Skatteudvalget 2017-18
L 13
Offentligt
1821163_0001.png
21. november 2017
J.nr. 2017-385
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 26. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
L 13 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren kan redegøre for fordele og ulemper ved, at Skatterådet bemyndiges til at godkende en anmodning fra skattemyndighederne til teleselskaber om borgeres teleoplysninger til brug for skattekontrollen, til skatteministeren
1821163_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for fordele og ulemper ved, at Skatterådet bemyndiges til at
godkende en anmodning fra skattemyndighederne til teleselskaber om borgernes teleop-
lysninger til brug for skattekontrollen, såfremt der indføres oplysningspligt for teleselska-
ber.
Svar
Med hensyn til det stillede spørgsmål kan jeg ud fra en teknisk betragtning oplyse, at ud-
gangspunktet i forslaget til skattekontrollov er, at Skatterådet skal godkende en anmod-
ning fra SKAT om oplysninger fra tredjemand, hvis der er tale om oplysninger om
unavngivne fysiske eller juridiske personer. Det er således Skatterådets opgave at foretage
en vurdering af, om det af SKAT foreslåede kontrolprojekt opfylder kravene til væsentlig-
hed og proportionalitet.
Ved kontrol af en navngiven fysisk eller juridisk person er fokus på dennes konkrete skat-
tepligt eller skatteansættelse, mens kontrollen af uidentificerede fysiske eller juridiske per-
soner retter sig mod en bestemt problemstilling, f. eks. transaktioner mellem danske og
udenlandske konti.
Hvis Skatterådet skal godkende en anmodning fra SKAT om at indhente teleoplysninger i
en konkret personsag, vil Skatterådet skulle tage stilling til bevisproblemer og eventuelle
andre mulige kontroltiltag i den konkrete sag, og Skatterådet vil således påtage sig rollen
som kontrolmyndighed.
En sådan rolle vil dog også indebære, at Skatterådet får lejlighed til at vurdere, om SKATs
ønske om at anvende teleoplysninger i en konkret sag er velbegrundet.
Det vil efter min opfattelse være et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt, hvis SKAT på ny
vil kunne anvende teleoplysninger i forbindelse med den almindelige skattekontrol. Min
klare holdning er, at teleoplysninger vedrører borgerens privatliv, og derfor skal holdes
uden for myndighedernes kontrol, jf. mit svar på SAU L 13
spm. 6.
Side 2 af 2