Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende rådgiveres medvirken til skatteunddragelse og straffen herfor, at; ”Imidlertid viser retspraksis, at der er tilbageholdenhed med at straffe andre former for medvirken end den, der direkte er relateret til afgivelsen af de urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, og den foreslåede nedkriminalisering af § 13 B, samt forslag om, at § 13 C og § 14, stk. 1, ikke videreføres, jf. nedenfor, skal signalere, at forholdene i disse bestemmelser skal kunne straffes som medvirken til overtrædelse af § 82, når betingelserne herfor er til stede. Overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13 B er fuldbyrdet allerede ved udstedelsen af den urigtige dokumentation, og det således er uden betydning, om modtageren efterfølgende faktisk anvender dokumentationen til at begå skattesvig. Under den forudsætning, at der ikke foreligger beviser for, at dokumentationen faktisk er anvendt til skattesvig, er en strafferamme på 1 år og 6 måneder med mulighed for strafskærpelse efter straffelovens § 289, ikke i overensstemmelse med forbrydelsens grovhed. Det foreslås derfor, at strafferammen begrænses til bøde, og at § 13 B videreføres i en ny straffebestemmelse, der samler de forskellige overtrædelser, hvor strafferammen alene er bøde.” På side 3 i ’Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse’, fremgår det, at et enigt Folketing blev enige om at; ”der i forhold til dansk lovgivning er behov for, at Skattelovrådet i særlig grad har fokus på rådgivernes rolle og får tilvejebragt et kvalificeret grundlag for at vurdere yderligere tiltag. […] Aftalepartierne er enige om, at fokus for denne analyse tillige bør omfatte eventuelle bevisproblemer, sagerne illustrerer”. Mener ministeren, at lovforslaget følger hensigten i den indgåede aftale? Hvis ja bedes ministeren redegøre herfor.
Dato: 17-10-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
skattekontrol