Teknisk gennemgang af L 68 og L 69
–
Databeskyttelsesloven
Anvendelsesområdet
L 68 § 3, stk. 9
Geografisk begrænsning erstatter krigsreglen. Krigsreglen kræver, at hvis
personoplysninger er af særlig interesse for fremmede magter, skal man have truffet
foranstaltninger, der gør, at man kan slette sine data hos sin databehandlere i tilfælde
af krig. Det fortolkes typisk således, at det er nødvendigt at opbevare sådanne kritiske
data på servere i Danmark for at have den fornødne kontrol. Nu skal justitsministeren
fastsætte regler om at nogle it-systemer må være i Danmark
L 68 § 2, stk. 5
Persondataloven skal finde anvendelse på afdøde personer i op til 10 år - forordningen
finder ikke anvendelse på afdøde personer (præambel 27)
L 68 § 3, stk. 2 ifm. L 69 § 4, stk. 12 og L 69 § 8, stk. 11
Persondataloven skal som udgangspunkt ikke finde anvendelse på PET og FE, men
ansvarlige minister kan bestemme, at databeskyttelsesloven finder anvendelse for PET
og FE for behandling af personoplysninger vedrørende sikkerhedsgodkendelser og egne
personalesager
L 68 § 3, stk. 3
Folketingets Administration omfattet, det parlamentariske arbejde undtaget
L 68 § 6, stk. 2
Børn er personer under 13 år
–
minimumsgrænse i forordningen
Datakategorier
Den hidtil gældende dansk persondatalov indeholder en særregulering af oplysninger
om rent private forhold, som blev behandlet som følsomme data. Disse data bliver ikke
nævnt i lovforslaget - ligestilling med
”almindelige” personoplysninger?
L 68 § 11, stk. 2
Private må behandle cpr-numre
Behandlingsprincipper
L 68 § 7, stk. 4
Generelt skal der gives udtrykkeligt samtykke for behandling af følsomme oplysninger.
Hvis der ikke er givet samtykke, skal der indhentes tilladelse fra Datatilsynet, hvis
behandlingen er nødvendig. Lovforslaget undtager offentlige myndigheder fra at
indhente tilladelse fra Datatilsynet. Denne undtagelse gælder ikke under den
nuværende persondatalov.