Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt
1948968_0001.png
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. oktober 2018
2018-4699
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 11. september stillet mig følgende spørgsmål ved-
rørende L241
Forslag til finanslov for finansåret 2019, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 42:
Sker der en reduktion i midler der er afsat til vedligeholdelse af jernbanerne i
FFL19 og hvor stor er den eventuelle reduktion?
Svar:
Jf. besvarelsen af spørgsmål 36 er der ikke tale om en reduktion i 2019
sammenlignet med bevillingen i 2018 på finansloven for 2018. Sammenlignes
der med den forudsatte bevilling i 2019 og 2020 på finansloven for 2018 er
bevillingen til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet reduceret med
241,0 mio. kr. i 2019 og 97,4 mio. kr. i 2020.
Bevillingen på § 28.63.05
Banedanmark
fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet
udgør herefter 2.724,9 mio. kr. i 2019 og 2.465,2 mio. kr. i
2020.
Bevillingsreduktionen på FFL19 er foretaget, da der i 2019 og 2020 ikke
frigøres tilstrækkelige midler fra den centrale anlægsreserve til at finansiere de
ekstra midler, der blev afsat på finansloven for 2014 i perioden 2015-2020 til
fornyelse og vedligehold af jernbanen. Dette har hele tiden været den
forudsatte mekanisme bag bevillingsløftet til fornyelse og vedligehold af
jernbanenettet på finansloven for 2014.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen