Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
Den 6. april 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 vedrø-
rende L 139 til forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Har
ministeren overvejet at udskille Center for Cybersikkerhed fra Forsvarets Efterretnings-
tjeneste, således centeret blev en selvstændig civil myndighed med ansvar for den nationale
it sikkerhed, og underlagt offentlighedsloven, persondataloven og forvaltningsloven? Så-
fremt ministeren ikke mener, det er er anvendelig løsning, bedes det forklaret.”
Svar:
Center for Cybersikkerhed og den øvrige del af FE er
–
selvom de udgør én myndighed
–
ved lov tillagt forskellige opgaver og virkemidler. Center for Cybersikkerhed er særskilt regu-
leret i lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cybersikkerhed, hvor der i bemærkninger-
ne til lovforslaget (L 192, fremsat 2. maj 2014) er forudsat en vis organisatorisk adskillelse
mellem centeret og den efterretningsmæssige del af FE.
Center for Cybersikkerhed er national it-sikkerhedsmyndighed og har bl.a. til opgave at un-
derstøtte et højt sikkerhedsniveau i den informations- og kommunikationsteknologiske infra-
struktur (ikt-infrastruktur), som samfundsvigtige funktioner er afhængige af. Center for Cy-
bersikkerhed står for en forebyggende, national rådgivnings- og oplysningsvirksomhed om
cybersikkerhed i forhold til både den offentlige og den private sektor samt en målrettet ind-
sats i forhold til håndtering af konkrete hændelser.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.