L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om underskuddet på den strukturelle saldo i 2015 i mia. kr. og i procent af BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (L 241 - § 7.

Finansministeriet) af 6. september 2018 stillet efter ønske fra

Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad underskuddet på den strukturelle saldo var i 2015 i

mia. kr. og i pct. af BNP og i forlængelse heraf oplyse, om underskuddet i år er

større eller mindre?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at den strukturelle saldo i et givet år er et skøn for,

hvor stort det offentlige overskud eller underskud ville have været i en ”normal”

situation ved den givne finanspolitik, dvs. en situation, hvor den økonomiske akti-

vitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke

er påvirket af andre midlertidige forhold.

Den strukturelle saldo i et givet år er med andre ord et skøn for den underliggen-

de stilling på den offentlige saldo og påvirkes således af de underliggende forud-

sætninger, herunder om konjunktursituationen og finanspolitikken. Da selve for-

målet med den strukturelle saldo er at skønne over en strukturel udvikling, inde-

bærer det også, at den strukturelle saldo ikke er en observerbar størrelse. Derfor

vil forudsætninger og skøn for, hvad der vurderes som midlertidige forhold

–

her-

under konjunktursituationen

–

have betydning for skønnet for den strukturelle

saldo, også tilbage i tid.

Ved den daværende S-R-regerings fremsættelse af finanslovforslaget for 2015 i

august 2014, blev der skønnet et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2015,

svarende til at den strukturelle saldo gik helt til grænsen i budgetloven.

På baggrund af den vedtagne finanslov for 2015 i december 2014, blev det struk-

turelle underskud skønnet til 0,6 pct. af BNP. Det større skønnede strukturelle

underskud afspejlede blandt andet højere forventede udgifter til indkomstover-

førsler på asylområdet,

jf. også Økonomisk Redegørelse, december 2014.

Den strukturelle saldo opgøres i pct. af BNP med én decimal.. Det hænger blandt andet sammen med, at konjunkturbi-

draget beregnes som en andel af BNP, men skal også ses i lyset af den usikkerhed, der knytter sig til beregningen af den

strukturelle saldo.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om underskuddet på den strukturelle saldo i 2015 i mia. kr. og i procent af BNP, til finansministeren

Side 2 af 3

Siden da er der kommet en række nye oplysninger og forudsætninger om de of-

fentlige finanser, arbejdsmarkedet mv. samt en revision af nationalregnskabet i

2016. I

Økonomisk Redegørelse, august 2018

blev der skønnet et strukturelt underskud

på 0,1 pct. af BNP i 2015.

Den skønnede forbedring af den strukturelle saldo sammenholdt med det planlag-

te på tidspunktet for finansloven for 2015 skal blandt andet ses i sammenhæng

med, at der er realiseret et betydeligt mindreforbrug i forhold til de forudsatte

rammer på finansloven for 2015. Der er således i 2015 anvendt færre udgifter end

planlagt til offentligt forbrug og det danske EU-bidrag mv.

Efter Folketingsvalget i 2015 indebar nye statistiske oplysninger, at der var udsigt

til en betydelig svækkelse af de offentlige finanser,

jf. Økonomisk Redegørelse, august

2015.

I forlængelse af kasseeftersynet gennemførte den daværende V-regering en

betydelig konsolidering af den offentlige økonomi, som blandt andet understøtte-

de overholdelse af og begyndende afstand til budgetlovens grænse. Regeringen har

fortsat den ansvarlige linje i de efterfølgende finanslovforslag.

Ved finanslovforslaget for 2015 blev der således planlagt med et strukturelt under-

skud på 0,5 pct. af BNP i 2015 under S-R regeringen.

Da V-regeringen trådte til i 2015 blev der gennemført et kasseeftersyn af de of-

fentlige finanser, og nye statistiske oplysninger mv. indebar svagere udsigter for de

offentlige finanser end hidtidig forventet. Det gjorde det nødvendigt at konsolide-

re finanspolitikken med 3 mia. kr. for overhovedet at overholde grænsen for det

strukturelle underskud i 2016,

jf. også Økonomisk Redegørelse, august 2015.

Med V-

regeringens finanslovforslag for 2016 (september 2015) prioriterede V-regeringen

en yderligere styrkelse af de offentlige finanser med 2 mia. kr. i 2016 og 2017 for

at skabe afstand til underskudsgrænsen og der blev på den baggrund planlagt med

et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP,

jf. Opdateret 2020-forløb, september 2015.

Med finanslovforslaget for 2017 (august 2016) blev der planlagt med et strukturelt

underskud på 0,4 pct. af BNP i 2017 og for 2018 blev der med finanslovforslaget

(august 2017) planlagt med et strukturelt underskud på 0,3 pct. af BNP. På bag-

grund af de nyeste oplysninger mv. skønnes der i

Økonomisk Redegørelse, august 2018

et strukturelt underskud på 0,2 pct. af BNP i 2018, mens det strukturelle under-

skud i 2019

–

på baggrund af finanslovforslaget for 2019 mv.

–

skønnes til at ud-

gøre 0,1 pct. af BNP.

Uden de konsolideringer af udgiftspolitikken, som V-regeringen foretog i forbin-

delse med kasseeftersynet i 2015, ville der alt andet lige have været udsigt til større

strukturelle underskud. Det skal ses i sammenhæng med, at der med finansloven

for 2016 blev besluttet en konsolidering på 5 mia. kr. i 2016 og 2017 og 3 mia. kr.

fra 2018 og frem.

L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om underskuddet på den strukturelle saldo i 2015 i mia. kr. og i procent af BNP, til finansministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister