Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Torveporten 2, 4. sal
DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
29. nov. 2017
Til
Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget, Folketinget
L 8 om lov om forsikringsformidling
Indledningsvis takker Finans og Leasing for erhvervsministerens svar på vores henvendelse af
13. nov. 2017 til Folketingets Erhvervs- Vækst og Eksportudvalg.
Leasingselskaber
Vi er tilfredse med, at det fremgår af ministerens svar, at leasingselskaber ved formidling af
bilforsikringer vil anses for accessorisk forsikringsformidler.
Det er en væsentlig supplerende oplysning i forhold til lovforslagets bemærkninger, hvorfor
vi opfordrer til, at der henvises her til i kommende betænkning over lovforslaget, således at
der i fremtiden ikke opstår tvivl herom (med mindre det anses for tilstrækkeligt, at det
fremgår af svaret offentliggjort under behandlingen af lovforslaget).
Banker
I Erhvervsministerens svar fremgår det, at Kommissionen hvad angår banker har udtalt, at det
er afgørende om ”...
den forsikring de distribuerer, knytter sig direkte til kreditinstituttets
[bankens] produkt
” (min understregning).
Denne formulering har ikke hjemmel i direktivet,
som i art. 2, nr. 4, litra b) anvender den øjensynligt mindre forpligtende
formulering ”…
udgør et supplement
til en vare eller tjenesteydelse”
(min understregning).
I ministerens svar afvises det, at en banks formidling af en bilforsikring i tilknytning til et
billån kan anses som accessorisk forsikringsformidling. Det sker ud fra følgende to
betragtninger:
1. Bilforsikringen er ikke en forsikring, der dækker risikoen ved hovedydelsen (lånet)
2. Banken har ikke kendskab til biler, hvorfor banken ikke kan vurdere, hvilke krav og
behov bilkøberen har til en bilforsikring.
Finans og Leasing er ikke enig i denne vurdering ud fra følgende betragtninger:
Ad 1)
Kommissionens udtalelse om et kriterie gående på, om den bilforsikring, der distribueres
”knytter sig direkte til” billånet, indeholder efter Finans og Leasings opfattelse ikke
nødvendigvis det krav, som er nævnt i ministerens svar gående på, at bilforsikringen skal
dække risikoen ved lånet for at det kan anses som accessorisk forsikringsformidling. Vi finder