Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1881576_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. april 2018
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
703501
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til lov om
ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-
lysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre
love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt
tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som Folketingets Retsud-
valg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til justitsministeren den
4. april 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om uddybning af svaret på spm. 78, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 79 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine
Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 78, hvor mi-
nisteren oplyser at ”Lovforslagets §
22 og databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 13, stk. 4, samt artikel 14, stk. 5, indeholder
en række undtagelser til den dataansvarliges oplysningspligt”,
og idet det fremgår af lovforslagets § 22, stk. 2, pkt. 5, at undta-
gelse kan gøres af hensyn til ”andre
vigtige målsætninger i for-
bindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats ge-
nerelle samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlems-
stats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herun-
der valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og so-
cial sikkerhed”, opliste mindst ét eksempel for hver af de fem
nævnte årsager (valuta, budget- og skatteanliggender, folke-
sundhed og social sikkerhed), der illustrerer, hvornår der for-
ventes at kunne gøres undtagelse gennem denne bestemmelse,
idet samtlige eksempler skal illustrere en situation, hvor mini-
steren vurderer eller forventer at ville vurdere, at bestemmelsen
kun lige akkurat rammer grænsen og opfylder bestemmelsens
krav og derfor kan eller formentlig kan benyttes?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 78 til L 68 og L 69.
Lovforslagets § 22, stk. 2, nr. 5, svarer i vidt omfang til den tilsvarende mu-
lighed for at undtage fra oplysningspligten og indsigtsretten i persondatalo-
vens § 30, stk. 2, nr. 5, der bygger på undtagelsesmuligheden i databeskyt-
telsesdirektivets artikel 13, stk. 1, litra e.
På tilsvarende vis bygger lovforslagets § 22, stk. 2, nr. 5, på undtagelsesmu-
ligheden i artikel 23, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.
Justitsministeriet kan oplyse, at vurderingen af, hvornår der kan gøres und-
tagelse fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13-15
om oplysningspligt og indsigtsret sker efter en konkret vurdering, og at ram-
merne herfor nærmere må udfyldes i praksis. Der henvises til afsnit 2.4.3.1
i de almindelige bemærkninger til L 68.
2