Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 27
Offentligt
1820132_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2017
2017-6120
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. november 2017 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Daniel Toft Jakobsen (S).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren senest i folketingsåret 2021-22 fremlægge en skriftlig
redegørelse for Folketinget indeholdende en evaluering af udmøntningen af
loven, hvori bl.a. indgår følgende elementer:
Omfanget af ny international regulering på området, herunder hvor meget og
hvor ofte reglerne på dette område ændres fra EU´s side eller via internationale
aftaler eller andet
Karakteren af den nye regulering, herunder hvor mange af de nye
internationale regler og standarder, som implementeres i Danmark via
bekendtgørelser, som loven her giver mulighed for, og hvor mange, der
gennemføres via lovgivning i Folketinget
Afvejningen mellem regulering af teknisk karakter og politisk karakter, dvs.
hvordan der i praksis foretages en afvejning mellem regulering af teknisk
karakter og regulering med ”ikke ubetydelig politisk vægt”
Lovens anvendelsesområde mm., herunder om lovens anvendelsesområde
har vist sig hensigtsmæssigt i forhold til karakteren af den internationale
regulering, der er kommet til
Andre landes tilgange, herunder hvordan andre sammenlignelige lande i
EU har håndteret implementeringen af ny EU-regulering på området, om
det er gjort på samme måde som i Danmark, eller om der erfaringer i andre
lande, som Danmark kan lade sig inspirere af
Andre relevante elementer, som kan kvalificere evalueringen.
Svar:
I medfør af AFI-direktivets artikel 10 er Danmark forpligtet til senest den 18.
november 2019 og hvert tredje år herefter at forelægge en rapport for
Kommissionen om gennemførelsen af den nationale politikramme på området.
Den nationale politikramme for implementering af AFI-direktivet er
tilgængelig på Transport-, Bygnings og Boligministeriets hjemmeside.
Opfølgningsrapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om de retlige
foranstaltninger, der støtter opbygningen af infrastruktur for alternative
drivmidler og oplysninger om politikforanstaltninger, der støtter
gennemførelsen af den nationale politikramme.
L 27 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren senest i folketingsåret 2021-22 vil fremlægge en skriftlig redegørelse for Folketinget indeholdende en evaluering af udmøntningen af loven, til transport-, bygnings- og boligministeren
1820132_0002.png
Desuden skal Kommissionen hvert tredje år i medfør af AFI-direktivets artikel
10, stk. 3 forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der
blandt andet skal indgå en vurdering af de foranstaltninger, der er truffet af
medlemsstaterne.
Det er min forventning, at denne afrapportering kan imødekomme den i
spørgsmålet angivne efterspørgsel efter opfølgning på lovgivningen.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen