Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 107) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-
bidrag, fuld arbejdsgiverfinansieret VEU-godtgørelse m.v., forbedret
praktikbonus til arbejdsgivere samt forhøjelse af VEU-godtgørelse og
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)) har udvalget i brev af 5. de-
cember 2017 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Vil ministeren præcisere finansieringen af lovforslaget fsva den del, der
finansieres indenfor trepartsaftalens økonomi?
Svar:
Det fremlagte lovforslag udmønter dele af trepartsaftalen om styrket og
mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021). Tre-
partsaftalen er finansieret som helhed.
Der er følgende finansieringskilder af de elementer, der indgår i lov-
forslaget:
Den forbedrede praktikpladsbonusordning finansieres inden for det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Midlerne til finansiering af bonus-
ordningen sker i form af merbidraget fra de virksomheder, som ikke
opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag træder i kraft 1. januar 2018.
Forhøjelse af VEU-godtgørelse fra 80 til 100 pct. af den maksimale dag-
pengesats samt merudgifter til VEU-godtgørelse som følge af forslaget
om fritagelse fra karenskravet om 14 dages forudgående beskæftigelse
finansieres af de fremadrettede VEU-bidrag, som alle arbejdsgivere ind-
betaler løbende.
8. december 2017
Sags nr.:17/16221