Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 599313
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål 24 (L 213
–
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi-
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 24:
”Ministeren
bedes kommentere høringssvar fra Aarhus Universitet, hvoraf det frem-
går, at det menes at være diskrimination af danske statsborgere, som har behov for
tolkning på andre sprog end grønlandsk, færøsk og tysk.”
Svar:
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der vil blive fastsat regler om, at
der ikke skal opkræves gebyr for tolkebistand til personer fra Det Tyske Mindretal i
Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til at kunne anvende det tyske
sprog, samt at der ikke opkræves gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske
og færøske sprog.
I medfør af grundlovens § 70 er det forbudt at diskriminere på grundlag af bl.a. af-
stamning. Danmark er desuden internationalt forpligtet til ikke at diskriminere, jf.
bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 om forbud
mod diskrimination.
Forbuddet mod diskrimination er imidlertid ikke til hinder for, at der kan indføres reg-
ler om forskelsbehandling, hvis dette sker af saglige og objektive grunde. Særlige rela-
tioner til eksempelvis et nationalt mindretal kan betragtes som en saglig grund til at
indføre regler om forskelsbehandling til fordel for disse. Det anerkendes således i
menneskeretlig henseende, at internationale forpligtelser, der beskytter særlige be-
folkningsgrupper, og særlige folkeretlige relationer kan begrunde forskelsbehandling,
der ellers som udgangspunkt vil være i strid med forbuddet mod diskrimination.
Danmark ratificerede den 8. september 2000 den europæiske pagt om regionale
sprog eller mindretalssprog (sprogpagten), som herefter trådte i kraft for Danmark
den 1. januar 2001. Formålet med sprogpagten er at beskytte og fremme regionale
sprog og mindretalssprog i de forskellige lande og regioner i Europa som et vigtigt bi-
drag til Europas kulturværdier og -traditioner. Ved ratificeringen af pagten har Dan-
mark dermed forpligtet sig til at sikre sådanne sprog visse mindstegarantier. Pagten
åbner også mulighed for, at deltagerne kan forpligte sig til at give regionale sprog og
mindretalssprog en særlig beskyttelse. Det er den enkelte stat, der selv beslutter,
hvilke mindretal, der skal have denne særlige status som beskyttede nationale min-
dretal.