Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 Bilag 16, L 69 Bilag 16
Offentligt
1847262_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. januar 2018
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-7910-0008
576781
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger, lov om massemediers informations-
databaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge
af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medie-
ansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdata-
baser m.v.)
(L 69)
Ændringsforslag
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 27, stk. 3,
udgår »af eller«.
[Præcisering]
Til § 8
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 4, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »og 2«.«
[Konsekvensrettelse]
3)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»02. I
§ 5, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »og 2«.«
[Konsekvensrettelse]
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Ny paragraf
4)
Efter § 27 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
01
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts
2017, som ændret ved lov nr. 1571 af 19. december 2017, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 8 b
ændres »Lov om behandling af personoplysninger« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelseslo-
ven«.«
[Konsekvensændring af ny lovgivning om beskyttelse af kommunalbesty-
relses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i va-
retagelsen af deres hverv]
Ny paragraf
5)
Efter § 29 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 9, § 21, stk. 1, § 23, stk. 2, § 41, stk. 1, § 42, stk. 3, § 44, § 46, stk. 2,
og § 47,
ændres »lov om behandling af personoplysninger« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven
og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysnin-
ger«.
[Konsekvensændringer med henblik på at tilpasse henvisninger til person-
dataloven i arkivloven til databeskyttelsesforordningen, databeskyttelseslo-
ven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger]
2.
§ 34
affattes således:
2
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Ȥ 34.
Tilladelse efter §§ 31 og 32 kræver samtykke fra Datatilsynet, hvis
arkivenheden er afleveret fra en myndighed inden for den offentlige forvalt-
ning og indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og
1) tidligere behandling af oplysningerne har været omfattet af lov om be-
handling af personoplysninger, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger, databeskyttelsesloven eller lov om retshåndhævende myndig-
heders behandling af personoplysninger eller
2) oplysningerne stammer fra et edb-register, der har været ført for den of-
fentlige forvaltning.«
[Konsekvensændringer med henblik på at tilpasse henvisninger til person-
dataloven i arkivloven til databeskyttelsesforordningen, databeskyttelseslo-
ven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger]
3.
§ 35
affattes således:
Ȥ 35.
Tilladelse efter § 31 kræver samtykke fra Domstolsstyrelsen, hvis ar-
kivenheden er afleveret fra retterne og indeholder oplysninger om enkelt-
personers rent private forhold og tidligere behandling af oplysningerne har
været omfattet af lov om behandling af personoplysninger, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven eller lov
om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.«
[Konsekvensændringer med henblik på at tilpasse henvisninger til person-
dataloven i arkivloven til databeskyttelsesforordningen, databeskyttelseslo-
ven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger]
4.
§ 42, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
En person kan over for et offentligt arkiv fremsætte begæring om
indsigt efter artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger og § 15 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger i oplysninger, som er overført til opbevaring i det pågæl-
dende offentlige arkiv.«
3
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
[Konsekvensændringer med henblik på at tilpasse henvisninger til person-
dataloven i arkivloven til databeskyttelsesforordningen og lov om retshånd-
hævende myndigheders behandling af personoplysninger]
5.
I
§ 42, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »lov om behandling af personoplysninger,
træffer det pågældende arkiv afgørelse efter bestemmelserne i den nævnte
lov« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databe-
skyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, træffer det pågældende arkiv afgørelse efter bestemmel-
serne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og de
nævnte love«.«
[Konsekvensændringer med henblik på at tilpasse henvisninger til person-
dataloven i arkivloven til databeskyttelsesforordningen, databeskyttelseslo-
ven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger]
Til § 30
6)
I
stk. 1
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
[Berigtigelse af henvisning til stk.]
Til § 31
7)
I
stk. 4, 2. pkt.,
ændres »Loven« til: »Lovens §§ 2 og 3«.
[Præcisering]
8)
Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
5.
Lovens § 02 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 02
kan med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold til-
siger, ved kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været
under behandling af rigsmyndighederne.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 5]
4
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Bemærkninger
Til 1)
Det foreslås, at ordene »af eller« udgår af § 27, stk. 3, i lov om retshåndhæ-
vende myndigheders behandling af personoplysninger. Bestemmelsen er
oprindeligt foreslået af hensyn til en ensretning af den såkaldte ”krigsregel”
i forslag til databeskyttelsesloven og dette lovforslag. Da ordene »af eller«
ikke fremgår af forslag til databeskyttelsesloven foreslås det, at ordene hel-
ler ikke fremgår af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger. Ændringen medfører ikke indholdsmæssige ændringer i
forhold til det fremsatte lovforslag nr. L 69 af 25. oktober 2017.
Til 2)
FE-lovens § 4, stk. 3, indeholder en henvisning til FE-lovens § 4, stk. 1 og
2. Med det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3, foreslås FE-lovens § 4, stk. 1,
ophævet, hvorefter § 4, stk. 2 og 3, bliver stk. 1 og 2. Med forslaget konse-
kvensrettes henvisningen i § 4, stk. 3. Forslaget indebærer således ikke no-
gen indholdsmæssig ændring i forhold til det fremsatte lovforslag nr. L 69
af 25. oktober 2017.
Til 3)
FE-lovens § 5, stk. 3, indeholder en henvisning til FE-lovens § 5, stk. 1 og
2. Med det fremsatte lovforslags § 8, nr. 4, foreslås FE-lovens § 5, stk. 1,
ophævet, hvorefter § 5, stk. 2 og 3, bliver stk. 1 og 2. Med forslaget konse-
kvensrettes henvisningen i § 5, stk. 3. Forslaget indebærer således ikke no-
gen indholdsmæssig ændring i forhold til det fremsatte lovforslag nr. L 69
af 25. oktober 2017.
Til 4)
Folketinget vedtog den 14. december 2017 lov nr. 1571 af 19. december
2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Be-
skyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling
af oplysninger som led i varetagelsen af deres hverv), der trådte i kraft den
1. januar 2018. Lov om kommunernes styrelse og regionsloven hører under
økonomi- og indenrigsministerens område.
5
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Med loven blev § 8 b indsat som en ny bestemmelse i lov om kommunernes
styrelse. § 8 b fastsætter, at lov om behandling af personoplysninger ikke
finder anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i va-
retagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv. Loven indførte videre
en tilsvarende ændring for regionsrådsmedlemmer ved en indsættelse i re-
gionslovens § 12, stk. 1, af en henvisning til § 8 b i lov om kommunernes
styrelse.
Formålet med ændringen er at beskytte et kommunalbestyrelses- eller re-
gionsrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som
medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Ændringen retter sig
mod oplysninger, der behandles som led i varetagelsen af medlemmets kom-
munale eller regionale hverv, når medlemmet anvender kommunikationstje-
nester som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som medlemmet har
fået stillet til rådighed af kommunen eller regionen.
Ændringen indebærer, at sådan behandling af oplysninger undtages fra per-
sondataloven.
Ændringen skal på den måde sikre, at kommunalbestyrelses- og regionsrå-
dsmedlemmer også ved brug af de kommunikationstjenester, som de får stil-
let til rådighed af kommunen eller regionen, har et fortroligt rum til at kom-
munikere om kommunal- og regionalpolitiske emner, som kommunen og
regionen – herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen eller re-
gionsrådet – ikke skal kunne være berettiget til at tilgå.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 1571 af 19. december
2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 92 som fremsat.
Som det bl.a. fremgår af de almindelige bemærkninger til loven, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, A, L 92 som fremsat, side 2 og 6, var Økonomi- og
Indenrigsministeriet ved fremsættelsen af lovforslaget opmærksomt på, at
justitsministeren som led i den lovgivningsmæssige opfølgning på Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforord-
ningen), der finder anvendelse fra den 25. maj 2018 og fra denne dato er-
statter og ophæver databeskyttelsesdirektivet, har fremsat et lovforslag om
en databeskyttelseslov, der med virkning fra den 25. maj 2018 supplerer og
gennemfører databeskyttelsesforordningen og med virkning fra samme dato
ophæver persondataloven, jf. lovforslagets § 46.
6
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Det fremgår på den baggrund videre af bemærkningerne til lov nr. 1571 af
19. december 2017, at Økonomi- og Indenrigsministeriet derfor efter lovens
vedtagelse ved en ændring i Folketingssamlingen 2017-18 af den ved loven
indførte § 8 b i lov om kommunernes styrelse, vil sikre, at kommunalbesty-
relses- og regionsrådsmedlemmer også efter den 24. maj 2018 vil have
samme beskyttelse som blev indført ved lov nr. 1571 af 19. december 2017.
Dette ændringsforslag følger op herpå. Det foreslås, at den ved lov nr. 1571
af 19. december 2017 fastsatte indsættelse af § 8 b i lov om kommunernes
styrelse ændres, således at det i bestemmelsen fastslås, at databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven ikke finder anvendelse på behand-
ling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbe-
styrelsesmedlems hverv.
I kraft af den ved lov nr. 1571 af 19. december 2017 fastsatte indsættelse i
regionslovens § 12, stk. 1, af en henvisning til § 8 b i lov om kommunernes
styrelse vil den foreslåede ændring af § 8 b i lov om kommunernes styrelse
dermed få virkning for regionsrådsmedlemmer.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse
fra og med den 25. maj 2018 og vil have direkte virkning i Danmark.
Forordningens regulering svarer i vidt omfang til den gældende retstilstand
efter persondataloven og databeskyttelsesdirektivet med tilhørende praksis
fra bl.a. Datatilsynet mv.
Databeskyttelsesforordningen gælder ifølge forordningens artikel 2, stk. 1,
for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behand-
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Gennemgang af mails er en behandling i forordningens forstand, jf. artikel
2, stk. 1, og artikel 4, nr. 2.
Databeskyttelsesforordningen finder derfor anvendelse for den behandling
af personoplysninger, der foretages ved gennemgang af et kommunalbesty-
relsesmedlems kommunale mailkonto.
Databeskyttelsesforordningen giver blandt andet mulighed for, at en be-
handling kan finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
7
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e. Bestemmelsen i forordningen svarer efter ordlyden som udgangs-
punkt til bestemmelserne i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6.
Efter Datatilsynets praksis i forhold til persondataloven og databeskyttelses-
direktivet er det en forudsætning for den dataansvarliges gennemgang af be-
handlede oplysninger, at de registrerede på forhånd på en klar og utvetydig
måde er blevet informeret herom, jf. nu reglerne om oplysningspligt i data-
beskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 samt principperne for behand-
ling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Gennemgang af oplysninger, der indgår på en mobiltelefon, der er udleve-
ret af en arbejdsgiver til en medarbejder til arbejdsmæssig samt eventuel pri-
vat anvendelse i forbindelse med et ansættelsesforhold, må antages at være
underlagt tilsvarende rammer.
Den dataansvarlige må ikke læse indholdet af en e-mail eller en tekstmed-
delelse, når denne er identificeret som privat. Såfremt der ved en gennem-
gang af eksempelvis en kommunes e-post findes private e-mails uden rela-
tion til kommunens virksomhed, må de pågældende e-mails ikke læses af
andre end den retmæssige modtager. Tilsvarende gør sig gældende i forhold
til tekstbeskeder, der er afsendt via en mobiltelefon, som medlemmet har
fået udleveret af kommunen. En krænkelse heraf kan efter omstændighe-
derne være strafbar i medfør af straffelovens § 263.
En kommune og region vil således inden for databeskyttelsesforordningens
rammer – ligesom efter persondataloven – under visse betingelser umiddel-
bart have adgang til at tilgå et eller flere kommunalbestyrelses- og regions-
rådsmedlemmers oplysninger, der behandles som led i varetagelsen af med-
lemmets kommunale eller regionale hverv, når medlemmet anvender kom-
munikationstjenester som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som
medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen eller regionen, hvis det
i forbindelse med mistanke om misbrug er nødvendigt for udførelsen af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 85, stk. 1, forener medlemsstaterne ved lov ret-
ten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordningen med ret-
ten til ytrings- og informationsfrihed, herunder behandling i journalistisk
8
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
øjemed og med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksom-
hed. Efter forordningens artikel 85, stk. 2, fastsætter medlemsstaterne und-
tagelser eller fravigelser fra forordningens kapitel II om principper, kapitel
III om den registreredes rettigheder, kapitel IV om dataansvarlig og databe-
handler, kapitel V om overførsel af personoplysninger til tredjelande eller
internationale organisationer, kapitel VI om uafhængige tilsynsmyndighe-
der, kapitel VII om samarbejde og sammenhæng og kapitel IX om speci-
fikke behandlingssituationer til behandling i journalistisk øjemed eller med
henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed, hvis de er nød-
vendige for at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med ytrings-
friheden.
Hver medlemsstat skal på baggrund af artikel 85, stk. 2, foretage en konkret
afvejning af, hvilke fritagelser eller undtagelser fra reglerne i de angivne ka-
pitler i forordningen, som anses for nødvendige for at forene retten til be-
skyttelse af personoplysninger med den grundlæggende ret til ytrings- og
informationsfrihed.
Der skal derfor foretages en afvejning af på den ene side hensynet til be-
skyttelse af personoplysninger og på den anden side hensynet til informa-
tions- og ytringsfrihed med henblik på at sikre, at forordningens regler ikke
unødigt medfører indskrænkninger i disse rettigheder.
Der henvises til betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordnin-
gen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, side 955ff.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er det ikke hensigtsmæs-
sigt, at en kommune – eventuelt på foranledning af borgmesteren – under
visse betingelser kan være berettiget til at tilgå et kommunalbestyrelsesmed-
lems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv, når medlemmet an-
vender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rå-
dighed af kommunen for at kunne varetage sit hverv.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal ikke kunne risikere, at andre end de
involverede i kommunikationen får adgang til overvejelser om f.eks. et nyt
politisk initiativ, afklaring af partiets, listens eller medlemmets holdning til
et fremsat forslag, medlemmets kommunikation med borgere, interesseor-
ganisationer, virksomheder m.fl. Navnlig gør beskyttelsesbehovet sig gæl-
dende i forhold til andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, herunder fra
andre kandidatlister.
9
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Der kan her videre henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 1571
af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 92 som fremsat,
side 4f.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at der på den baggrund
kan fastsættes en undtagelse, der af hensyn til kommunalbestyrelsesmed-
lemmers ret til ytrings- og informationsfrihed undtager behandling af oplys-
ninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmed-
lems hverv, fra databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
anvendelsesområde, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste,
som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.
Muligheden for at fastsætte en national undtagelse og fravigelse som følge
af hensynet til ytrings- og informationsfrihed indebærer, at det alene er den
behandling af personoplysninger, der foretages som led i kommunalbesty-
relsesmedlemmers politiske arbejde, der kan undtages på baggrund af for-
ordningens artikel 85, stk. 2.
Økonomi- og Indenrigsministeriet foreslår på den baggrund – og under hen-
visning til de oven for anførte grunde for at fastsætte en sådan fravigelse –
at der ved persondatalovens ophævelse indføres en undtagelse fra databe-
skyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde for
så vidt angår behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagel-
sen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv. Undtagelsen vil omfatte be-
handling af sådanne oplysninger, når medlemmet anvender en kommunika-
tionstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.
De samme forhold gør sig efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfat-
telse gældende i regioner for regionsrådsmedlemmer. Det er derfor efter mi-
nisteriets opfattelse hensigtsmæssigt, at ændringen også finder anvendelse
for regionsrådsmedlemmer. Dette kræver ikke ændring af regionsloven, da
der i regionslovens § 12, stk. 1, som ændret ved lov nr. 1571 af19. decem-
ber 2017, henvises til § 8 b i lov om kommunernes styrelse. Den foreslåede
ændring af lov om kommunernes styrelse finder således uden ændring af re-
gionsloven anvendelse også for regionsrådsmedlemmer.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med vurderingen af be-
hovet for særlige rammer for kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlem-
mers behandling af oplysninger som led i deres kommunale og regionale
hverv inddraget, at justitsministeren i det fremsatte forslag til databeskyttel-
seslov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat, har foreslået, at
10
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
loven og databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på behand-
ling af oplysninger, der foretages som led i Folketingets parlamentariske ar-
bejde, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Med den foreslåede ændring vil medlemmerne af de tre politiske niveauer –
Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser – således også efter ophæ-
velsen af persondataloven, databeskyttelseslovens ikrafttræden og databe-
skyttelsesforordningens anvendelsestidspunkt alle være underlagt særlige
rammer i forhold til behandlingen af oplysninger som led i deres politiske
hverv.
Bemærkningerne tager i det følgende for at lette læsningen heraf udgangs-
punkt i kommuner og kommunalbestyrelsen. Tilsvarende regler og overvej-
elser finder anvendelse for regioner og regionsrådsmedlemmer, medmindre
andet er udtrykkeligt angivet.
En kommune vil med lovforslaget i det hele være afskåret fra at få indsigt i
e-mails mv. vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse af sit
hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, som medlemmet har håndteret
via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for
medlemmet.
Formålet med at afskære en kommunes mulighed for at tilgå oplysninger,
der behandles som led i et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, er således
at skabe et fortroligt rum for kommunalbestyrelsesmedlemmer til at kom-
munikere, uden at kommunen – herunder eventuelt som følge af et udtalt
ønske fra politiske modstandere – under visse betingelser måtte være be-
rettiget til at foretage kontrol heraf.
Ud over at afskære en kommunes adgang til at foretage kontrol af f.eks. e-
mails, som et kommunalbestyrelsesmedlem har udvekslet via sin kommu-
nale mailkonto som led i sit hverv, medfører den foreslåede undtagelse end-
videre bl.a., at databeskyttelsesforordningens bestemmelse om indsigtsret,
hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den på-
gældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkom-
mende, jf. forordningens artikel 15, forordningens bestemmelse om mulig-
heden for at gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til
genstand for behandling, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 21 og da-
tabeskyttelsesforordningens bestemmelse om berigtigelse af oplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 16 ikke finder anvendelse på disse op-
lysninger.
11
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Med undtagelsen vil det dermed bl.a. ikke via indsigtsretten være muligt at
få meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende
som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv via en
kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for med-
lemmet, ligesom der ikke vil være pligt til at orientere den registrerede om
registreringen.
Behandlingen af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbesty-
relsesmedlems hverv via en kommunikationstjeneste, som kommunen har
stillet til rådighed for medlemmet, vil endvidere som følge af undtagelsen
fra databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven som helhed bl.a.
ikke være undergivet Datatilsynets tilsyn med behandlinger efter databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at hvervet som kom-
munalbestyrelsesmedlem adskiller sig fra hvervet som folketingsmedlem,
idet det som led i hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i videre om-
fang kan være aktuelt at tage stilling til konkrete sager inden for de områ-
der, som kommunerne varetager, herunder konkrete sager, der indeholder
personhenførbare oplysninger.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse kan dette forhold dog
ikke i sig selv medføre, at et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af
oplysninger som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunal-
bestyrelsen via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rå-
dighed for medlemmet, ikke undtages fra databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på hensy-
net til at understøtte, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har et fortroligt
rum til at kommunikere om forhold vedrørende deres politiske hverv.
I de tilfælde, hvor oplysningerne også er tilgået den kommunale forvaltning,
vil kommunens behandling af disse oplysninger fortsat være omfattet af da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Den registrerede vil
f.eks. kunne anvende sin indsigtsret til at få meddelelse om, hvorvidt der be-
handles oplysninger om vedkommende i kommunen, ved at gøre denne ret
gældende over for kommunen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold
til oplysningspligten over for den registrerede.
12
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse også tillagt det
vægt, at et kommunalbestyrelsesmedlem fortsat vil være omfattet af reg-
lerne om tavshedspligt for så vidt angår de oplysninger, som medlemmet
modtager i forbindelse med sit hverv.
Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden
for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og
§§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, her-
under økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder
eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsent-
lig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne
angår, at oplysningerne ikke videregives.
Efter straffelovens § 152 straffes de, som virker eller har virket i offentlig
tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige
oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Efter den foreslåede ændring af § 8 b i lov om kommunernes styrelse finder
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ikke anvendelse på
behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kom-
munalbestyrelsesmedlems hverv. Den foreslåede undtagelse finder anven-
delse på behandling af oplysninger, som kommunalbestyrelsesmedlemmet
foretager som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunalbe-
styrelsen, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som med-
lemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.
Den foreslåede undtagelse omfatter hermed de samme oplysninger og den
samme behandling af oplysninger, som er omfattet af undtagelsen fra per-
sondataloven i medfør af lov nr. 1571 af 19. december 2017.
Undtagelsen indebærer, at der ikke efter databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven vil være et grundlag for at behandle oplysninger, der
indgår i kommunikationstjenester, som er stillet til rådighed for et kommu-
nalbestyrelsesmedlem, i det omfang oplysningerne behandles som led i va-
retagelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmets hverv.
Dermed vil en kommune ikke i medfør af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven kunne træffe beslutning om at tilgå et kommunalbe-
styrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelse af sit hverv, når
medlemmet anvender en kommunikationstjeneste – typisk en mailkonto el-
13
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
ler en mobiltelefon – som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommu-
nen.
Et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af personoplysninger vil her-
efter – i det omfang det sker som led i medlemmets hverv som kommunal-
bestyrelsesmedlem via en kommunikationstjeneste, som medlemmet har
fået stillet til rådighed af kommunen – kunne ske, uanset om der er hjemmel
i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven til den pågældende
behandling.
Undtagelsen vil herudover medføre, at databeskyttelsesforordningens og da-
tabeskyttelseslovens øvrige bestemmelser ikke finder anvendelse på be-
handling af oplysninger, som kommunalbestyrelsesmedlemmet foretager
som led i varetagelsen af sit hverv, når medlemmet anvender en kommuni-
kationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.
Det indebærer bl.a., at databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordnin-
gens regler om behandling og videregivelse af oplysninger, jf. databeskyt-
telsesforordningens kapitel II og databeskyttelseslovens kapitel 3, ikke fin-
der anvendelse for så vidt angår disse oplysninger, at de registreredes rettig-
heder ikke finder anvendelse, herunder indsigtsretten og oplysningspligten,
jf. databeskyttelsesforordningens kapitel III, at reglerne om behandlingssik-
kerhed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, ikke finder anvendelse
i forhold til disse oplysninger, samt at behandlingen ikke vil være undergi-
vet Datatilsynets tilsyn efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven.
Det vil f.eks. medføre, at et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af
oplysninger, herunder om enkelte borgere, ikke vil være omfattet af ind-
sigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, hvorefter den da-
taansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddel-
else om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende.
Hvis oplysningerne også er tilgået den kommunale forvaltning, vil kommu-
nens behandling af oplysningerne være omfattet af databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven. I sådanne tilfælde vil en borger f.eks.
kunne anvende sin indsigtsret, jf. forordningens artikel 15 til at få oplysning
om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i kommunen ved
at gøre denne ret gældende over for kommunen. Tilsvarende vil gøre sig
gældende i forhold til oplysningspligten over for den registrerede, jf. forord-
ningens artikel 13 og artikel 14.
14
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Et kommunalbestyrelsesmedlem vil fortsat være omfattet af reglerne om
tavshedspligt for så vidt angår de oplysninger, som medlemmet modtager i
forbindelse med sit hverv.
Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden
for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og
§§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, her-
under økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder
eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsent-
lig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne
angår, at oplysningerne ikke videregives.
I det omfang et kommunalbestyrelsesmedlem modtager oplysninger af
denne karakter ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som er stillet
til rådighed for medlemmet af kommunen til brug for varetagelsen af med-
lemmets hverv, vil medlemmet, ligesom hvis medlemmet havde modtaget
oplysningerne i papirform, skulle sikre sig, at oplysningerne bortskaffes på
forsvarlig vis, således at fortroligheden ikke unødigt kompromitteres.
Det forudsættes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ge-
nerelt bliver gjort bekendt med, hvornår en oplysning kan være eller er om-
fattet af reglerne om tavshedspligt, betydningen heraf og de mulige konse-
kvenser ved uberettiget videregivelse af sådanne oplysninger.
En kommune vil som følge af undtagelsen af disse oplysninger fra databe-
skyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde ikke
være dataansvarlig i forhold til disse oplysninger med de deraf følgende
pligter vedrørende bl.a. behandlingssikkerhed mv.
Kommunen vil dog uanset dette have pligt til at sikre, at transmissionen af
oplysninger til kommunalbestyrelsesmedlemmet ved anvendelse af en kom-
munikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommu-
nen, sker på en forsvarlig og sikker måde, samt at systemet i øvrigt er for-
svarligt og sikkert i forhold til den behandling af oplysninger, som foreta-
ges, herunder af oplysninger, som tilgår medlemmet fra kommunen som led
i medlemmets varetagelse af sit hverv. Dette vil efter ministeriets opfattelse
være en parallel til kommunens pligter til at sikre forsvarlig håndtering af
oplysninger, herunder navnlig oplysninger af fortrolig karakter, som tilgår
medlemmet fra kommunen på anden vis. Eksempelvis i papirform.
15
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Den foreslåede undtagelse fra databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven finder alene anvendelse på et kommunalbestyrelsesmedlem be-
handling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af kommunal-
bestyrelsesmedlemmets hverv.
Udtrykket »behandling« skal forstås i overensstemmelse med definitionen
heraf i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2.
Det følger af forordningens artikel 4, nr. 2, at der med behandling forstås
enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af automa-
tisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplys-
ninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering,
systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning,
brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form
for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning el-
ler tilintetgørelse.
Det følger af § 1, stk. 2, i forslaget til databeskyttelsesloven, at loven og da-
tabeskyttelsesforordningen gælder for al behandling af personoplysninger,
der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på
anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register.
Udtrykket »oplysninger« skal forstås i overensstemmelse med anvendelses-
området for databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Anven-
delsesområdet for forordningen er fastlagt i forordningens artikel 2, mens
anvendelsesområdet for databeskyttelsesloven er fastlagt i lovens kapitel 1
og er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, A, L 68 som fremsat, side 169ff.
Udtrykket »som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems
hverv« omfatter alle oplysninger, som har tilknytning til medlemmets vare-
tagelse af det hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, som medlemmet
har modtaget i medfør af lov om kommunale og regionale valg.
Det vil således omfatte behandling af alle oplysninger, som medlemmet
modtager eller afsender som følge af medlemmets varetagelse af hvervet
som kommunalbestyrelsesmedlem. Oplysningerne behøver ikke isoleret set
at vedrøre en sag, der kan indbringes for kommunalbestyrelsen, men oplys-
ningerne modtages eller afsendes af medlemmet i medlemmets egenskab af
medlem af kommunalbestyrelsen.
16
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kom-
munalbestyrelsesmedlems hverv, kan vedrøre enhver type oplysning, som
medlemmet modtager som led i sit hverv, i det omfang oplysningen modta-
ges via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed
for medlemmet. Det vil således også omfatte de oplysninger, som kommu-
nens forvaltning måtte sende til medlemmet via kommunikationstjenesten,
herunder f.eks. materiale til et udvalgs- eller kommunalbestyrelsesmøde i
form af udkast til dagsorden, bilag med indstillinger mv.
Undtagelsen omfatter oplysninger, som medlemmet modtager vedrørende
hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen eller andre hverv, som med-
lemmet modtager i kraft af dette hverv, og som reguleres af lov om kommu-
nernes styrelse. Det vil navnlig være hvervene som kommunalbestyrelses-
medlem og som medlem af økonomiudvalg, stående udvalg, særlige udvalg
og underudvalg. Herudover vil medlemmets eventuelle hverv som medlem
af styrelsesorganet i et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommu-
nernes styrelse også være omfattet, da sådanne hverv også er reguleret af
lov om kommunernes styrelse, medmindre andet er fastsat i vedtægterne for
det kommunale fællesskab.
Modsat følger det heraf, at undtagelsen ikke omfatter andre hverv, som et
medlem af kommunalbestyrelsen varetager efter valg eller forslag af kom-
munen end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underud-
valg, jf. § 16 e i lov om kommunernes styrelse. Undtagelsen omfatter f.eks.
ikke hverv i bestyrelsen for selskaber, herunder aktieselskaber, som et med-
lem vælges eller udpeges til af kommunalbestyrelsen.
Undtagelsen omfatter heller ikke hvervet som øverste daglig leder af kom-
munens forvaltning, som borgmesteren varetager, jf. § 31, stk. 3, i lov om
kommunernes styrelse, hvervet som øverste daglig leder af en del af forvalt-
ningen, der i kommuner med delt administrativ ledelse varetages af formæn-
dene for de stående udvalg, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og
hvervet som øverste daglige leder af forvaltningen, som i kommuner med
magistratsstyre varetages af borgmesteren og de øvrige medlemmer af
magistraten, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede undtagelse fra databe-
skyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler udelukkende fin-
der anvendelse, når et kommunalbestyrelsesmedlem som led i sit kommu-
nale hverv behandler oplysninger i form af korrespondance via en kommu-
17
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
nikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet til
medlemmets varetagelse af hvervet. Den virksomhed, et politisk parti måtte
udføre, er ikke undtaget fra databeskyttelsesforordningens og databeskyttel-
seslovens regler. Politiske partier skal således naturligvis fortsat overholde
de almindelige regler om behandling af personoplysninger, der følger af da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det bemærkes endvidere, at undtagelsen ikke omfatter, når et kommunalbe-
styrelsesmedlem, der er ansat i den kommune, den pågældende også er valgt
i, anvender den pågældende kommunikationstjeneste, typisk mailkonto el-
ler mobiltelefon, arbejdsmæssigt eller privat. Denne behandling af perso-
noplysninger vil være fuldt ud omfattet af reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven.
Undtagelsen omfatter dermed ikke den behandling af oplysninger, der sker,
når et kommunalbestyrelsesmedlem anvender den pågældende kommunika-
tionstjeneste, typisk mailkonto eller mobiltelefon, arbejdsmæssigt, dvs. i
forbindelse med medlemmets civile erhverv. Det gælder også tilfælde, hvor
medlemmet er ansat i den kommune, den pågældende også er valgt i. Denne
behandling af personoplysninger vil være fuldt ud omfattet af reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
At et kommunalbestyrelsesmedlem eventuelt har anvendt f.eks. sin kommu-
nale mailkonto i forbindelse med sit civile erhverv, medfører dermed ikke,
at en kommune i medfør af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven vil kunne have adgang til at tilgå den samlede kommunikation, som
medlemmet har ført via sin kommunale mailkonto. Medlemmets kommuni-
kation som led i varetagelsen af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem
vil fortsat være omfattet af den foreslåede beskyttelse. En kommune vil så-
ledes også i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat i kom-
munen, i kraft af sin eventuelle arbejdsgiverrolle alene være berettiget til at
få indsigt i e-mails mv. af arbejdsmæssig karakter for kommunen, som med-
lemmet har håndteret via en kommunal kommunikationstjeneste.
Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kom-
munalbestyrelsesmedlems hverv, men hvor medlemmet ikke anvender en
kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af
kommunen, er ikke omfattet af lovforslaget.
Hvorvidt en behandling af oplysninger foretages som led i varetagelsen af
et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, beror på en konkret vurdering.
18
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Af hensyn til at understøtte formålet med ændringen, som er at beskytte et
kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit
hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, når medlemmet anvender en
kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af
kommunen, forudsættes der at gælde en formodning for, at den behandling
af oplysninger, som sker, når kommunalbestyrelsesmedlemmet anvender
denne tjeneste, sker som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsesmedlem-
mets hverv.
Formodningen vil f.eks. kunne afkræftes, hvis det ud fra en e-mails emne-
felt er oplagt at lægge til grund, at der er tale om kommunikation vedrørende
medlemmets civile erhverv eller private kommunikation uden relation til
medlemmets varetagelse af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.
Det vil i praksis være betydeligt vanskeligere at afkræfte formodningen ved
medlemmets anvendelse af tekstbeskeder.
Af hensyn til en hensigtsmæssig håndtering af disse vanskeligheder for
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat i den kommune, den pågæl-
dende også er valgt i, kan det overvejes at stille forskellige kommunika-
tionstjenester til rådighed for medlemmets varetagelse af hhv. sit hverv som
kommunalbestyrelsesmedlem og sit ansættelsesforhold ved kommunen. Det
vil kunne imødegå den større risiko for en sammenblanding af de forskel-
lige funktioner i disse tilfælde.
Kommunalbestyrelsesmedlemmets eventuelle øvrige anvendelse af kom-
munikationstjenesten – dvs. behandling af oplysninger, der ikke sker som
led i medlemmets varetagelse af sit hverv – vil ikke være omfattet af den
særlige beskyttelse, som indføres med dette lovforslag, men vil være under-
lagt de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem,
der er ansat i den kommune, som den pågældende er valgt i, som led i sit
ansættelsesforhold foretager konkret sagsbehandling via sin kommunale
mailkonto.
Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansat i den kommune, den på-
gældende også er valgt i, anvender den pågældende kommunikationstjene-
ste i forbindelse med sit civile erhverv, vil det således ikke være omfattet af
undtagelsen. Denne behandling af personoplysninger vil være fuldt ud om-
fattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
19
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem eventuelt i større eller min-
dre omfang har anvendt f.eks. sin kommunale mailkonto i forbindelse med
sit civile erhverv, medfører ikke, at en kommune vil have adgang til at tilgå
den samlede kommunikation, som medlemmet har ført via sin kommunale
mailkonto. Kommunalbestyrelsesmedlemmets kommunikation som led i
varetagelsen af sit hverv vil fortsat være omfattet af den foreslåede beskyt-
telse.
Det gælder også i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat
i kommunen. Kommunen vil i kraft af sin eventuelle arbejdsgiverrolle i så-
danne tilfælde alene være berettiget til at få indsigt i e-mails mv. af arbejds-
mæssig karakter for kommunen, som medlemmet har håndteret via sin kom-
munale kommunikationstjeneste.
Der vil også i sådanne tilfælde gælde en formodning for, at behandlingen af
oplysninger, som sker, når kommunalbestyrelsesmedlemmet anvender
denne tjeneste, sker som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsesmedlem-
mets hverv, som evt. kan afkræftes ud fra e-mailens emnefelt, jf. ovenfor.
En kommune vil således i det hele være afskåret fra at få indsigt i e-mails
mv. vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse af sit hverv,
som medlemmet har håndteret via en kommunikationstjeneste, som kom-
munen har stillet til rådighed for medlemmet.
Det bemærkes, at der med den foreslåede særregel for kommunalbestyrel-
sesmedlemmer alene vil ske fravigelse og undtagelse fra reglerne i databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det betyder, at anden regulering fortsat vil finde anvendelse på kommunal-
bestyrelsesmedlemmers benyttelse af de kommunikationstjenester, de har
fået stillet til rådighed af kommunen.
Sådan anden regulering vil navnlig være retsplejelovens almindelige regler
om politiets adgang til oplysninger i forbindelse med efterforskning af for-
modede strafbare forhold, hvilket som udgangspunkt forudsætter forudgå-
ende indhentelse af en dommerkendelse.
En kommune vil endvidere som led i kommunens almindelige beføjelser
som offentlig myndighed ved afværgning af kritiske angreb på kommunens
IT-system være berettiget til at tilgå alle dele af kommunens IT-systemer,
20
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
hvis dette er påkrævet af IT-faglige grunde. Kommunen vil i den forbindelse
undtagelsesvis, hvis det er påkrævet af IT-faglige grunde for at afværge et
kritisk angreb på kommunens IT-system og en overhængende fare for et sy-
stemnedbrud, være berettiget til at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems
kommunale mailkonto.
Kommunen vil i sådanne tilfælde ikke være berettiget til at foretage gen-
nemlæsning af en eller flere e-mails, men kommunens IT-afdeling eller ek-
stern IT-bistand vil alene være berettiget til systemteknisk at tilgå en mail-
konto, herunder eventuelt enkelte e-mails, der som følge af vira eller andet
udgør (en del af) angrebet på kommunens system, for at sikre, at der ikke
sker et komplet systemnedbrud.
Det forudsættes, at kommunen i givet fald giver det pågældende kommunal-
bestyrelsesmedlem en orientering om kommunens dispositioner.
Kommunens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil i forhold til de oplys-
ninger, som de måtte komme i besiddelse af i den forbindelse, bl.a. være un-
derlagt de bindinger, der følger af almindelige forvaltningsretlige regler,
som bl.a. indeholder et krav om saglighed og proportionalitet.
Det forvaltningsretlige princip om saglighed indebærer, at offentlige myn-
digheder ikke må forfølge hensyn, der i sammenhængen er usaglige eller
uvedkommende, mens proportionalitetsprincippet indebærer, at et indgreb
ikke må være mere vidtgående end formålet tilsiger.
Det følger endvidere bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legi-
time formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål.
Videregivelse til borgmesteren eller andre i den kommunale forvaltning af
konkrete oplysninger om, hvilke e-mails til og fra et kommunalbestyrelses-
medlem en sådan IT-mæssig håndtering har fremfundet, vil ikke være sag-
lig.
Det samme vil gøre sig gældende i forbindelse med håndteringen af et even-
tuelt hackerangreb på en mobiltelefon eller en anden kommunikationstjene-
ste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.
21
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Det kommunale og regionale tilsyn vil kunne påse, om kommunens beslut-
ning om at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikationstjeneste,
som er stillet til rådighed af kommunen, har været lovlig.
Som omtalt oven for gør de samme forhold sig efter Økonomi- og Inden-
rigsministeriets opfattelse gældende for regionsrådsmedlemmer, hvorfor det
efter ministeriets opfattelse er hensigtsmæssigt, at ændringen også finder an-
vendelse for regioner og regionsrådsmedlemmer. Dette kræver ikke ændring
af regionsloven, da der i regionsloven henvises til § 8 b i lov om kommu-
nernes styrelse.
Regionsrådsmedlemmer vil dermed være undergivet en tilsvarende undta-
gelse for så vidt angår behandling af oplysninger, som et regionsrådsmed-
lem foretager som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af regionsrå-
det, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet
har fået stillet til rådighed af regionen.
Den foreslåede ændring indebærer ikke administrative eller økonomiske
konsekvenser for staten, regioner, kommuner eller erhvervslivet mv. Lov-
forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne og har ingen
miljømæssige konsekvenser.
Lov om kommunernes styrelse og regionsloven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Det bemærkes, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 85, stk.
3, at hver medlemsstat skal give Kommissionen meddelelse om de lovbe-
stemmelser, som den har vedtaget i henhold til stk. 2, og straks underretter
om alle senere ændringslove eller ændringer, der berører dem.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil sørge for, at der gives Kommissionen
meddelelse om den foreslåede undtagelse.
Til 5)
Til nr. 1-5
Der foreslås en række konsekvensændringer med henblik på at tilpasse hen-
visninger til persondataloven i arkivloven til databeskyttelsesforordningen,
databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behand-
ling af personoplysninger.
22
L 68 - 2017-18 - Bilag 16: Ændringsforslag vedr. L 69, fra justitsministeren
Til 6)
Det foreslås, at det præciseres, at henvisningen i lovforslagets § 30, stk. 1,
bør være til stk. 3, om at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunkter for
ikrafttræden af § 11, nr. 2 og 4-6, og ikke stk. 2. Ændringen medfører ikke
indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag nr. L 69 af
25. oktober 2017.
Til 7)
Det foreslås, at det præciseres, at det kun er lovforslagets §§ 2 og 3, der ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for sager om færøske og grønlandske
anliggender. Ændringen medfører ikke indholdsmæssige ændringer i for-
hold til det fremsatte lovforslag nr. L 69 af 25. oktober 2017.
Til 8)
De foreslåede ændringer i arkivloven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land. Ændringerne kan med de afvigelser, som de særlige færøske og grøn-
landske forhold tilsiger, ved kongelig anordning sættes i kraft for sager, der
er eller har været under behandling af rigsmyndighederne.
23