Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3574 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1808348_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2017-13112
Den 26. oktober 2017
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 13. november 2017
SAMLENOTAT
1. EU-Afrika relationer......................................................................................................................2
1
Rådsmøde nr. 3574 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-17
1808348_0002.png
1. EU-Afrika relationer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2017 forventes der under dagsordenspunktet EU-Afrika
relationer at være en forberedende drøftelse af det kommende EU-AU-topmøde i Elfenbenskysten den 29.-30.
november 2017. Drøftelsen forventes at være koncentreret om centrale temaer for topmødet, herunder aktuelle
udfordringer i forhold til fred og sikkerhed, god regeringsførelse, irregulær migration og mobilitet, vækst og
beskæftigelse samt klima.
2. Baggrund
Rådet (udenrigsanliggender) den 13. november 2017 forventes at have en forbedrende drøftelse
af det kommende EU-AU-topmøde, som afholdes i Elfenbenskysten den 29.-30. november
2017. Topmødet afholdes hvert 3. år og markerer i år en styrkelse og fornyelse af det strategiske
partnerskab mellem EU og Afrika (den Afrikanske Union). EU-Afrika forholdet er uddybet og
styrket siden det første topmøde blev afholdt i Kairo i 2000, og især vedtagelsen af en fælles EU-
Afrika strategi på topmødet i 2007 var med til at bringe forholdet til et nyt, strategisk niveau.
Efterfølgende topmøder i 2010 og 2014 har bekræftet det strategiske partnerskab.
Topmødet vil fokusere på en række aktuelle udfordringer i forhold til fred og sikkerhed, god
regeringsførelse, irregulær migration og mobilitet, vækst og beskæftigelse samt klima. Topmødets
overordnede tema vil være
”Investing in Youth”.
Danmark har tidligt i forberedelsen af
topmødet engageret sig aktivt i forhold til denne dagsorden, med særligt fokus på styrket politisk
og økonomisk inklusion af Afrikas unge. Fra dansk side lægges der stor vægt på inddragelsen af
afrikanske og europæiske unge op til, under og efter topmødet.
Drøftelserne i Rådet forventes at tage udgangspunkt i den fælles meddelelse til
Europaparlamentet og Rådet om en styrkelse af EU-Afrika partnerskabet og rådskonklusionerne
fra rådsmødet (udenrigsanliggender) den 15 maj 2017. Ved EU-AU-topmødet forventes vedtaget
en fælles politisk erklæring, samt en række ”flagships”, som skal markere konkrete
resultater fra
både europæisk og afrikansk side.
3. Formål og indhold
Formålet er forberedelse af det kommende EU-AU-topmøde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
2
Rådsmøde nr. 3574 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-17
Drøftelsen om EU-AU-topmødet forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Evt. opfølgende tiltag kan have økonomiske konsekvenser. Regeringen vil
forholde sig nærmere hertil, når der foreligger yderligere information.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at støtte op om en aktiv og samtænkt
europæisk Afrika-politik.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om visionerne for en aktiv og samtænkt europæisk Afrika-politik, der
komplementerer danske prioriteter i samarbejdet med Afrika. Regeringen gør en særlig indsats
for at sikre et stærkt fokus på unge, herunder ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder, ligesom der vil blive lagt vægt på fred og sikkerhed i Sahel og Afrikas Horn samt
migration og udvikling.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s forhold til Afrika som overordnet strategisk drøftelse har tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg på mødet den 6. februar 2015, den 9. december 2016 til orientering
og den 5. maj 2017 til orientering.
3