L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm., om det kan skade selve formålet med myndighedernes datadeling, hvis de registrerede skal underrettes om, at deres personoplysninger nu anvendes til et andet formål end det oprindelige, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt

Spørgsmål 20 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine

Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:

”Har ministeren kendskab til betegnelsen ”lovtidendeillusio-

nen” –

illusionen om, at andre end få jurister holder sig opdateret

i statens tidsskrift om love og bekendtgørelser, og giver det mi-

nisteren anledning til genovervejelser, når professor i personda-

taret ved Københavns Universitet, Peter Blume, udtaler

at ”Det

er jo helt kafkask. Alle love og regler er offentligt tilgængelige,

ja, men der er jo ingen borgere, der vil sidde og kigge efter det

her i Lovtidende”, jf. artiklen ”Justitsministeriet: Borgerne kan

bare læse Lovtidende” fra Politiken

den 7. december 2017, i for-

hold til at ministeren skriver i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at ”Den registrerede –

der allerede én gang er ble-

vet oplyst om den oprindelige behandling af personoplysninger

–

har mulighed for i Lovtidende nærmere at orientere sig om, at

en viderebehandling af oplysninger

kan finde sted”?”

Svar:

Lovforslaget til databeskyttelseslovens § 23 lægger alene op til at begrænse

oplysningspligten for den dataansvarlige (myndigheden), der allerede én

gang har opfyldt sin oplysningspligt over for den registrerede efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, eller artikel 14, stk. 1 og 2.

Den registrerede er dermed i denne situation blevet orienteret af den data-

ansvarlige om de oplysninger, som fremgår af artikel 13, stk. 1 og 2, eller

artikel 14, stk. 1 og 2. Det betyder, at undtagelsen i § 23 alene går ud på, at

den dataansvarlige, som på baggrund af en bekendtgørelse udstedt efter lov-

forslagets § 5, stk. 3, nu ønsker at benytte lovligt indsamlede oplysninger til

et nyt formål, ikke skal give underretning til den registrerede om dette nye

formål.

Hvis den pågældende dataansvarlige videregiver oplysninger med hjemmel

i en bekendtgørelse udstedt efter lovforslagets § 5, stk. 3, til en anden data-

ansvarlig (en anden myndighed), skal sidstnævnte dataansvarlig selv sikre

sig, at vedkommende dataansvarlig lever op til oplysningspligten.

Det vil altså sige, at den myndighed, der modtager oplysningerne fra den

afgivende myndighed, selvstændigt skal sikre sig, at der sker underretning

af den registrerede.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne snævre undtagelse fra oplys-

ningspligten er forsvarlig.

Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det set fra den dataansvarliges

side kan opleves som administrativt byrdefuldt at skulle foretage en ny un-

derretning af den registrerede. Samtidig synes det tvivlsomt, om en fornyet

underretning i denne situation reelt vil skabe større retssikkerhed for den

registrerede. Justitsministeriet har herved også lagt vægt på, at en bekendt-

gørelse efter § 5, stk. 3, skal indeholde en række garantier f.eks. garantier

for at undgå misbrug eller ulovlig adgang.

Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har nærmere kendskab til, hvor

mange borgerere der løbende følger med i Lovtidende.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 4 til L 68 og L 69, særligt pkt.

8, hvor Justitsministeriet nærmere har gennemgået ministeriets overvejelser

bag bestemmelserne i lovforslagets § 23.