigning i den offentlige beskæfti-

gelse på ca. 6.000 beskæftigede fra 2017 til 2025.

Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter

og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som

et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk tager

blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og

indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitik-

ken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere res-

sourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.

Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af lærere som en andel af det

samlede antal ansatte i den offentlige forvaltning og service. Det skyldes, at der

ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæftigelse med en

tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør således ikke tal for

den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier.

Antallet af offentligt ansatte lærere er i stedet opgjort på baggrund af data fra

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der dækker regionalt og

kommunalt ansatte. Ifølge KRL var der ca. 64.000 lærere ansat i regioner og

kommuner i 2017. En opgørelse baseret på KRL er imidlertid ikke direkte sam-

menlignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks Statistiks

natio-

nalregnskab,

som ligger til grund for Finansministeriets tekniske forudsætninger om

udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og det beregningstekniske eksempel

nedenfor er således behæftet med væsentlig usikkerhed.

I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offent-

lige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste

skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Side 3 af 4

Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af lærere skal udgøre en

konstant andel af den samlede offentlige beskæftigelse frem mod 2025, svarer det

til, at antallet af lærere udvikler sig proportionalt med den samlede offentlige be-

skæftigelse. Under denne forudsætning giver

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-

giftslofter 2022,

august 2018 beregningsteknisk anledning til et fald på ca. 1.000 læ-

rere fra 2017 til 2025,

jf. tabel 1.

Tilsvarende giver et forløb med en offentlig for-

brugsvækst svarende til det demografiske træk beregningsteknisk anledning til et

tilnærmelsesvist uændret antal lærere fra 2017 til 2025. Det skal understreges, at

det i praksis er op til de enkelte statslige, kommunale og regionale institutioner at

fastsætte antallet af ansatte i forskellige stillingskategorier inden for de givne øko-

nomiske rammer. Såfremt der prioriteres flere midler til folkeskoleområdet, vil

dette afhængig af den konkrete udmøntning kunne give anledning til en stigning i

antallet af lærere. Fordelingen af den offentlige beskæftigelse på forskellige perso-

nalegrupper er således beregningstekniske og ikke en følge af politiske beslutnin-

ger fra centralt hold. Tabellen kan derfor ikke tages som udtryk for regeringens

politik.

I tabel 1 er endvidere angivet den forventede udvikling i antallet af børn i alders-

gruppen 7-15 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Det be-

mærkes, at udviklingen i antallet af børn ikke nødvendigvis afspejler udviklingen i

behovet for lærere, og det er ikke givet, at lærere vil udgøre en fastholdt andel af

den offentlige beskæftigelse.

Tabel 1

Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service, antal offenligt ansatte lærere og antal børn i

aldersgruppen 0-6 år, 2017-2025

2017

1.000 beskæftigede

Grundforløb

Offentlig forvaltning og ser-

vice

Årlig ændring

Lærere

Årlig ændring

818

819

820

818

-3

816

-1

814

-2

814

812

-2

809

-3

-1

-9

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Ændring,

2017-25

Forløb med off. forbrugs-

vækst svarende til væksten

i det demografiske træk

Offentlig forvaltning og ser-

vice

Årlig ændring

Lærere

Årlig ændring

818

819

822

821

-1

822

823

824

1.000 personer

Børn i aldersgruppen 0-6 år

Årlig ændring

604

602

-3

597

-5

589

-8

582

-7

575

-7

571

-4

566

-5

-38

Side 4 af 4

Anm.: 2017-tallet angiver det senest observerede årstal. Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke

nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Udviklingen i antallet af børn fra 2018 og frem er baseret

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antallet af offentligt beskæftigede personer er opgjort inkl.

orlov, der efter hovedrevisionen er det primære beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Antallet af offent-

ligt ansatte lærere i 2017 er opgjort på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Lærere omfatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv.

under ovenskomsområdet lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning. Antallet af ansatte omfatter

tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjob, men er eksklusiv ekstraordinært ansatte og elever. Udviklin-

gen i antallet af lærere er beregnet under forudsætning om en proportional udvikling i antallet af beskæftige-

de i den offentlige forvaltning og service og antallet af offentligt ansatte lærere. Det forudsættes således, at

lærere udgør en fast andel af den samlede offentlige beskæftigelse. I forløbet med en offentlig forbrugsvækst

svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offentlige forbrugsvækst fra 2019 til

2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste skøn fra Økono-

misk Redegørelse, august 2018.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022

(august 2018), Kommunernes og

Regionernes Løndatakontor og egne beregninger.

Det bemærkes som tidligere nævnt, at eksemplet i tabel 1 ikke afspejler en konkret

politisk målsætning eller prioritering, men er udelukkende et beregningsteknisk

regneeksempel under de givne forudsætninger.

Ovenstående beregning af udviklingen i antallet af lærere skal således alene ses

som et beregningsteknisk eksempel, hvor antallet af lærere forudsættes at udvikle

sig proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse. Der er således ikke

tale om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske politik på antallet

af offentligt ansatte lærere.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister