Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1831979_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. december 2017
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
582284
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 3 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til
lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-
skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-
loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-
delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. november
2017.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20. november 2017 fra Finans og Leasing, til justitsministeren
Spørgsmål 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. november
2017 fra Finans og Leasing, jf. L 68/L 69 -
bilag 5.”
Svar:
Finans og Leasing anmoder i henvendelsen af 20. november 2017 om
justitsministerens svar på, hvad der er baggrunden for at fastholde tilladel-
sesordningen for så vidt angår advarselsregistre.
Efter persondatalovens § 50, stk. 1, skal Datatilsynets tilladelse forinden
iværksættelse af en behandling indhentes, når behandlingen af oplysnin-
gerne sker med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med
eller ansættelsesforhold til en registreret.
Det afgørende for, om der er tale om et advarselsregister, er, at registret er
oprettet med henblik på videregivelse. At der jævnligt sker videregivelse af
oplysninger fra et register, der primært er oprettet med et andet formål, med-
fører ikke, at registret bliver omfattet af bestemmelsen.
Omfattet af bestemmelsen vil derimod f.eks. typisk være et register, der er
oprettet af en forening eller en brancheorganisation med henblik på at vide-
regive oplysninger til foreningens eller brancheorganisations medlemmer
om medlemmernes forretningsforbindelse og disses betalingsevne. Sådanne
advarselsregistre kan eksempelvis være Teleindustriens advarselsregister
over personer og/eller virksomheder, som kun kan tegne abonnement efter
en særlig vurdering, eller et advarselsregister over lejere, der har misligholdt
deres lejemål eller lejeaftale.
Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke krav om, at der skal indhen-
tes en tilladelse fra tilsynsmyndighederne inden iværksættelsen af visse ty-
per af behandlinger, herunder i forbindelse med advarselsregistre.
Efter forordningens artikel 36, stk. 5, kan medlemsstaterne dog fastsætte
nærmere regler om, at den dataansvarlige i forbindelse med visse behand-
lingsaktiviteter altid skal høre og opnå forudgående tilladelse fra tilsyns-
myndigheden under udførelsen af en opgave i samfundets interesse.
2
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20. november 2017 fra Finans og Leasing, til justitsministeren
Efter Justitsministeriets vurdering er det påkrævet at fastsætte nærmere reg-
ler om registre, der oprettes med henblik på at advare andre imod forret-
ningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret.
Det er af meget væsentlig betydning for såvel enkeltpersoner som virksom-
heder, at registrering i advarselsregistre sker på en saglig og lovlig måde.
Ulovlige behandlinger på dette område vil kunne medføre alvorlige skade-
virkninger for de involverede parter, og det er meget indgribende at blive
hængt ud i et advarselsregister.
Et advarselsregister vil eksempel kunne være et register, hvor en privat virk-
somhed på baggrund af en subjektiv vurdering offentliggør, at en person har
forsøgt at svindle over for virksomheden. I sådanne situationer kan det se-
nere vise sig, at det ikke er den rette person eller endda en uskyldig person,
der bliver hængt ud.
Justitsministeriet vurderer, at en tilladelsesordning, kombineret med Data-
tilsynets mulighed for at stille vilkår, vil være egnet til at tilvejebringe et
klart og utvetydigt grundlag, på hvilket virksomheder mv. kan foretage de-
res behandling.
Hertil kommer, at Datatilsynet vil have mulighed for at lade en tilladelse
bortfalde, hvis en virksomhed mv. tilsidesætter vilkårene eller går ud over
det, som den har oplyst i anmeldelsen.
Efter Justitsministeriets vurdering bør det således overlades til Datatilsynet
i hvert enkelt tilfælde at afgøre, om oprettelsen af advarselsregistre tjener
anerkendelsesværdige interesser og i bekræftende fald at give individuelle
vilkår med hensyn til registrets brug.
I Datatilsynets bedømmelse af, om en ansøgning bør imødekommes, må
navnlig indgå en vurdering af registrets formål i forhold til den risiko for
krænkelser af privatlivets fred, som oprettelse og brugen af registret kan
medføre. Der kan eksempelvis fastsættes særlige sikkerhedsforanstaltninger
og stilles sådanne andre vilkår, som i hvert enkelt tilfælde skønnes nødven-
dige. Det vil f.eks. kunne være, at registret skal slettes efter en vis tid, eller
at bestemte oplysninger skal slettes efter en vis periode.
Det bemærkes endelig, at der uden for området for advarselsregistre i kon-
krete enkelttilfælde vil kunne videregives eksempelvis oplysninger om svin-
3
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20. november 2017 fra Finans og Leasing, til justitsministeren
delforsøg fra låneansøgere fra en virksomhed til en anden, hvis der er hjem-
mel til denne videregivelse i f.eks. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, af
hensyn til en legitim interesse, og hvis de øvrige behandlingsbetingelser er
opfyldt.
Derudover er der i lovforslaget indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvor-
efter justitsministeren kan undtage behandlinger i advarselsregistre fra tilla-
delseskravet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at Datatilsy-
nets tilladelse ikke skal indhentes til bestemte former for advarselsregistre,
eksempelvis registre over lejere, der har misligholdt deres lejemål.
Justitsministeriet finder sammenfattende, at lovforslagets tilladelsesord-
ning, for så vidt angår advarselsregistre, har den rette balance mellem hen-
synet til beskyttelsen af fysiske personer og hensynet til fri udveksling af
personoplysninger.
4