Kirkeudvalget 2017-18
L 19
Offentligt
1821640_0001.png
Trossamfundsudvalget
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Peter Bangs Vej 1D
DK-2000 Frederiksberg
Danmark
Tel + 45 3543 2943
Fax + 45 3838 1793
[email protected]
www.danskekirkersraad.dk
Giro
605 5710
Frederiksberg d. 26. april 2017
Høringssvar over Betænkning 1564
En samlet lovregulering om andre trossamfund end
folkekirken
Danske Kirkers Råd (herefter DKR) takker for invitationen til at afgive høringssvar på
Trossamfundsudvalgets (herefter TU) betænkning. På baggrund af et omfattende arbejde med
netop trossamfundenes vilkår gennem flere år indgav vi desuden høringssvar til TUs
midtvejsoplæg i 2016. Vores høringssvar til den endelige betænkning vil således være formuleret
ud fra en læsning af, hvorvidt de bemærkninger DKR havde til midtvejsoplægget, stadig er
relevante for den endelige betænkning.
Indledningsvis vil vi også gerne udtrykke vores glæde over den grundighed
Trossamfundsudvalget har vist i arbejdet med betænkningen
herunder kontakten til
trossamfundene i den indledende fase, midtvejsfasen og den afsluttende fase.
Rettigheder og pligter (§2-6)
Forholdet mellem rettigheder og pligter er centralt for lovforslaget (i henhold til udfyldning af
Grundlovens §69), ligesom det også er tilfældet for DKRs diskussionsoplæg, som vi sendte til TU i
forbindelse med midtvejshøringen. Her lægger DKR vægt på, at pligter, som et trossamfund
pålægges ved en anerkendelse, nøje bør være afstemt med de rettigheder, der opnås.
Lovforslaget (§3) nævner specifikt retten til at udøve sin religion uden at være anerkendt som
trossamfund, men dog således at religionsudøvelsen ikke opfordrer til eller foretager noget, der
strider mod loven (jf. Grundlovens §67).
Anerkendelse af trossamfund (§7-12)
Med lovforslaget får vi for første gang en definition af et ’trossamfund’. I lovforslaget er der et
krav på 50 medlemmer for at kunne opnå anerkendelse (§7). Anerkendelsen tildeles på baggrund
af en ansøgning, der ligner den hidtil gældende. Der skal fx redegøres for vedtægter og
medlemstal, og trosgrundlag og ritualer skal beskrives.
L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren
-
DKR konstaterer med glæde, at TU har valgt at gå væk fra den historiske sondring mellem
’godkendte’ og ’anerkendte’ trossamfund, men i stedet fremover alene anvender termen ’anerkendte
trossamfund’. Desuden ser DKR det som en imødekommelse af vores ønske om, at der skal være
lovmæssig klarhed over, hvorledes et trossamfund kan ansøge om anerkendelse og evt. selv kan
tilbagekalde den givne anerkendelse (§11).
Organisationsformer (§8 jf. indledende afsnit 6.3.1 ff)
TU har navnlig drøftet krav om organisationsform som krav for at opnå anerkendelse som
trossamfund. Her er TU ikke kommet med en samlet anbefaling, men er delt i to grupper. Et flertal
anbefaler, at anerkendelsen af et trossamfund skal være betinget af, at trossamfundet ’er
organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling,
herunder ligestilling mellem kønnene’ § stk. . Et mindretal anbefaler, at der
ikke stilles
yderligere betingelser udover dem, der allerede følger Grundlovens §67 samt kravet om mindst 50
medlemmer.
DKR har i sit høringssvar til midtvejsoplægget understreget, at en kommende lovgivning ikke bør
nærme sig forhold, der vedrører trossamfundenes
indre
forhold. En opfyldelse af Grundlovens §69
bør alene handle om de
ydre
forhold
dvs. relationer til staten og det omgivende samfund.
DKR anbefaler
i overensstemmelse med mindretallet i TU, at de religiøse mindretals
frihedsrettigheder i overensstemmelse med den hævdvundne danske frihedstradition bliver
respekteret ved at udvise stor varsomhed i henseende til lovmæssig regulering. Et trossamfunds
indre anliggender og den organisatoriske form kan være tæt forbundne eller ligefrem viklet ind i
hinanden. Forslaget om et demokratisk valgt organ som et trossamfunds øverste myndighed er en
klar overskridelse af grænsen mellem ydre og indre anliggender og vil f.eks. kunne ramme flere af
de kirkesamfund under DKR, der har været i landet i århundreder og som desuden har virket
problemfrit som en del af det danske samfund i øvrigt. Det er således problematisk at følge
flertallets anbefaling om, at den hidtidige godkendelse/anerkendelse bortfalder, såfremt vedtægten
ikke ændres i retning af demokratisk valgte organer. Det vil i praksis være umuligt for f.eks. Den
katolske Kirke i Danmark, hvis styringsform er stærkt forbundet med verdenskirken og Rom.
-
Således anbefaler DKR, at man følger mindretallets anbefaling om at følge Grundlovens §67 med et
krav om mindst 50 medlemmer for at opnå anerkendelse som trossamfund. Dog kan der være hensyn
at tage til trossamfund, der grundet deres kongregationalistiske struktur ikke har et egentlig centralt
register over hele trossamfundet. Her bør enkeltmenigheders medlemsfortegnelser (årbøger) tages
med i sammentællingen af medlemmer.
-
Desuden anbefaler DKR en tydeliggørelse af grænsen mellem indre og ydre anliggender, når det
gælder trossamfund og lovgivning på dette område.
Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund (§13-15)
TU anbefaler,
at anerkendelse af trossamfund fortsat gives af Kirkeministeriet efter indstilling fra
Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund.
-
DKR konstaterer med glæde, at TU anbefaler en lovfæstelse af bestemmelser vedr. udvalgets arbejde
og sammensætning samt en lovfæstelse af, hvorledes trossamfundene kan søge om anerkendelse (jf.
§7 stk. 2).
L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren
Vielsesbemyndigelse (§16-20)
TU anbefaler
i overensstemmelse med den nyligt vedtagne lov nr.
af
december
, at ’der
stilles krav til den pågældende vielsesforretter om at udvise en adfærd, der ikke gør den
pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed, det såkaldte decorumkrav’.
Desuden kræves der for tildeling af vielsesbemyndigelse, at vielsesforretteren gennemfører et
kursus i familieret, frihed og folkestyre.
-
DKR anbefaler
ligesom TU (§17), at der indføres et decorumkrav for alle vielsesforrettere.
Dog bør det tydeligt fremgå, at det er det samme decorumkrav for alle trossamfund
herunder også folkekirkens præster, således at der ikke kan opstå tvivl herom. Et lignende
decorumkrav bør ligeledes gælde for vor vielsesforrettere ved indgåelse af borgerligt
ægteskab.
DKR anbefaler
ligesom TU (§18), at der stilles krav om et obligatorisk kursus for
vielsesforrettere med mulighed for fritagelse, såfremt man allerede har relevante
akademiske eksamener el. lign. inden for de relevante områder. Vi vil foreslå, at sådanne
kurser gennemføres således, at alle vielsesforrettere
folkekirkelige, frikirkelige, andre
trossamfunds og kommunale vielsesforrettere
undervises på samme kurser. Det vil
generelt forhøje integrationen af udenlandske forkyndere samt skabe større mellemkirkelig
og interreligiøs forståelse.
DKR stiller sig undrende over
for TUs forslag om, at vielsesforretteren skal afgive en
erklæring om at ville overholde dansk lovgivning (§19). Ud fra samme lighedsbetragtning
som vores kommentarer for decorumkravet og det obligatoriske kursus ovenfor, anbefaler
DKR at en sådan erklæring må gælde for alle vielsesforrettere - såvel folkekirkelige,
frikirkelige og andre trossamfunds samt ved borgerlig vielse. Det er dog uklart, hvad
formålet med en sådan erklæring er, idet man stadig er forpligtet på at overholde dansk
lovgivning, uanset om man har underskrevet en erklæring eller ej.
-
-
Fradragsret for gaver mv. (§21-24) og Opholdstilladelse for forkyndere mfl. (§25)
DKR bemærker, at TU ikke anbefaler yderligere lovgivning eller ændringer i forhold til allerede
gældende lov.
-
Da den gældende fradragsret er afgørende for mange trossamfund uden for folkekirken,
forudsætter DKR, at Loven om trossamfund uden for folkekirken tages op til revision,
såfremt der ved evt. kommende ændringer i skattelovgivningen sker forringelser på dette
område.
Tilsyn og tilbagekaldelse af anerkendelse (§26-28)
TU har på forskellig måde overvejet øget tilsyn og kontrol med trossamfundene for at skabe mere
åbenhed og gennemsigtighed i forhold til trossamfundenes vedtægter og økonomi.
-
DKR anbefaler
ligesom TU et krav om åbenhed og gennemsigtighed for alle trossamfund.
Det glæder os, at der ikke som ved midtvejsoplægget gives mulighed for at bemyndige
Trossamfundsregisteret til at indhente fortegnelse over trossamfundenes myndige
medlemmer, idet det må være på kant med registerlovgivningen og hævdvundne dansk
praksis både på det religiøse og politiske område. Derimod anbefaler DKR, at der skal være
L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren
1821640_0004.png
åbenhed om vedtægter og økonomi og overholdelse af kravet om et minimum antal
medlemmer af det pågældende trossamfund. Manglende overholdelse af krav samt svig
kan føre til tilbagekaldelse af anerkendelsen. Dog bør der tages hensyn til særlige forhold
omkring medlemsoversigt og økonomi i f.eks. kongregationalistisk opbyggede
trossamfund.
Afskaffelse af adgangen til Ministerialbogføring (jf. indledende afsnit 6.6)
TU anbefaler, at man over en periode på 5 år afskaffer adgangen til ministerialbogføring for andre
trossamfund end folkekirken.
-
DKR foreslår derimod, at alle anerkendte trossamfund, der hidtil har ført ministerialbøger kan
fortsætte hermed i samspil med CPR-registeret (personregistrering.dk). Også her gælder det som
overordnet princip, at der skal være overensstemmelse mellem trossamfundenes rettigheder og
pligter. Et trossamfund kan efter eget ønske og efter aftale med staten afstå fra fortsat at føre
ministerialbøger.
Afslutning
Danske Kirkers Råd er en sammenslutning af 15 kristne kirkesamfund, der hver især har deres
holdninger til dansk religionslovgivning. Ovenstående er Forretningsudvalgets høringssvar til
Betænkning 1564.
Danske Kirkers Råd er i løbende dialog med andre øvrige kirkelige organisationer og foreninger
samt andre religiøse interesseorganisationer. Har Trossamfundsudvalget spørgsmål eller kan vi på
anden måde være behjælpelige, hører vi gerne fra jer.
Biskop Henrik Stubkjær, formand
Mads Christoffersen, generalsekretær