Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40 Bilag 1
Offentligt
1796690_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
Forsyning
Dato
14. september 2017
J nr.
2017-1900
/akzs/kgr
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk
og lov om varmeforsyning
(Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn
med Energinet)
Et udkast til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning
(Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med
Energinet) har været sendt i høring i perioden den 29. juni 2017 til den 16. august
2017.
Energistyrelsen har modtaget 9 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Dansk Byggeri, Dansk Gas Distribution, Datatilsynet, FSR-Danske Revisorer,
Nævnenes Hus og Aalborg Universitet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Dansk Energi, Dansk Industri og Sekretariatet for Energitilsynet har afgivet
bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra høringerne
opdelt i afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de
fremsendte høringssvar.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i lovforslaget i relevant
omfang. Lovforslaget vil herudover indeholde en række mindre ændringer af særligt
forståelsesmæssige og lovtekniske hensyn.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/6
 L 40 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796690_0002.png
Økonomiske omkostninger ved lovforslaget:
Dansk Industri konstaterer, at lovforslaget indebærer en meromkostning for
elnetvirksomhederne isoleret set, som kan indregnes i indtægtsrammerne og
dermed overføres til slutbrugerne. DI bemærker, at det virker uklart, hvad årsagen
til denne meromkostning for slutbrugerne er.
Energistyrelsens bemærkninger:
Samlet set vil slutbrugerne ikke opleve en meromkostning som følge af
lovforslaget. Der er alene tale om en omfordeling af omkostningerne mellem
virksomhederne. Årsagen til, at elnetvirksomhederne isoleret set skal betale højere
gebyrer er, at gebyrer for myndighedsarbejde udført for netvirksomhederne, f.eks.
tilsyn med netvirksomhederne, udstedelse af bevillinger til netvirksomhederne m.v.,
hidtil er blevet betalt af Energinet.dk. Energinet.dk har overvæltet omkostningen på
systemtariffen, som betales af elhandelsvirksomhederne ligesom
elnetvirksomhedernes tariffer også betales af elhandelsvirksomhederne.
Dansk Energi bemærker, at det bør sikres, at elnetvirksomhederne ikke bliver
benchmarket på gebyromkostninger efter lovforslaget.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at gebyromkostninger ikke egner sig til at indgå i en
benchmarking af forsyningsvirksomheders økonomiske effektivitet. Dette vil indgå i
overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af relevante
indtægtsrammebekendtgørelser.
Dansk Industri noterer sig, at Energinets omkostninger vedrørende naturgas
forventes at falde, mens forhøjede omkostninger i handelsleddet går nogenlunde
op med faldet i omkostninger for distributionsvirksomhederne. DI forventer, at
Energinets faldende omkostninger vil komme slutbrugerne til gode.
Energistyrelsens bemærkninger:
Den samlede gebyropkrævning på gasforsyingsområdet vil være uændret med
lovforslaget. Derfor forventes lovforslaget ikke at give anledning til ændringer af
gaspriserne. Den samlede opkrævning forventes at udgøre ca. 14,5-17,5 mio. kr.
Med lovforslaget vil beløbet blive fordelt, så Energinet forventes at skulle betale 5-6
mio. kr. Naturgasdistributionsvirksomhederne forventes at blive opkrævet 3-4 mio.
kr. Natrgashandelsvirksomhederne forventes at blive opkrævet 6,5-7,5 mio. kr.
Desuden forventes der at blive opkrævet 200.000 kr. fra andre naturgasselskaber.
De byrdelettelser, som er nævnt i lovforslaget, er beregnet ud fra den enkelte
virksomhedskategoris perspektiv. Det betyder, at en byrdelettelse for Energinet
også kan medføre en afledt byrdelettelse for naturgasdistributionsselskaberne, idet
de opkræves en lavere transmissionstarif.
Side 2/6
 L 40 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796690_0003.png
Administrative omkostninger ved lovforslaget:
Dansk Energi opfordrer til, at det overvejes om antallet af fakturaer, som
selskaberne skal håndtere fra myndighederne kan minimeres, således at der ikke
sker en kvartalsvis opkrævning, men derimod en årlig eller halvårlig opkrævning.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at opkrævningsmodellen bør være så let administrerbar
som muligt. Det vurderes dog, at de enkelte opkrævninger vil blive for høje for
virksomhederne, hvis der bliver tale om årlige betalinger. Samtidig er det en
prioritet, at opkrævningskadencerne bliver ensartede i Energistyrelsen og
Energitilsynet. Ud fra de betragtninger tilrettes lovforslaget, så der foreslås
halvårlige betalingskadencer til både Energistyrelsen og Energitilsynet.
Dansk Energi opfordrer til, at man i højere grad anvender standardgebyrer i stedet
for timeafregnede gebyrer. Det foreslås konkret, at der anvendes timeafregnede
gebyrer i situationer, hvor et selskab selv giver anledning til en konkret
sagsbehandling. Alle andre situationer, fx metodegodkendelser og benchmarking-
arbejde, bør dækkes af standardgebyrer.
Energistyrelsens bemærkninger:
I forbindelse med lovforslaget er der anlagt en linje, hvor der opkræves
timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger
m.v., hvor der er tale om direkte modydelser. I den slags sager vil der være tale
om, at selskabet selv giver anledning til sagsbehandlingen - typisk ved indsendelse
af en ansøgning. Andre former for myndighedsbehandling såsom tilsyn,
markedsovervågning eller bredere analyser vil efter lovforslaget blive opkrævet
som grundgebyrer. Det er Energistyrelsens opfattelse, at opdelingen følger den
linje, som Dansk Energi foreslår.
Opgaverne med metodegodkendelser og benchmarking arbejde er Energitilsynets
opgaver. Ved lovforslaget får Energitilsynet hjemmel til at fastsætte regler om
betaling for Energitilsynets opgavevaretagelse og drift ved hhv. timeafregnede
gebyrer eller generelle grundgebyr afhængig af opgavernes karakter. Det
forudsættes at Energitilsynet ved bekendtgørelse vil fastsætte, om opgaverne skal
finansieres ved timeafregnede gebyrer eller som grundgebyrer ud fra princippet
nævnt ovenfor om, at tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser opkræves
som grundgebyr. Det forudsættes, at Energitilsynet vil tage Dansk Energis
bemærkninger med i betragtning ved udarbejdelse af bekendtgørelsen.
Dansk Energi opfordrer til, at det undersøges hvilke opkrævningsmodeller, der er
inden for andre sammenlignelige forsyningsområder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 3/6
 L 40 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796690_0004.png
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er betalingsmodellen til finansiering af
Forsyningssekretariatet på Vandområdet i høj grad inddraget i arbejdet som
eksempel. Forsyningssekretariatet finansieres ved et lovfikseret gebyr, som
opkræves fra vandselskaberne efter en fordelingsnøgle, som er fastsat ved lov. Det
har dog været vurderingen, at energiområdet er mere komplekst, idet der er flere
forskellige virksomhedskategorier, som skal betale gebyrer. Desuden har
Energitilsynet behov for fleksibilitet til at fordele ressourcer mellem el, gas og
varme. De forskelle er taget med i betragtning ved udarbejdelse af
betalingsmodellen i lovforslaget.
Fordeling af gebyrerne:
Dansk Energi bemærker, at det bør fremhæves, at netselskabernes transport af
elektricitet til andre netselskaber, ikke medregnes i grundlaget for fordelingen af
gebyrer.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget er tilrettet, så det fremgår klart, at gebyromkostningerne fordeles
afhængig af, hvor meget der forbruges i den enkelte netvirksomheds
netbevillingsområde. Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at
elektricitet, som er transporteret til andre netvirksomheder eller som er eksporteret
ud af landet, ikke medregnes.
Energispareydelser:
Dansk Energi tilkendegiver, at myndighedsbehandling på energispareområdet
vedrørende oliesektoren i dag
–
og tilsyneladende også fremadrettet
–
sker på el-
og naturgassektorens regning og dermed på el- og naturgaskundernes regning.
Det er efter Dansk Energis opfattelse i bedste fald urimeligt og
konkurrenceforvridende. Og i værste fald grundlovsstridigt, da el- og
naturgaskunder herved betaler gebyr for noget de ikke får. Dansk Energi anbefaler,
at der findes en løsning hurtigst muligt og at miljøbeskyttelseslovens bestemmelser
om betaling for myndighedsbehandling udvides eller ændres i overensstemmelse
med nærværende lovforslag.
Energistyrelsens bemærkninger
De gældende versioner af elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og
varmeforsyningsloven indeholder bemyndigelser, der bemyndiger energi-,
forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om opkrævning af gebyrer fra
netvirksomheder, naturgasdistributionsvirksomheder og
varmedistributionsvirksomheder for ministerens og Energitilsynets omkostninger til
at føre tilsyn med disse virksomheder under ordningen om energiselskabernes
energispareindsats. Ministeren har udnyttet disse bemyndigelser til at udstede
regler om opkrævning af gebyrer for tilsynet med disse virksomheder i
Side 4/6
 L 40 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796690_0005.png
bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017. Lovforslaget indeholder forslag til
bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til fortsat at
fastsætte tilsvarende regler.
Olieselskabernes energispareindsats beror på en frivillig aftale. Der er ikke tidligere
opkrævet gebyrer hos olieselskaberne for tilsyn med deres aktiviteter under
ordningen om energiselskabernes energispareindsats. Tilsynet finansieres af
Energistyrelsens generelle driftsmidler. Der vil således i givet fald være tale om et
nyt gebyr. Energistyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre en ny
gebyrordning inden for energispareordningen på nuværende tidspunkt, hvor hele
ordningen står over for et generelt serviceeftersyn. Det skal også ses i forhold til, at
aftalen med olieselskaberne alene udgør 0,28 PJ ud af et samlet energisparemål
for alle forpligtede virksomhedstyper på årligt 10,1 PJ, svarende til ca. 3 pct.
Energistyrelsens omkostninger til at føre tilsyn med olieselskabernes
energispareprojekter er således af en meget begrænset størrelse.
Energistyrelsen har derfor ikke ændret i lovforslaget som følge heraf.
Lovfikseret betaling for Energitilsynets opgaver:
Sekretariatet for Energitilsynet har gjort opmærksom på, at gebyrlovforslaget ikke
hjemler betaling for Energitilsynets opgave med at føre tilsyn med, at kommunalt
ejede virksomheder udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar, jf. elforsyningslovens § 4, stk. 3.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget vil blive tilrettet, så Energitilsynets opgave med at føre tilsyn med
overholdelse af § 4, stk. 3, i lov om elforsyning, betales af elnetvirksomhederne og
elhandelsvirksomhederne som en del af det lovfikserede gebyr i § 78, stk. 12, i lov
om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Afskæring af klageadgang for afgørelser truffet efter
betalingsbekendtgørelser udstedt af Energitilsynet:
Sekretariatet for Energitilsynet har gjort opmærksom på, at energi-, forsynings- og
klimaministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke
skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, ikke er delegeret til Energitilsynet i
lovforslaget. Afgørelser om gebyrer kan ikke indbringes til anden administrativ
myndighed efter de nugældende bekendtgørelser. Ifølge lovforslaget vil
Energitilsynet fremover få bemyndigelse til at udstede regler om gebyrer, der skal
betales til Energitilsynet, dog bortset fra energispareområdet. Sekretariatet for
Energitilsynet vil gerne i de kommende bekendtgørelser fastholde den nugældende
regel, således at afgørelser efter de kommende bekendtgørelser fortsat ikke vil
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Side 5/6
 L 40 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796690_0006.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at adgangen til at påklage Energitilsynets afgørelser efter
de fremtidige betalingsbekendtgørelser bør afskæres. Lovforslaget er tilrettet, så
der sker en afskæring af klageadgang ved lovforslaget. Energitilsynet er således
ikke bemyndiget til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang. Denne
metode er valgt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, idet Energistyrelsen
vurderer, at afskæring af klageadgang i dette tilfælde bør besluttes af Folketinget.
Desuden vurderer Energistyrelsen ikke, at der vil være tilfælde, hvor en afgørelse
om betaling af gebyrer bør påklages til anden administrativ myndighed.
Formålet med at afskære klageadgang er for det første at sikre, at Energitilsynet
kan opkræve beløb til dækning af deres omkostninger uden at opkrævningerne
bliver unødigt forsinkede af en eventuel klage. Dermed sikres kravet i eldirektivets
artikel 35, stk. 5, litra a, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at den nationale
regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi,
overholdt i praksis.
Desuden vurderes det ikke, at afgørelser om opkrævning af betaling vil egne sig til
prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klageinstans for Energitilsynets
afgørelser. Afgørelser om betaling vil typisk have karakter af fakturaer, som er
udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelsen kombineret med en
opgørelse over medgåede timer til behandling af afgørelser eller en opgørelse over
leverede eller transporterede energimængder. Spørgsmålet om afgørelsens
rigtighed vil derfor typisk omhandle beregningen i forbindelse med opgørelsen af
beløbet. Det spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige
kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige juridiske spørgsmål. Efter
grundlovens § 63 vil der være adgang til at prøve Energitilsynets afgørelser ved
domstolene.
Side 6/6