Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213
Offentligt
1891738_0001.png
 
Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 09‐05‐2018 
Enhed: JURA 
Sagsbeh.: DEPPKH 
Sagsnr.: 1709062 
Dok. nr.: 598995 
 
 
 
Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg har den 23. april 2018 stillet følgende spørgs‐
mål 8 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi‐
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet efter 
ønske fra Karen J. Klint (S). 
 
Spørgsmål 8:  
”Ministeren bedes oplyse, hvordan personer, der har opnået dansk statsborgerskab 
med dispensation for danskkundskaber, fordi deres personlige forhold er sådan, at de 
ikke vil kunne gennemføre en relevant sprogindlæring, bliver fritaget for egenbetalin‐
gen i henhold til det fremsatte forslag L 213 om egenbetaling for tolkebistand efter 
sundhedsloven. ” 
 
Svar: 
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der bl.a. blive fastsat regler 
om, at udgangspunktet om betaling af gebyr kan fraviges i forhold til personer, der 
som følge af alder og/eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til 
at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber. 
  
Det afgørende for, om en patient vil være omfattet af undtagelsen fra udgangspunk‐
tet om betaling af gebyr for tolkebistand, vil være, at patienten som følge af sin funk‐
tionsnedsættelse konkret vurderes midlertidigt eller varigt at have mistet evnen til at 
tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber. 
 
Det bemærkes desuden, at kravet om opkrævning af gebyr for tolkebistand efter for‐
slaget kun angår personer, som har været bosat i Danmark i mere end 3 år. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
Ellen Trane Nørby      /      Patrick Kofod Holm