Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. L 241 1 (Alm. del) af 30.
august 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen af regerin-
gens forslag i finanslov for 2019 samt regeringens plan om, at registreringsafgiften
på elbiler til nytår stiger fra 20 pct. af satsen for benzin- og dieselbiler til 40 pct.?
Svar
Der er stillet tre spørgsmål, der omhandler påvirkningen på drivhusgasudlednin-
gerne af regeringens forslag til finanslov for 2019 (L 241 1, 2 og 6). Der er på den
baggrund udarbejdet et samlet svar for de tre spørgsmål, da der vurderes at være
et betydeligt overlap herimellem. Herudover er der også spurgt til regeringens plan
om ændring i registreringsafgiften i spørgsmål nr. L241 1, hvilket ligeledes be-
handles i nedenstående svar.
Regeringens finanslovsforslag for 2019
Der er spurgt til en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og -forøgende
tiltag i regeringens finanslovsforslag for 2019. Det bemærkes indledningsvist, at
der med regeringens finanslovsforslag for 2019 fremlægges et forslag for alle sta-
tens udgifter. Det har betydning for aktiviteten i samfundet, hvilket kan have en
afledt betydning for drivhusgasudledningerne. Det vurderes ikke muligt at udar-
bejde en opgørelse for sådanne afledte effekter på drivhusgasudledningen.
På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over nye konkrete tiltag
på finanslovsforslaget for 2019, der vurderes at kunne have mere direkte betyd-
ning for drivhusgasudledningerne. Disse tiltag omfatter:
-
Reserve til grønne initiativer: Der afsættes en reserve til grønne initiativer
på 250 mio. kr. årligt fra 2019-2022. Reserven ventes bl.a. udmøntet i for-
bindelse med regeringens kommende klimaudspil, hvilket vil reducere
drivhusgasudledningerne.
Lempelse af elvarmeafgift for sommerhuse: En lempelse af elvarmeafgif-
ten skønnes at fremme brugen af fx el-drevne varmepumper, hvilket vil
reducere drivhusgasudledningerne.
-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk