-- AKT 293976 -- BILAG 1 -- [ Høring - TRM - udkast til forslag til lov om krav til infrastruktur for alternative drivmidler ] --
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Internationalt Kontor
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Att.:
Fie Westergren Hendel
Sags-ID: 74877/74901
Sagsbehandler: AJ/LK
Deres ref.: Fie Westergren Hendel
Dato: 10-08-2017
Ekstern høring over udkast til forslag til lov om krav til infrastruktur for alternative
drivmidler
ITD kvitterer for fremsendte forslag og muligheden for at afgive bemærkninger hertil.
ITD har følgende bemærkninger til forslaget:
Overordnede generelle bemærkninger
ITD har i mange år været fortaler for en harmoniseret udvikling og udbredelse af
alternative brændstoffer og motorteknologier. En komplet omlægning sker ikke over
nat, hvorfor det er nødvendigt fortsat at stimulere forskningen, udviklingen og
investeringerne i energieffektive teknologier og løsninger. Som organisation for den
danske transport- og logistikbranche anser ITD Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative
brændstoffer (AFI-direktivet) som et vigtigt skridt i denne retning.
ITD tilslutter sig hermed fremsatte lovforslag, der skal skabe den fornødne hjemmel til
at implementere de dele af AFI-direktivet, der vedrører bestemmelser om tekniske
specifikationer til infrastrukturen for alternative drivmidler. Dette med henblik på, at
understøtte en harmoniseret udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer i
EU og derigennem facilitere såvel stordriftsfordele som mobilitet på tværs af
medlemsstaterne.
ITD kvitterer for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering af, at der med
bekendtgørelse 283 af 27. marts 2017 ikke er sket en tilstrækkelig og fuldstændig
implementering af direktivets krav, hvorfor fremsættelsen af nærværende lovforslag
synes nødvendig.
Vi er enige i, at der inden for området alternative drivmidler må forventes en betydelig
udvikling over de kommende år, og at dette understøtter behovet for en selvstændig
hovedlov, der fungerer som rammelov. Herved sikres den fornødne hjemmel til at
implementere fremtidige retsakter. Den foreslåede bemyndigelse af transport-,
bygnings- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler, som angivet i § 4-6,
ligger således i tråd med dette.
Side 1 af 2