Fremsat 28-02-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 20-03-2018
Betænkning afgivet 03-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-05-2018
3. behandlet, vedtaget 31-05-2018
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Forslaget indebærer, at der indføres en 2-årig forsøgsordning, hvor borgere med særlige sociale problemer kan ansøge kommunen om at få et socialt frikort, der giver dem mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året ved arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v. Indtægten på det sociale frikort indgår ikke i vurderingen af retten til offentlige indkomstafhængige ydelser, f.eks. kontanthjælp, og vil ikke skulle fradrages i den slags ydelser.
Forslaget udmønter en aftale om satspuljen på børne- og socialområdet (2018-2021), som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået.
Børne- og socialministeren bestemmer, hvornår loven skal træde i kraft.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.