Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Etablering af Nationalt ID-center).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, værsgo.

Efter Sovjetunionen nedkæmpede opstanden i Ungarn i 1956, flygtede 200.000 af landets borgere til nabolandene Jugoslavien og Østrig, og her ventede mange familier bl.a. på den store banegård i Wien. Hvor skulle de søge beskyttelse?

Herhjemme besluttede H. C. Hansens socialdemokratiske regering at sende et DSB-særtog ned til de mange flygtninge. På den østrigske banegård blev det annonceret, at der var et dansk tog på vej, og over højtaleranlægget blev det fortalt, hvordan vejret var i Danmark, og at der var plads til knap 1.000 flygtninge. 900 ungarere tog imod tilbuddet og kørte nordpå i Europa midt om natten midt om vinteren. Da toget nåede Padborg, blev der banket på vinduerne til kupeerne, og danskerne stod klar med kaffe og wienerbrød. På samme baggrund stiftede en bred kreds af danske organisationer Dansk Flygtningehjælp.

De færreste af os tænker vel i dag over, at vi i Danmark har et ungarsk mindretal. Vi snakker aldrig om integrationsudfordringerne med de ungarske flygtninge. Ingen af os interesserer os for deres kriminalitetsrate eller deres beskæftigelsesfrekvens, og det er der en ganske god grund til. De ungarske flygtninge er nemlig blevet en velfungerende del af det danske samfund. Ja, man kan vel egentlig ikke engang kalde dem en del af det danske samfund. De er det danske samfund, og det giver slet ikke nogen mening at omtale dem og deres efterkommere som en særskilt gruppe.

Da min egen far flygtede hertil omkring 15 år senere, var der fortsat kommet forholdsvis få til Danmark. De danske myndigheder gik temmelig ukompliceret til opgaven. De nyankomne asylansøgere blev indlogeret på københavnske hoteller, og en simpel procedure gav nogle hundrede opholdstilladelse hvert år, men efter udlændingeloven fra 1983 eksploderede antallet af asylansøgere i Danmark. Det var nu ikke mere muligt at indlogere folk på hoteller. Der måtte oprettes egentlige asylcentre, og myndighederne kom under et stadig stigende pres. Siden har danske regeringer forsøgt at gøre myndighederne i stand til at håndtere stadig flere og stadig mere komplekse asylansøgninger.

I dag arbejder hundredevis af offentligt ansatte hver eneste dag med at håndtere, hvad der efterhånden må betragtes som en egentlig folkevandring. I dag er kaffe og wienerbrød og gode viljer ikke nok.

Dagens lovforslag om at etablere et nationalt ID-center skal forsøge at håndtere den virkelighed, at det bliver stadig mere komplekst at adskille folk, der har beskyttelsesbehov, og folk, der migrerer uden et behov for beskyttelse. Den stadig mere organiserede menneskesmuglerindustri bliver også bedre til at fabrikere falske dokumenter, ligesom mange udlændinge er blevet instrueret i at fortælle, hvilke historier de lettest kommer af sted med for at kunne få flygtningestatus. Derfor er et nationalt ID-center en god idé, som Socialdemokratiet selvfølgelig kan støtte.

Det er trist, at flygtningesituationen ikke mere blot består af 200.000 ungarere, der skal genbosættes i nabolandene inden for samme kulturkreds, og det er trist, at millioner af mennesker har et beskyttelsesbehov, og mindst lige så trist, at endnu flere mennesker søger væk fra deres hjemlande på vandring væk fra fattigdom og usikkerhed. Men det gør det sådan set bare mere nødvendigt, at Folketinget sikrer, at myndighederne har de værktøjer, der skal til, for at få skilt flygtninge fra migranter, og derfor kan vi godt støtte det lovforslag, der ligger her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har set mange historier om asylansøgere og immigranter, der har haft overordentlig svært ved at huske, hvem de var, hvor gamle de var, hvilken by eller sågar hvilket land de kom fra, så utrolige hukommelsestab, at man næsten skulle tro, at der var tale om bevidste løgne med det formål at sikre sig ophold i Danmark på et svigagtigt grundlag. Forfølger man den tanke, kunne man jo forledes til at tro, at de dokumenter, som disse personer fremviser, muligvis ikke er ægte, eller såfremt de skulle være ægte, måske ikke er deres egne.

Derfor står vi med et lovforslag, som er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2017, om at etablere et id-center på ekspertniveau, Nationalt ID-center, der kan bistå myndighederne med at fastlægge personers rigtige identitet, således at vi sikrer, at de mennesker, der kommer til Danmark, nu også er de mennesker, de udgiver sig for at være. Og det kan vi jo selvfølgelig helhjertet støtte i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Det er langtfra første gang, at vi befinder os her i salen for at diskutere et lovforslag, der på den ene eller på den anden måde handler om fastlæggelse af udlændinges identitet. For ikke så lang tid siden diskuterede vi L 40 – den såkaldte lyvelov, som medierne kalder den – hvor vi jo også var inde over, at vi desværre har problemer med bl.a. asylansøgere, der kommer til Danmark, og som ikke altid taler sandt om deres identitet.

Derfor mener vi i Venstre, at det her nye center, Nationalt ID-center, er et meget, meget vigtigt bidrag til at få styr på udlændinges identitet. Jeg hæfter mig ved, at der under Nationalt ID-center bliver etableret et dokumentteknisk laboratorium, som skal undersøge validiteten af alle typer dokumenter, der vedrører en udlændings identitet. Jeg hæfter mig også ved, at Nationalt ID-center skal medvirke til at sikre, at myndighederne har de nødvendige kompetencer på id-området, bl.a. kompetencer, som vi lærer fra det norske id-center, som har været en stor succes. Og jeg hæfter mig ved, at Nationalt ID-center i samarbejde med Rigspolitiet skal indsamle, bearbejde og formidle relevant viden om trends og metoder vedrørende dokumentfalsk og personelfalsk.

Alt det her og en række andre punkter imødekommer det behov, som vi i Venstre mener der skal til for at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet, så vi har styr på, hvem der kommer ind i Danmark. For en god ordens skyld skal det siges, at myndighederne selvfølgelig allerede i dag afsætter store ressourcer til kontrolindsatsen, og at der ydes et stort stykke arbejde derude, men der er brug for, at vi får organiseret og samlet indsatsen yderligere. Det vil Nationalt ID-center sørge for.

Nationalt ID-center vil også bidrage til, at myndighederne tidligt i processen kan fastlægge en udlændings identitet, men endnu mere vigtigt er det måske, at det vil have en præventiv effekt, således at nogle af dem, der måske lige nu søger op igennem Europa for at se, hvorhenne de skal søge asyl, altså søger op igennem Europa med falske papirer, tænker: Jamen så skal vi nok ikke søge asyl i Danmark, for der vil mine falske papirer nok blive opdaget.

Derfor synes vi i Venstre, at det her er et rigtig godt forslag. Vi støtter det.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det siger sig selv, at ingen skal kunne skaffe sig en opholdstilladelse i Danmark ved brug af forfalskede dokumenter. Danmark er jo heldigvis en retsstat, hvor det er sådan, at hvis man har brug for vores beskyttelse og har krav på vores beskyttelse, behøver man slet ikke bruge falske papirer. Og hvis vi inden for retsstatens rammer bliver bedre til at skelne mellem falske og ægte dokumenter, så gør det os også bedre til at vurdere, hvem der har krav på og behov for beskyttelse, og hvem der ikke har det.

Derfor er det som udgangspunkt også rigtig godt, at myndighederne bliver bedre i stand til at skelne mellem ægte og falske dokumenter. Det er ikke for at forhindre nogen i at få asyl, som har brug for det, og som har krav på det, men for at mindske antallet af personer, som søger asyl uden at være i fare i hjemlandet. På den måde kan vi koncentrere kræfterne om dem, som virkelig har brug for beskyttelse. Og det er der desværre rigtig mange mennesker som har.

Blandt de indkomne høringssvar har vi i Enhedslisten især hæftet os ved svaret fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet peger på, at med det her lovforslag får myndighederne hjemmel til at fravige persondatalovens regler om udveksling af oplysninger på en måde, som overlader et meget stort skøn til den enkelte myndighed. Ligesom instituttet kunne vi godt tænke os, at det i bemærkningerne i højere grad blev præciseret, hvornår myndighederne kan videregive personlige oplysninger til Nationalt ID-center. Institut for Menneskerettigheder peger også på, at der ikke er nogen frister i de foreslåede regler for, hvornår Nationalt ID-center har pligt til at slette personfølsomme oplysninger.

Ifølge lovforslaget skal Nationalt ID-center være uafhængigt, og det tolker vi jo på den måde, at der f.eks. hverken fra regeringens eller en ministers side vil kunne lægges pres på centeret for at lægge en usaglig og restriktiv linje for, hvilke dokumenter man accepterer som ægte. Vi er enige med Institut for Menneskerettigheder i, at det havde været et stærkere signal om uafhængighed, hvis centeret blev oprettet ved en særskilt lov og ikke ved et forslag om ændring af udlændingeloven.

Vi er som udgangspunkt positive over for det her forslag og har et par spørgsmål på baggrund af Institut for Menneskerettigheders bemærkninger i høringssvarene, som vi vil stille i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Forslaget, som vi behandler her, vil skabe et nyt center, Nationalt ID-center, som har til opgave at sikre ægtheden af de informationer, som myndighederne indhenter i forbindelse med bl.a. asylbehandlinger.

De seneste års indvandring har styrket behovet for at sikre, at behandlingen af udlændinges ansøgninger sker på baggrund af rigtige informationer. Det er underminerende for hele asylsystemet, hvis man kan søge på baggrund af falske papirer, og det er helt grundlæggende i en retsstat, at man behandler sager på baggrund af et korrekt oplyst grundlag. Derfor er det rigtig positivt og vigtigt at sætte fokus på at sikre, at myndighederne træffer de rigtige afgørelser.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til formanden. Vi står her i dag for at behandle regeringens forslag om at etablere en uafhængig myndighed, Nationalt ID-center, med ekspertise inden for identitets- og dokumentkontrol. Regeringen ønsker med forslaget at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet og specielt arbejde med at fastlægge identiteten på udlændinge, som kommer til Danmark, og det er vi i Alternativet helt enige i. Det er vigtigt at kunne få fastlagt identiteten på de udlændinge, der kommer hertil og opholder sig i Danmark, og derfor er vi også som udgangspunkt helt positive over for ideen om en uafhængig myndighed, som kan rådgive og yde bistand til offentlige myndigheder i spørgsmålet om at fastlægge identiteten på udlændinge. Der er dog nogle punkter, som vi er lidt bekymrede for.

Det første drejer sig om, at vi rigtig godt kunne tænke os at få præciseret, i hvilke tilfælde myndighederne kan videregive oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, for som jeg forstår forslaget, så står der, at man vil give offentlige myndigheder hjemmel til at fravige persondatalovens regler om udveksling af oplysninger. Som Institut for Menneskerettigheder peger på, er det vigtigt at få præciseret yderligere i bemærkningerne, hvornår myndighederne kan fravige persondatalovens regler om udveksling af oplysninger. Det er noget af det, som vi gerne vil arbejde videre med i udvalget for at høre, om regeringen kan præcisere den her bemærkning. Det er jo sådan, at persondataloven er til for at beskytte den enkelte og dennes retssikkerhed, og derfor lægger vi vægt på, at man ikke krænker en gruppe menneskers rettigheder.

Det andet drejer sig om selve Nationalt ID-centers lovgrundlag. Det understreges heldigvis i lovforslaget, at Nationale ID-center er en uafhængig myndighed, men man har alligevel valgt at indføre det som en ny paragraf i udlændingeloven, og der kunne det, som Institut for Menneskerettigheder også siger, være en fordel, at det implementeres i en særskilt lov for at understrege centerets uafhængighed. Det er også noget af det, vi vil stille spørgsmål til i udvalgsbehandlingen.

Det sidste, som jeg også godt vil arbejde videre med i udvalgsbehandlingen, er hele retssikkerhedsproblematikken i forhold til dokumentets ægthed og tilfælde, hvor der er tvivl om dokumentets ægthed. Som Retspolitisk Forening peger på, bør tvivlen altid komme udlændingen til gode, og man peger på, at det bør stå klart og tydeligt i loven. Der kunne jeg også godt tænke mig at høre regeringen, om man kunne udbygge bemærkningerne, i forhold til hvordan og hvorledes man håndterer spørgsmålet om tvivl, altså det, at man vitterlig er i tvivl om et dokuments ægthed.

Men som sagt er vi positive over for forslaget og vil stille de pågældende spørgsmål, og det kan være, at ministeren allerede kan svare på noget af det her fra talerstolen. Men ellers er det Alternativets indstilling til forslaget.

Tak for det. Så er det fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Da den radikale ordfører ikke kan være her i dag, er det mig, der forelægger Radikale Venstres indstillinger til de to lovforslag, vi behandler i dag.

Det første drejer sig om bedre muligheder for at træffe beslutninger på grundlag af viden. Det går vi selvfølgelig stærkt ind for, og vi er meget tilfredse med, at det kommer til at gælde i endnu højere grad på udlændinge- og integrationsområdet, og vi vil opmuntre til det bedre samarbejde på tværs af myndigheder, for det er rigtig, rigtig godt. Udlændinge, der ikke har ret til eller krav på ophold i Danmark, skal ikke opholde sig i Danmark. Det er faktisk vores politik og har altid været det, og derfor støtter vi i udgangspunktet en bedre kontrolindsats og er enige i, at det er nødvendigt, at vi forbedrer den kontrolindsats.

Men før jeg kan udtale mig endeligt om en endelig støtte til forslaget, vil vi gerne i udvalgsbehandlingen høre lidt mere i detaljer om, hvordan informationerne skal indhentes, og hvordan myndighederne vil sikre validiteten af de informationer. Men vi er altså som sagt positive over for den tankegang og det, der ligger af intentioner i lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi skal her i Danmark tage imod mennesker, der har behov for beskyttelse. Men vi skal ikke gøre det, på baggrund af at de ikke giver korrekte oplysninger, når de kommer til Danmark, og jeg er helt enig med dem, der har sagt, at det er nødvendigt, at der bliver kontrol af dem, som kommer til Danmark for at søge asyl og i det hele taget kommer til Danmark. Derfor er det her et fornuftigt tiltag, der foreslås her, og vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Og jeg forstod, at Venstre havde dækket Konservative ind, var det ikke sådan? Ja, tak. Og så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg synes faktisk, det har været nogle gode indlæg, og her tænker jeg sådan set specielt på hr. Mattias Tesfayes indlæg, som jeg synes vidner om et godt overblik og tilbageblik.

Regeringen har jo et stort fokus på at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet, og derfor har jeg også set meget frem til netop at fremsætte det her lovforslag, som skal sikre et betydeligt kvalitetsmæssigt og ressourcemæssigt løft af indsatsen på området. Med lovforslaget etableres der således en ny myndighed, nemlig Nationalt ID-center.

Lovforslaget betyder, at vi pr. 1. januar 2018 får et uafhængigt kompetencecenter, der på ekspertniveau skal afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge. Til det formål skal der bl.a. etableres et dokumentteknisk laboratorium på højeste faglige niveau, som skal kunne gennemføre såkaldte ægthedsundersøgelser af alle typer dokumenter vedrørende udlændinges identitet.

Lovforslaget betyder også, at Nationalt ID-center skal medvirke til at sikre, at myndighederne har de nødvendige kompetencer på id-området. Det skal bl.a. sikres igennem struktureret undervisning og kontrol af dokumenternes ægthed samt identitetsfastlæggelse i øvrigt. Lovforslaget vil desuden betyde en langt bedre koordination og også videndeling mellem de relevante myndigheder. Det skal bl.a. ske ved udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger med henblik på at etablere en ensartet myndighedstilgang til id-området. Jeg kan sige, at inspirationen til lovforslaget kommer fra Norge, hvor man siden 2010 har haft positive erfaringer med en tilsvarende myndighed.

Så jeg er sikker på, at det nye center, Nationalt ID-center, vil komme til at spille en meget vigtig rolle i myndighedernes styrkede indsats imod identitetsmisbrug. Når det er sagt, må jeg også for en god ordens skyld, synes jeg, nævne – og det har hr. Marcus Knuth allerede været inde på – at det jo allerede er sådan i dag, at myndighederne selvfølgelig afsætter betydelige ressourcer netop til kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Men i dag er der desværre stor forskel på, hvordan kontrolindsatsen på udlændingeområdet og ikke mindst arbejdet med at fastlægge udlændinges identitet er organiseret, samt hvilke kompetencer og hvilket teknisk udstyr der er til rådighed for myndighederne. Og derfor ønsker vi at rette op på det med lovforslaget her.

For i mine øjne er der ingen tvivl om, at udlændinge, der opholder sig her i landet, og som gør brug af en falsk identitet, eller som har ukendt identitet, jo kan udgøre en sikkerhedsrisiko og selvfølgelig også en risiko i forhold til kriminalitet i øvrigt. Og set i det lys er det selvfølgelig helt uacceptabelt, at myndighederne i visse tilfælde reelt ikke ved, hvem der opholder sig i Danmark. Derfor må vi fortsætte vores bestræbelser på at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet. Og jeg er som nævnt glad for, at det her lovforslag jo tager et skridt – og et væsentligt skridt – i den rigtige retning.

Så afslutningsvis kan jeg takke ordførerne for den, må man jo sige, meget brede opbakning – det er ikke altid, det er sådan, når det er udlændingepolitik – til det her lovforslag. Og jeg ser meget frem til vores videre behandling i udvalget. Jeg kan jo forstå, at der bliver rejst en række spørgsmål, som vil blive stillet skriftligt, og de vil naturligvis blive besvaret.

Men et af de spørgsmål, som der er blevet rejst her i dag, er jo netop spørgsmålet om, hvorfor det ikke er en særskilt lov, men hvorfor det er en ændring af udlændingeloven. Til det er der at sige, at der jo er tale om et lovgivningsinitiativ, som skal styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen netop på udlændingeområdet og ikke mindst myndighedernes arbejde med at fastlægge identiteten på udlændinge, som ønsker at indrejse eller allerede opholder sig her. Og derfor er det set ud fra mit perspektiv mest naturligt, at Nationalt ID-center derfor etableres igennem en ændring af udlændingeloven frem for en særskilt lov. Men alt det kan vi komme tilbage til i udvalgsbehandlingen, hvor jeg naturligvis stiller mig til rådighed for at besvare spørgsmålene skriftligt.

Tak for det.

Og så er der ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.