Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Mødet er genoptaget.

Den første ordfører er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Med det her lovforslag foreslår regeringen to ændringer af udlændingeloven. For det første foreslås det at forlænge den periode, hvori herboende medborgere skal stille økonomisk sikkerhed, når de ønsker deres udenlandske ægtefælle til Danmark. I dag skal en borger kunne garantere godt 50.000 kr. i 5 år, som kan dække eventuelle udgifter til sociale ydelser. Sikkerheden skal så forlænges, indtil deres ægtefælle får permanent opholdstilladelse, hvorefter pengene kan frigives til borgeren. Med lovforslaget forlænges den periode til 10 år.

Socialdemokratiet er tilhængere af, at borgere skal stille den her økonomiske sikkerhed, hvis de ønsker at få deres ægtefælle til landet. Det kan selvfølgelig virke som et stort beløb, særlig for mange unge, men vi mener, at reglen er rimelig og er med til at garantere, at ægtefællesammenføring ikke ender som urimeligt store økonomiske udgifter for det øvrige samfund.

Med de nuværende regler for at få permanent opholdstilladelse, der for en stor dels vedkommende betyder, at udlændingen må vente i 8 år, må det selvfølgelig give øget administrativt arbejde for både myndighederne og familierne at skulle forlænge eller forny sikkerhedsstillelsen efter de første 5 år. Det virker derfor fornuftigt at forlænge perioden. Samtidig foreslår regeringen, at der som noget nyt ikke skal stilles sikkerhed i en ny periode, selv om den sammenførte ægtefælle efter 10 år ikke har opnået permanent opholdstilladelse.

Lovforslagets andet element er efter vores opfattelse en naturlig konsekvens af, at Folketinget har etableret et uafhængigt udlændingenævn, som med den kompetente dommer for bordenden godt kan betragtes som et domstolslignende organ. Vi er trygge ved nævnets afgørelser og ser derfor ikke nogen grund til, at der skal være en særlig let adgang til efterfølgende domstolsprøvelse ud over den almindelige klageadgang, der selvfølgelig eksisterer i henhold til grundloven.

Jeg skal dog sige, at vi har læst høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder med særlig interesse. Instituttet påpeger, at når den særlig lette adgang til domstolsprøvelse fjernes, bør det præciseres, hvordan børnenes mere specifikke retssikkerhedsmæssige garantier er sikret i Udlændingenævnet. Vi har opdaget, at ministeriet på baggrund af høringssvaret har ændret i lovforslagets bemærkninger, men vi vil for god ordens skyld oplyse, at vi under udvalgsbehandlingen vil overveje, hvorvidt der efter vores opfattelse er behov for en yderligere præcisering af de retssikkerhedsmæssige garantier.

Med de kommentarer kan vi støtte lovforslaget.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi iler videre til hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Den ene del handler om – hvad hr. Mattias Tesfaye også var inde på – at man i dag giver en økonomisk garantistillelse, hvis man ønsker at få en ægtefælle til landet og skal familiesammenføres med vedkommende. Garantien gælder så i 5 år, og efterfølgende skal man sørge for at få den forlænget. Det foreslås her, at perioden skal fastsættes til at være på 10 år, og hvis man så ikke har fået permanent opholdstilladelse efter de 10 år, bortfalder den økonomiske garantistillelse.

I Dansk Folkeparti tænker vi umiddelbart, at det er udmærket. Vi vil spørge ind til det under udvalgsbehandlingen, men umiddelbart tænker vi, at den økonomiske garantistillelse bør gælde, indtil man rent faktisk har fået en permanent opholdstilladelse.

Når vi nu behandler et lovforslag, som handler om økonomisk garantistillelse, vil jeg sige, at det ikke er nogen hemmelighed, at vi mener, at den skal sættes op fra det nuværende beløb.

Der er så også den del, der handler om at fjerne den lidt nemme adgang til at få prøvet sin sag ved domstolene, og man må så klage til Udlændingenævnet i stedet for. Umiddelbart har vi ikke nogen problemer med den ændring. Dog vil jeg tilføje – og det kan godt være, at der kommer et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti – at vi synes, at der generelt er for mange klagemuligheder og alt for nem klageadgang på udlændingeområdet og sådan set også på det her område.

Men vi vil stille nogle spørgsmål og kommer muligvis med nogle ændringsforslag, og så afgør vi under udvalgsbehandlingen, hvordan vi stemmer, når det her kommer til tredje behandling.

Tak til hr. Martin Henriksen. Da jeg ikke ser hr. Marcus Knuth i salen i øjeblikket – det kan være, at han kan nå det senere – går vi over til fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Det her lovforslag består af to dele, som ikke har noget med hinanden at gøre. Den første del handler om sikkerhedsstillelse i sager, hvor en person, som bor i Danmark, ønsker at få sin udenlandske ægtefælle familiesammenført hertil. Den anden handler om at afskaffe den eksisterende særlige lette adgang til at prøve en sag om familiesammenføring med børn ved domstolene. Igen må jeg sige, at jeg synes, det er noget sjusk, at man blander to emner, som ikke har noget med hinanden at gøre, i samme lovforslag.

Hvad det første emne angår, altså det, som har med sikkerhedsstillelsen at gøre, anerkender vi, at ændringen nok vil betyde en administrativ lettelse for de borgere, den vedrører. Det er der også flere organisationer som peger på. Det vil vi i Enhedslisten gerne lytte til. Men vi har lidt svært ved at forstå, at sikkerhedsstillelsen skal gælde for en 10-årig periode, når man i udlændingeloven opererer med 8 år som den periode, folk skal bo i Danmark for at opnå ret til at søge om permanent opholdstilladelse. Derfor vil vi også spørge ind til den del under behandlingen af lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget er betydelig mere problematisk. Her vil regeringen fjerne den særlige lette adgang til at få prøvet sager om familiesammenføring med børn. Begrundelsen er, at retssikkerheden er god nok, fordi vi jo har Udlændingenævnet. Det er vi ikke enige i i Enhedslisten. Vi mener, at forslaget er en svækkelse af et vigtigt stykke retssikkerhed i vores udlændingelov. Børn udgør en særlig sårbar gruppe. I FN's børnekonvention har Danmark forpligtet sig til, at barnets tarv i alle myndighedsafgørelser skal komme i første række, og det er et vigtigt retssikkerhedsmæssigt gode, at der er en særlig let adgang til domstolsprøvelse, også af Udlændingenævnets afgørelser.

Samlet set betyder lovforslagets anden del altså, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance, der har ordet.

Det lovforslag, vi behandler her, indeholder to elementer, som de tidligere ordførere jo allerede har redegjort for. Det ene element handler om at forlænge perioden, hvor man stiller økonomisk sikkerhed ved familiesammenføringssager, og det synes vi er positivt. Det andet element handler om, at man afskaffer den særlig lette adgang til domstolsprøvelse, og det synes vi sådan set også er fornuftigt, set i lyset af, at vi også har tillid til det nuværende nævn.

Så på den baggrund støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til fru Laura Lindahl. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste, der får ordet, er fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Som flere har været inde på, indeholder det her lovforslag af regeringen om ændring af udlændingeloven to dele. For det første vil man forlænge perioden for økonomisk sikkerhed ved ægtefællesammenføringer, og for det andet vil man ophæve den særlig lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn.

Med hensyn til den første del af lovforslaget, altså den del, der omhandler forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i sager om ægtefællesammenføring, er det jo i dag sådan, at hvis en udlænding ønsker sin ægtefælle til Danmark, skal personen stille en økonomisk sikkerhed og skrive under på, at vedkommende kan forsørge ægtefællen. Den garanti skal stilles i dag for 5 år. Har ens ægtefælle ikke opnået permanent ophold inden for garantiperioden, skal perioden forlænges med 5 år, eller der stilles en ny garanti for 5 år.

Det, lovforslaget vil, er så at ændre perioden fra 5 til 10 år. Og det begrunder man bl.a. med, at det er en økonomisk og administrativ byrde for Udlændingestyrelsen og kommunerne at tage sig af de her sager, også fordi det er en lettelse, når langt de fleste ægtefæller først opnår permanent ophold efter 8 års ophold i Danmark. Og vi anerkender, at der er den administrative lettelse.

Som ordføreren for Enhedslisten tidligere har været inde på, har vi det samme spørgsmål, kan man sige, nemlig hvorfor det så er, at man her ønsker at forlænge op til 10 år og ikke nøjes med de 8 år. Det vil vi spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Samtidig mener vi, at der kan være problemer, i forhold til at de fleste stiller garanti gennem banken – og vil de så kunne få en garanti for 10 år ad gangen? Det kan stille nogle af de dårligst stillede betydelig svagere.

Så er der den anden del, som vil ophæve den særlig lette adgang til domstolsprøvelse. Det finder vi for alvor bekymrende i det her lovforslag. Det vil sige, at man altså vil afskaffe den lette og hurtige adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn.

Vi kan jo også her fra talerstolen sige, at udlændingelovens definition af børn ikke stemmer overens med FN's børnekonvention, som Danmark jo har ratificeret, og som siger, at alle under 18 år er børn. Det er bare, ja, en lille sidebemærkning, som jeg fik lyst til at sige her fra talerstolen, nemlig at det synes jeg i forvejen også er problematisk.

I dag er det sådan, at hvis man af Udlændingestyrelsen får afslag på en ansøgning om familiesammenføring med børn, kan man klage til Udlændingenævnet. Udlændingenævnets afgørelser er så endelige, det vil sige, at de ikke kan påklages til andre administrative myndigheder. Forinden Udlændingenævnets afgørelser kan bringes for en dommer i overensstemmelse med grundlovens § 63, kan de kræves indbragt til domstolsprøvelse, og det kan de inden 14 dage efter afgørelsen. Det giver en yderligere retssikkerhedsgaranti for en i forvejen meget sårbar gruppe, nemlig de her børn.

Det er ikke kun en retssikkerhed i forbindelse med sagsbehandlingen, men det er i virkeligheden også en sikkerhed for en hurtig sagsbehandling. Og det er altså det, man ønsker at fjerne med den her mulighed i lovforslaget.

Argumentet er, at der ikke er de samme retssikkerhedsmæssige grunde, nu hvor Udlændingenævnet er etableret og vi har i grundlovens § 63. Det synes jeg er et meget bekymrende argument, særligt når der er set eksempler på, at der ved domstolsprøvelser rent faktisk er truffet andre afgørelser end dem, Udlændingenævnet har truffet, og fordi den hurtige sagsbehandling er afgørende i sager, hvor vi taler om børn, som er adskilt fra deres forældre.

Derfor er vi meget kritiske over for den her del af lovforslaget. Der er også det, at vi i virkeligheden har nogle forbedringsforslag, for sådan som det er nu, kan retten selv vælge, om sagsgangene skal forløbe skriftligt eller mundtligt, og det betyder i praksis, at langt de fleste sager foregår skriftligt, og det vanskeliggør en i forvejen meget vanskelig proces for de udlændinge, som kan have svært ved at redegøre for deres sager skriftligt. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt, at der var en mulighed for personligt fremmøde i retten.

Så vi er imod det her lovforslag. Vi vil gerne spørge ind til den første del, altså omkring økonomien, men på baggrund af anden del af lovforslaget, hvor man vil fjerne domstolsprøvelsen, er vi imod lovforslaget.

Tak til fru Josephine Fock. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Som tidligere ordførere har redegjort for, er det her lovforslag en samling af to forskellige ting. Den første del, som handler om den økonomiske sikkerhedsstillelse, som nu hæves til 10 år, kan jo umiddelbart virke som en stramning, men der er også noget, der taler for, at det faktisk er en administrativ lettelse, ikke bare for administrationen, sagsbehandlingen, men også for de mennesker, det handler om.

Vi har også nogle spørgsmål til det, ligesom tidligere ordførere, der har stillet spørgsmål. Det kunne vi sådan set, tror jeg, godt have støttet, men når nu lovforslaget er blandet sammen med ophævelsen af den adgang til domstolsprøvelse i visse sager om familiesammenføring, som familier med børn har, kan vi ikke støtte det her lovforslag. Hvis det blev delt op, kunne vi jo overveje det, men det går jeg ikke ud fra at ministeren er indstillet på.

De argumenter, som den tidligere ordfører fra Alternativet fremhævede, gælder også for mig. Jeg synes, der er en række eksempler på retspraksis, der viser, at der ikke er den samme retssikkerhed, og der er jo i alt fald ikke den samme fart på, som netop gælder med den nuværende praksis for børn. Og det er det, der for os i Det Radikale Venstre er det allervigtigste, altså at børn faktisk har hurtig adgang til afgørelse i det mest afgørende for dem i deres liv, nemlig familiesammenføring med deres egne forældre. Og det er grunden til, at vi på ingen måde kan støtte det her lovforslag.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Vi kan ikke støtte det her lovforslag. Det skyldes, som også andre har været inde på, den forringelse, der er af muligheder for at få domstolsprøvet sager i forbindelse med familiesammenføringer, hvor der er børn involveret. Vi er meget uforstående over for, at det skal strammes op, og synes i og for sig, at problemet er det modsatte i øjeblikket, nemlig at der er for svag en retsstilling for børn, så børn ofte kommer i klemme i mange af de sager om familiesammenføring, som er her i Danmark. Derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte, at man laver den her forringelse.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ingen korte kommentarer. Jeg ser ikke nogen repræsentant for Konservative Folkeparti. Så går vi over til hr. Marcus Knuth, Venstre, Danmarks Liberale Parti. Han nåede at være med.

Tak. Jeg beklager forsinkelsen. I Venstre går vi som bekendt ind for en stram og konsekvent udlændingepolitik, hvor vi stiller krav til de udlændinge, der vil være en del af vores samfund. Det afspejler sig jo også typisk i de lovforslag, som vi behandler. En anden vigtig prioritering i Venstres lovarbejde og i vores arbejde i det store og hele er afbureaukratisering. Vi skal sørge for, at administrationen i myndighederne bliver så let at gå til som overhovedet muligt og ikke mindst på vores område, udlændinge- og integrationsområdet, hvor der jo er så mange sager at behandle.

Lovforslaget her fokuserer på den sidstnævnte prioritering, nemlig afbureaukratisering. Med forslaget lægges der op til, at den periode, som der i ægtefællesammenføringssager skal stilles økonomisk sikkerhed for, fastsættes til 10 år mod de nuværende 5 år. Det skal fjerne de uhensigtsmæssigheder, som de nuværende regler skaber. For den økonomiske sikkerhed stilles i første omgang for 5 år, men den skal jo altså gælde, indtil udlændingen får permanent opholdstilladelse, og eftersom det først er muligt efter 8 år, skal man stille en ny sikkerhed. Det skaber en del administrative problemer, som vi kan se beskrevet i lovforslaget, og som jeg er sikker på at ministeren også vil komme ind på. Derfor glæder det mig, at vi med lovforslaget kan få rettet op på det.

Så vil jeg lige vende den anden del af lovforslaget, nemlig afskaffelsen af den lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn. Forslaget går på, at der ikke længere skal være denne lette adgang til domsprøvelse. Årsagen er, at vi siden lovens indførelse nu har fået Udlændingenævnet. Her hæfter regeringen sig ved, at nævnet sagtens kan varetage retssikkerheden for parterne i disse sager. Det mener jeg også at Udlændingenævnet kan, for nævnet er et meget domstolslignende organ, hvis medlemmer er uafhængige.

Derfor støtter Venstre dette lovforslag, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed er vi kommet til udlændinge- og integrationsministeren, som vi hermed byder velkommen på talerstolen.

Tak for det. Og tak til de ordførere, der allerede har været på talerstolen. Regeringen fører jo som bekendt en stram og konsekvent udlændingepolitik. Samtidig er det vigtigt for regeringen at afbureaukratisere og også at skabe regelforenkling, og det er det, som forslaget her grundlæggende handler om – nemlig at gøre reglerne enklere og lettere at administrere og dermed også fornuftige, uden at vi giver køb på de krav, som vi naturligvis skal stille til de udlændinge, der kommer hertil.

I dag er det en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende person stiller en økonomisk sikkerhed på 50.000 kr. Beløbet, der stilles sikkerhed for, reguleres årligt, og det betyder så, at det i 2017 er 54.000 kr. Den økonomiske sikkerhed stilles til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ansøgeren efter aktivloven eller integrationsloven. I dag stilles sikkerheden i første omgang for 5 år, men den skal gælde, indtil udlændingen får permanent opholdstilladelse. Da det som udgangspunkt først er muligt at få permanent opholdstilladelse efter 8 års ophold, betyder det altså, at der som udgangspunkt altid vil skulle ske forlængelse af den økonomiske sikkerhed eller stilles en ny sikkerhed. Når sikkerheden enten skal forlænges eller stilles på ny, involverer det dels den herboende ægtefælle, som stiller sikkerheden, dels pengeinstituttet, som sikkerheden stilles i, dels kommunen, som sikkerheden stilles over for, og som skal godkende sikkerheden, og dels Udlændingestyrelsen, som behandler opholdssagen. Det skaber ganske enkelt unødige udfordringer for alle parter.

Reglerne, som de er i dag, betyder også, at der på grund af et overlap imellem sagsbehandlingen af forlængelsessager og forlængelse af sikkerhedsstillelsen kan være mellemliggende perioder, hvor der ikke er en gyldig økonomisk sikkerhed. Det i sig selv er uhensigtsmæssigt. Efter regeringens opfattelse er det nu kun rimeligt at stille krav om, at man som ægtefællesammenført her til landet skal være selvforsørgende. Får man hjælp af det offentlige, skal hjælpen betales tilbage, og udgangspunktet er, at ens opholdstilladelse inddrages. Men de gældende regler om økonomisk sikkerhed medfører også en uhensigtsmæssig administrativ byrde for både Udlændingestyrelsen, kommunerne og borgerne. Derudover kan hele formålet med ordningen sådan set forspildes, fordi der kan være perioder, hvor sikkerheden slet ikke gælder.

Regeringen foreslår derfor, at den økonomiske sikkerhed fremover skal stilles for en afgrænset periode på 10 år. Det er 2 år længere end det tidsmæssige krav på 8 år, som er udgangspunktet, som skal opfyldes for at opnå permanent opholdstilladelse. Dermed sikres en mere hensigtsmæssig administrationen af ordningen. Derudover sikres det også, at der ikke kan opstå mellemliggende perioder, hvor sikkerheden ikke er gyldig.

Lad mig så vende mig mod den anden del af lovforslaget om en afskaffelse af den særligt lette adgang til domstolsprøvelser i sager om familiesammenføring med børn. Det er jo en ordning, som stammer fra helt tilbage fra tiden, før Udlændingenævnet blev oprettet. Den indebærer, at endelige afgørelser om nægtelse af opholdstilladelse til et barn med herboende forældre eller nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af en sådan tilladelse kan kræves indbragt for retten, inden for 14 dage efter at afgørelsen er meddelt udlændingen. I så fald er det Udlændingestyrelsen og ikke som normalt sagsøger, der skal indbringe sagen og fremsende akter, og retten, der drager omsorg om sagens oplysninger.

Med lovforslaget foreslås det, at der ikke længere skal være denne særligt lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn. Udlændingestyrelsens afgørelser i disse sager kan således i dag påklages til Udlændingenævnet, der efter regeringens opfattelse i fuldt tilstrækkeligt omfang varetager de involveredes retssikkerhed. Udlændingenævnet er et uafhængigt, kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan, hvis møder ledes af en dommer. Derudover deltager en advokat og en embedsmand fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i møderne. Nævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkede eller indstillede myndighed eller organisation. Efter Udlændingenævnets opfattelse gør de retssikkerhedsmæssige grunde, der lå til grund for ordningen efter regeringens opfattelse, sig ikke længere gældende på samme måde, og derudover vil det jo fortsat være muligt for de berørte at benytte den almindelige adgang til domstolsprøvelse, som man altid har. Det følger jo af grundlovens § 63.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den opbakning, som forslaget trods alt har nydt her i dag, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og selvfølgelig også i udvalget.

Tak til ministeren, men hun inspirerer til et par korte bemærkninger. Og den første er fra hr. Mattias Tesfaye. Værsgo.

Tak. For Socialdemokratiet er det jo vigtigt, at der er den bredest mulige opbakning til dansk udlændingepolitik, og så vidt jeg kunne forstå på flere partier her i salen, er de egentlig positivt indstillet over for lovforslagets første del om den økonomiske sikkerhedsstillelse. Så vil regeringen være indstillet på at opdele lovforslaget, så vi i hvert fald kan få bred opbakning til den første del af lovforslaget?

Ministeren.

Det er jo sådan et spørgsmål, man altid kan diskutere. Men jeg mener som udgangspunkt, at det er mest fornuftigt bare at holde det her i et samlet lovforslag. Men lad os tage en drøftelse af det.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Som ministeren også selv siger, så har man jo mulighed for at søge tidsubegrænset ophold efter 8 år, men sikkerhedsstillelsen hæves her fra 5 år til 10 år. Og der er jo sådan set en række organisationer, som siger, at de godt kan se fornuften i, at man sparer noget administrativt bøvl ved ikke igen at skulle til en sikkerhedsstillelse, de siger bare, det er lidt dumt eller lidt upraktisk, at grænsen så ikke er 8 år frem for 10 år. Kan ministeren forklare, hvorfor man har valgt at sige 10 år i stedet for 8, når nu 8 er det tidspunkt, hvor man har mulighed for at søge om tidsubegrænset ophold?

Ministeren.

Ja, det er korrekt, at i mange tilfælde – eller i nogle tilfælde – ville man i hvert fald kunne søge om tidsubegrænset ophold efter de 8 år. Man kan altid forsøge, men det er så ikke sikkert, at man får retten. Men når det er sagt, så er vurderingen, at de 10 år sådan set er meget fornuftige netop i forhold til en tidsubegrænset opholdstilladelse, som kan gives efter 8 år. Men altså umiddelbart vil jeg bare sige, at det her er en lettelse, som fru Johanne Schmidt-Nielsen også er inde på, fordi man nu netop slipper både som ansøger, som kommuner, som myndigheder helt generelt og som bank for at skulle forlænge den her periode fra de 5 år og så forlænge en gang mere, så det bliver til de 10 år.

Spørgeren.

Ministeren siger, at det er umiddelbart fornuftigt med de 10 år, men hvorfor egentlig? Hvorfor sætte grænsen på 10 år, når nu man efter 8 år har muligheden for at søge tidsubegrænset ophold? Jeg kan faktisk ikke se logikken i det. Og vil ministeren være indstillet på at ændre det, således at det bliver 8 år og dermed kommer til at følge grænsen for, hvornår man kan søge tidsubegrænset ophold, frem for de 10 år?

Ministeren.

Det vil man altid kunne diskutere, men altså, omvendt vil jeg nu mene, at de 10 år er meget fornuftige, men lad os diskutere det. Det er jo som sagt 2 år længere end det tidsmæssige krav, der er, for umiddelbart at kunne opfylde betingelsen for permanent ophold, og jeg mener, at perioden her sikrer en administrativt hensigtsmæssig måde at behandle de her sager på, både for udlændingemyndighederne, men også for kommunerne.

Hjertelig tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.