Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213
Offentligt
1891689_0001.png
 
Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 20‐02‐2018 
Enhed: JURPSYK 
Sagsbeh.: DEPPKH 
Sagsnr.: 1801046 
Dok. nr.: 531310 
 
 
 
Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg har den 23. januar 2018 stillet følgende 
spørgsmål nr. 461 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs‐
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL). 
 
Spørgsmål nr. 461:  
”Det fremgår af svar på SUU alm. del spørgsmål 340, at det er ”den enkelte læge, der 
er ansvarlig for behandlingen, som skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sprog‐
lige kvalifikationer”. Ministeren bedes redegøre nærmere for en læges forudsætnin‐
ger og muligheder for i en behandlingssituation at vurdere en tolks kvalifikationer på 
det fremmedsprog, som tales af patienten, hvis lægen ikke selv har kendskab til dette 
fremmedsprog.” 
 
Svar: 
Formålet med aftalen om indførelse af gebyr for offentlig betalt tolkebistand for per‐
soner, der har haft bopæl i landet i mere end 3 år, er ikke at fjerne retten til tolkebi‐
stand, men at sætte en grænse for, hvor længe en person med bopæl i Danmark kan 
modtage tolkebistand i forbindelse med behandling ved praktiserende læger og speci‐
allæger og på sygehuse for det offentliges regning. 
 
For regeringen er det afgørende, at incitamentet til at lære dansk øges for udlændinge, 
der er bosat i Danmark. Formålet hermed er at styrke de herboende udlændinges in‐
tegration i det danske samfund til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.  
 
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne for tolkebistand i sundhedsvæsenet, så 
vidt Sundheds‐ og Ældreministeriet er orienteret, varierer i de forskellige EU‐lande. 
Der forekommer således en vis egenbetaling for tolkebistand i nogle af de lande, som 
vi i Danmark normalt sammenligner os med. 
 
Reglerne om, at det er den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal 
sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse 
af det danske sprog, skal ses i sammenhæng med sundhedslovens regler om, at ingen 
behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Der‐
med vil det ikke være overladt til patienten at beslutte, om den pågældende – even‐
tuelt mod betaling – ønsker tolkebistand. En patient vil dermed ikke kunne fravælge 
tolkebistand af økonomiske årsager, og eventuel opkrævning af gebyr vil efterføl‐
gende blive foretaget af regionen. 
 
Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgø‐
rende information om helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder 
om risiko for komplikationer og bivirkninger. Fyldestgørende information kan kun gi‐
ves, hvis patient og sundhedsperson kan forstå hinanden, og da det er sundhedsper‐
sonens ansvar at indhente det informerede samtykke, er det ligeledes sundhedsper‐
sonens ansvar, at patient og sundhedsperson forstår hinanden tilstrækkeligt. Dermed 
L 213 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om indhentelse af en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende risikoen for patientsikkerheden, til sundhedsministeren
 
er det også sundhedspersonens ansvar at sikre, at en eventuel tolk har de nødven‐
dige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog. 
 
I forbindelse med vurderingen af tolkens sproglige kvalifikationer vil en læge bl.a. 
kunne lægge vægt på, om patienten og tolken viser tegn på, at de forstår hinanden. 
Derudover vil lægen ved en kort samtale med tolken på dansk have mulighed for at 
vurdere, om tolken behersker det danske sprog. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Ellen Trane Nørby      /      Patrick Kofod Holm 
 
Side 2