Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 8 Bilag 1
Offentligt
1796552_0001.png
træde i kraft den 1. januar 2018.
NOTAT
24. august 2017
Klik her for at angive tekst.
/Klik
her for at angive tekst.
2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om forsikringsformidling
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistri-
bution (herefter forsikringsdistributionsdirektivet).
Forsikringsdistributionsdirektivet har til formål at sikre forbrugerne den
samme beskyttelse, uanset om de køber deres forsikringer direkte fra for-
sikringsselskabet, fra en agent eller en anden virksomhed, der formidler
forsikringer. Direktivet skal endvidere sikre ligebehandling af de forskel-
lige aktører på forsikringsområdet,
så de sikres en ”level playing field”.
Lovforslaget blev sendt i høring den 23. juni 2017 med frist for afgivelse
af høringssvar den 4. august 2017. Der er modtaget 28 høringssvar, hvor-
af de 12 indeholder konkrete bemærkninger til lovforslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har alene givet anledning til redaktionelle samt tekni-
ske ændringer og præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Disse ændrer
ikke ved den tilsigtede forståelse og substans i det pågældende forslag til
lovbestemmelserne og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
Visse høringssvar indeholder bemærkninger til indholdet af de bekendt-
gørelser, som skal udstedes med hjemmel i lovforslaget. Disse bemærk-
ninger vil blive taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af be-
kendtgørelserne. Enkelte af bemærkningerne har dog givet anledning til
en præcisering af lovforslagets bemærkninger med henblik på at sikre den
tilsigtede forståelse af lovforslaget. Disse ændringer vil ikke nærmere
blive omtalt i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
De hørte parter er generelt positive over for, at lovforslaget altovervejen-
de er udtryk for en direktivnær implementering.
Dansk Erhverv, Forsikring & Pension (F&P), Finans & Leasing, Finans
Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) finder det uhen-
sigtsmæssigt, at lovforslaget har været i høring i sommerferieperioden.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0002.png
2/27
Dansk Erhverv, Finans Danmark og F&P finder det endvidere uhen-
sigtsmæssigt, at de tilhørende bekendtgørelser først sendes i høring i ok-
tober, hvilket er ca. et halvt år før reglernes ikrafttræden.
F&P finder det bemærkelsesværdigt, at lovgivningen for forsikringssel-
skaber ikke på tilsvarende måde som for forsikringsformidlere, fastsættes
i en særskilt lov. F&P opfordrer til, at lov om finansiel virksomhed sna-
rest muligt revideres og moderniseres. F&P forslår i den forbindelse, at
Finanstilsynet i mellemtiden udarbejder en matrix over, hvilke regler, der
gælder for forsikringsselskaber.
Dansk Erhverv finder, at direktivets artikel 17-30 om god skik burde væ-
re skrevet direkte ind i lovforslaget og dermed underlagt den almindelige
lovgivningsproces i Folketinget.
Kommentar
Lovforslaget blev sendt i høring den 23. juni 2017 med en høringsfrist på
seks uger, som udløb den 4. august 2017. Arbejdet med gennemførelsen
af forsikringsdistributionsdirektivet har haft fokus på en direktivnær im-
plementering. Processen med gennemførelsen af direktivet har involveret
en række interessenter og flere nabotjek for at skabe det bedste grundlag
for en så hensigtsmæssig implementering som muligt. Det har medført, at
selve udarbejdelsen af lovforslaget har været tidskrævende. Det har på
denne baggrund ikke været muligt at sende lovforslaget i høring før.
De bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i dette lovforslag, forven-
tes sendt i høring samtidig med lovforslagets fremsættelse.
F &Ps ønske om en opdeling af lov om finansiel virksomhed og ønsket om
en matrix over love og bekendtgørelser, der gælder for forsikringsselska-
ber, ligger ikke inden for rammerne af dette lovforslag.
Direktivets god skik bestemmelser vil blive gennemført ved en bekendtgø-
relse, da bestemmelserne vil være af en mere teknisk karakter og skal
kunne ændres i takt med udviklingen på det finansielle område og den
generelle udvikling i samfundet. Desuden er brugen af bekendtgørelser i
overensstemmelse med sædvanlig praksis inden for den finansielle regu-
lering i Danmark.
3. Bemærkninger til konkrete emner
De enkelte høringssvar behandles nedenfor med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
3.2. Anvendelsesområde og definitioner
3.2.1. Anvendelsesområdet og definitionen af accessoriske forsik-
ringsformidlere
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0003.png
3/27
3.2.2. Lovforslagets anvendelsesområde og beløbsgrænserne i § 1,
stk. 2, nr. 2
3.2.3. Lovforslagets anvendelsesområde og undtagelserne i § 1, stk.
3
3.2.4. Hvornår omfattes kreditinstitutter og investeringsselskaber af
loven
3.2.5. Definitionen af forsikringsdistribution og forholdet til sam-
menligningsportaler
3.3. Registreringskrav
3.3.1. Krav til førelse af et register over selskabernes accessoriske
forsikringsformidlere
3.3.2. Forpligtelse til løbende kontrol af registrerede virksomheder
3.4. Egnetheds- og hæderlighedskrav
3.4.1 Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsen i forsikrings- og
genforsikringsformidlere
3.4.2. Hæderlighedskrav for ansatte i accessoriske forsikringsfor-
midlere med ansvar for distribution af forsikrings- og genfor-
sikringsprodukter
3.5. Regler om god skik, aflønning m.v.
3.5.1. Mulighed for udlevering af informationsmateriale
3.5.2. Aflønning
3.6. Uafhængige forsikringsformidlere
3.6.1. Definitionen af uafhængige forsikringsformidlere
3.6.2. Forbud mod at uafhængige forsikringsformidleres ansatte
har dobbeltansættelser eller lignende
3.6.3. Afklaring af provisionsforbuddet
3.6.4. Yderligere oplysningsforpligtelser til ikke-uafhængige forsik-
ringsformidler
3.6.5. Krav til uafhængige forsikringsformidlere om fremlæggelse
af rapport til kunden og om en skriftlig formulering af kun-
dens krav og behov
3.7. Øvrige
3.7.1. Finanstilsynets tilsyn med accessoriske forsikringsformidlere
3.7.2. Forhandlede retningslinjer
3.7.3. Whistleblowerordning
3.7.4. Grænseoverskridende salg via internettet
3.7.5 Forsikringsformidleres årlige indberetninger
3.7.6. Tilføjelse af ny bestemmelse om forsikring af store risici
3.1. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Dansk Erhverv, Forsikring & Pension (F&P), Finans Danmark, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Danmarks Rejsebureau Forening
(DRF) er ikke enige i lovforslagets vurdering af de økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet og anmoder om, at der foretages
en ny beregning.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0004.png
4/27
DRF bemærker, at lovforslagets § 38 om virksomhedernes betaling af
afgift til Finanstilsynet ikke tydeligt redegør for, hvorvidt accessoriske
forsikringsformidlere skal betale afgift. I så fald vil dette efter DRFs op-
fattelse have stor betydning for lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Kommentar
Med henblik på at sikre, at lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser er beskrevet korrekt, foreslås det, at afsnittet herom præci-
seres, så det mere tydeligt fremgår, hvilke omkostninger, der er omfattet
af lovforslaget.
Det foreslås præciseret, at der vil blive udstedt en række bekendtgørelser,
som samlet set vil bringe gennemførelsen af forsikringsdistributionsdirek-
tivet betydeligt over tærskelværdien på de 4 mio. kr. Da indholdet og
dermed byrderne af bekendtgørelserne ikke på nuværende tidspunkt er
endeligt fastlagt, medtages konsekvenserne af disse regler ikke i vurde-
ringen af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Disse
konsekvenser vil blive vurderet i forbindelse med udstedelsen af hver en-
kelt bekendtgørelse.
Det foreslås endvidere præciseret, at de regler, der udstedes af EU-
Kommissionen i form af niveau-2 regulering, formentligt vil medføre byr-
der, men at indholdet af reglerne heller ikke på nuværende tidspunkt er
kendt.
Det foreslås samtidig præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 38,
at accessoriske forsikringsformidlere ikke skal betale afgift. Endvidere
foreslås det, at afsnittet om erhvervsøkonomiske konsekvenser tilpasses,
så der indsættes et afsnit om afgifter.
3.2. Anvendelsesområde og definitioner
3.2.1. Anvendelsesområdet og definitionen af accessoriske forsikrings-
formidlere
Forsikring & Pension (F&P), Finans og Leasing, Dansk Erhverv og
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) finder, at lovforslagets bemærk-
ninger mangler en uddybning og præcisering af, hvornår accessoriske
forsikringsformidlere er omfattet af loven.
Generelt ønsker de nævnte interessenter, at bemærkningerne til loven
tilføjes flere eksempler, herunder særligt for så vidt angår beløbsgrænser-
ne i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, samt eksempler på hvilke accessoriske
forsikringsprodukter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet.
F&P anfører endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at en række accesso-
riske forsikringsformidlere ikke er omfattet af loven, og at der stilles for-
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0005.png
5/27
skellige krav til de forskellige formidlere. F&P lægger vægt på, at ensar-
tede formidlingssituationer reguleres ens.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at anvendelsesområdet udvides til at
omfatte accessoriske forsikringsprodukter, der har en værdi på under 600
euro. Ændringen foreslås, fordi det efter deres opfattelse ikke er rimeligt,
at distributører af disse forsikringer ikke skal leve op til samme oplys-
ningskrav som de øvrige forsikringsdistributører, blot fordi forsikringen
sælges som et supplement til en vare eller tjenesteydelse.
Kommentar
Lovforslagets anvendelsesområde er udtryk for en direktivnær implemen-
tering af forsikringsdistributionsdirektivet. Direktivets præambelbetragt-
ning nr. 15 fastsætter, at direktivet ikke bør finde anvendelse på accesso-
risk forsikringsdistributionsvirksomhed, hvis præmiebeløbet ikke oversti-
ger et bestemt beløb, og de dækkede risici er begrænsede. Der er derfor
ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet i direktivet foretaget en afvej-
ning af, hvilke distributører der bør være omfattet af anvendelsesområ-
det.
Det kan desuden nævnes, Kommissionen i medfør af direktivets artikel
41, stk. 1, senest den 23. februar 2021 skal fremsende en rapport til Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af anvendelsesområdet i
direktivet. Rapporten skal på baggrund af oplysninger fra medlemslande-
ne og
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Pensions-
området
(EIOPA) indeholde en vurdering af, om direktivets anvendelses-
område fortsat er hensigtsmæssigt under hensyn til forbrugerbeskyttel-
sen, proportionaliteten af behandlingen af de forskellige forsikringsdi-
stributører og den administrative byrde, der pålægges de kompetence
myndigheder og de forskellige forsikringsdistributionskanaler.
Med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af forsikringsdistributi-
onsdirektivets anvendelsesområde og undtagelsen for visse accessoriske
forsikringsformidlere foreslås det, at det både i lovforslagets almindelige
bemærkninger og i de specielle bemærkninger til § 1 nærmere præcise-
res, hvornår accessoriske forsikringsformidlere er omfattet af loven.
Det foreslås præciseret, hvordan beløbsgrænserne i lovforslagets § 1, stk.
2, skal anvendes i vurderingen.
Det foreslås endvidere præciseret, at det ikke er den enkelte forsikring,
der skal registreres, men at det er virksomhedens samlede forsikringsdi-
stributionsportefølje, der er afgørende for, om en accessorisk forsikrings-
formidler er omfattet af lovforslaget og dermed skal registreres.
Hvis en accessorisk forsikringsformidler udelukkende distribuerer pro-
dukter, der er omfattet af anvendelsesområdet, vil den pågældende være
omfattet af lovforslaget og vil skulle registreres. Finanstilsynet vil føre
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0006.png
6/27
tilsyn med den accessoriske forsikringsformidlers overholdelses af reg-
lerne.
Accessoriske forsikringsformidlere, der både distribuerer produkter, der
er omfattet af anvendelsesområdet, og produkter, der er undtaget fra an-
vendelsesområdet, vil være omfattet af lovforslaget og kravet om regi-
strering m.v. Det medfører, at den accessoriske forsikringsformidler vil
være underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet vil imidlertid føre
et differentieret tilsyn. Det medfører, at når den accessoriske forsikrings-
formidler distribuerer forsikringer, der er undtaget fra anvendelsesområ-
det, skal den accessoriske forsikringsformidler alene leve op til de samme
krav som en accessorisk forsikringsformidler, der udelukkende distribue-
rer produkter, der er undtaget fra anvendelsesområdet, jf. nedenfor.
En accessorisk forsikringsformidler, der udelukkende distribuerer pro-
dukter, der er undtaget fra anvendelsesområdet, er ikke direkte omfattet
af lovforslaget og skal ikke registreres. Et forsikringsselskab eller en
forsikringsformidler, der distribuerer forsikringer gennem en accessorisk
forsikringsformidler, der alene distribuerer forsikringer, der er undtaget
fra anvendelsesområdet, skal dog sikre, at den accessoriske forsikrings-
formidler opfylder følgende grundlæggende krav:
1)
Stiller oplysninger til rådighed for kunden, forud for indgåelsen af
aftalen, om formidlerens navn og adresse og oplysning om, hvor
kunden kan klage.
2)
Har passende og forholdsmæssige ordninger med henblik på at sikre
overholdelse af reglerne om god skik, herunder reglerne om afløn-
ning og krydssalg samt for at tage højde for kundens krav og behov
inden forslaget til aftale.
3)
Udleverer et standarddokument med oplysninger om forsikringspro-
duktet til kunden forud for indgåelsen af aftalen
.
På den måde vil en accessorisk forsikringsformidler, der ikke er omfattet
af anvendelsesområdet, alligevel i et vist omfang blive forpligtet til at
overholde en række af direktivets krav.
3.2.2. Lovforslagets anvendelsesområde og beløbsgrænserne i § 1, stk. 2,
nr. 2
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) anfører, at lovforslagets be-
mærkninger til § 1, stk. 2, nr. 1, litra b, om, at rejseforsikringer ikke om-
fattes af reglerne, må bero på en forudsætning om, at rejseforsikringer
ikke overstiger beløbsgrænserne i § 1, stk. 2, nr. 2.
DRF anfører endvidere, at det ikke er hensigtsmæssigt, at beløbsgrænser-
ne i § 1 er nominelt fastsat i lovteksten, da mulighederne for en pristals-
regulering i den henseende begrænses.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0007.png
7/27
Kommentar
For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget forslås det, at det præci-
seres i bemærkningerne, at rejseforsikringer ikke er omfattet af reglerne
under forudsætning af, at rejseforsikringerne ikke overstiger beløbsgræn-
serne i § 1, stk. 2, nr. 2.
Beløbsgrænserne i § 1 er udtryk for en direktivnær implementering af
forsikringsdistributionsdirektivet, og direktivet giver ikke mulighed for
løbende at foretage en pristalsregulering af beløbsgrænserne.
3.2.3. Lovforslagets anvendelsesområde og undtagelserne i § 1, stk. 3
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at lovforslagets bemærkninger til §
1, stk. 3, nr. 1, om, at i det tilfælde, hvor et pengeinstitut foreslår en kun-
de at tegne en forsikring i et bestemt forsikringsselskab, så vil denne akti-
vitet ligeledes være omfattet af loven, ikke er korrekt.
Finans Danmark har på baggrund af lovforslagets bemærkninger til § 1,
stk. 3, forstået bestemmelsen for vidtgående.
F&P ønsker endvidere, at der i lovforslagets § 1, stk. 3, indsættes et yder-
ligere nummer, hvoraf det skal fremgå, at et administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsfællesskab ikke er omfattet af loven.
Kommentar
For at sikre en korrekt forståelse af lovforslaget forslås det, at det præci-
seres i bemærkningerne, at når et pengeinstitut alene henviser kunden til
et forsikringsselskab, så udøver pengeinstituttet ikke forsikringsdistribu-
tion.
Lovforslagets anvendelsesområde er udtryk for en direktivnær implemen-
tering af forsikringsdistributionsdirektivet. Direktivet indeholder ikke en
undtagelse for administrerende selskaber i et forsikringsadministrations-
selskab, som foreslået af F &P, hvorfor forslaget om at tilføje en yderlige-
re undtagelse ikke kan imødekommes.
3.2.4. Hvornår omfattes kreditinstitutter og investeringsselskaber af loven
Forsikring & Pension (F&P), Danske Erhverv, Finans Danmark og Fi-
nans og Leasing finder, at det er uklart, hvornår kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber yder forsikringsformidling og ikke accessorisk forsik-
ringsformidling.
Generelt ønsker de nævnte parter, at det bliver uddybet og eksemplifice-
ret, hvornår kreditinstitutter og investeringsselskaber bliver omfattet af
reglerne.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0008.png
8/27
Forbrugerrådet Tænk er bekymret for, at forbrugerbeskyttelsen ikke er
tilstrækkelig, når kreditinstitutter og investeringsselskaber udøver acces-
sorisk forsikringsformidling. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at det
sikres, at kreditinstitutter og investeringsselskaber er omfattet af en tilsva-
rende lovgivning i et andet regulerings-regi eller alternativt, at de omfat-
tes af lovforslaget, også når de udelukkende udøver accessorisk forsik-
ringsformidlingsvirksomhed.
Kommentar
Definitionen af accessoriske forsikringsformidlere er udtryk for en direk-
tivnær gennemførelse af forsikringsdistributionsdirektivet.
Det fremgår af definitionen af accessoriske forsikringsformidlere, at kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber ikke kan være accessoriske forsik-
ringsformidlere.
Der skal derfor skelnes mellem de kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der alene udbyder forsikringsprodukter, der kan karakteriseres som
værende et accessorium til en vare eller en tjenesteydelse, og dem, der
udøver forsikringsformidling.
Vurderingen af, om et kreditinstitut eller et investeringsselskab yder for-
sikringsformidling, vil bero på en konkret vurdering.
Det fremgår af forsikringsdistributionsdirektivets præambelbetragtning
nr. 5, at forskellige former for personer og institutioner kan distribuere
tilbud om forsikringsprodukter. Lige behandling af udbyderne og forbru-
gerbeskyttelse forudsætter, at alle disse personer og institutioner er om-
fattet af dette direktiv.
Forbrugerne bør være omfattet af det samme beskyttelsesniveau på trods
af forskellene mellem distributionskanalerne. Det er derfor anset for væ-
sentligt, at der er lige vilkår mellem distributører for at garantere, at det
samme beskyttelsesniveau finder anvendelse, uanset distributionskanal.
På baggrund af de nævnte hensyn vil vurderingen af, om et kreditinstitut
eller et investeringsselskab yder accessorisk forsikringsformidling skulle
foretages restriktivt.
Kommissionen har på baggrund af en henvendelse fra Finanstilsynet
mundtligt tilkendegivet, at i tilfælde af, at et pengeinstitut alene distribue-
rer en rejseforsikring i forbindelse med salg af et kreditkort, vil dette væ-
re at betragte som en accessorisk forsikringsydelse, hvorfor pengeinsti-
tuttet ikke skal have tilladelse som forsikringsformidler. Denne tilkende-
givelse må ses i sammenhæng med, at det af forsikringsdistributionsdi-
rektivets præambelbetragtning nr. 15 fremgår, at direktivet ikke finder
anvendelse på accessorisk virksomhed, hvis præmiebeløbet ikke oversti-
ger et bestemt lavere beløb, og hvor de dækkede risici er begrænsede.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0009.png
9/27
Da der ikke er tradition for at yde formålsbestemte lån og kreditter, fore-
slås det præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, stk. 1,
nr. 5, at forsikringsprodukter, som kreditinstitutter distribuerer i forbin-
delse med kundens optagelse af et lån, som udgangspunkt ikke vil være at
betragte som accessoriske forsikringsydelser, medmindre forsikringspro-
duktet alene forsikrer kundens manglede tilbagebetaling af lånet.
Husforsikringer, bilforsikringer, indboforsikringer m.v., som distribueres
i forbindelse med kundens optagelse af et lån i et kreditinstitut, vil derfor
ikke kunne anses for at være en accessorisk forsikringsydelse. Forsik-
ringsproduktet knytter sig ikke til det produkt, som banken yder, men
knytter sig til den ydelse, kunden erhverver for lånet/bankens produkt.
3.2.5. Definitionen af forsikringsdistribution og forholdet til sammenlig-
ningsportaler
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at det af bemærkningerne til lov-
forslagets § 2, nr. 1, fremgår, at forsikringsdistribution omfatter den virk-
somhed, som sammenligningsportaler udøver, under forudsætning af, at
kunden via sammenligningsportalen har mulighed for at indgå en aftale
enten direkte på sammenligningsportalen eller ved at blive viderestillet
fra sammenligningsportalen til udbyderen. F&P gør opmærksom på, at
Finanstilsynet efter deres opfattelse ved flere lejligheder har tilkendegi-
vet, at ”Forsikringsguiden” falder uden for direktivets anvendelsesområ-
de.
Kommentar
Definitionen af forsikringsdistribution omfatter bl.a. den virksomhed, der
består i levering af oplysninger om en eller flere forsikringsaftaler i over-
ensstemmelse med kundernes valgte kriterier via en hjemmeside eller
andre medier og udarbejdelse af en prioriteret liste over forsikringspro-
dukter, der omfatter pris- og produktsammenligninger, eller rabat på
prisen for en forsikringsaftale, hvis kunden er i stand til direkte eller indi-
rekte at indgå en forsikringsaftale via det pågældende medie. Definitio-
nen af en forsikringsformidler omfatter en fysisk eller juridisk person,
som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, eller deres ansatte,
og som ikke er en accessorisk forsikringsformidler, der mod vederlag
indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.
Vurderingen af om en sammenligningsportal er omfattet af definitionen
forsikringsdistribution, og om udbyderen af sammenligningsportalen er
en forsikringsformidler, vil bero på en konkret vurdering.
Kommissionen har mundtligt tilkendegivet over for Finanstilsynet, at en
brancheorganisation kan være en forsikringsformidler, hvis den udbyder
en sammenligningsportal. Dette vil imidlertid forudsætte, at man via
sammenligningsportalen har mulighed for at indgå en aftale enten direkte
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0010.png
10/27
på sammenligningsportalen eller ved at blive viderestillet fra sammenlig-
ningsportalen til udbyderen. Hvis sammenligningsportalen kun inddrager
brancheorganisationens medlemmer og sammenligningen sker med hen-
blik på at skabe en indtjening til brancheorganisationens medlemmer, vil
dette endvidere tale for, at udbyderen af sammenligningsportalen skal
have tilladelse som forsikringsformidler.
3.3. Registreringskrav
3.3.1. Krav til førelse af et register over selskabernes accessoriske forsik-
ringsformidlere
Forsikring & Pension (F&P) oplyser, at de i modsætning til tidligere til-
kendegivelser, ikke længere støtter forslaget om, at de på vegne af deres
medlemmer kan føre et register over deres medlemmers accessoriske for-
sikringsformidlere. F&P støtter imidlertid bestemmelsen i lovforslagets §
5, stk. 2, hvorefter danske forsikringsselskaber og filialer skal registrere
de accessoriske forsikringsformidlere, som de har indgået aftaler med.
Kommentar
Lovforslagets § 5, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at forsikrings-
selskaber og filialer kan indgå en aftale med F &P om, at organisationen
fører det pågældende register. Det er således ikke et krav i lovforslaget at
F &P fører det pågældende register. Det vurderes hensigtsmæssigt, at
muligheden for at indgå denne aftale med F &P fortsat eksisterer. Hvis
F &Ps vurdering af et samlet register ændrer sig, vil loven således ikke
være til hinder for oprettelsen af et sådan register.
F &Ps høringssvar vedrørende et fælles register for sine medlemmer giver
imidlertid anledning til en ændring af lovforslaget. Lovforslagets § 5, stk.
2, forslås ændret således, at de oplistede virksomheder ikke skal oprette
og føre et offentligt register, men at de i stedet skal registrere de accesso-
riske forsikringsformidlere i Finanstilsynets register. Dette vil sikre en
korrekt gennemførelse af forsikringsdistributionsdirektivets artikel 3, stk.
3, hvorefter medlemslandene skal oprette et fælles informationssted, der
giver nem og hurtig adgang til oplysninger fra registrene, som skal sam-
les elektronisk og ajourføres løbende.
3.3.2. Forpligtelse til løbende kontrol af registrerede virksomheder
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at de støtter forslaget om, at danske
forsikringsselskaber og filialer i Danmark af et forsikringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land, skal registrere de accessoriske
forsikringsformidlere, som de har indgået en aftale med. F&P anfører dog
samtidig, at det er ganske ressourcekrævende for de berørte selskaber og
filialer at kontrollere, om registreringskravene er opfyldt.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0011.png
11/27
Derudover er det efter F&Ps opfattelse endnu mere ressourcekrævende, at
forsikringsselskaberne og filialerne i henhold til lovforslagets § 8, stk. 1,
forpligtes til løbende at kontrollere, at de registrerede accessoriske forsik-
ringsformidlere fortsat opfylder betingelserne for registrering. F&P be-
mærker i relation hertil, at det i artikel 3, stk. 4, 5. afsnit, i forsikringsdi-
stributionsdirektivet fremgår, at kontrolforpligtelsen påhviler den kompe-
tente myndighed.
Kommentar
Når forsikringsselskaber og filialer af forsikringsselskaber indgår sam-
arbejdsaftaler med accessoriske forsikringsformidlere, formodes parterne
allerede at have en dialog om den accessoriske forsikringsvirksomhed.
Det vurderes at være naturligt, at denne dialog tilrettelægges, så den
accessoriske forsikringsformidler leverer de oplysninger, der skal til for,
at forsikringsselskabet eller filialen kan kontrollere, at betingelserne for
registrering er opfyldt. Hvis registreringen skal foretages af forsikrings-
selskabet eller filialen, men Finanstilsynet samtidig skal kontrollere, at
betingelserne for registrering er opfyldt, vil den accessoriske forsikrings-
formidler også skulle indgå en dialog med Finanstilsynet.
For så vidt angår den løbende kontrol, foreslås det, at lovforslagets § 8,
stk. 1, ændres således, at det vil påhvile Finanstilsynet at føre den løben-
de kontrol med om den accessoriske forsikringsformidler fortsat opfylder
betingelserne for registrering. Dette vil sikre en korrekt gennemførelse af
forsikringsdistributionsdirektivets artikel 3, stk. 4, 5. afsnit. Det foreslås
dog, at forsikringsselskabet eller filialen bliver forpligtet til at meddele
Finanstilsynet, hvis de bliver bekendt med omstændigheder, der giver
anledning til, at Finanstilsynet bør undersøge, om en accessorisk forsik-
ringsformidler, som det pågældende forsikringsselskab eller filial har
registreret, fortsat opfylder betingelserne for registrering.
3.4. Egnetheds- og hæderlighedskrav
3.4.1. Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsen i forsikrings- og gen-
forsikringsformidlere
Forsikringsmæglerforeningen anfører i sit høringssvar, at det bør præcise-
res i lovforslagets § 9, om krav til egnethed og hæderlighed, at det er Fi-
nanstilsynet, som skal vurdere, hvorvidt kravene i bestemmelsen er op-
fyldt.
Finans og Leasing anfører i sit høringssvar, at det er interessant at vide,
om egnetheds- og hæderlighedskrav efter lov om finansiel virksomhed
adskiller sig fra kravene i lovforslagets § 9, og om bankerne ved at opfyl-
de egnetheds- og hæderlighedskravene i lov om finansiel virksomhed
ligeledes opfylder kravene i lovforslagets § 9, hvilket de formoder.
Kommentar
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0012.png
12/27
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Finanstilsynet påser, om
en person, der tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør, har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden. Lovforsla-
get indebærer derfor, at Finanstilsynet fortsat vil være ansvarlig for at
foretage denne vurdering. Da dette allerede fremgår af bemærkningerne,
vil dette ikke blive præciseret yderligere.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at egnetheds-
og hæderlighedskravene varierer afhængig af, hvilken ledelsespost og
hvilken type virksomhed, der er tale om, og at man ikke kan overføre en
egnetheds- og hæderlighedsvurdering fra en virksomhed til en anden.
Da der kan være stor forskel på drift af eksempelvis et pengeinstitut og
drift af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, adskiller
lovforslagets egnetheds- og hæderlighedskrav sig i praksis fra kravene i
lov om finansiel virksomhed. Det forhold, at et ledelsesmedlem opfylder
kravene i lov om finansiel virksomhed medfører således ikke automatisk,
at personen også opfylder lovforslagets egnetheds- og hæderlighedskrav
for ledelsesmedlemmer i forsikringsformidlere og genforsikringsformidle-
re. Det betyder, at Finanstilsynet vil foretage en konkret vurdering af, om
personen har de fornødne kompetencer til at varetage den specifikke le-
delsespost i den konkrete forsikringsformidler eller genforsikringsformid-
ler. Det følger allerede af lovforslagets bemærkninger, at man ikke kan
overføre en egnetheds- og hæderlighedsvurdering fra en virksomhed til
en anden, og det vil derfor ikke blive præciseret yderligere.
3.4.2. Hæderlighedskrav for ansatte i accessoriske forsikringsformidlere
med ansvar for distribution af forsikrings- og genforsikringsprodukter
Dansk Erhverv, Forsikring & Pension (F&P) og Danmarks Rejsebureau
Forening (DRF) anfører i deres høringssvar, at lovforslaget klart bør defi-
nere, hvad der menes med ”en ansat i en accessorisk forsikringsformidler
med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer”, idet det
efter
deres opfattelse følger af direktivet, at kravet omfatter personer i ledelses-
strukturen, som er ansvarlige for distribution af forsikrings- og genforsik-
ringsprodukter
og ikke alle ansatte i virksomheden.
F&P anfører i sit høringssvar, at det bør fremgå af bemærkningerne til
lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, at det er op til den enkelte virksomhed at
beslutte, hvordan kravet om hæderlighed skal dokumenteres, hvilket kan
være i form af en egenattest eller en straffeattest. F&P anfører også, at de
krav, som accessoriske forsikringsformidlere skal opfylde for at blive
registreret, skal være proportionale i forhold til de aktiviteter, de udøver.
Dansk Erhverv og DRF anfører i deres høringssvar, at det bør tydeliggø-
res i lovforslagets bemærkninger, hvem der er pligtsubjekt i forhold til
oplysningsforpligtelserne efter lovforslagets § 10, stk. 2, og i hvilket om-
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0013.png
13/27
fang virksomhederne er medansvarlige for at sikre, at ansatte med ansvar
for distribution af accessoriske forsikringer indledningsvist og løbende
opfylder hæderlighedskravet i lovforslagets § 10, stk. 1.
Dansk Erhverv anfører desuden i sit høringssvar, at det må antages, at en
virksomhed, ved registrering hos Finanstilsynet, ikke skal dokumentere,
at lovforslagets hæderlighedskrav for ansatte i accessoriske forsikrings-
formidlere, er opfyldt, idet oplysningsforpligtelsen efter § 10, stk. 1, på-
hviler den ansatte.
Dansk Erhverv og DRF anfører i deres høringssvar, at ordlyden af lov-
forslagets § 10, stk. 1, nr. 2, må forstås sådan, at det alene er aktuelle sa-
ger om konkurs, som indgår i hæderlighedsvurderingen af ansatte i acces-
soriske forsikringsformidlere med ansvar for distribution af forsikrings-
og genforsikringsprodukter, idet den tidsmæssige udstrækning ikke er
berørt i bemærkningerne. Dette betyder, at forhold, hvor en person tidli-
gere har været erklæret konkurs, men hvor bobehandlingen er endeligt
opgjort, ikke indgår i hæderlighedsvurderingen.
Dansk Erhverv anfører endvidere, at lovforslagets § 28, hvorefter Finans-
tilsynet får hjemmel til at påbyde en accessorisk forsikringsformilder at
afsætte en ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer,
hvis vedkommende ikke overholder hæderlighedskravene i § 10, stk. 1,
må betyde, at virksomheden kun har pligt til at iværksætte tiltag over for
medarbejderen, når der foreligger et påbud fra Finanstilsynet, og at straf-
feretlige sanktioner overfor virksomheden, alene kan komme på tale, så-
fremt virksomheden ikke efterlever Finanstilsynets påbud.
Dansk Erhverv og DRF anfører tillige, at bemærkningerne til lovforsla-
gets § 28 bør præcisere, hvad der forstås ved ”afsætte”.
DRF anfører desuden, at det er vigtigt, at lovforslagets overgangsregler til
§ 10 fastholdes af hensyn til mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Kommentar
Lovforslagets § 10 finder ikke anvendelse for alle ansatte i accessoriske
forsikringsformidlere, men finder kun anvendelse for personer i ledelses-
strukturen med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer, jf.
forsikringsdistributionsdirektivets artikel 10, stk. 3, sidste afsnit. Det er
som udgangspunkt de accessoriske forsikringsformidlere, som skal identi-
ficere, hvilke personer, som har det overordnede ledelsesansvar for di-
stribution af accessoriske forsikringer, baseret på en konkret vurdering af
de enkelte personer. I praksis sondres mellem store og små accessoriske
forsikringsformidlere under hensyntagen til deres størrelse, interne orga-
nisation samt omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. I små ac-
cessoriske forsikringsformidlere kan det f.eks. være den anmeldte direk-
tør, hvorimod i større accessoriske forsikringsformidlere kan det være
personer med overordnet ledelsesansvar for distribution af accessoriske
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
14/27
forsikringer, som refererer direkte til den anmeldte direktør. For at imø-
dekomme høringssvarene vil lovforslagets bemærkninger blive præciseret
i overensstemmelse hermed.
Det følger af ordlyden af artikel 10, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirek-
tivet, at personer i accessoriske forsikringsformidlere med ansvar for
distribution af accessoriske forsikringer som minimum skal have en ren
straffeattest eller en anden tilsvarende national attest. Det er på den bag-
grund Finanstilsynets praksis, at dokumentation for, at en person ikke må
være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, skal dokumenteres ved frem-
sendelse af en ren straffeattest. Kravet kan ikke opfyldes med en såkaldt
egenattest. Da en ren straffeattest kan rekvireres elektronisk i Danmark
via borger.dk, vil dette krav i praksis også være mindre byrdefuldt for de
ansatte frem for udfyldelse af en egenattest. Det vil blive præciseret i be-
mærkningerne, at dokumentationskravet er en direktivnær implemente-
ring af forsikringsdistributionsdirektivets artikel 10, stk. 3.
Ifølge forsikringsdistributionsdirektivet påhviler det de relevante perso-
ner i ledelsesstrukturen, som er ansvarlige for distribution af forsikrings-
og genforsikringsprodukter, at godtgøre, at de besidder den viden og de
færdigheder, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver. En ac-
cessorisk forsikringsformidler skal dog som led i den almindelige drift
sikre sig, at gældende ret iagttages, herunder skal virksomheden ved an-
sættelse af ansatte med overordnet ledelsesansvar for distribution af ac-
cessoriske forsikringer sikre sig, at lovforslagets § 10, stk. 1, om hæder-
lighedskrav er opfyldt. I praksis betyder det, at en accessorisk forsik-
ringsformidler ved ansættelse af den pågældende medarbejder f.eks. skal
anmode om at få udleveret en straffeattest, hvilket virksomhederne alle-
rede gør i dag i forbindelse med den almindelige ansættelsesproces.
Virksomhederne har ifølge lovforslaget som udgangspunkt ikke løbende
pligt til at overvåge, om deres ansatte opfylder hæderlighedskravene i
lovforslaget. Hvis en accessorisk forsikringsformidler som led i den al-
mindelige drift af virksomheden bliver opmærksom på, at en ansat med
overordnet ledelsesansvar for distribution af accessoriske forsikringer
ikke længere opfylder lovforslagets hæderlighedskrav, vil det dog være
almindelig god governance, at virksomheden træffer nødvendige foran-
staltninger for at sikre sig, at virksomheden overholder gældende ret,
herunder lovforslagets hæderlighedskrav. Lovforslagets § 10, stk. 2, skal
dog ses i sammenhæng med lovforslagets § 4 om registrering, idet virk-
somheden for så vidt angår lovforslagets § 10, stk. 1, er underlagt en
særskilt oplysningsforpligtelse i medfør af lovforslagets § 4 over for den
registreringsansvarlige. For at imødekomme høringssvarene er forholdet
præciseret i bemærkningerne.
Det er korrekt, som anført af Dansk Erhverv og DRF, at lovforslagets §
10, stk. 1, nr. 2, omfatter personens aktuelle sager om konkurs. Det vil
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
15/27
dog som udgangspunkt altid være en samlet, konkret vurdering om kra-
vene i lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, idet bestemmelsens nr.
2 skal ses i sammenhæng med nr. 3, hvorefter det forhold, at en person er
fratrådt sin stilling på grund af en personlig konkurssag i medfør af nr. 2,
må påregne, at vedkommende i en periode efter forløbet er afsluttet, for-
mentlig ikke vil blive betragtet som at opfylde lovforslagets § 10, stk. 1, jf.
bestemmelsens nr. 3. Det vil dog altid være en konkret vurdering. Det er
derfor ikke korrekt, at forhold, hvor en person tidligere har været kon-
kurs, men hvor bobehandlingen er endeligt opgjort, ikke indgår i den
samlede hæderlighedsvurdering efter lovforslagets § 10, stk. 1. Dette vil
blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.
En accessorisk forsikringsformidler skal som led i den daglige drift sikre
sig, at den til enhver tid iagttager gældende ret, herunder at lovforslagets
hæderlighedskrav er opfyldt. Hvis en accessorisk forsikringsformidler
bliver opmærksom på, at en person med det overordnede ledelsesansvar
for distribution af accessoriske forsikringer ikke længere opfylder lov-
forslagets hæderlighedskrav, har virksomheden pligt til af egen drift at
rette op på dette forhold og iværksætte nødvendige tiltag for at sikre sig,
at virksomheden drives i overensstemmelse med gældende ret. Virksom-
heden kan derfor ikke afvente, at Finanstilsynet med hjemmel i lovforsla-
gets § 28 påbyder virksomheden at afsætte personen, hvis virksomheden
inden da selv er blevet opmærksom på, at personen bør afsættes, idet
vedkommende ikke længere opfylder kravene i lovforslagets § 10, stk. 1.
Da virksomhederne er ansvarlige for til enhver tid at overholde gældende
ret, vil dette ikke blive præciseret yderligere i bemærkningerne.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 28, stk. 1, er det
korrekt, at strafferetlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelsen kun
kan komme på tale, hvis en accessorisk forsikringsformidler ikke efter-
kommer Finanstilsynets påbud om at afsætte den pågældende person.
Dette vil ikke blive præciseret yderligere i bemærkningerne.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 10, stk. 1, nr. 1, kan
Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 28 påbyde en accessorisk for-
sikringsformidler at afskedige den ansatte eller fratage den ansatte det
overordnede ledelsesansvar for distribution af accessoriske forsikringer.
For at imødekomme høringssvarene vil dette også blive præciseret i be-
mærkningerne til lovforslagets § 28.
Af hensyn til virksomhederne og deres ansatte, og da det ikke er hensig-
ten med lovforslaget at indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft, vil
lovforslagets overgangsregler ikke blive ændret til ugunst for virksomhe-
dernes og deres ansatte. Den foreslåede overgangsregel til lovforslagets
§ 10 fastholdes uændret i tråd med høringssvaret fra DRF.
3.5. Regler om god skik, aflønning m.v.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0016.png
16/27
3.5.1. Mulighed for udlevering af informationsmateriale
Forsikring & Pension (F&P) henleder med henvisning til lovforslagets §
12, stk. 2, opmærksomheden på § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, der vedrører Finanstilsynets tavshedspligt for så vist angår fortrolige
oplysninger. F&P udtrykker bekymring over, at Finanstilsynet efter deres
opfattelse fremover får hjemmel til at offentliggøre selskabernes interne
forretningsgange.
Kommentar
Af lovforslagets § 12, stk. 2, fremgår, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis og om udleve-
ring af informationsmateriale for forsikringsformidlere og accessoriske
forsikringsformidlere. Bemyndigelsen i § 12, stk. 2, vedrører disse forsik-
ringsformidleres udlevering af oplysninger til deres kunder og vil blive
anvendt til at udstede den kommende bekendtgørelse om god skik for for-
sikringsdistributører. Bemyndigelsen vedrører ikke, som anført af F &P,
Finanstilsynets indhentelse af oplysninger fra selskaberne eller mulighe-
den for at offentliggøre sådanne oplysninger, herunder forretningsgange.
3.5.2. Aflønning
Forbrugerrådet Tænk anfører i sit høringssvar, at lovforslagets § 13 om
aflønningsstrukturer også skal gælde for accessoriske forsikringsformid-
lere.
Dansk Erhverv anfører, at lovforslagets § 13 ikke bør indebære et gene-
relt forbud mod bestemte aflønningsstrukturer, som indeholder individu-
elle salgsmål eller bonusmål, så længe disse i øvrigt vurderes at overhol-
de lovgivningen.
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at de er tilfredse med, at lovforsla-
get ikke indeholder et generelt forbud mod aflønningsordninger baseret
på salgsmål og provisioner. F&P foreslår også, at det tilføjes til bemærk-
ningerne til lovforslagets overgangsbestemmelse til aflønningsreglerne, at
overgangsbestemmelsen også finder anvendelse på individuelle aftaler og
”lokale” overenskomster og ikke kun landsdækkende
overenskomster.
Kommentar
Det er korrekt, at lovforslagets § 13 om aflønningsstrukturer efter direk-
tivet også skal finde anvendelse for accessoriske forsikringsformidlere,
hvilket ligeledes følger af ordlyden af § 13 og bemærkningerne hertil.
Lovforslagets § 13, stk. 2, er en direktivnær implementering af artikel 17,
stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet, hvorfor lovforslaget ikke stiller
strengere krav end direktivets ordlyd. Lovforslaget og bemærkningerne
hertil fastlægger derfor ikke et generelt forbud mod bestemte aflønnings-
strukturer, som indeholder individuelle salgsmål eller bonusmål.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0017.png
17/27
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets overgangsregel til § 13
om aflønning, at reglerne finder anvendelse på aftaler om aflønning, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræden.
Begrebet aftaler skal fortolkes bredt og er ikke begrænset til landsdæk-
kende overenskomster i bemærkningerne. Da det allerede følger af lov-
forslagets bemærkninger, at alle aftaler omfattes af overgangsbestemmel-
sen, vil dette ikke blive præciseret yderligere.
3.6. Uafhængige forsikringsformidlere
3.6.1. Definitionen af uafhængige forsikringsformidlere
Forsikringsmæglerforeningen og Dansk Erhverv anfører, at det vil være
hensigtsmæssigt, at begreberne
”uafhængig forsikringsmægler” og ”uaf-
hængig forsikringsformidling” defineres i lovforslagets § 2.
Kommentar
Det har ikke med lovforslaget været hensigten at indføre uafhængig for-
sikringsmægler som et nyt begreb. Det er i stedet hensigten at fastlægge
betingelserne for, hvornår man kan betegne sig som uafhængig forsik-
ringsformidler, herunder forsikringsmægler og hermed give forsikrings-
mæglere mulighed for at bevare deres titel som forsikringsmægler. Det
foreslås derfor, at der er i lovforslagets § 16, stk. 1, foretages en sproglig
tilpasning så det fremgår, at ”for at kunne betegne sig som uafhængig
forsikringsformidler,
forsikringsmægler eller…”. Hermed sikres den til-
sigtede anvendelse af lovforslagets § 16.
Som konsekvens af de nævnte tilpasninger vurderes det ikke nødvendigt
at definere begreberne uafhængig forsikringsmægler og uafhængig for-
sikringsformidling.
3.6.2. Forbud mod at uafhængige forsikringsformidleres ansatte har dob-
beltansættelser eller lignende
Forsikringsmæglerforeningen (FMF) anfører, at de ikke kan støtte formu-
leringen i lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at forsik-
ringsformidlerens ansatte ikke gennem ansættelse eller anden form for
tilknytning til andre forsikringsdistributører eller dertil knyttede koncern-
selskaber må være afhængige af forsikringsdistributørinteresser.
Med lovforslaget finder FMF, at der opstilles en begrænsning af ansattes
muligheder for at søge ansættelse andre steder
en begrænsning som
ikke findes i dag, og som heller ikke efter FMFs vurdering findes i andre
brancher. FMF anfører, at der er tale om en væsentlig skærpelse.
Lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 4, bør derfor efter FMFs opfattelse udgå af
lovforslaget, idet FMF finder, at det ved de foreslåede regler om objekti-
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
18/27
vitet og repræsentation af kunden alene
sammenholdt med arbejdsgive-
rens tilsyn med den ansatte
på tilstrækkelig vis sikrer kunden en uvildig
rådgivning hos den uafhængige forsikringsformidler.
FMF anfører endvidere, at bestemmelsen ikke genfindes i direktivet og er
en dansk overimplementering.
Kommentar
Forsikringsdistributionsdirektivet skelner ikke mellem afhængige forsik-
ringsformidlere og uafhængige forsikringsformidlere. Med henblik på at
give forsikringsmæglerne en mulighed for at bevare deres status som
formidlere, der er uafhængige og alene repræsenterer kunden, er de sær-
lige krav til forsikringsmæglernes uafhængighed videreført i lovforslaget.
Da forslaget anvender terminologien fra forsikringsdistributionsdirekti-
vet, og dermed anvender begrebet forsikringsformidler om både forsik-
ringsmæglere og forsikringsagenter, vurderes det mest hensigtsmæssigt,
at de særlige krav videreføres som en valgmulighed for de forsikrings-
formidlere, der ønsker at betegne sig som forsikringsmægler eller uaf-
hængig.
De supplerende krav, der stilles til de forsikringsformidlere, der ønsker at
betegne sig som ”uafhængige”
, stammer ikke fra direktivet. Da den en-
kelte forsikringsformidler kan vælge, om den pågældende vil leve op til
de supplerende krav, er der imidlertid ikke tale om en overimplemente-
ring af direktivet.
Når en forsikringsformidler over for kunden giver udtryk for, at denne er
uafhængig, er det væsentligt, at forsikringsformidleren reelt også er uaf-
hængig, og at denne kan handle uden påvirkning af uvedkommende inte-
resser, der kan være med til at så tvivl om, hvorvidt forsikringsformidle-
ren udelukkende handler i kundens interesse.
I den gældende lovgivning er der et forbud mod, at en ansat forsikrings-
mægler har ansættelse eller anden form for tilknytning til forsikringssel-
skaber eller dertil knyttede koncernselskaber. Det har imidlertid vist sig,
at ansatte forsikringsmæglere også tager ansættelse i forsikringsagent-
virksomheder, der handler på vegne af forsikringsselskaberne. Dette vur-
deres at være en uhensigtsmæssig praksis, da en kunde risikerer at blive
betjent af en ansat hos en uafhængig forsikringsmægler, og senere samme
dag blive betjent af den samme ansatte, men nu hos en forsikringsagent-
virksomhed, der er afhængig af forsikringsselskabsinteresser. Dette vur-
deres ikke at kunne forenes med formålet bag reglerne for uafhængighed,
der netop skal sikre en fuldstændig uafhængighed mellem forsikringsfor-
midleren og andre forsikringsdistributører, der ikke er uafhængige. Det
vurderes, at denne uhensigtsmæssighed ikke kan afhjælpes ved oplys-
ningskrav eller via arbejdsgiverens tilsyn med sine ansatte.
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0019.png
19/27
En ansat hos en uafhængig forsikringsformidler kan godt have ansættelse
hos en anden uafhængig forsikringsformidler.
Det vurderes derfor, at forslagets § 16, stk. 1, nr. 4, bør opretholdes.
Lovforslagets § 16, stk. 2, giver den uafhængige forsikringsformidler mu-
lighed for at udøve andre former for forsikringsdistribution, der ikke le-
ver op til kravene i § 16, forudsat af denne virksomhed sker i en anden
juridisk enhed.
Det har vist sig, at forsikringsmæglere i dag fortolker disse regler såle-
des, at det er i overensstemmelse med reglerne om uafhængighed at pla-
cere forsikringskontrakter hos en forsikringsagent, der har snævre for-
bindelser med forsikringsmæglervirksomheden. En forsikringsmægler
kan derfor sende et forsikringstilbud i udbud og via et selskab, som for-
sikringsmægleren har snævre forbindelser med, byde på forsikringskon-
trakten. Dette vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og medfører, at der
kan sættes spørgsmålstegn ved uafhængigheden i forsikringsmæglervirk-
somheden. Det vurderes, at denne uhensigtsmæssighed ikke kan afhjæl-
pes ved oplysningskrav eller via arbejdsgiverens tilsyn med sine ansatte.
Det forslås derfor, at der i § 16 indsættes et nyt stykke, hvorefter det
fremgår, at en uafhængig forsikringsformidler ikke kan placere forsik-
ringskontrakter i en virksomhed, som den uafhængige forsikringsformid-
ler har snævre forbindelser med.
3.6.3. Afklaring af provisionsforbuddet
Dansk Erhverv anfører, at pligten til at videregive provisionen til kunden,
ikke bør være til hinder for, at en forsikringsformidler eksempelvis mod-
regner et forfaldent salær på 100.000 kr. i en modtagen provision på 1
mio. kr., inden resten af provisionen videregives til kunden.
Kommentar
Med henblik på at sikre den korrekte anvendelse af § 16, stk. 1, nr. 2,
foreslås det præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at den mod-
tagne provision ikke kan anvendes til modregning af f.eks. forfaldent sa-
lær uden, at dette udtrykkeligt er aftalt med kunden.
Det foreslås endvidere præciseret, at i de tilfælde, hvor den modtagne
provision ikke straks videresendes til kunden, så skal den behandles som
betroede midler.
3.6.4. Yderligere oplysningsforpligtelser til ikke-uafhængige forsikrings-
formidlere
Forsikringsmæglerforeningen (FMF) anfører, at det ikke er tilstrækkelig
klart, hvad der forventes af en forsikringsformidler og en accessorisk for-
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0020.png
20/27
sikringsformidler i forhold til en uafhængig forsikringsformidler. De hen-
viser i den forbindelse til, at begrebet rådgivning anvendes i lovforslagets
§ 2, stk. 2, i definitionen af forsikringsdistribution og i lovforslagets § 14,
stk. 2, vedrørende krav om effektive procedurer.
FMF foreslår, at det præciseres, at den rådgivning, som leveres af forsik-
ringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, ikke er uafhængig
rådgivning, og at kunden bør oplyses om, at forsikringsformidlere og
accessoriske forsikringsformidlere kun yder rådgivning på baggrund af de
aftaler, som de har indgået med udvalgte selskaber og de produkter, som
de udbyder.
Kommentar
Definitionen af forsikringsdistribution og reglerne om krav om effektive
procedurer er udtryk for en direktivnær implementering af forsikringsdi-
stributionsdirektivets bestemmelser herom. I direktivets artikel 18 og 19
er fastsat en række oplysningsforpligtelser til alle forsikringsformidlere
om blandt andet aflønning, herunder provisioner fra andre selskaber, og
om at forsikringsformidleren har en kontraktretlig forpligtelse til udeluk-
kende at benytte et eller flere forsikringsselskaber til sin forsikringsdi-
stributionsvirksomhed og dermed ikke yder rådgivning på basis af en
objektiv og personlig analyse. Disse oplysningsforpligtelser vil blive gen-
nemført i bekendtgørelsen om god skik for forsikringsdistributører. Det
vurderes ikke, at der er behov for yderligere oplysningsforpligtelser for at
sikre, at kunderne er klar over, at den rådgivning, de modtager fra en
forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler, ikke er uaf-
hængig rådgivning.
3.6.5. Krav til uafhængige forsikringsformidlere om fremlæggelse af rap-
port til kunden og om en skriftlig formulering af kundens krav og behov
Forsikringsmæglerforeningen (FMF) foreslår, at der i lovforslagets § 16
stilles yderligere krav til de uafhængige forsikringsformidlere. Der bør
efter FMFs opfattelse være krav om, at de uafhængige forsikringsformid-
lere skriftligt skal formulere kundens krav og behov på basis af kundens
egne oplysninger og skriftligt begrunde den rådgivning, som kunden får
vedrørende et bestemt forsikringsprodukt. Der bør ligeledes stilles krav
om, at den uafhængige forsikringsformidler fremlægger en rapport til
kunden forud for kundens endelige beslutning om forsikring af kundens
risici.
Kommentar
Lovforslagets § 16 skal sikre, at de forsikringsformidlere, der betegner
sig som uafhængige forsikringsformidlere, rent faktisk også er uafhængi-
ge. De betingelser, som FMF ønsker medtaget i lovforslaget, vurderes
ikke at sikre uafhængigheden yderligere, end de betingelser, der allerede
fremgår af § 16. De betingelser, som FMF kræver, egner sig endvidere
mere til den kommende bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistri-
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0021.png
21/27
butører. Denne bekendtgørelse forventes at indeholde flere af de elemen-
ter, som FMF ønsker, da disse fremgår af forsikringsdistributionsdirekti-
vet.
3.7. Øvrige
3.7.1. Finanstilsynets tilsyn med accessoriske forsikringsformidlere
Forbrugerrådet Tænk ser gerne, at Finanstilsynet får en mere aktiv rolle i
relation til at føre tilsyn med de accessoriske forsikringsformidlere, i ste-
det for at lægge ansvaret over på forsikringsselskaberne eller de enkelte
forsikringsformidlere.
Kommentar
Lovforslagets r
egler om ”tilsyn” med de accessoriske forsikringsformid-
lere og forsikringsformidlernes og forsikringsselskabernes forpligtelser i
forbindelse med deres anvendelse af accessoriske forsikringsformidlere,
der er undtaget fra loven, følger af en direktivnær implementering af for-
sikringsdistributionsdirektivets artikel 1, stk. 4.
Finanstilsynet skal efter lovforslaget føre tilsyn med, at forsikringsselska-
berne og forsikringsformidlerne i overensstemmelse med reglerne herom
sikrer, at de accessoriske forsikringsformidlere, som de anvender, og som
falder uden for lovens anvendelsesområde, overholder de regler, der føl-
ger i medfør af gennemførelsen af direktivets artikel 1, stk. 4.
3.7.2. Forhandlede retningslinjer
Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Dansk Erhverv og Finans
Danmark finder det positivt, at Finanstilsynet med lovforslagets § 12, stk.
3, får mulighed for at udstede forhandlede retningslinjer inden for redelig
forretningsskik og god praksis.
Forbrugerombudsmanden foreslår, at § 12, stk. 3, udgår af lovforslaget.
Forbrugerombudsmanden anfører, at en sådan kompetence vil skabe en
uheldig retstilstand, da Forbrugerombudsmanden allerede har kompeten-
ce til at udstede forhandlede retningslinjer for bl.a. forsikringsformidlere,
og der derved kan opstå en situation, hvor der udstedes modstridende
retningslinjer inden for samme område. Finanstilsynet har efter Forbru-
gerombudsmandens opfattelse mulighed for at skabe fornøden klarhed
om god skik ved udstedelse af bekendtgørelser og vejledninger. Retnings-
linjer er et særligt redskab, som følger af, at Forbrugerombudsmanden er
undergivet et forhandlingsprincip i markedsføringsloven. Finanstilsynet
vil tilsvarende kunne forhandle regulering ved bekendtgørelser med er-
hvervsorganisationer og Forbrugerrådet Tænk, hvis tilsynet måtte ønske
tilslutning til regulering af et givent området.
Kommentar
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
22/27
Det er Finanstilsynets opfattelse, at formålet med markedsføringsloven §
1, stk. 2, der afgrænser hvilke bestemmelser i markedsføringsloven, der
finder anvendelse på finansielle virksomheder, er at undtage samtlige
virksomheder under Finanstilsynets tilsyn fra de nævnte bestemmelser.
God skik er udtryk for en adfærd, som man bør udvise. Den finansielle
regulering indeholder regler om god skik for finansielle virksomheder,
som er meget generelt formulerede. Det er de, fordi god skik er et dyna-
misk begreb, som ændrer sig over tid; i takt med samfundsudviklingen.
Det skal reglerne således også kunne.
Forslaget om forhandlede retningslinjer skal sikre Finanstilsynet et red-
skab til at udfylde rammerne på god skik-området.
Udfyldelsen af rammen skal ske i tæt samarbejde med sektoren. Retnings-
linjerne skal udarbejdes i en forhandling med både repræsentanter for
forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer. Retningslinjerne vil
således afspejle en fælles forståelse af, hvad der er god skik på et bestemt
område.
Det er forventningen, at inddragelsen af sektoren i udarbejdelsen af ret-
ningslinjerne vil medføre, at retningslinjerne i højere grad end en vejled-
ning vil bygge på viden om faktiske forhold og tendenser i sektoren. End-
videre forventes en større efterlevelse af retningslinjerne, bl.a. som følge
af, at sektoren er enig i, at retningslinjerne afspejler, hvad der må forstås
ved god skik på et bestemt område.
Endvidere vil inddragelsen af sektoren kunne medføre, at det på et tidligt
tidspunkt afdækkes, at der er behov for retningslinjer om, hvad der helt
konkret udgør god skik på et givent område. Et sådant behov vil ellers
oftest først blive afdækket som følge af en række konkrete sager på områ-
det.
Retningslinjer kan både rette sig mod en bestemt type finansiel virksom-
hed eller hele den finansielle sektor inden for et nærmere afgrænset om-
råde. Retningslinjerne kan kun omfatte forhold, der er relevante for virk-
somheder omfattet af lovforslaget og finansielle virksomheder, der udø-
ver forsikringsdistributionsvirksomhed. Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om
retningslinjer. Herved sikres det, at der ikke er modstrid mellem retstil-
standen hos Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet. Hvis et område
allerede er omfattet af en af Forbrugerombudsmanden forhandlet ret-
ningslinje, bør Finanstilsynet ikke udarbejde en retningslinje på det om-
råde. Dette bør præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Det fremgår af de særlige bemærkninger, at manglende enighed ikke er
til hinder for, at retningslinjerne udstedes. Dette justeres, så der i over-
ensstemmelse med den praksis, der følges hos Forbrugerombudsmanden,
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0023.png
23/27
kun udstedes en retningslinje, hvorom der er enighed blandt de forhand-
lende parter. Såfremt der ikke kan opnås enighed om indholdet af en for-
handlet retningslinje, kan Finanstilsynet i stedet udstede en vejledning
om emnet.
Som det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger, har
forhandlede retningslinjer retlig karakter af en vejledning, der oplyser
om bl.a. fortolkning af reglerne. Retningslinjerne adskiller sig ved at væ-
re udarbejdede i samarbejde mellem Finanstilsynet, sektoren og forbru-
gerrepræsentanter, men har i øvrigt samme retlige status som en vejled-
ning, herunder i forhold til eventuel manglende efterlevelse.
3.7.3. Whistleblowerordning
Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at godtgørelsen efter lov-
forslagets § 18, stk. 2, udmåles efter principperne i Funktionærlovens § 2
b
og ikke efter ligebehandlingsloven.
Finans og Leasing har anført, at det må antages, at hvis en bank, som i
medfør af lov om finansiel virksomhed, har etableret en whistleblower-
ordning, opfylder denne whistleblowerordning kravene efter lovforslagets
§ 17, hvilket bør fremgå af bemærkningerne.
Kommentar
I forbindelse med implementeringen af Bankpakke 6 blev det politisk be-
sluttet, at godtgørelse som følge af forskelsbehandling af ansatte, som
indberetter en overtrædelse til virksomheden eller Finanstilsynet, skal
udmåles efter principperne i ligebehandlingsloven. Ifølge bemærkninger-
ne til ligebehandlingsloven er der ikke fastsat en maksimumgrænse for
godtgørelsen, og godtgørelsens størrelse fastsættes af domstolene under
hensyn til den enkelte sags omstændigheder og under iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Udmåling af godtgørelsen efter ligebe-
handlingslovens principper frem for principperne i Funktionærlovens § 2
b udgør en bedre beskyttelse af de ansatte, der indberetter overtrædelser
eller potentielle overtrædelser til en whistleblowerordning. Det vurderes
derfor hensigtsmæssigt og rimeligt at fastholde denne retstilstand, hvilket
også svarer til gældende ret for udmåling af godtgørelser for overtrædel-
se af forbuddet mod forskelsbehandling af ansatte, som indberetter over-
trædelser til en whistleblowerordning efter anden finansiel lovgivning.
Da lovforslagets § 17 materielt svarer til ordlyden af § 75 a i lov om fi-
nansiel virksomhed med de fornødne tilpasninger til anvendelsesområdet,
og da begge bestemmelser er implementeret på baggrund af Bankpakke
6, vil en ordning, som iagttager kravene i § 75 a i lov om finansiel virk-
somhed, formodentlig også opfylde kravene efter lovforslagets § 17. Da
Finanstilsynet altid vil foretage en konkret vurdering af en virksomheds
ordning på baggrund af gældende ret, og da gældende ret med tiden også
kan blive justeret på baggrund af f.eks. EU-regulering, politiske beslut-
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1796552_0024.png
24/27
ninger m.v., vil det ikke være hensigtsmæssigt at præcisere lovforslagets
bemærkninger som foreslået af Finans og Leasing. Forholdet ses heller
ikke nærmere præciseret i bemærkningerne til de øvrige 11 love, som
også fastlægger materielt ensartede regler om whistleblowerordninger i
finansielle virksomheder.
3.7.4. Grænseoverskridende salg via internettet
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) har anført, at det bør konkretise-
res, i hvilke tilfælde distribution af forsikringer via internettet til kunder i
andre lande medfører, at distributøren skal give meddelelse i medfør af
lovforslagets § 19 om grænseoverskridende tjenesteydelser. DRF ønsker
det endvidere præciseret, til hvem der skal gives meddelelse.
Kommentar
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en forsikringsformidler eller
accessorisk forsikringsformidlers distribution af forsikringsprodukter via
internettet til kunder i andre lande vil være at betragte som en grænse-
overskridende tjenesteydelse i medfør af lovforslagets § 19.
Hvis en virksomhed har indrettet sin markedsføring via internettet, så den
målretter sig andre markeder end det danske, vil der være tale om en
grænseoverskridende tjenesteydelse, der skal gives meddelelse om, jf.
lovforslagets § 19. I den forbindelse vil Finanstilsynet lægge vægt på, om
virksomhedens hjemmeside har et internationalt domænenavn, om virk-
somhedens hjemmeside anvender et andet sprog end dansk, og hvor virk-
somheden markedsfører sine forsikringsprodukter. Det foreslås, at dette
præciseres i bemærkningerne.
Det forslås endvidere præciseret, at der altid skal gives meddelelse til
Finanstilsynet, når der ydes grænseoverskridende tjenesteydelse, jf. § 19.
3.7.5 Forsikringsformidleres årlige indberetninger
Forsikringsmæglerforeningen, Forsikring & Pension (F&P), Finans og
Leasing, Finans Danmark og Dansk Erhverv finder, at indberetningskra-
vet i lovforslaget § 7, stk. 3, er udtryk for en overimplementering af di-
rektivet.
De nævnte interessenter anfører, at især forslaget om at skulle indberette
antal kunder og antal ansatte med kundekontakt vil medføre betydelige
administrative byrder, idet der er tale om data, der i dag ikke registreres,
og da det især for accessoriske forsikringsformidlere kan være vanskeligt
at afgrænse kundebegrebet.
Kommentar
Forsikringsdistributionsdirektivets artikel 12 angiver, at der skal udpeges
en kompetent myndighed, der skal have alle beføjelser, der er nødvendige
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
25/27
for at varetage dens opgaver efter direktivet. I lovforslaget udpeges Fi-
nanstilsynet som tilsynsmyndighed, og det forudsættes, at Finanstilsynet
på dette område, i lighed med det øvrige finansielle område, skal føre et
risikobaseret tilsyn.
For at det risikobaseret tilsyn kan være faktabaseret og ikke tilfældig-
hedspræget, er det en forudsætning, at Finanstilsynet har et vist kendskab
til de virksomheder, der er under tilsyn, og mulighed for løbende at følge
udviklingen i den enkelte virksomhed med henblik på at kunne identifice-
re de virksomheder, som tilsynsaktiviteterne bør koncentreres om. Rigs-
revisionen har således fokus på, at offentlige tilsynsmyndigheders tilsyns-
aktiviteter tilrettelægges og gennemføres på basis af data.
Finanstilsynet har en generel hjemmel til at kræve alle oplysninger af en
virksomhed, som tilsynet finder nødvendige, og denne hjemmel ville kun-
ne udnyttes til at indsamle data til brug for tilrettelæggelsen af tilsynet
med forsikringsformidlerne. Imidlertid skønnes det mere transparent og
forbundet med mindre administrative byrde for virksomhederne, at det i
loven fastsættes, hvilke data, der skal indberettes til brug for tilrettelæg-
gelsen og udførelsen af det risikobaserede tilsyn, og hvornår disse skal
indsendes, fremfor at tilsynet indkalder data ved brug af den generelle
hjemmel.
Forsikringsmæglere er efter den gældende lov om forsikringsformidling
forpligtet til årligt at indberette en række data, herunder virksomhedens
omsætning, og hvor kundernes forsikringer er placeret, hvorimod forsik-
ringsagenter, herunder agenter for udenlandske forsikringsselskaber,
ikke foretager indberetninger. I lovforslaget foreslås det, at alle forsik-
ringsformidlere, men ikke accessoriske forsikringsformidlere, årligt skal
indberette ganske få nøgletal. Disse data vil blandt andet kunne vise, om
virksomheden har hurtig, kraftig vækst, hvilket kan være en indikation
for, at der er behov for særlig tilsynsmæssig bevågenhed.
Det fremgår af høringssvarene, at navnlig kravet om at skulle indberette
antal kunder og antal ansatte med kundekontakt giver anledning til sær-
lige afgrænsningsproblemer. Det foreslå på den baggrund, at disse ind-
beretningskrav fjernes, og at krav om indberetning af antal kundeaftaler
ændres til et krav om indberetning af antal formidlede forsikringspolicer.
3.7.6. Tilføjelse af ny bestemmelse om forsikring af store risici
For at sikre en korrekt gennemførelse af artikel 25, stk. 4, i forsikringsdi-
stributionsdirektivet foreslås det, at der indføres et nyt stk. 4 i § 14, hvor-
efter § 14 ikke finder anvendelses på forsikringsprodukter, der består af
forsikring af store risici.
Kommentar
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
26/27
Den foreslåede ændring er ikke påpeget i høringen, men er konstateret af
Finanstilsynet. Ændringen foretages for at sikre en korrekt gennemførel-
se af den nævnte bestemmelse i forsikringsdistributionsdirektivet.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni til den 4. august
2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, In-
tertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Associati-
on, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relati-
ons Forening
DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuar-
forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Central-
bank, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA
Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH
Forenin-
gen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-
brugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/
Ane Marie Christensen, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsik-
ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR
dan-
ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garanti-
formuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigs-
ombudsmanden i Grønland, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorga-
nisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbran-
chen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kom-
munernes Landsforening, Kuratorforeningen, Købmandstandens Oplys-
ningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvo-
kater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes
Landsforening, PostNords Juridiske afdeling, Regionale Bankers For-
ening, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Thomson
L 8 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
27/27
Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Udbetaling Dan-
mark, VP Securities A/S og Western Union.
Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold:
Danmarks Rejsebureau Forening
Dansk Erhverv
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER)
Finans Danmark
Finans og Leasing
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforeningen
Justitsministeriets Databeskyttelseskontor
Statsministeriet