Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3577 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

3. november 2017

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017

Kultur og sport

8. Rådskonklusioner om fremme af adgang til kultur gennem digitale midler med fokus

på publikumsudvikling

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

9. Kulturens rolle i opbygning af sammenhængende samfund i Europa

–

side 4

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om

træneres rolle i samfundet

–

side 7

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om

videreudvikling af

EU’s strukturerede dialog om sport

–

side 11

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

12. Sportens hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem Den

Europæiske Union, regeringer og sportsbevægelsen

–

side 15

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok nr. 17/02123-13

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 2

Ad 8. Rådskonklusioner om fremme af adgang til kultur gennem digitale

midler med fokus på publikumsudvikling

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det estiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme af adgang

til kultur gennem digitale midler med særligt fokus på publikumsudvikling.

Udkastet følger bl.a. op på Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2015-2018, der under

prioritetsområdet ”tilgængelig og inkluderende kultur” lægger op til, at der udveksles

erfaringer om, hvordan man gennem politikker og strategier for publikumsudvikling kan

fremme adgang til kultur via digitale midler.

Udkastet tager udgangspunkt i, at digitalisering og ny teknologi kan bidrage til at gøre

kulturen mere tilgængelig og relevant for borgerne. Kulturorganisationer kan f.eks.

udnytte digitale midler til at målrette dialogen med forskellige publikumsgrupper.

Samtidig giver brugen af den ny teknologi udfordringer i form af f.eks. manglende

digitale færdigheder hos kulturinstitutioner og borgerne og mangel på viden om de

forskellige publikumsgrupper.

Konkret lægges der op til at udveksle erfaringer og bedste praksis på området og udvikle

værktøjer som f.eks. ikke-bindende frivillige retningslinjer for indsamling og forvaltning

af data om digitale publikumsgrupper. F.eks. vil Det Europæiske Kulturarvsår i 2018

være en anledning til at arbejde med at fremme borgeres adgang til kultur ved brug af

digitale midler.

Regeringen støtter, at der med udkastet sættes fokus på, hvordan man kan øge adgangen

til kultur ved brug af digitale midler og peger på, at danske kulturinstitutioner allerede

arbejder med at nå og inddrage publikum ved brug af digital teknologi.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 20.-21. november 2018

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner skal ses i lyset af det estiske formandskabsprogram på

kulturområdet, hvor kultur og digitalisering er sat på dagsordenen. Formandskabet har

i den forbindelse bl.a. afholdt en formandskabskonference 12.-13. juli 2017 i Tartu i

Estland over temaet ”Kulturarven 3.0. Publikum og adgang i den digitale tidsalder”. På

konferencen blev der bl.a. opfordret til at satse på digitaliseringens muligheder for at

nå nye publikumsgrupper.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 3

Konklusionsudkastet følger endvidere op på Rådets kulturarbejdsplan for 2015-18, der

udgør en form for rullende dagsorden for kultursamarbejdet. I kulturarbejdsplanen

indgår fremme af adgangen til kultur via digitale midler som et prioriteret tema.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at digitale teknologier har medført

ændringer i den måde, som kultur skabes, tilgås og bruges på. Digitaliseringen af

kulturelt indhold giver nye muligheder for at nå ud til publikum og målrette

kulturudbuddet til den enkelte borger. Samtidig indebærer brugen af digitale midler

nye udfordringer i forhold til f.eks. publikumsgrupper, der ikke er digitale brugere.

Rådskonklusionsudkastet opfordrer på den baggrund bl.a. til, at kulturorganisationer

tager højde for udfordringerne ved digitaliseringen, så mulighederne ved den digitale

teknologi kan optimeres.

Konkret opfordres medlemsstaterne under hensyn til nærhedsprincippet til at overveje,

hvordan kulturorganisationer bedst kan understøttes i deres arbejde med

publikumsudvikling gennem digitale midler. Endvidere lægges der op til at fortsætte

udvekslingen af idéer og erfaringer med publikumsudvikling blandt medlemsstaterne.

Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres derudover inden for deres respektive

ansvarsområder til bl.a. at se nærmere på, hvordan man kan udnytte den ny teknologi

til publikumsudvikling på en bedre og omkostningseffektiv måde. Det foreslås bl.a. at

udarbejde ikke-bindende retningslinjer for indsamling og forvaltning af data om digitale

publikumsgrupper, så kulturinstitutioner bedre kan målrette kulturindholdet til de

forskellige publikumsgrupper. Der er ligeledes opfordringer om at øge færdigheder og

viden om brug af digital teknologi i kulturinstitutionerne. Der peges endelig på, at Det

Europæiske Kulturarvsår i 2018 kan være en konkret anledning til at øge alle borgeres

involvering og deltagelse i arbejdet med at fremme kendskabet til kulturarven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 4

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om indsatser, der bidrager til at fremme borgeres

adgang til kultur, hvor digitalisering og digital teknologi er et af flere midler. Det er

f.eks. afspejlet i Kulturministeriets rammeaftaler med de statslige

kulturarvsinstitutioner. I Danmark har der gennem en længere årrække været fokus på

nye muligheder for formidling og inddragelse, som digitaliseringen af kulturarven giver,

herunder kulturinstitutioners inddragelse af borgere f.eks. i forbindelse med formidling

og bevaring af kulturarven.

De danske kulturarvsinstitutioner arbejder målrettet med at anvende digital kulturarv

til at nå ud til flere brugere og på, hvor det er muligt, at benytte ressourcerne hos

kulturarvsinteresserede borgere til at udbrede kendskabet til kulturarven.

Som eksempler kan man nævne Rigsarkivets brug af frivillige til at indtaste

oplysninger og dermed tilgængeliggøre historiske kilder og dokumenter, eller Det Kgl.

Biblioteks brug af frivillige digitale brugere til at sikre korrekt registrering af historiske

danske luftfotos i projektet ”Danmark set fra luften – før Google”

På kunstområdet har Det Kongelige Teater f.eks. arbejdet med digital

publikumsudvikling med livestreaming af aktiviteter på Facebook, mens

symfoniorkestret Copenhagen Phil med projektet Open Orchestra søger at introducere

den klassiske musik for et nyt og bredt publikum gennem bl.a. virtual reality. Endelig

skaber de danske scenekunstaktører f.eks. et digitalt overblik over hele Danmarks

udbud af professionel scenekunst på www.scenen.dk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalget er

blevet orienteret om Rådets kulturarbejdsplan for 2015-18 på møde den 21. november

2014 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25. november

2014.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 5

Ad 9. Kulturens rolle i opbygning af sammenhængende samfund i Europa

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det estiske formandskab har foreslået en politisk drøftelse om, hvordan kulturen kan

bidrage til at fremme sammenhængende samfund i Europa. Til brug for drøftelsen har

formandskabet fremlagt et diskussionspapir med spørgsmål.

Formandskabet tager udgangspunkt i de muligheder, som kunst og kultur frembyder

med henblik på at fremme social sammenhængskraft i og på tværs af medlemslandene.

Samtidig peger formandskabet på de samfundsudfordringer, der er ved, at folk med

forskellige kulturelle baggrunde som en konsekvens af øget mobilitet og folkevandringer

lever side om side. Større åbenhed og dialog kan opnås ved at styrke bevidstheden om

egen kultur og baggrund, og der lægges derfor op til at drøfte, hvordan man via

kulturpolitikken kan bidrage til at skabe et stærkere tilhørsforhold og mere

sammenhængende samfund i Europa.

Konkret ønsker formandskabet at drøfte følgende spørgsmål:

1) Idet kultur og kulturarven har en vigtig rolle at spille i opbygningen af

sammenhængende samfund, hvilke fælles indsatser på området kunne man gennemføre

på EU-plan?

2) Hvordan vil organisationer på kultur- og kulturarvsområdet kunne bidrage til mere

sammenhængende samfund i Europa. Ministre er velkomne til at orientere om nationale

positive eksempler.

Alle medlemslande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017.

2. Baggrund

Formandskabet tager i sit papir afsæt i de ændringer, som samfund i Europa præges af

som følge af øget migration fra tredjelande og øget mobilitet inden for Europa.

På EU-plan har spørgsmålet om kulturens positive samfundsmæssige bidrag bl.a. været

behandlet ud fra forskellige vinkler (f.eks. i forhold til fremme af deltagelse, inklusion,

interkulturel dialog mv.) inden for rammerne af Rådets arbejdsplaner for kultur (2011-

2014 og 2015-2018). Arbejdsplanerne har bl.a. ført til forskellige rapporter med

eksempler på erfaringer i medlemsstaterne.

Endvidere skal punktet bl.a. ses med baggrund i Kommissionens meddelelse fra 2016

om en handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere, der bl.a. lægger op til at

fremme interkulturel dialog og europæiske værdier gennem kultur, film og kunst.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 6

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er med baggrund i de fælles udfordringer, som de

europæiske samfund står over for, at udveksle idéer og erfaringer på tværs af

medlemslandene om, hvordan kulturorganisationer og -institutioner kan bidrage til at

skabe mere sammenhængskraft, deltagelse i og opbakning til fællesskabet. Endvidere

spørges der til, hvilke eventuelle fælles indsatser der ville kunne iværksættes på EU-

plan for at understøtte kulturens positive bidrag til samfundet i form af f.eks. større

fællesskabsfølelse, bedre tilhørsforhold, fokus på fælles værdier mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at kunsten og kulturen har stor betydning for samfundet og for

den enkelte. Kulturen binder det danske samfund sammen gennem f.eks.

kulturinstitutioner og -organisationer og et aktivt foreningsliv og giver den enkelte en

identitet og viden om egne rødder og værdier. Ikke mindst i en tid med kulturmøder og

folkevandringer er der behov for at sætte fokus på kulturens muligheder for at skabe

indsigt, dialog og fællesskaber i de enkelte lande og på tværs af landegrænser.

Indgåelse af kulturaftale om samarbejde mellem Sønderjylland og Schleswig med

udgangspunkt i regionens kulturelle mangfoldighed og udvikling af fælles projekter er

et illustrativt eksempel herpå.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 7

Regeringen kan derfor støtte, at der på europæisk plan udveksles idéer og erfaringer

om, hvordan kulturens betydning kan tydeliggøres og bringes yderligere i spil til gavn

for fællesskabet og den enkelte. Den kulturelle mangfoldighed i Europa afspejler, at der

på tværs af landeskel er forskellige tilgange og måder at indrette sig på. Konkrete

indsatser bør derfor også have udgangspunkt i de enkelte lande. Eventuelle initiativer

på EU-plan i forhold til fælles udfordringer og muligheder bør derfor være centreret om

at understøtte, hvad der allerede gøres i og mellem medlemslandene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 8

Ad 10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i

Rådet om træneres rolle i samfundet

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det estiske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler træneres rolle i samfundet.

Udkastet tager afsæt i, at deltagelse i sport kan bidrage til at modvirke større

samfundsudfordringer

såsom

fedme

overvægt,

fysisk

inaktivitet

integrationsproblemer. Trænere spiller i den kontekst en vigtig rolle i samfundet, idet

trænere, som ledere for sportsaktiviteter, har stor indvirkning på deltagerne. Trænere er i

en position, hvor de kan påvirke idrætsudøveres personlige udvikling ved at være positive

rollemodeller, ved at bibringe motivation og selvtillid og ved at påvirke idrætsudøvernes

værdier, adfærdsvaner og sociale færdigheder.

Konklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne til at bidrage på forskellig vis til at

fremme træneres uddannelsesmuligheder og adgang til arbejdsmarkedet ved fx at støtte

uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner, ved at lette samarbejdet mellem

uddannelsesinstitutioner,

ungdomsorganisationer,

sportsforbund

sportslige

paraplyorganisationer og ved at anerkende og fremme aktiviteterne i træneres

paraplyorganisationer og netværk.

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 20.-21. november 2017.

2. Baggrund

Det estiske formandskab har valgt ’træneres rolle i samfundet’ som overordnet emne

for

dets formandskab på sportsområdet. Emnet fremgår af Resolution fra Rådet og

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om EU-arbejdsplan på sportsområdet for

perioden 1. juli 2017

–

30. juni 2020. Emnet kom primært på arbejdsplanen efter estisk

ønske for deres kommende formandskab. Udkastet til konklusioner om træneres rolle i

samfundet har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under estisk formandskab.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at samfundet har ændret sig i de seneste årtier, og at

nuværende generationer står over for en del samfundsudfordringer bl.a. med fedme og

overvægt, fysisk inaktivitet og integrationsproblemer. Sport kan bidrage til løsningen af

disse samfundsudfordringer, og derfor spiller trænere en væsentlig rolle i samfundet.

Ifølge konklusionerne har trænernes rolle også ændret sig i takt med samfundets

udfordringer, og derfor er trænerne nødt til at have den fornødne uddannelse, viden og

erfaring til at bidrage til løsningen af udfordringerne.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 9

Det estiske formandskab ønsker med konklusionerne at rumme alle slags trænere

–

fra

den professionelle til den frivillige. Formandskabets hensigt med konklusionerne er, at

alle trænere skal kunne se sig selv i og leve op til dele af indholdet i konklusionerne men

ikke nødvendigvis alt indhold. Det er bevidst valgt for, at konklusionerne er relevante for

alle medlemsstater.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til:

a. at bidrage til at fremme træneres bredere rolle i forbindelse med håndtering, når

det er relevant, af de sociale udfordringer, som samfundet som helhed står over for;

b. at støtte uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner, der har til formål at

øge antallet af kompetente trænere og sætte dem i stand til at komme ind på

arbejdsmarkedet;

c. at udveksle bedste praksis vedrørende uddannelse af trænere;

d. at lette samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer,

sportsforbund og sportslige paraplyorganisationer om træneruddannelse og

trænergerningen;

e. at støtte udviklingen af realkompetence og et system for livslang læring for trænere,

som omfatter formelle, ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder på tværs af de

forskellige træningsniveauer;

f. at anerkende og fremme aktiviteterne i træneres paraplyorganisationer og netværk;

g. inden for sportsuddannelsessystemet at fremme læringsresultattilgangen baseret

på mål for såvel nationale referencerammer for kvalifikationer (NQF) som

europæiske referencerammer for kvalifikationer (EQF) og inddragelse af

trænerkvalifikationer i NQF med henvisning til EQF;

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til:

a. at lette udvekslingen af god praksis og retningslinjer vedrørende træneres

uddannelse og udvikling af kvalifikationer mellem EU's medlemsstater og

sportsorganisationer;

b. at overveje at lade det arbejde, som Kommissionens ekspertgruppe om udvikling af

færdigheder og menneskelige ressourcer udfører, indgå i udarbejdelsen af

retningslinjer om de grundlæggende krav vedrørende færdigheder og kompetencer

for trænere;

c. at vedblive med at fremme sammenligneligheden af medlemsstaternes og

sportsorganisationernes trænerkvalifikationer inden for rammerne af EQF;

d. at udføre forskning i træneres rolle med særlig fokus på udfordringer og forhindringer

med hensyn til uddannelse, mobilitet og arbejdsmarked og på at påvise

sportstrænings indvirkning på samfundet;

e. at udnytte mulighederne i Den Europæiske Socialfond, programmet Erasmus+ og den

europæiske idrætsuge til at kaste lys over og fremme fordelene ved træning og

tilskynde til mobilitet for trænere;

f. at udvikle en platform for udveksling af god praksis og retningslinjer vedrørende

træneres uddannelse og udvikling af kvalifikationer;

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 10

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen og andre relevante interessenter til:

a. når det er hensigtsmæssigt og i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner at

udvikle indhold til træneres uddannelse, der er up to date og svarer til den aktuelle

udvikling i samfundet, herunder viden om sociale færdigheder, antidoping,

idrætsudøveres dobbelte karriere, arbejde med unge, sundhedspleje,

iværksætterånd, omsorgspligt, ligestilling mellem kønnene osv.;

b. at samarbejde med trænere om at udvikle sikre og effektive tjenester i fritiden, så

sport fortsat er attraktiv og kan konkurrere med nye computerbaserede

fritidsalternativer;

c. at give bedre adgang til trænergerningen gennem uddannelse og tilskyndelse til

udvikling af trænerkvalifikationer og bl.a. ved at udnytte de muligheder, som

moderne informations- og kommunikationsteknologi giver;

d. at fremme mangfoldighed inden for træning, herunder øget adgang for kvinder,

unge og mennesker med handicap;

e. at være med til at tilskynde til, at folk, der arbejder som trænere, får den fornødne

uddannelse;

f. at fremme livslang læring for trænere, herunder gennem validering af kompetencer,

og fremme udveksling af synspunkter, færdigheder og viden på lokalt, nationalt og

internationalt plan;

g. at anvende Den Europæiske Socialfond og programmet Erasmus+ til at støtte

træneres livslange læringsproces;

h. at støtte træneres mobilitet med henblik på at lære nyt og tilegne sig kulturel viden,

tværfaglig viden, sprogkundskaber og andre relevante nye færdigheder;

i. at samarbejde med forskellige arbejdsgivere med henblik på at undersøge deres

behov for udvikling af sportsaktiviteter, der kan involvere sportstrænere, for at

fremme mangfoldighed inden for træning, herunder øget adgang for kvinder og

unge.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 11

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkast til konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet,

der omhandler træneres rolle i samfundet, har været sendt i høring hos

idrætsorganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten med frist den 30. oktober 2017. DGI

og Firmaidrætten har svaret, at de ikke havde kommentarer til udkastet. DIF har ikke

svaret.

Udkastet til konklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner. Overordnet har

der i sportsarbejdsgruppen været en principiel drøftelse af definitionen på trænere,

herunder hvem der er relevant at inkludere (professionelle kontra frivillige) samt

omfanget af konklusionerne.

Danmark har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet, at udkastet skal

afspejle respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi. Derudover har Danmark

fremhævet, at udkastet ikke skal opfordre medlemsstater til at lave indsatser, som i

eksempelvis Danmark ikke håndteres af selve medlemsstaten men af sportsbevægelsen.

Generelt har man fra dansk side tilkendegivet en tilbageholdenhed med at

instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges til, og forsøgt at præge udkastet i en

retning, hvor der kan skabes merværdi på europæisk plan.

Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og

synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt bakke op om, at trænere spiller en vigtig rolle i samfundet.

Emnet harmonerer med regeringsgrundlagets fokus på civilsamfundet og frivillighed, og

regeringen støtter derfor op om udkastet til konklusionerne.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan med

hensyn til erfaringsudveksling i brugen af frivillige som trænere, hvor Danmark er blandt

de fremmeste medlemsstater. Desuden kan der skabes merværdi i sammenhænge, hvor

træneres frie bevægelighed indskrænkes pga. forskellige krav til formel og uformel

træneruddannelse. Regeringen finder, at konklusionerne indeholder et passende niveau

af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen og idrætten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 12

Ad 11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i

Rådet om videreudvikling af EU’s

strukturerede dialog om sport

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det estiske formandskab har fremlagt udkast til resolution om videreudvikling af EU's

strukturerede dialog om sport. EU's strukturerede dialog om sport er en regelmæssig

dialog mellem EU og dets medlemsstater, repræsentanterne for den internationale -

navnlig den europæiske - sportsbevægelse og andre relevante interessenter på

sportsområdet med henblik på gensidigt samarbejde og vellykket fastlæggelse og

gennemførelse af sportspolitikker.

Resolutionen skal optimere den EU strukturerede dialog, som har fundet sted siden 2010

med vedtagelsen af Rådets resolution af 18. november 2010 om EU's strukturerede dialog

om sport. Udkastet skal skabe større overordnet fleksibilitet, øget åbenhed om

sportsbevægelsens deltagelse og bedre koordineret forhåndsplanlægning og -forberedelse

af Rådets formandskaber i samarbejde med Kommissionen. Desuden skal dialogen

forbedres på operationelt niveau, der, idet den skal finde sted i tilknytning til de

nuværende arrangementer, vil åbne mulighed for at afholde mere praktiske drøftelser på

udøvende niveau.

Resolutionen forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 20.-21. november 2017.

2. Baggrund

Det estiske formandskab har valgt at evaluere og fremlægge et forslag til en ny

resolution, som skal optimere den eksisterende EU strukturerede dialog med

sportsbevægelsen, som har fundet sted siden 2010 med vedtagelsen af Rådets resolution

af 18. november 2010 om EU's strukturerede dialog om sport. Baggrunden for

resolutionen er, at der er to store parter inden for sport

–

statslige strukturer og

sportsbevægelsen. Der er behov for en struktureret dialog mellem de to parter for at sikre

god implementering af idrætspolitik.

Evalueringen af den EU strukturerede dialog fremgår af invitationen til formandskaber

i Resolution fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om EU-arbejdsplan

på sportsområdet for perioden 1. juli 2017

–

30. juni 2020. Udkastet til resolutionen har

været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under estisk formandskab.

3. Formål og indhold

EU's strukturerede dialog om sport er en regelmæssig dialog mellem EU og dets

medlemsstater, repræsentanterne for den internationale - navnlig den europæiske -

sportsbevægelse og andre relevante interessenter på sportsområdet med henblik på

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 13

gensidigt samarbejde og vellykket fastlæggelse og gennemførelse af sportspolitikker. Den

strukturerede dialog mellem de to parter skal sikre god implementering af idrætspolitik.

Forslaget til resolutionen skal optimere den EU strukturerede dialog, som har fundet

sted siden 2010 med vedtagelsen af Rådets resolution af 18. november 2010 om EU's

strukturerede dialog om sport. Udkastet skal forbedre dialogen ved at skabe større

overordnet fleksibilitet, øget åbenhed om sportsbevægelsens deltagelse og bedre

koordineret forhåndsplanlægning og -forberedelse af Rådets formandskaber i samarbejde

med Kommissionen.

Den EU strukturerede dialog om sport foregår på forskellige niveauer og kan finde sted

i forskellige sammenhænge:



EU-sportsforum er en vigtig platform for struktureret dialog mellem de

europæiske institutioner og interessenterne på sportsområdet med det

hovedformål at gøre status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at

gennemføre EU's dagsorden for sport, og indhente interessenters synspunkter

om igangværende, planlagte eller mulige fremtidige aktiviteter,

EU's strukturerede dialog om sport på højt niveau i tilknytning til en samling i

EU-Rådet for at give EU's ministre med ansvar for sport mulighed for at mødes

med de øverste repræsentanter for sportsbevægelsen, de europæiske

institutioner og andre relevante interessenter på sportsområdet,

EU's strukturerede dialog om sport på operationelt niveau i tilknytning til et

møde mellem sportsdirektører i EU eller andre uformelle arrangementer afholdt

af det siddende formandskab som en lejlighed for sportsdirektører i EU til at

mødes med højtstående repræsentanter og repræsentanter på højt niveau for

den internationale sportsbevægelse og andre relevante interessenter på

sportsområdet.



Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til

nærhedsprincippet, er der i udkastet til resolutionen en række anbefalinger til

formandskabet, medlemsstaterne og Kommissionen.

Konklusionsudkastet opfordrer det til enhver tid siddende formandskab til:



at overveje den mest hensigtsmæssige måde til at opnå en struktureret dialog

med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter på sportsområdet, i

givet fald med strukturerede dialogmøder i tilknytning til en samling i Rådet

og/eller deltagelse af højtstående gæster i Rådets samlinger, i uformelle

ministermøder eller i møder mellem sportsdirektører i EU, og sikre, at emnet på

dagsordenen og de praktiske retningslinjer for den valgte løsning er udarbejdet

på et tidligt tidspunkt,

at øge gennemsigtigheden med hensyn til dialogmøderne på højt niveau, navnlig

ved fuldt ud at rapportere til alle medlemsstater om de møder under den

strukturerede dialog om sport, hvor der er begrænset deltagelse,



Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 14

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til:



regelmæssigt at fremme, formidle og drøfte EU's sportspolitiske dokumenter med

sportsbevægelsen på nationalt niveau

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til:



hvor det er relevant at inddrage repræsentanterne for sportsbevægelsen og andre

relevante interessenter på sportsområdet som deltagere eller observatører i arbejdet

i Europa-Kommissionens ekspertgrupper eller andre relevante arrangementer,



at udvikle en struktur for regelmæssigt at dele EU's sportspolitiske dokumenter

med den europæiske og internationale sportsbevægelse, f.eks. gennem formidling af

EU's relevante politikdokumenter til førende europæiske sportslige

paraplyorganisationer og bedre kommunikation med sportsbevægelsen og andre

relevante interessenter,



tilrettelægge et årligt seminar eller møde for at præsentere nyligt vedtagne

rådskonklusioner og andre politikdokumenter for sportsbevægelsen, f.eks. som led i

programmet for EU's sportsforum,

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til:



at involvere sig mere aktivt i den strukturerede dialog på EU-niveau og navnlig

sikre deltagelse i den relevante struktur på et passende niveau,



i højere grad at benytte mulighederne i den strukturerede dialog i forbindelse med

at dele sine egne forslag til politikker, dokumenter og idéer med EU-institutionerne

og EU-medlemsstaternes offentlige myndigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af resolutionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Resolutionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkast

til resolution om videreudvikling af EU’s strukturerede dialog om sport har været

sendt i høring hos idrætsorganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten med frist den 30.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 15

oktober 2017. DGI og Firmaidrætten har svaret, at de ikke havde kommentarer til

udkastet. DIF har ikke svaret.

Udkastet til resolutionen er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været bred enighed blandt medlemslandene om, at den EU strukturerede dialog

med sportsbevægelsen er vigtig, og at dialogen også kan forbedres. Særligt har der været

fokus på at forbedre dialogen på det operationelle niveau, hvor bl.a. sportsdirektører i EU

i uformelle rammer kan mødes med repræsentanter på højt niveau for den internationale

sportsbevægelse og andre relevante interessenter på sportsområdet.

Danmark har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet, at udkastet skal

fremme dialog og samarbejde, hvilket der samlet set synes at være taget højde for.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt bakke op om, at den EU-strukturerede dialog mellem stat og

sportsbevægelse styrkes og kan derfor støtte op om udkastet til resolutionen.

Regeringen finder, at resolutionen indeholder et passende niveau af opfordringer til

formandskaber, medlemsstater, Kommissionen og idrætten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 16

Ad 12. Sportens hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde

mellem den Europæiske Union, regeringer og sportsbevægelsen

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet af sportens

hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem den Europæiske Union,

regeringer og sportsbevægelsen.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:

1) Hvordan skal de retningsgivende principper for samarbejde mellem EU, regeringer og

idrætsbevægelsen være?

2) Hvordan kan EU og de nationale regeringer bidrage til at støtte idrætsbevægelsen i at

adressere hovedudfordringer i relation til forvaltningsskik, integritet og social inklusion.

Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med fokus på områder af transnational

karakter, hvor EU-samarbejdet bidrager med en klar merværdi, herunder spørgsmål om

integritet, dvs. bl.a. antidoping og bekæmpelse af matchfixing.

2. Baggrund

Det estiske formandskab sætter fokus på, at idrætten ikke længere blot er en

’fritidsaktivitet’, men at idrætten i dag er en økonomisk sektor i vækst og bidrager

betydeligt til beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social inklusion. Idrætten står over

for store udfordringer med matchfixing, korruption, doping, tilskuervold etc. Det kræver

opmærksomhed fra idrætsbevægelsen, regeringer og EU, hvis idrætten skal forblive

populær og troværdig, og det kræver samarbejde, hvis idrættens positive værdier skal

beskyttes og udvikles.

Den politiske drøftelse af temaet skal ses i sammenhæng med de to øvrige punkter om

idræt - udkast til konklusioner om træneres rolle i samfundet, som adresserer træneres

unikke mulighed for at påvirke deltagere, og resolutionen om udvikling af den EU

strukturerede dialog, som adresserer den nødvendige dialog på sportsområdet mellem

EU, regeringer og idrætsbevægelsen.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at diskutere mulige eksempler på, hvordan fremtidens

idræt fastholder sit store potentiale for en række positive værdier og forbliver troværdig

set i lyset af store udfordringer, som truer idrættens integritet.

Formandskabet peger på følgende eksempler på mulige indsatsområder:

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 17



God forvaltningsskik

–

herunder, at idrætsorganisationer lever op til EU- og

internationale- og nationale regler, samtidig med at respekten for idrættens

autonomi opretholdes.

Integritet

–

herunder sikring af en velkoordineret indsats mellem EU,

medlemslande og idrætsbevægelsen og en styrkelse af World Anti-Doping

Agency’s

(WADA’s) bekæmpelse af matchfixing og doping.

Social inklusion

–

herunder, at idrætten som den største sociale og frivillige

aktivitet i Europa fortsat kan bidrage til inklusion af sociale grupper herunder

ældre, personer med handicap, socialt udsatte, migranter og flygtninge m.fl.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:

1) Hvordan skal de retningsgivende principper for samarbejde mellem EU, regeringer og

idrætsbevægelsen være?

2) Hvordan kan EU og de nationale regeringer bidrage til at støtte idrætsbevægelsen i at

adressere hovedudfordringer i relation til forvaltningsskik, integritet og social inklusion?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på

rådsmødet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser

for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til den politiske drøftelse har været sendt i høring hos idrætsorganisationerne

DIF, DGI og Firmaidrætten med frist den 30. oktober 2017. DGI og Firmaidrætten har

kommenteret, at temaet ’social inklusion’ er for snævert til at rumme udfordringerne,

når det gælder idrætsdeltagelsen i sin helhed, og at der bør være et bredere fokus på

mulighederne for at få flere EU borgere med ind i de idrætslige fællesskaber og tænkes

langt mere på tværs af offentlige strukturer. DIF har ikke svaret.

Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - kulturdelen

Side 18

Udkastet er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets ønske om en politisk drøftelse af sportens primære udfordringer i det

21. århundrede og samarbejde mellem den Europæiske Union, regeringer og

sportsbevægelsen på rådsmødet blev præsenteret på møde i Rådets sportsarbejdsgruppe

den 30. oktober 2017.

Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har noteret sig formandskabets ønske om at drøfte sportens primære

udfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem den Europæiske Union,

regeringer og sportsbevægelsen.

Danmark har især fokus på områder af transnational karakter, hvor EU-samarbejdet

giver en klar merværdi, herunder spørgsmål om idrættens integritet dvs. bl.a.

antidoping og bekæmpelse af matchfixing, herunder spørgsmålet om den manglende

EU-ratifikation af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer.

Danmark vil deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale prioriteringer og

erfaringer på området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.