Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3584 - RIA Bilag 2
Offentligt
1822566_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Brian Gresell
Nørgaard/Lars
Thøgersen
Samlenotat vedrørende den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 7. og 8. december 2017.
Dagsordenspunkt 9:
Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerken-
delse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og
i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale
barnebortførelser (omarbejdning)
-
Politisk drøftelse
KOM (2016) 411 endelig
*
Sagsnr.
2015 - 6747
Doknr.
519808
Dato
09-11-2017
*
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er
knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
1822566_0002.png
Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om in-
ternationale barnebortførelser (omarbejdning)
KOM(2016) 411 endelig.
1
Revideret notat. Ændringer markeret med streg i margenen.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Det forventes, at Formandsskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) vil an-
mode Rådet om at drøfte overordnede principper for afskaffelse af eksekvatur i sager
om forældreansvar.
Kommissionen fremsatte den 30. juni 2016 forslag til en forordning om ændring af
Bruxelles II a-forordningen, der indeholder regler om behandlingen af grænseover-
skridende sager om forældreansvar, herunder børnebortførelser, samt om separation
og skilsmisse. Forslaget har til formål yderligere at forenkle og effektivisere behandlin-
gen af grænseoverskridende sager om forældreansvar ved at fjerne de resterende
hindringer for afgørelsers frie bevægelighed og at sikre barnets bedste ved at forenkle
og forbedre behandlingen af disse sager. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-
givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfat-
tet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslaget ikke have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.
Man agter fra dansk side at tage udfaldet af Rådets drøftelser til efterretning.
2. Baggrund
Den 30. juni 2016 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets forordning om kompe-
tence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrø-
rende forældreansvar, og om internationale børnebortførelser (omarbejdning), (KOM
(2016) 411 endelig) (herefter den omarbejdede Bruxelles II a-forordning).
Forslaget, som er modtaget i dansk oversættelse den 5. juli 2016, er fremsat under
henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet.
Forslaget skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er en omarbejdning (ændring) af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af
27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-
relser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1347/2000 (herefter Bruxelles II a-forordningen), der er omfattet af
Danmarks retsforbehold.
I relation til ægteskabssager (separation, skilsmisse m.v.) og sager om forældreansvar
(forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, internationale børnebortførelser, an-
bringelse af et barn udenfor hjemmet m.v.) indeholder Bruxelles II a-forordningen reg-
ler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, fri proces og ad-
ministrativt samarbejde.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er
knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
1
2
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
1822566_0003.png
Kommissionen udsendte i april 2014 en rapport om, hvordan forordningen fungerer.
På grundlag af denne rapport og den offentlige høring over den har Kommissionen
fremsat nærværende forslag til omarbejdning af Bruxelles II a-forordningen.
I bemærkningerne til forslaget har Kommissionen anført, at rapporten og høringssva-
rene viser, at forordningen samlet set fungerer godt, men at der på nogle punkter er
behov for forbedringer, navnlig i relation til forordningens bestemmelser om forældre-
ansvar.
Forslaget til omarbejdning af forordningen vedrører navnlig følgende om forældrean-
svar:
Høring af børn.
Effektivisering af fuldbyrdelsen af afgørelser fra andre medlemsstater om for-
ældreansvar, herunder gennem afskaffelse af eksekvatur (dvs. afskaffelse af
prøvelse af om en udenlandsk afgørelse opfylder betingelserne for fuldbyrdel-
se).
Forenkling af behandlingen af sager om tilbagegivelse af bortførte børn.
Klarere regler om anbringelse af et barn i en anden medlemsstat.
Det Europæiske og Sociale Udvalg har i sin udtalelse af 26. januar 2017 generelt til-
sluttet sig forslaget. I den forbindelse har udvalget anbefalet, at forslaget også skal
indeholde regler, der regulerer situationer, hvor den ene forælder ikke kommer fra EU.
Udvalget har endvidere anbefalet, at det præciseres i forslaget, om nye former for
ægteskab og skilsmisse skal være omfattet af forordningen, og henviser i den forbin-
delse til artikel 21 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
hvorefter forskelsbehandling på grund af f.eks. seksuel orientering er forbudt.
Det danske retsforbehold
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-
traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del,
afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til Bruxelles II a-forordningen
(omarbejdet), og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark.
3. Indhold
3.1. Formål
Forslaget har til formål yderligere at forenkle og effektivisere behandlingen af
grænseoverskridende sager om forældreansvar.
3.2. Indhold
3.2.1. Forældreansvar
3.2.1.1. Kompetence m.v.
Forslaget indeholder ikke nævneværdige indholdsmæssige ændringer af
forordningens regler om international kompetence og om sagsanlæg m.v. (kapitel II,
afdeling 2 og 3).
Der foreslås dog indsat en ny bestemmelse (artikel 20), hvorefter myndighederne skal
sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, får en
3
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
1822566_0004.png
reel og faktisk mulighed for at udtrykke disse synspunkter under sagen. Myndigheden
tillægger barnets synspunkter passende vægt i overensstemmelse med barnets alder
og modenhed og dokumenterer sine overvejelser i afgørelsen.
På Rådsmødet den 8. og 9. juni 2017 drøftede Rådet den foreslåede bestemmelse
om høring af børn, herunder om udformning af bestemmelsen i overensstemmelse
med artikel 12 i FN's børnekonvention. Rådet drøftede også, hvilken betydning
manglende høring af et barn skal have for en eventuel senere anerkendelse og
fuldbyrdelse i en anden medlemsstat af afgørelsen om forældreansvar, jf. pkt.
3.2.1.3.2.1.
3.2.1.2. Børnebortførelse
Reglerne om behandlingen af grænseoverskridende sager om tilbagegivelse af
bortførte børn foreslås indsat i et nyt kapitel i forordningen (kapitel III).
Den gældende ordning, hvorefter sager om børnebortførelse mellem medlemsstaterne
som udgangspunkt behandles efter Haagerbørnebortførelseskonventionen
(Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser, se pkt. 6.1.), foreslås opretholdt. Konventionen har til formål at sikre
umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kon-
traherende stat, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede i en anden
kontraherende stat.
Forordningen indeholder supplerende regler om behandlingen af sager efter
konventionen, og disse regler foreslås udbygget.
Der foreslås bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at kompetencen til at behandle
sager om om børnebortførelser koncentreres hos et begrænset antal retter. Samtidig
foreslås det, at retten hurtigst muligt undersøger, om parterne vil deltage i mægling
med henblik på, til barnets bedste, at nå frem til en acceptabel løsning, dog forudsat at
dette ikke forsinker sagen unødigt.
Det foreslås videre præciseret, at barnet i børnebortførelsessager får mulighed for at
udtrykke sine synspunkter i overensstemmelse med den foreslåede nye bestemmelse
i artikel 20 (se pkt. 3.2.1.1.).
Endvidere foreslås det, at en afgørelse om tilbagegivelse kun skal kunne appelleres
én gang, og at retten skal kunne erklære en afgørelse om tilbagegivelse af barnet
foreløbigt eksigibel uanset en eventuel appel.
Hvis afgørelsen ikke bliver fuldbyrdet inden for seks uge, skal retten underrette den
anmodende centralmyndighed i domsstaten eller ansøgeren herom og redegøre for
årsagerne hertil.
Endelig bemærkes, at de foreslåede ændringer af forordningens regler om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (se pkt. 3.2.1.3.) ligeledes vil finde
anvendelse på afgørelser om tilbagegivelse af bortførte børn.
3.2.1.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse
3.2.1.3.1. Anerkendelse
Forslaget indeholder ikke nævneværdige indholdsmæssige ændringer af
forordningens bestemmelser om anerkendelse af afgørelser, der er truffet i andre
medlemsstater (kapitel IV, afdeling 1).
3.2.1.3.2. Fuldbyrdelse
3.2.1.3.2.1. Generelle fuldbyrdelsesregler
4
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
1822566_0005.png
Det foreslås, at en afgørelse om forældreansvar, som er eksigibel i den medlemsstat,
hvor den er truffet, skal kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat, uden at der kræves
en erklæring om eksigibilitet. Afgørelsen skal fuldbyrdes på samme betingelser som
en afgørelse truffet i fuldbyrdelsesstaten (artikel 30 og 31). Med dette forslag afskaffes
den gældende eksekvaturordning, og dermed fjernes de resterende hindringer for
afgørelsers frie bevægelighed inden for forordningens anvendelsesområde. Som led i
afskaffelsen af eksekvatur fremgår det af artikel 34, at der skal fremlægges den attest,
der er nævnt i artikel 53 (se pkt. 3.2.1.3.2.4.).
På Rådsmødet den 7. og 8. december 2017 forventes det, at formandsskabet vil
lægge op til en drøftelse af overordnede principper for afskaffelse af eksekvatur ved
fuldbyrdelse af forældreansvarsafgørelser i andre medlemsstater, herunder om der
skal kunne fremsættes indsigelser mod fuldbyrdelse af en afgørelse om
forældreansvar, f.eks. at barnet ikke har fået mulighed for at blive hørt, inden
afgørelsen blev truffet. Se også pkt. 3.2.1.1.
En anmodning om fuldbyrdelse skal efter artikel 32 og 33 indgives til den ret, der i
henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten har kompetence til at træffe afgørelse
om fuldbyrdelse. Retten træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at
afgørelsen fuldbyrdes, herunder træffer de konkrete foranstaltninger for fuldbyrdelsen,
der skal anvendes, og foretager de tilpasninger af afgørelsen, der måtte være
nødvendige for fuldbyrdelsen. På dette stadie af sagen prøves grundene til afslag på
anerkendelse eller fuldbyrdelse af afgørelsen ikke, medmindre der indgives en
anmodning herom.
Hvis afgørelsen ikke bliver fuldbyrdet inden for seks uger fra det tidspunkt, hvor
fuldbyrdelsesprocedurerne blev indledt, skal retten i fuldbyrdelsesstaten underrette
den anmodende centralmyndighed i domsstaten eller ansøgeren herom og redegøre
for årsagerne hertil.
Når en afgørelse truffet i en anden medlemsstat begæres fuldbyrdet, foreslås det i
artikel 35, at en attest herom forkyndes for den person, mod hvem fuldbyrdelsen
begæres, inden den første fuldbyrdelsesforanstaltning gennemføres. Attesten
ledsages af afgørelsen, hvis den ikke allerede er forkyndt for den pågældende. Den
person, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, kan i nogle situationer anmode om at få
afgørelsen oversat. I så fald er sikrende foranstaltninger de eneste
fuldbyrdelsesforanstaltninger, der må anvendes, indtil oversættelsen foreligger.
Det foreslås i artikel 36, at retten i fuldbyrdelsesstaten kan udsætte
fuldbyrdelsesprocedurerne, hvis fuldbyrdelsen af afgørelsen er suspenderet i
domsstaten. Endvidere kan retten udsætte fuldbyrdelsesprocedurerne, i tilfælde hvor
fuldbyrdelsen grundet midlertidige omstændigheder såsom alvorlig sygdom hos barnet
vil bringe barnets bedste i alvorlig fare. Fuldbyrdelsen genoptages ved forhindringens
ophør.
3.2.1.3.2.2. Nægtelse af anerkendelse
Forslaget indeholder kun redaktionelle ændringer af forordningens bestemmelser om
nægtelse af anerkendelse af afgørelser i ægteskabssager og forældreansvarssager,
der er truffet i andre medlemsstater (artikel 37 og 38).
3.2.1.3.2.3. Afslag på fuldbyrdelse
I artikel 40 foreslås det, at fuldbyrdelsen af en afgørelse efter anmodning afslås af de
grunde til ikke-anerkendelse, der er nævnt i artikel 38, stk. 1, (nugældende artikel 23).
Efter denne bestemmelse kan en afgørelse om forældreansvar ikke anerkendes, hvis
anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den
medlemsstat, som anmodningen rettes til, under hensyntagen til barnets bedste, hvis
5
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
en person gør gældende, at afgørelsen krænker vedkommendes forældreansvar, og
afgørelsen er truffet, uden at vedkommende har haft mulighed for at blive hørt, eller
hvis sagsøgte er dømt som udebleven, og det indledende processkrift i sagen ikke er
blevet forkyndt for den pågældende i så god tid og på en sådan måde, at denne har
kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at
vedkommende utvetydigt har accepteret afgørelsen. Afgørelsen anerkendes
endvidere i visse situationer ikke, hvis den er uforenelig med en senere afgørelse.
De tre første grunde til ikke-anerkendelse finder ikke anvendelse på afgørelser om
samvær eller tilbagegivelse af bortførte børn.
Det foreslås, at fuldbyrdelsen af en afgørelse endvidere efter anmodning kan afslås,
hvis fuldbyrdelsen af afgørelsen, hvis omstændighederne har ændret sig, siden
afgørelsen blev truffet, klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i
fuldbyrdelsesstaten, hvis barnet, som har tilstrækkelig alder og modenhedsgrad, nu
modsætter sig fuldbyrdelse i et sådant omfang, at fuldbyrdelsen klart strider mod
barnets bedste, eller hvis andre omstændigheder har ændret sig i et sådant omfang,
siden afgørelsen blev truffet, at fuldbyrdelsen klart strider mod barnets bedste.
Hvis fuldbyrdelse afslås under henvisning til, at barnet modsætter sig det, træffer de
kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten, før fuldbyrdelsen afslås, de
nødvendige foranstaltninger for at få barnet til at samarbejde og sikre, at fuldbyrdelsen
sker i overensstemmelse med barnets bedste.
Andre begrundelser for afslag på fuldbyrdelse kan ikke påberåbes.
Det foreslås i artikel 44 og 45, at en afgørelse om afslag på fuldbyrdelse kan
appelleres af begge parter. Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan kun
anfægtes ved de retter og med de foranstaltninger, som hver medlemsstat har
meddelt Kommissionen.
Bestemmelsen i artikel 46 om udsættelse af en sag foreslås i forældreansvarssager
suppleret med en bestemmelse, hvorefter en sag også kan udsættes, hvis der
verserer sager med henblik på en ny eller ændret afgørelse om samme emne i den
medlemsstat, der efter forordningen har kompetence til at pådømme sagens realitet.
3.2.1.3.2.4. Supplerende fuldbyrdelsesregler
I artikel 49 foreslås det, at forordningens bestemmelser om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar generelt finder tilsvarende anvendelse
på afgørelser truffet i en medlemsstat, ifølge hvilke et barn skal tilbagegives til en
anden medlemsstat i henhold til Haagerbørnebortførelseskonventionen, og som skal
fuldbyrdes i en anden medlemsstat end den, hvor afgørelserne blev truffet.
Det foreslås i artikel 53, at den attest, som efter den gældende bestemmelse i artikel
39 skal udstedes af afgørelsesmyndigheden ved fuldbyrdelse uden eksekvatur af
samværsafgørelser, jf. den gældende artikel 41, skal anvendes ved fuldbyrdelse uden
eksekvatur af alle forældreansvarsafgørelser. Attesten udstedes kun, hvis følgende er
opfyldt:
I tilfælde hvor en person er dømt som udebleven: hvis det indledende
processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for den
pågældende i så god tid og på en sådan måde, at denne har kunnet varetage
sine interesser under sagen, eller, såfremt disse betingelser ikke har været
opfyldt i forbindelse med forkyndelsen, det ikke desto mindre fastslås, at
vedkommende utvetydigt har accepteret afgørelsen.
Alle berørte parter har haft mulighed for at blive hørt.
Barnet har haft mulighed for at blive hørt, medmindre en høring er fundet
uhensigtsmæssig under hensyntagen til barnets alder eller modenhedsgrad.
6
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
Den del af den nugældende bestemmelse, der vedrører høring af barnet, foreslås
ændret sådan, at attesten kun må udstedes, hvis barnet har fået en faktisk og reel
mulighed for at udtrykke sig, jf. den foreslåede artikel 20 (se pkt. 3.2.1.1.).
I artikel 54 foreslås det, at den gældende bestemmelse i artikel 43 om berigtigelse
eller inddragelse af attesten suppleres med en bestemmelse, hvorefter myndigheden i
domsstaten efter anmodning skal berigtige attesten, hvis der som følge af
en materiel fejl er uoverensstemmelse mellem afgørelsen og attesten, og at
myndigheden efter anmodning skal inddrage attesten, hvis den tydeligvis er blevet
udstedt med urette.
3.2.1.4. Centralmyndighederne - forældreansvar generelt
I reglerne i kapitel V om samarbejde mellem centralmyndigheder om forældreansvar
foreslås det i artikel 61, at medlemstaterne skal sikre, at centralmyndighederne har
tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at opfylde deres forpligtelser
efter forordningen.
Centralmyndighedernes opgaver i artikel 63 foreslås udvidet sådan, at de også skal
yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet
befinder sig på den anmodede medlemsstats område, og denne opklaring er
nødvendig for at opfylde en anmodning, der er omfattet af forordningen. Endvidere
skal centralmyndighederne i sager om tilbagegivelse af bortførte børn sørge for, at
den sag, der er forberedt i forbindelse med sådanne sager, færdiggøres inden for seks
uger, medmindre særlige omstændigheder gør det umuligt.
Centralmyndighedernes opgaver foreslås også udvidet sådan, at de er ansvarlige for
inden for deres medlemsstat at fremsende de oplysninger m.v., der efter forordningen
er indhentet fra andre medlemsstater, til de kompetence myndigheder.
En myndighed, der modtager sådanne oplysninger, kan anvende oplysningerne i
henhold til forordningen.
Den registrerede skal underrettes om videregivelsen af de indsamlede oplysninger i
overensstemmelse med lovgivningen i den anmodede medlemsstat. Hvis der er risiko
for, at effektiv efterkommelse af anmodningen i henhold til forordningen, for hvilken
oplysningerne fremsendes, kan påvirkes, kan en sådan meddelelse udsættes, indtil
anmodningen er efterkommet.
Samarbejdet mellem medlemsstaterne efter forordningen foreslås med artikel 64
udbygget sådan, at der i større omfang end hidtil vil være mulighed for at udveksle
oplysninger om barnet. Det vil bl.a. være muligt for en medlemsstat, som barnet har
en væsentlig tilknytning til, at bede om en rapport om barnets situation m.v. fra den
medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted.Hvis en myndighed i en
medlemsstat påtænker at træffe en afgørelse i en sag om forældreansvar, kan
myndigheden, hvis barnets situation tilsiger det, anmode enhver myndighed, der ligger
inde med oplysninger af betydning for beskyttelsen af barnet, i en anden medlemsstat
om at fremsende disse oplysninger.
Derudover foreslås det, at myndighederne i en medlemsstat, hvor barnet ikke har sit
sædvanlige opholdssted, efter anmodning fra en person med bopæl i denne
medlemsstat, som søger at opnå eller bevare samvær med barnet, eller på
anmodning fra en centralmyndighed i en anden medlemsstat, kan indsamle
oplysninger eller bevismateriale og udtale sig om den pågældendes egnethed til at
have samvær og om vilkårene for udøvelsen af samvær.
7
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
Endelig foreslås det, at de omhandlede oplysninger skal sendes til
centralmyndigheden eller den kompetente myndighed i den anmodende medlemsstat
senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, medmindre særlige
omstændigheder gør dette umuligt.
3.2.1.4. Centralmyndighederne - anbringelse af børn i en anden medlemsstat
Den nugældende artikel 56 om anbringelse af barnet i en anden medlemsstat
indeholder bl.a. en bestemmelse om høring af myndighederne i den medlemsstat,
hvor barnet påtænkes anbragt. Med forslagets artikel 65 foreslås denne bestemmelse
ændret til, at der skal indhentes et samtykke til anbringelsen fra den kompetence
myndighed i den medlemsstat, hvor barnet påtænkes anbragt. Indhentelse af
samtykket skal ske via centralmyndigheder, og der skal sammen med anmodningen
fremsendes en rapport om barnet med en begrundelse for den påtænkte anbringelse.
Med forslaget indføres en frist på to måneder til at svare på en anmodning om
samtykke til en anbringelse, medmindre særlige omstændigheder gør dette umuligt.
3.2.1.5. Forholdet til andre instrumenter
Efter den foreslåede artikel 72 træder forordningen i stedet for de konventioner
mellem to eller flere medlemsstater, som angår spørgsmål, der er omfattet af
forordningen. Dette indebærer bl.a., at Sverige og Finland i deres indbyrdes forhold
ikke længere kan anvende den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
indgåede konvention indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om
ægteskab, adoption og værgemål (herefter Den Nordiske Ægteskabskonvention, jf.
bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 med senere ændringer) , der bl.a. indeholder
regler om kompetence i forældreansvarssager og om fuldbyrdelse af
forældreansvarsafgørelser uden eksekvatur, jf. punkt 6.1.
I artikel 75 foreslås, at bestemmelserne om værnetingsaftaler, overførsel af
kompetence og parallelt verserende sager (litispendes) i Haagerkonventionen af 1996
om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende for-
ældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (herefter Haagerbørnebeskyt-
telseskonventionen) i visse situationer finder anvendelse i sager mellem en
medlemsstat og et tredjeland, der er omfattet af konventionen.
3.2.2. Ægteskab
Forslaget indeholder kun redaktionelle ændringer af forordningens bestemmelser om
behandlingen af ægteskabssager (kapitel II, afdeling I). De foreslåede ændringer af
bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (se punkt. 3.2.1.3.)
finder dog også anvendelse på skilsmisseafgørelser m.v.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet endnu.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forordningen vedrører grænse-
overskridende sager, og at forenkling og effektivisering af behandlingen af
grænseoverskridende sager om forældreansvar kun kan opfyldes ved fælles regler
Forslaget vurderes
–
af de af Kommissionen anførte grunde
–
at være i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
8
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
6. Gældende dansk ret
6.1. Forældreansvarslovgivningen
Reglerne om behandlingen af sager om forældreansvar findes i forældreansvarsloven
(lovbekendtgørelse nr. 1820 af 23. december 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 133
af 16. februar 2016).
Haagerbørnebortførelseskonventionen blev inkorporeret i dansk ret ved lov om inter-
national fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebort-
førelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, som ændret ved lov nr. 378 af
27. april 2016. Efter konventionen skal et barn, der er bortført fra en konventionsstat til
en anden, tilbagegives, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, herunder
at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige
eller legemlige sundhed, barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en
sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller tilbagegivel-
sen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper til beskyttelse af menne-
skelige friheder og rettigheder.
Efter lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (lovbekendtgørelse nr. 1055 af 8.
september 2015) gælder bestemmelserne i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i
Danmark. Efter konventionen skal en afgørelse om forældreansvar, der er truffet i en
konventionsstat, anerkendes og fuldbyrdes i en anden konventionsstat, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder, herunder at afgørelsen er truffet af en myn-
dighed, der ikke havde kompetence til at behandle sagen, at barnet ikke havde haft
mulighed for at blive hørt, at afgørelsen blev truffet, uden at modparten havde mulig-
hed for at blive hørt, eller hvis anerkendelse eller fuldbyrdelse af afgørelsen åbenbart
vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til,
under hensyntagen til barnets bedste.
Efter konventionen kan der kun træffes afgørelse om anbringelse af et barn i en anden
konventionsstat, hvis den kompetente myndighed i denne stat har godkendt anbrin-
gelsen.
Begge love indeholder særregler om behandlingen af sager efter konventionerne om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser. Herudover finder bestemmelserne i rets-
plejelovens §§ 536 og 537 (se pkt. 6.3.) anvendelse. Konventionerne finder anvendel-
se mellem Danmark og de øvrige EU-medlemsstater
Endelig finder Den Nordiske Ægteskabskonvention anvendelse mellem Danmark og
de øvrige nordiske lande. Det fremgår af konventionens artikel 22, at administrative og
retskraftige judicielle afgørelser, som er truffet i en af de kontraherende stater, skal
have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelse og uden prøvelse af afgø-
relsens rigtighed eller myndighedens kompetence.
6.2. Høring af børn
Det fremgår af § 4 i forældreansvarsloven, at afgørelser om forældreansvar skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Efter lovens § 34 skal barnet inddrages
under sagen, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på
anden måde, der belyser barnets perspektiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet
direkte i sagen gælder dog ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller
hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
Det følger af artikel 12 i FN's børnekonvention, at deltagerstaterne skal sikre et barn,
der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse
synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, og at barnets synspunkter skal
tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Med
henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver
9
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
sagsbehandling, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant
eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne
fremgangsmåder.
6.3. Fuldbyrdelse i Danmark af afgørelser om forældreansvar
Det fremgår af § 536 i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september
2017), at danske domme m.v. om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
tvangsfuldbyrdes efter reglerne i lovens § 537. Fuldbyrdelse kan ske ved anvendelse
af tvangsbøder eller umiddelbar magt. Fogedretten er ikke bundet af rekvirentens
anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde. I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte
fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. Fogedretten kan ændre
omfang, tid og sted for samværet samt vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen.
Fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet
udøves under fuldbyrdelsessagen. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige
eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
Efter retsplejelovens § § 537 kan fogedretten tilkalde en repræsentant fra kommunen
til at varetage barnets interesser under sagen Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter,
medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der
deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommunen.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær kan der dog
fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af samvær
på et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.
Hvis der ved fuldbyrdelsen skal anvendes umiddelbar magt, skal der deltage en
børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser,
medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
6.4. Grænseoverskridende anbringelse af børn uden for hjemmet
Sager om anbringelse af børn uden for hjemmet behandles efter lov om social service
(lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017 med senere ændringer). Efter loven
træffes afgørelser om anbringelse af et barn uden for hjemmet af
kommunalbestyrelsen. Afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes dog af børn
og unge-udvalget, hvis afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.
Efter lovens § 2, stk. 1, har enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, ret til hjælp
efter loven, hvilket også omfatter anbringelse af børn uden for hjemmet.
Loven indeholder ikke hjemmel til at bestemme, at en anbringelse skal gennemføres i
et andet land. Loven indeholder heller ikke regler om anbringelse i Danmark af et
barn, der bor i et andet land. Internationale sager om anbringelse af børn uden for
hjemmet behandles efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
10
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
1822566_0011.png
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene
–
imod forældreansvarsloven, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Byretterne,
Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børn og Familier, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det centrale handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Fabu,
FOA
–
Fag og Arbejde, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, ForældreLANDSforeningen (FBU),
HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kvinderådet, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen af
Socialpædagoger, Livsværk, Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen, TABUKA, Ungdommens Vel,
Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Der er modtaget svar fra byretterne, Børnesagens Fællesråd, , Børn og Familier,
Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet , Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder, LOS
–
De private sociale tilbud, Statsforvaltningen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
Byretterne, Børnesagens Fællesråd, , Børn og Familier, Dansk Socialrådgiverforening,
Datatilsynet , Institut for Menneskerettigheder, LOS
–
De private sociale tilbud,
Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til
forslaget.
Foreningen Far har om forslaget bl.a. anført, at det er vigtigt at være opmærksom på
det moderne og ligeværdige familieliv for børn og forældre i Norden, de store kulturelle
forskelle i Europa, børn, der i stigende grad flyttes på tværs af europæiske grænser
med forældre fra to lande, og Europarådets resolution af 2. oktober 2015 om børn og
fædres ligeværdige rettigheder i Europa.Foreningen mener derfor, at det er vigtigt for
Danmark at opretholde retsforbeholdet.
Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne er grundlæggende positive over for forslaget.
Irland og Storbritannien har meddelt, at de agter at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af forordningen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. juni 2017.
11
 Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - pkt. 9
Grund- og nærhedsnotat om sagen blev sendt til udvalget den 1. september 2016.
12