Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslaget handler om bedre beskyttelse af havmiljøet i det område, der ligger mellem 3 sømil og 200 sømil ud for Grønlands kyster. Den del af havet er dansk kompetenceområde, og derfor skal lovgivningen foregå her fra salen, naturligvis i et tæt samarbejde med Inatsisartut.

Det er særlig sårbart havområde, og alle er enige om, at skibstrafikken er øget gennem de senere år, og at vi kan forvente endnu flere skibe, der enten fisker der, er på vej med turister eller er handelsskibe på vej fra Asien eller Rusland mod havne i Norden eller Nordeuropa. Muligheden for gennemsejling ved Nordøstpassagen vil også i fremtiden øge skibstrafikken i området betydeligt. Det er derfor helt nødvendigt at få lovgivningen på plads, så der ikke hersker nogen tvivl om, at vi ikke vil acceptere forurening af det sårbare havmiljø ud for Grønlands kyster. Samtidig er det her, det grønlandske folk får deres fødevarer fra og også henter en stor del af de fødevarer, der eksporteres til andre lande. Det kalder på særlig beskyttelse.

Med lovforslaget indføres der bestemmelser om skibes påvirkning af havmiljøet, f.eks. skibes udtømning af olie og affald, regler om miljøberedskabet, dvs. bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, ligesom lovforslaget også tydeliggør de forskellige myndigheders opgaver og ansvar i forhold til beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland. Socialdemokratiet støtter lovforslaget, men vi vil samtidig opfordre ministeren til at lytte til og handle på nogle specifikke områder, som især Departementet for Natur og Miljø og Justitsområdet har påpeget i deres høringssvar. Der er nødt til at være store – som i virkelig store – bøder til de rederier, som forurener, især set i lyset af den omkostningstunge kontrol med det kæmpe havområde. Så det er nødvendigt med hårde sanktioner og bøder over for dem, der overtræder reglerne. Det må stå klart, at vi ikke vil acceptere forurening.

Jeg vil gerne bede ministeren om at forholde sig til spørgsmålet om dumping af havbundsmateriale. Der lægges op til, at det skal være lovligt at dumpe alt, man har hevet op fra havbunden. Departementet i Grønland ønsker en stramning, og det mener jeg at vi skal lytte til. Grønlands politi spørger i deres høringssvar ind til, hvorledes kontrol og tilsyn skal foregå, da de sjældent kommer uden for 3-sømilegrænsen og desuden ikke har fornøden viden til at kunne foretage disse kontroller. Og ja, så kniber det vel også lidt med at finde ressourcerne, altså tiden, til det.

Derudover er der en væsentlig pointe fra Grønlands politi om, at der risikerer at ske en sammenblanding af myndighedsudøvelse mellem efterforskning og tilsyn. Ministeren kunne måske med fordel koordinere det kontrol- og tilsynsbehov, denne lov skaber, med forsvarsministeren, der i øjeblikket er ved forhandle det nye forsvarsforlig. Jeg håber, at ministeren vil forholde sig til disse opråb i sin svartale her om lidt. Lovforslaget har været behandlet i Inatsisartut, og her er der stor og bred tilslutning, og det er der også fra vores side i Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Ud over den udmærkede fremlægning, som den forrige ordfører har givet her, kan jeg kun tilslutte mig forslaget, men har nogle kommentarer, jeg godt vil give det med på vejen.

Baggrunden ligger, som også den tidligere ordfører var inde på, jo i, at der er en stigende aktivitet i området, og der er alt for mange, der kan have interesser i at være i området, og måske ikke kun til den gode side, om man kan sige det på den måde. Det her tager fat om nogle problemstillinger om alt lige fra ballastvand til, hvad man gør med sit affald, sin affaldshåndtering, på havet, og der kan vi sige, at det jo ikke altid er til den gode side.

Jeg tror, man må sige, at med den her lovgivning får man strammet op på rigtig meget af det, der foregår derude, men det kræver jo også, at man har et kontrolorgan, som kan varetage alle de her ting. Når vi har haft den her redegørelse tidligere i dag, hvor vi den ene gang efter den anden bekræftede hinanden i, hvor sårbart det er, så skal man selvfølgelig også kigge inden for 3-milegrænsen og sørge for, at der bliver ryddet op på kysterne på enhver måde. Så er der i det her lovforslag nogle undtagelser om nogle lystfartøjer osv. osv., og det har vi ikke nogen problemer med.

Med den her lovgivning får ministeren jo et hav af bemyndigelser, og der er måske også nogle tilslutninger til nogle konventioner. Det har vi det ikke altid lige godt med. Nu ved vi jo, hvem der er minister i dag, men det ved vi ikke om 10 år, og derfor vil vi da have et skarpt øje på, om det her også bliver kørt sådan nogenlunde efter bogen. Men jeg kan sige, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Regeringen vil med dette lovforslag sikre et opdateret retsgrundlag for beskyttelse af det grønlandske havmiljø i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Det er efter Venstres opfattelse også nødvendigt, for vi ser og har set – det har jeg også selv oplevet under mit seneste besøg i Grønland – en øget aktivitet i havområderne ved Grønland. Det har skabt et behov for at give den nuværende lovgivning en afpudsning og opdatering, så den sikrer bæredygtighed og en hensyntagen til det dyrebare havmiljø.

Personligt glæder denne prioritering mig også, for er der noget, vi bør værne om, er det naturen og miljøet i Grønland. Det er særdeles skrøbeligt, og der skal selvfølgelig samtidig tages hensyn til samfundsudviklingen.

Helt konkret viderefører dette lovforslag de fleste regler, der er i den gældende havmiljøanordning, i tilrettet og ændret form. Det sker som sagt for at sikre et nutidigt og opdateret retsgrundlag for beskyttelse af havmiljøet. Det drejer sig eksempelvis om bestemmelser om skibes udtømning af affald og olie, regler om indberetningspligt ved grundstødninger og regler om miljøberedskabet på skibe. Det er alt sammen noget, som der skal være styr på og klare regler om, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for dyre- og plantelivet.

Derudover glæder det mig især, at de grønlandske myndigheder selv har efterspurgt sådanne opdateringer, samt at det grønlandske Landsting allerede i foråret selv tilsluttede sig forslaget. Således støtter Venstre dette forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne høre hr. Marcus Knuth om noget. Når han nu siger, at det skal være på et bæredygtigt grundlag, ville det så ikke være bedre at sige, at man forbød udtømninger til havet, i stedet for bare at sige at jamen vi strammer lidt op – eller f.eks. forbyde brug af heavy fuel olie, som alle lande jo i øjeblikket diskuterer brugen af? Er det ikke bedre at lave forbud og lave klare regler, ellers er der da ikke tale om noget bæredygtigt i reglerne?

Ordføreren.

Jeg mener, at det her er et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning. Jeg forstår udmærket, hvad ordføreren mener, men det med de regler, der er lige nu, skal allerede ske med hensyn til miljøet. Det her sørger for, at man går endnu længere med hensyn til miljøet. Men der skal jo nu engang også være mulighed for, at skibe kan sejle i de farvande.

Tak for det. Ønsker hr. Juhl at stille et spørgsmål mere? Ja. Værsgo.

Hvis nu det her skal være en lov, der ikke bare gælder i lige de næste fjorten dage eller et par måneder frem i tiden, så skal den vel også pege på noget, som er nødvendigt at sige til skibsfarten, netop at udtømningen skal være forbudt, og netop at man ikke bruger heavy fuel olie i de her følsomme områder. Jeg synes dog godt, at man kunne være så visionær, at man, når man laver en lov, så også siger, at det jo er der, vi kommer hen i løbet af kort tid, og hvorfor så ikke sørge for, at lovgivningen indeholder det.

Ordføreren.

Jeg håber nu, at den her lov kommer til at gælde længere end 14 dage. Men som jeg sagde, skal det her ske med hensyntagen til samfundsudviklingen, til den skibsfart, der allerede er i området. Og så har det her lovforslag allerede fået tilslutning i det grønlandske Landsting, og dermed er det jo noget, som man har udarbejdet og vil håndhæve sammen.

Tak til hr. Marcus Knuth. Og vi går videre til hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten finder vi det meget positivt, at man med lovforslaget skaber et fundament for en bedre beskyttelse af det sårbare havmiljø ved Grønland. Men vi vil gerne minde om, at det selvfølgelig er afgørende for havmiljøet, hvordan de bemyndigelser, der gives med lovforslaget, udfyldes, og hvor mange ressourcer der stilles til rådighed for at implementere og håndhæve dem. Det er der også andre der har stillet spørgsmål om, så det håber jeg ministeren vil give et svar på.

Selv om vi generelt forholder os positivt til lovforslaget, er det dog meget uheldigt, at teksten i lovforslaget flere steder er alt for vag og nogle steder decideret uambitiøs. I bemærkningerne til lovforslaget understreges det, at der ved udformningen af reglerne vil blive lagt vægt på ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner kræver. Det må vist være en fejl ovre i ministeriet. Man må have skrevet forkert eller været lidt overfladisk i korrekturlæsningen. Der burde vel have stået, at der vil blive lagt vægt på ikke at lave svagere regler, end hvad internationale konventioner kræver. Det håber jeg ministeren kan svare på.

Hvis det skal tages for pålydende, finder vi i Enhedslisten, at det er en meget problematisk tilgang til beskyttelse af et sårbart havområde at sige, at man ikke må gå videre end internationale konventioner. Man bør selvfølgelig sigte efter den bedst mulige bevaring af det grønlandske havmiljø og ikke kun efter, hvad der kan blive enighed om i langsommeligt arbejdende internationale konventioner.

Vi mener desuden, at et de steder i lovforslaget, der også kunne stå skarpere, omhandler udtømning til havet. Vi mener, at i stedet for, at miljø- og fødevareministeren – som der står nu – kan fastsætte nærmere regler for udtømning i havet, så bør loven lægge op til, at der indføres et egentligt forbud, sådan at det svarer til den grønlandske havmiljølov, der gælder for søterritoriet, hvor der indgår forbud mod udtømning, i modsætning til hvad Venstres ordfører antydede. Der er faktisk et forbud i den grønlandske lovgivning.

Vi opfordrer selvfølgelig samtidig til, at Grønland fjerner den undtagelse, de har i MARPOL-konventionen, om udtømning. For det skal også være sådan, at man ikke bare har en hensigt, men at man rent faktisk også efterlever den. Så det var en lille kærlig hilsen til vores grønlandske venner.

Enhedslisten ser i øvrigt også gerne, at loven lægger op til et forbud mod anvendelse af heavy fuel oil, som er stærkt problematisk set ud fra et miljø-, klima- og sundhedsmæssigt perspektiv. Man har f.eks. indført det i området omkring Svalbard, og selvfølgelig ville det også give mening at indføre det her.

Derudover ser vi gerne, at loven kommer til at sikre et samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder omkring udpegningen af marine beskyttede områder og de sårbare marine områder, som Verdensnaturfonden peger på i deres høringssvar. Hvis man skal i mål inden 2020 i forhold til biodiversitetskonventionen, er det vigtigt at sætte fart på udpegningen, og et samarbejde mellem myndighederne er selvfølgelig forudsætningen for fornuftige udpegninger.

Endelig finder Enhedslisten det positivt, at lovforslaget også dækker områder med havis, men vi vil gerne understrege, at de isfri områder, der ligger som kæmpe søer inde i havisområderne, er særlig vigtige for havområdernes økosystemer. Og man bør med loven sikre, at disse områder holdes helt fri for aktivitet. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførertalen. Hr. Christian Juhl var jo bl.a. inde på, at vi skal sikre havmiljøet omkring Grønland bedst muligt, og det kan jeg selvfølgelig kun være enig i. Derudover talte hr. Christian Juhl en del om forbud mod det ene og det andet og forbud mod alt muligt. Så jeg vil bare lige høre, om det, hr. Christian Juhl i virkeligheden mener, er, at vi helt skal forbyde skibstrafik ved Grønland i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg talte overhovedet ikke om forbud mod alt muligt. Jeg talte om to forbud. Det ene er forbud mod udtømning i havet, hvilket jo i øjeblikket findes i den grønlandske lov om søterritoriet; det er ikke noget helt specielt. Og det andet er, at vi forbyder anvendelse af heavy fuel oil, hvilket de mest visionære rederier for længst arbejder med. Det er jo ikke noget med at forbyde skibsfart. Det er tværtimod noget med at gøre skibsfarten bæredygtig og sikre, at dem, der tænker på miljøet, også er dem, der har de bedste vilkår. Det har vi alle sammen et fælles ansvar for at sørge for, også Liberal Alliance.

Vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til netop hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Vi behandler i dag lovforslag L 53, fordi der de seneste år jo har været en øget skibstrafik i havområderne ved Grønland. Hr. Marcus Knuth var bl.a. inde på, at vi jo er en række folketingsmedlemmer, der har været så heldige, at vi ved selvsyn har kunnet konstatere det fænomen. Den øgede skibstrafik forventer man vil fortsætte, og det har skabt behov for at se på reguleringen af området for at sikre, at vi fortsat kan beskytte det meget unikke grønlandske havmiljø.

Med det her lovforslag indføres der så bestemmelser om skibes påvirkning af havmiljøet og regler om miljøberedskabet. Derudover tydeliggør lovforslaget de forskellige myndigheders opgaver og ansvar i forhold til beskyttelsen af havmiljøet i Grønland.

I øjeblikket reguleres området af den danske havmiljølov, men med det her lovforslag vil vi få den første selvstændige lov for Grønland om beskyttelse af havmiljøet. Loven vil i vid udstrækning ligne og følge den danske havmiljølovgivning, men den vil selvfølgelig også tage højde for de meget særlige grønlandske forhold. Derfor indeholder forslaget eksempelvis ikke EU-lovgivning.

Lovforslaget er nødvendigt for at sikre et opdateret retsgrundlag for beskyttelse af det grønlandske havmiljø i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Og lovforslaget indebærer samtidig en bedre miljøbeskyttelse. Derfor er vi i Liberal Alliance også positive, og vi vil stemme for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Hr. Carsten Bach sagde, at han var enig i, at det her er et sårbart havmiljø. Nu havde han tidligere et spørgsmål til mig, som vi ikke blev helt færdige med at drøfte. Mener ordføreren ikke, at det kan være fornuftigt at forbyde nogle af de værst forurenende stoffer, når nu det er teknisk muligt at lave skibsfart uden de her stoffer, f.eks. heavy fuel oil? Det kan lade sig gøre i Svalbard, som jo også er et meget befærdet område. Hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre i det her – som ordføreren selv siger – sårbare havmiljø? Der skal man jo tage særlige hensyn. Der skal man jo passe på at man ikke bare siger: Nå ja, men det må vi jo se på, engang når redderne har brugt pengene på de fremdriftsmidler, som er nødvendige for at tage hensyn; så venter vi til den tid. Er det ikke os, der skal sige: Jo, det er rigtigt, at det er et sårbart miljø, og jo, det er rigtigt, at man så også skal forbyde nogle af de værste stoffer?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Når vi får referatet fra mødet, tror jeg, at vi lige skal gå tilbage og se, om jeg anvendte ordet sårbar. Det kan jeg faktisk ikke huske om jeg gjorde. Men jeg sagde i hvert fald unik. Og så vil jeg give hr. Christian Juhl ret i, at der helt sikkert er tale om sårbare havområder og havmiljøer. Og derfor skal vi også være opmærksomme på, hvad vi gør. Men der er også andre ting, vi skal være opmærksomme på, som også er sårbart i og omkring Grønland. Det er sådan noget som økonomisk udvikling og andet. Og det er vi også nødt til at tage hensyn til, og derfor er det her en balancegang. Jeg er helt enig med hr. Christian Juhl i, at det er interessant, hvad der foregår omkring Svalbard, og hvordan man anvender regulering der; det skal vi være opmærksomme på, det skal vi lære af, og vi skal også inddrage de erfaringer, de gør sig der. Men jeg er ikke enig med hr. Christian Juhl i, at et forbud er vejen frem.

Spørgeren har trykket sig ind.

Jamen det nytter ikke noget at snakke udenom, vil jeg sige til ordføreren. Vi har nu i hele vores voksenliv arbejdet med en model, der siger, at vi må prøve at vente og se, hvordan det går, og at det søreme da ikke skal gå ud over virksomhedernes indtjeningsmuligheder. Og hvad har vi nu? Vi har fyldt havene med plastrester, som vi næsten ikke kan komme af med igen, og som det vil tage årtier at rydde op efter. Vi har ødelagt natur og miljø i kvadratkilometervis rundtomkring på den her klode, noget af det totalt uopretteligt. Vi har mange steder ødelagt livet i Vesterhavet. Skulle vi ikke tage at være lidt mere ansvarlige og sige, at vi så må indrette vores produktion og transport efter, hvad naturen kan holde til, og dermed også lave et forbud mod de værste stoffer?

Ordføreren.

Igen tak for bemærkningerne. Hr. Christian Juhls voksenliv har jo så været lidt længere end mit, og derfor kan det så også være, at utålmodigheden har indtruffet sig hos hr. Christian Juhl. Det har den ikke hos mig. Jeg synes, vi skal passe på med at inddrage plastforurening og alt muligt andet i den her sammenhæng. Jeg havde fornøjelsen af at debattere plastforurening i går på Den Blå Planet. Og lige præcis når vi snakker plastforurening, tror jeg, vi savner en hel del viden og indsamling der. Jeg er bare stadig væk ikke enig med hr. Christian Juhl i, at forbud er vejen frem til at løse de her problemer.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Forslaget er jo blevet grundigt gennemgået af skiftende ordførere. Det er et forslag til den første selvstændige lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland. Og vi er selvfølgelig som udgangspunkt rigtig, rigtig positive over for et opdateret retsgrundlag, en tydeligere ansvarsfordeling, regler om miljøberedskab og skibes påvirkning af havmiljøet.

Men vi kunne jo godt ønske os, at loven havde været langt mere ambitiøs på miljøets vegne, og faldt da ligesom hr. Christian Juhl også over formuleringen om, at der ville blive lagt vægt på ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner kræver. Det er da den helt omvendte verden, for i vores øjne er det overhovedet ikke ambitiøst på Grønlands og da slet ikke på det arktiske havmiljøs vegne på den måde at lade sig begrænse af internationale konventioner. I stedet burde vi benytte muligheden for at sætte nogle standarder for, hvilket niveau vi ønskede for de her internationale konventioner. Hr. Christian Juhl har jo også lige nævnt, at der er flere andre steder, vi kan lære af, med hensyn til hvordan man håndterer havmiljøet, f.eks. omkring Svalbard.

Der er så også blevet nævnt både det mulige forbud mod heavy fuel oil, som vi ved teknisk kan lade sig gøre at bruge, samtidig med at man stadig har en fornuftig skibstrafik, og forbuddet mod udtømning, som i det hele taget vil skubbe til udviklingen mod en mere bæredygtig skibsfart.

Heldigvis er der også fra flere sider blevet gjort opmærksom på – og det har jeg som en sidste kommentar – at vi naturligvis skal være opmærksomme på høringssvaret fra Grønlands politimester. Faktisk siger Grønlands politimester jo, at de opgaver og den tilsynsfunktion, som forslaget er en videreførelse af, har politiet hverken faglig ekspertise til eller ressourcemæssige forudsætninger for. Og det må da bekymre flere andre steder end i Grønlandsudvalget. Jeg tænker, at vi i udvalget må kunne spørge, f.eks. justitsministeren, om det ikke er et problem, at en tilsynsmyndighed selv mener ikke at have muligheden for at opretholde et fagligt kompetent tilsyn.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi stadig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Det er et meget vigtigt tema, vi står med i dag, for det handler om det meget sårbare og helt fantastiske havmiljø, der er omkring Grønland, som er unikt, og som der selvfølgelig skal passes rigtig godt på. Derfor er det et vigtigt skridt, der bliver taget i dag, hvor man får afklaret kompetencespørgsmålet mellem Danmark og Grønland i forhold til det her. Man får afklaret, at de tre sømil fra kysten og indtil 200 sømil er dansk kompetenceområde, og at det derfor skal have sin egen egentlige lov, og det synes vi er en rigtig god idé.

Som en, der selv har arbejdet rigtig meget i internationale sammenhænge både med Ballastvandkonventionen og svovlforurening, ved jeg, hvor vigtig det er at få den forurening reguleret. Det er også godt, at ministeren, så vidt jeg kan se, nu lover at bruge sine beføjelser til at lave et egentligt forbud mod udtømning i de efterfølgende udmøntninger af det her. Vi vil så gerne spørge ministeren, når han måske går på talerstolen, hvordan det går med det internationale samarbejde om at lave en egentlig fredning af dele af Polarhavet. Altså, hvordan går de forhandlinger? Rykker man fremad, og hvad gør Danmark egentlig på det område? For det er for Radikales vedkommende rigtig vigtigt, at vi får rykket videre sammen med de partnere, der selvfølgelig alle sammen med fuld ret har en beføjelse og en interesse i at få fundet ud af at få beskyttet nogle dele.

Så De Radikale kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Det her lovforslag skal bl.a. opdatere reguleringen af havområderne ved Grønland for at sikre, at beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland modsvarer de stigende aktiviteter og den medfølgende risiko for forurening. Lovforslaget vil være den første selvstændige lov for Grønland om beskyttelse af havmiljøet og vil erstatte den hidtidige havmiljøanordning fra 2004. Der indføres bestemmelser om skibes påvirkning af havmiljøet, f.eks. skibes udtømning af olie og affald, regler om miljøberedskabet, dvs. bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, ligesom lovforslaget også tydeliggør de forskellige myndigheders opgaver og ansvar i forhold til beskyttelse af havmiljøet ved Grønland.

Det er jo et noget teknisk forslag, men det grundlæggende i det her er vigtigt. Vi skal passe på vores havområder. Vi skal sikre, at de ikke forurenes, og at de skibe, der færdes på havene, behandler havene ordentligt. Som udgangspunkt er vi positive over for forslaget, men vi mener faktisk, at Danmark og Grønland burde have forhandlet en lov, som har et højere beskyttelsesniveau over for de sårbare havområder, som de grønlandske havområder er. Den her regulering minder, så vidt jeg kan se, om den danske regulering, men i vores optik er det værd at diskutere, om man skal gå endnu længere for at beskytte havområderne. Eksempelvis nævner WWF, at de gerne havde set, at flere af forslagets bestemmelser om udtømning i udgangspunktet var formuleret som et forbud i stil med lovforslagets § 22, der indeholder et forbud mod dumpning.

Sådan har de og Greenpeace flere forslag, som vi synes er værd at se på i udvalgsbehandlingen, men overordnet set synes vi, det er et nødvendigt og godt forslag, som vi bakker op om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Aaja Chemnitz Larsen.

Tak for lovforslaget. Inuit Ataqatigiit glæder sig over det første selvstændige lovforslag om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone omkring Grønland. Vi bemærker, at det er blevet udarbejdet i tæt dialog med naalakkersuisut og tager højde for de grønlandske forhold. Det betyder bl.a., at der ikke tages højde for en EU-lovgivning, hvilket er hensigtsmæssigt i den her sammenhæng, i betragtning af at Grønland ikke er medlem af EU.

Lovforslaget er tilpasset den virkelighed og de geografiske forhold, der eksisterer i Grønland, hvilket er positivt og et skridt i den rigtige retning. Ofte oplever vi, at kongelige anordninger sætter danske love eller dele af danske love i kraft for Grønland. Disse forholder sig ikke altid til de anderledes samfundsforhold eller anderledes geografiske forhold, som der er på tværs af Danmark og Grønland. Derfor glæder det Inuit Ataqatigiit, at dette lovforslag er den første selvstændige lov for Grønland om beskyttelse af det grønlandske havmiljø.

I Grønland lever vi af havet og de ressourcer, som der er i havet. Fiskeriet er stadig væk vores største hovederhverv, og samtidig ser vi også, at turismen i Grønland siger. En øget aktivitet i havet omkring Grønland øger behovet for klare rammer for beskyttelse af havmiljøet. Hovedbudskabet i lovforslaget er, at forureneren betaler, og det mener vi er rimeligt og er på sin plads. Vi bemærker desuden, at regeringens egen Arktisanalyse på forsvarsområdet konstaterede, at der er et behov for at styrke overvågningen i hele Grønland. Dette gør sig gældende både på land, i luften, men også når det drejer sig om Grønlands havområde.

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi særlig optaget af, hvordan regeringen vil styrke overvågningen af skibe, ubåde m.m. i Grønlands farvand i den eksklusive økonomiske zone. Vi opfordrer derfor til, at regeringen er med til at sikre, at der kommer til at være en styrket overvågning i hele Grønland. Lovforslaget bemærker vi bliver fulgt op af en række bekendtgørelser, hvilket vi bakker op fra Inuit Ataqatigiits side, og samlet set tilslutter vi os lovforslaget. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg skal gøre det ganske kort som den sidste i rækken her og sige, at vi også tilslutter os lovforslaget. Der er behov for en stærkere lovgivning på det her område, og i forhold til Grønlands egne muligheder for at varetage området mener vi også, at det her er det rigtige. Jeg er også glad for at se, at der virker til at være meget bred opbakning til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for bemærkningerne. Baggrunden for lovforslaget er et behov for at opdatere havmiljøreglerne i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland for derved at sikre en bedre beskyttelse af havmiljøet i området. Jeg er glad for at stå her til førstebehandlingen af det lovforslag, der skal sikre, at vi har de rigtige rammer og forudsætninger for at imødekomme det hensyn. Beskyttelsen af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, dvs. fra 3 sømil fra kysten og indtil 200 sømil, er dansk kompetenceområde, og området reguleres på nuværende tidspunkt af en kongelig anordning fra 2004, som satte dele af den daværende danske havmiljølov i kraft for Grønland. Havmiljøet i søterritoriet ved Grønland, dvs. inden for 3 sømil, er grønlandsk kompetenceområde.

I de senere år har der været en stigende menneskelig aktivitet i havområderne ved Grønland og yderligere stigninger i skibstrafikken må forventes de kommende år. Derfor er der behov for at opdatere reguleringen af området for at sikre, at beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland modsvarer udviklingen og den medfølgende risiko for forurening. Det sker primært ved at opdatere de gældende regler på baggrund af internationale havmiljøregler, som er gældende for Grønland. De grønlandske myndigheder har efterspurgt en opdatering af havmiljøreglerne for den eksklusive økonomiske zone, så reglerne vil svare til reglerne for søterritoriet, hvor Grønland har vedtaget en lignende lovændring. Det skal nævnes, at reguleringen af havmiljøforhold i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland på flere punkter er forskellig i forhold til den danske havmiljølov. Bl.a. skal reguleringen ikke indeholde EU-lovgivning og regulering vedrørende kyster og havne.

Det overordnede formål med lovforslaget er at beskytte havmiljøet ved Grønland, og forslaget tydeliggør også de forskellige myndigheders opgaver og ansvar i forhold til beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om skibes påvirkning af havmiljøet, f.eks. skibes udtømning af olie og affald. Endvidere indeholder lovforslaget regler om miljøberedskabet, dvs. bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, og der indsættes regler om behandling af skibes ballastvand, som har til formål at hindre og begrænse indførelsen af invasive arter. For at sikre overensstemmelse med havretskonventionen opdateres de gældende indgrebsbestemmelser, dvs. myndighedernes mulighed for at gribe ind over for skibe, herunder myndighedernes adgang til at udstede påbud eller forbud for at hindre eller bekæmpe forurening af havet eller luften.

Som noget nyt indføres en 5-årig i stedet for en 2-årig forældelsesfrist for visse overtrædelser af loven, og det svarer til den gældende forældelsesregel i den danske havmiljølov. Baggrunden for den 5-årige forældelsesfrist er, at der kan ske skjulte overtrædelser, f.eks. ulovlig udledning af olie, hvor overtrædelsen først opdages på et langt senere tidspunkt.

Lovforslaget blev behandlet på det grønlandske Landstings forårssamling 2017, som den 18. maj 2017 tilsluttede sig det danske lovforslag. Jeg håber, at Folketinget er enig i, at Danmark skal vedtage lovforslaget, og det foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018.

Med hensyn til en del af det, der blev adresseret, vil jeg blot nævne i forhold til det, den socialdemokratiske ordfører sagde, at med hensyn til bødedelen er der i lovforslagets bemærkninger til § 45 tilkendegivelser om det, altså forstået på den måde, at Forsvarsministeriet kommer til at se på den del af det. I forhold til dumpning er der i lovens § 20 en klar tilkendegivelse af, at dumpning ikke er tilladt, og at der kan gives en særlig tilladelse til det, men så kræver det meget, meget grundige undersøgelser osv. af det, der eventuelt måtte kunne dumpes. Og i forhold til det, som den socialdemokratiske ordfører også adresserede, altså hele miljøovervågningsdelen, er der i dag et meget, meget tæt koordinationssamarbejde mellem de grønlandske og de danske myndigheder på det felt.

I til den radikale ordførers bemærkninger om fredning af Polarhavet vil jeg sige, at det ligger lidt uden for rammerne af det lovforslag, som vi behandler, men jeg vil gerne sende et statusnotat over til den radikale ordfører, så ordføreren kan få et overblik over, hvad der egentlig foregår, og hvor vi er tidsprocessuelt med det.

Jeg ser frem til den videre behandling.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.