Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1847742_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. januar 2018
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
616675
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 49 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til lov om
ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-
lysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre
love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt
tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som Folketingets Retsud-
valg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til justitsministeren den
21. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om argumentet om, at privatlivets beskyttelse er en grundrettighed og en del af grundloven, til justitsministeren
Spørgsmål 49 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine
Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:
”Ministeren
bedes forholde sig til argumentet om, at privatlivets
beskyttelse er en grundrettighed og en del af grundloven, og at
det derfor kræver lovhjemmel at krænke privatlivets beskyttelse,
hvilket er noget vi som samfund beslutter via demokratisk debat,
mens det er udtryk for det modsatte, når lovforslaget medfører,
at det fremover skal være den enkelte minister, der sammen med
justitsministeren alene afgør det, jf. artiklen ”Dansk lov går stik
imod udmelding
fra europæisk datavagthund” fra version2.dk
den 15. december 2017?”
Svar
Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger er en grundlæggende rettighed. I artikel 8, stk. 1, i Den Europæi-
ske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og i artikel
16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
fastsættes det, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der ved-
rører den pågældende.
Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget til databeskyttelsesloven er inden
for rammerne af chartret og TEUF.
Justitsministeriet bemærker, at regler fastsat efter lovforslagets § 5, stk. 3,
må forventes ofte at blive af teknisk præget karakter, og på den baggrund er
det nærliggende, at sådanne regler fastsættes i bekendtgørelsesform.
Det bemærkes, at det fremgår af præambelbetragtning nr. 41 til databeskyt-
telsesforordningen, at når forordningen henviser til et retsgrundlag eller en
lovgivningsmæssig foranstaltning, kræver det ikke nødvendigvis en lov, der
er vedtaget af et parlament, med forbehold for krav i henhold til den forfat-
ningsmæssige orden i den pågældende medlemsstat.
Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen,
side 158, at retsgrundlaget således f.eks. også kan fremgå af en bekendtgø-
relse, fastsat på baggrund af en bemyndigelse i lov, der rummer mulighed
for at fastsætte regler om behandling af personoplysninger.
2