L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. marts 2018

Databeskyttelseskontoret

Nanna Due Binø

2018-7910-0023

698764

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B-E fra Folketingets

Retsudvalg den 5. april 2018

Samrådsspørgsmål B:

”Hvilke indtryk har eksperthøringen givet ministeren, og hvilke ændrin-

ger vil ministeren foretage i lovforslaget i lyset af de kritikpunkter, der

blev fremført af oplægsholderne til eksperthøringen?”

Samrådsspørgsmål C:

”Er ministeren enig i, at mulighederne for bemyndigelse på bekendtgø-

relsesniveau, som lovforslagets § 5, stk. 3, skaber, er omfattende, og at §

5, stk. 3, vil have afgørende betydning for myndighedernes muligheder

for fremtidig brug af persondata?”

Samrådsspørgsmål D:

”Hvorfor ønsker ministeren at undgå den demokratiske kontrol af og den

dertil hørende offentlige debat om myndighedernes brug af persondata,

jf. § 5 stk. 3, og er ministeren enig i, at der ikke er noget til hinder for at

regler om offentlige myndigheders viderebehandling af personoplysnin-

ger til andre formål end det oprindelige skal fastsættes ved lov?”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål E:

”Har ministeren nogen form for bekymring for de mulige konsekvenser

af myndighedernes indsamling, videreanvendelse, samkøring, sammen-

stilling og generelle brug af data i fremtiden som følge af lovforslagets §

5, stk. 3?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT), Zenia

Stampe (RV), Eva Flyvholm (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Jeg vil gerne igen i dag understrege, at regeringen priori-

terer databeskyttelse højt og arbejder for at styrke beskyt-

telsen af danskernes personoplysninger. Dette er databe-

skyttelsesforordningen og forslaget til databeskyttelses-

loven et udtryk for.

Det er et hovedformål med disse nye regler at beskytte

borgernes personoplysninger. Jeg er overbevist om, at de

kommende regler – bl.a. dém om de høje bøder – vil

sikre, at man både i det offentlige og i det private vil

passe bedre på vores alle sammens oplysninger.

De grundlæggende rammer og garantier på databe-

skyttelsesområdet er allerede lagt med EU-forordningen.

Formålet med lovforslaget er alene at supplere reglerne i

forordningen, og forslaget sikrer, at vi på langt de fleste

områder viderefører den gældende retstilstand.

I lovforslaget til databeskyttelsesloven

har

vi truffet en

række valg, blandt andet i lovforslagets § 5, stk. 3, som

vi skal tale om i dag.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke for

den debat, som vi har haft i forbindelse med lovforslaget.

Samtidig vil jeg også takke retsudvalget for at afholde

eksperthøringen i Folketinget den 1. marts.

Derfor ser jeg også frem til, at vi igen i dag kan drøfte

lovforslaget.

I samrådsspørgsmål B spørges der til, hvilke ændrin-

ger jeg vil foretage i lovforslaget i lyset af eksperthørin-

gen.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at borgernes

datasikkerhed er vigtig for mig.

Derfor har jeg også lyttet til de bekymringer, der tidligere

har været rejst i forbindelse med behandlingen af lovfor-

slaget.

Jeg har af den grund den 9. februar fremsat et ændrings-

forslag til lovforslagets § 23, der betyder, at myndighe-

derne på ny skal underrette borgeren, hvis der sker sam-

menstilling eller samkøring af borgerens oplysninger i

kontroløjemed f.eks. for at kontrollere socialt bedrageri.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

På den baggrund synes jeg, at vi med lovforslaget har

fundet den rette balance.

Jeg vil komme nærmere ind på dette, når jeg svarer på je-

res andre spørgsmål.

I samrådsspørgsmål C spørges der til, om lovforslagets

§ 5, stk. 3, vil have afgørende betydning for myndighe-

dernes muligheder for fremtidig brug af personoplysnin-

ger.

Reglerne for offentlige myndigheders mulighed for at

kunne behandle, herunder viderebehandle personoplys-

ninger er

først og fremmest

fastsat i databeskyttelsesfor-

ordningen.

I forordningen fastlægges altså spillereglerne for, hvor-

når offentlige myndigheder og private virksomheder kan

behandle personoplysninger.

Det følger af forordningen, at personoplysninger skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og

ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig

med disse formål.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Man må således ikke uden videre anvende personoplys-

ninger til andre formål, end de oprindeligt var tiltænkt.

F.eks. vil den enkelte kommune

konkret

i hver enkelt

situation skulle vurdere, om der kan ske videreanven-

delse af personoplysninger.

Det vil således være op til den enkelte sagsbehandler på

baggrund af forordningens ”test”, som også blev omtalt

til eksperthøringen, i hver

enkelt situation

at vurdere, om

videreanvendelsen er forenelig med det oprindelige for-

mål.

Efter denne test skal alle relevante omstændigheder vur-

deres. Den enkelte sagsbehandler skal derfor lægge vægt

på en lang række faktorer, herunder bl.a. forholdet mel-

lem det oprindelige formål og genbehandlingsformålet

samt sammenhængen, hvori personoplysningerne er ble-

vet indsamlet osv.

Jeg synes, vi må stille os selv det spørgsmål, om det er

det f.eks. en socialrådgiver skal bruge sin tid på.

Som også nævnt under samrådet den 23. januar i for-

bindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål A, med-

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

fører den konkrete vurdering af, om to formål er ”forene-

lige” erfaringsmæssigt også tvivl hos myndighederne og

forskellig praksis i f.eks. kommunerne for, om en vide-

rebehandling må ske i en konkret situation på et bestemt

lovområde.

En kommune kan vurdere, at en viderebehandling er for-

enelig, mens en anden kommune i præcis samme situa-

tion kan nå frem til, at der er tale om uforenelige formål.

Med lovforslagets § 5, stk. 3, lægges der derfor op til –

inden for de databeskyttelsesretlige rammer – at tydelig-

gøre den adgang til videreanvendelse og genbrug af op-

lysninger, som følger af databeskyttelsesforordningen.

Dette vil bidrage til at skabe mere åbenhed for borgerne,

når de på forhånd vil kunne orientere sig i, om en given

viderebehandling kan ske til et andet formål end det op-

rindelige, ligesom det set fra myndighedens side vil

skabe et sikkert retligt grundlag for viderebehandling.

En anvendelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 5, stk.

3, kan således gøre op med denne tvivl ved præcist at

fastlægge, i hvilke tilfælde der lovligt kan ske viderebe-

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

handling i en kommune, og i hvilke tilfælde der ikke kan.

Og når jeg taler med kommunerne hører jeg, at man

tvivl, når man skal vurdere, om ét formål er foreneligt

med et andet formål. Kommunerne ønsker klarhed.

Og det er altså en meget vanskelig juridisk vurdering,

som man ude i kommunerne skal tage stilling til, og det

skaber tvivl.

En udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i disse til-

fælde vil bidrage til at skabe klarhed omkring viderean-

vendelsen af personoplysninger og rydde denne tvivl af

bordet.

Ikke mindst i grænsetilfældene eller i de tilfælde, hvor

myndigheder anlægger en forskellig fortolkning af, om

ét formål er foreneligt med et andet formål, vil en be-

kendtgørelse være til stor gavn for borgerne og myndig-

hederne, da der vil blive skabt et mere sikkert og gen-

nemsigtigt grundlag for videreanvendelsen.

Med disse bekendtgørelser gør vi derfor op med den

uklarhed og forskelligartet praksis, som der er i dag.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Som jeg også tilkendegav på samrådet i januar er der

efter gældende praksis forholdsvis vide rammer for of-

fentlige myndigheder til at viderebehandle personoplys-

ninger til andre formål. Det fremgik jo bl.a. af sagen om

udlevering af oplysninger om evakuerede personer fra

Libanon.

Det er lige præcis et eksempel, hvor det vil være oplagt,

at en bekendtgørelse skal regulere, om der kan ske vide-

rebehandling eller ej. Dermed kan man få rykket de til-

fælde, hvor der er tvivl, væk fra den enkelte dataansvar-

lige og over i en ramme med de garantier, som en be-

kendtgørelse efter § 5, stk. 3, skal leve op til.

Samtidig vil vi også være sikre på, at Datatilsynet bliver

hørt.

Hvis man som myndighed på baggrund af ”ikke-ufore-

nelighedstesten” i § 5, stk. 2, vurderer, at der kan ske vi-

derebehandling, behøver man ikke at høre Datatilsynet.

Der er altså ikke tale om, at regeringen vil indføre et

overvågningssamfund, som der har været tegnet et bil-

lede af.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er derimod

– som jeg tidligere har understreget – at bidrage til åben-

hed og klarhed omkring videreanvendelsen af personop-

lysninger.

Derudover skal videreanvendelse på baggrund af en

ministergodkendt bekendtgørelse leve op til en lang

række garantier.

Hvis man udnytter bemyndigelsen i lovforslagets § 5,

stk. 3, skal man leve op til forordningens artikel 23. En-

hver bekendtgørelse

skal

således være i fuld overens-

stemmelse med EU-reglerne. Det betyder, at man i be-

kendtgørelsen specifikt skal regulere, hvilke formål der

må

ske videreanvendelse til, og hvilke formål der

ikke

kan ske videreanvendelse til.

Der skal også i bekendtgørelsen fastsættes garantier, der

beskytter borgerne, såsom bestemmelser om, hvor lang

tid personoplysningerne må opbevares, ligesom der skal

fastsættes regler, som sikrer, at oplysninger ikke kan mis-

bruges eller tilgås ulovligt.

Derudover skal Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyn-

dighed på forhånd udtale sig om hver enkelt bekendtgø-

relse. Datatilsynet vil udtale sig om, hvorvidt bekendtgø-

relsen er i strid med EU-reglerne eller i øvrigt giver an-

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

ledning til betænkeligheder, herunder i relation til be-

skyttelsen af borgerens privatliv.

Endelig vil en bekendtgørelse efter lovforslagets § 5, stk.

3, også blive sendt i offentlig høring, hvor de relevante

myndigheder, organisationer og virksomheder får mulig-

hed for at komme med deres synspunkter til bekendtgø-

relsen.

Og så må jeg også lige minde om, at bemyndigelsen kun

gælder offentlige myndigheders behandling af personop-

lysninger. Og i det offentlige gælder i forvejen en række

garantier, bl.a. i forvaltningsloven, som også sikrer, at

borgernes retssikkerhed respekteres. Disse garantier be-

røres på ingen måde af dette lovforslag.

Folk skal således også i fremtiden partshøres, inden der

træffes en afgørelse – f.eks. en afgørelse om, at de mister

retten til en ydelse, det har vist sig, at de ikke var beretti-

get til.

10.

Jeg vil derudover henvise til, at vi i lovforslaget i øv-

rigt har sat nogle hegnspæle op for bekendtgørelserne ef-

ter § 5, stk. 3.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Det betyder, at der f.eks. ikke kan udstedes en bekendt-

gørelse, der strider mod en særlig lovbestemt tavsheds-

pligt, som vi har vedtaget her i Folketinget. F.eks. sund-

hedslovens § 40 om sundhedspersoners tavshedspligt og

folkeskolelovens § 55 b om tavshedspligt omkring testre-

sultater.

Vi kan således ikke i en bekendtgørelse ændre på f.eks.

vores praktiserende lægers tavshedspligt. Det ville kræve

en lovændring.

11.

I samrådsspørgsmål D spørger I til, hvorfor regler om

viderebehandling af personoplysninger skal fastsættes

ved bekendtgørelse i stedet for ved lov.

Som jeg tidligere har oplyst, vil det i en bekendtgørelse

efter lovforslagets § 5, stk. 3, eksempelvis være relevant

specifikt

at regulere, hvilke formål der kan ske viderean-

vendelse til, og hvilke formål der ikke kan ske viderean-

vendelse til.

Det vil også være relevant at fastsætte bestemmelser om,

hvor lang tid personoplysningerne må opbevares, lige-

som der skal fastsættes regler, som sikrer, at viderean-

vendte oplysninger ikke kan misbruges.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Regler fastsat efter lovforslagets § 5, stk. 3, må derfor

forventes at blive ret detaljerede og af teknisk præget ka-

rakter.

På den baggrund er det nærliggende og

hensigtsmæssigt,

at sådanne regler fastsættes i bekendtgørelsesform.

Det er jo heller ikke ualmindeligt, at vi i lovforslag har

bestemmelser, der giver mulighed for at fastsætte regler

i bekendtgørelsesform.

Derudover skal bekendtgørelserne, som jeg har forklaret,

leve op til en lang række garantier, herunder også de ga-

rantier der følger af reglerne i forvaltningsloven.

Jeg vil også gerne understrege, at de grundlæggende

rammer og garantier ved offentlige myndigheders vide-

rebehandling af personoplysninger allerede er lagt i da-

tabeskyttelsesforordningen.

Forordningen lægger ikke op til, at der skal vedtages

yderligere lovgivning i disse tilfælde, da viderebehand-

ling vil kunne ske direkte på baggrund af ”testen” i for-

ordningen.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

EU-lovgiver har således efter grundige drøftelser med

bl.a. Europa-Parlamentet med forordningen taget stilling

til rammerne for viderebehandling af personoplysninger.

Og lovforslagets § 5, stk. 3, vil i dette lys blot fungere

som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der sikrer, at vi-

derebehandling ikke sker vilkårligt.

12.

I samrådsspørgsmål E spørger I til, om jeg er bekym-

ret for lovforslagets § 5, stk. 3.

Jeg er med på, at lovforslagets § 5, stk. 3, har fået noget

opmærksomhed, og at der er en vis skepsis om bestem-

melsen. Det er en vigtig debat.

Men grundlæggende synes jeg, at vi med denne bestem-

melse er med til at rydde tvivl og vilkårlighed af vejen.

Som vi har tilkendegivet allerede i lovforslaget, vil Ju-

stitsministeriet da også løbende overvåge brugen af be-

myndigelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, forstået på den

måde, at ministeriet vil føre en liste over bekendtgørelser

udstedt i medfør af bestemmelsen.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Derudover gav jeg i samrådet den 23. januar tilsagn om,

at vi i Justitsministeriet et par år efter, at den nye databe-

skyttelseslov er trådt i kraft, sender en

evaluering

til Fol-

ketinget om, hvordan bemyndigelsen i § 5, stk. 3, er ble-

vet brugt og har fungeret i praksis.

Med evalueringen får vi mulighed for tegne os et billede

af bestemmelsen efter, at den har fungeret ude i virkelig-

heden et stykke tid.

[Afslutning]

13.

Som afrunding vil jeg gentage, at jeg synes, at vi i

lovforslaget, har fundet den rette balance, der bl.a. sikrer,

at borgernes rettigheder tilgodeses. Vi ønsker at skabe

klare rammer for, at myndighederne har alle relevante

oplysninger til rådighed for at kunne træffe rigtige afgø-

relser og iværksætte rigtige tiltag. Og det sker vel at

mærke inden for databeskyttelsesforordningens rammer.

Men der er ikke tvivl om, at vi kommer til at arbejde med

dette område fremadrettet også. Det er da også grunden

til, at vi – som jeg nævnte – løbende vil overvåge brugen

af bemyndigelsesbestemmelsen og i øvrigt sende en eva-

luering herom til Folketinget.

L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren

Tak for ordet.