Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3587 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1826318_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2017-13197
Den 29. november 2017
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. december 2017
SAMLENOTAT
1. Irak ................................................................................................................................................2
2. Mellemøsten .................................................................................................................................4
3. EU's forhold til Thailand..............................................................................................................6
1
 Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - inkl. udvikling) den 11. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-17
1826318_0002.png
1. Irak
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017 forventes der en drøftelse af situationen i Irak.
Drøftelsen ventes først og fremmest at tage bestik af den seneste udvikling i Irak, herunder kampen mod ISIL og
hændelserne i den kurdiske region. Drøftelsen skal bidrage til udviklingen af EU's kommende strategi for Irak,
som forventes vedtaget på Rådsmødet (udenrigsanliggender) i januar 2018.
2. Baggrund
Den seneste udvikling i Irak har været præget af ISIL’s militære tilbagegang og voksende
spændinger mellem den irakiske centralregering og den regionale kurdiske regering (KRG).
Som reaktion på den vejledende kurdiske folkeafstemning om selvstændighed den 25.
september 2017 tog irakiske sikkerhedsstyrker kontrol med en række omstridte områder,
herunder det olierige Kirkuk, som KRG har kontrolleret siden 2014. Centralregeringen i
Bagdad havde på forhånd advaret imod afholdelsen af folkeafstemningen, ligesom USA, EU
og Tyrkiet havde frarådet den med henvisning til, at situationen i stedet bør løses via en
politisk dialog. I kølvandet på den irakiske fremrykning trådte daværende præsident for KRG,
Masoud Barzani, tilbage. KRG ledes nu af premierminister Nichirvan Barzani (den tidligere
præsidents nevø).
De grundlæggende uenigheder mellem centralregeringen i Bagdad og KRG er fortsat uløste.
EU har opfordret parterne til at indgå i en politisk dialog med udgangspunkt i den irakiske
forfatning for at finde en bæredygtig løsning, som også tilgodeser de kurdiske aspirationer om
selvbestemmelse. EU har meddelt, at man står klar til at støtte en sådan proces.
Selvom den irakiske premierminister Haidar al-Abadi indenrigspolitisk står stærkt efter
succeserne i den militære kampagne mod ISIL og sin handlekraft over for det kurdiske
selvstyre, er han udfordret af den betydelige pro-iranske indflydelse i landet. Abadi er nødt til
at sikre inklusionen af både sunnier og kurdere, hvis han skal lykkes med sin
reformdagsorden, som er central for at sikre langvarig stabilitet i Irak.
De sidste ISIL-kontrollerede områder i Irak ventes snart befriet. Nedkæmpelsen af det
”fysiske kalifat” betyder ikke, at ISIL ikke længere udgør en trussel. Der vil fortsat være
behov for fokuserede militære og civile indsatser for at sikre stabiliteten i Irak. EU kan spille
en vigtig i rolle i det fremtidige arbejde med at stabilisere og genopbygge Irak. Derfor er
timingen for vedtagelsen af en EU-strategi for Irak også nyttig.
EU vedtog den 16. marts 2015 en regional strategi for Syrien og Irak. Siden blev EU-
strategien for Syrien vedtaget den 3. april 2017, og der arbejdes nu på en selvstændig EU-
strategi for Irak.
Europa-Kommissionen og EU's Fælles Udenrigstjeneste
forventes inden årets
udgang at offentliggøre en fælles meddelelse, der indeholder elementer til den nye strategi.
2
 Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - inkl. udvikling) den 11. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-17
Selve strategien forventes at blive vedtaget via rådskonklusioner på det kommende rådsmøde
i januar 2018.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017 ventes der først og fremmest en
drøftelse af situationen i Irak, der vil tage bestik af den seneste udvikling i Irak, herunder
hændelserne i det kurdiske område. Drøftelsen skal bidrage til udviklingen af EU's kommende
strategi for Irak, som forventes vedtaget på Rådsmødet i januar 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Irak forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om EU’s
fortsatte støtte til politisk dialog mellem KRG og
centralregeringen i Bagdad. Der forventes desuden generel enighed om at fastholde støtten til
premierminister Abadi og reformdagsordenen, som også anses som en måde at skabe en
modvægt til den iranske indflydelse i Irak. Der forventes bred enighed om nødvendigheden for
inklusion af sunnier og kurdere i de irakiske magtstrukturer.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges der vægt på, at EU aktivt støtter den nødvendige politiske dialog mellem
KRG og centralregeringen i Bagdad samtidig med, at man understreger sin støtte til et forenet
Irak. Det er afgørende for Iraks stabilitet, at der findes en langsigtet model for inklusion af
sunnier og kurdere i magtstrukturerne. I den sammenhæng bør Danmark og EU fastholde
støtten til premierminister Abadi og dennes reformdagsorden. For så vidt angår Irak-strategien
lægger Danmark vægt på vigtigheden i at sikre en fælles EU-tilgang til Irak, netop som
situationen i landet ændrer karakter med befrielsen af de ISIL-kontrollerede områder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Irak har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. juni 2017.
3
 Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - inkl. udvikling) den 11. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-17
1826318_0004.png
2. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017 forventes en overordnet drøftelse af den seneste
udvikling i Mellemøsten-regionen, herunder intensiveringen af rivaliseringen mellem Iran og Saudi Arabien, som
bl.a. påvirker situationen i Libanon og Yemen.
2. Baggrund
En række større politiske begivenheder har over den seneste periode udspillet sig i Mellemøsten.
Lørdag den 4. november 2017 erklærede den libanesiske premierminister Saad Hariri under et
besøg til Riyadh sin afgang fra premierministerposten. Hariris afgang blev bredt tolket som et
forsøg fra saudisk side på at svække Irans indflydelse i Libanon. Samme dag blev et ballistisk
missil affyret fra Yemen mod lufthavnen i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh. Angrebet blev
afværget og førte ikke til større skade. Den iransk-støttede Houthi-bevægelse i Yemen tog
efterfølgende ansvar for missilangrebet.
Begge begivenheder skal ses i lyset af den intensiverede rivalisering mellem de to regionale
stormagter, det sunnitiske Saudi Arabien og det shiitiske Iran, der forsøger at øge deres
indflydelse i regionen. Magtkampen sker ikke alene i Libanon og Yemen, men har også tråde til
andre konflikter i regionen såsom Irak og Syrien.
Hariri, som har tætte forbindelser til Riyadh, er siden vendt tilbage til Beirut og har trukket sin
opsigelsesbegæring tilbage. EU har udtrykt støtte til Libanons suverænitet og integritet og
advaret mod ekstern indblanding i landet.
Efter missilaffyringen lukkede den saudisk-ledede koalition i Yemen-konflikten Yemens
lufthavne, havne og landegrænseovergange. Blokaden, der siden er blevet lettet, har bidraget til
en forværring af den i forvejen kritiske humanitære situation i Yemen. EU og FN har opfordret
til en akut genoprettelse af den humanitære og kommercielle adgang til Yemen og genoptagelse
af de FN-ledede fredsforhandlinger.
Begivenhederne i både Libanon og Yemen, der kommer i tillæg til blokaden af Qatar siden juni
2017, viser en eskalering i det allerede anspændte forhold mellem Iran og Saudi-Arabien. Man
har fra europæisk side opfordret til deeskalering og understreget vigtigheden af stabilitet i
regionen.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017 ventes der en overordnet drøftelse
af den seneste udvikling i Mellemøsten-regionen og magtkampen mellem Iran og Saudi Arabien,
herunder først og fremmest den aktuelle situation i Libanon og Yemen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
4
 Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - inkl. udvikling) den 11. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-17
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Mellemøsten forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om nødvendigheden af deeskaleringen i det anspændte forhold
mellem Iran og Saudi-Arabien. Vedrørende Libanon forventes en fortsat enighed om vigtigheden
af at bakke op om Libanons suverænitet og integritet. Der forventes desuden enighed om
nødvendigheden af fortsat at understrege det akutte behov for, at alle havne åbnes for import og
for livreddende nødhjælp til Yemens befolkning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fastholder støtten til Libanons stabilitet og suverænitet.
Ligeledes er det en prioritet, at EU og det internationale samfund lægger pres på den saudisk-
ledede koalition for en fuld ophævelse af blokaden rettet mod Yemens havne og lufthavne og
facilitering af den humanitære og kommercielle adgang til Yemen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Mellemøsten har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. marts
2017.
5
 Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - inkl. udvikling) den 11. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-17
1826318_0006.png
3. EU's forhold til Thailand
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017
forventes vedtaget nye rådskonklusioner om EU’s
forhold til Thailand. Rådskonklusionerne ventes at ophæve de hidtidige restriktioner ift. bilaterale højniveaumøder
mellem EU's medlemslande og Thailand samt opfordre Kommissionen til at genoptage forhandlinger på teknisk
niveau om en EU-Thailand frihandelsaftale. EU indførte restriktionerne på højniveaumøder efter militærkuppet i
Thailand i 2014. Ophævelsen af restriktionerne vil muliggøre, at EU-landene kan holde møder på
ministerniveau med thailandske mødepartnere, herunder føre en kritisk dialog med styret.
2. Baggrund
Efter militærkuppet i Thailand i 2014 indførte EU restriktioner i relationerne mellem EU og
Thailand (de såkaldte ”rules of engagement”), som bl.a. suspenderede bilaterale møder på
politisk niveau i et forsøg på at presse regeringen til at genindføre demokrati og forbedre
menneskerettighedssituationen i landet.
Efter den populære Kong Bhumibols kremering i oktober 2017 går Thailand ind i en ny politisk
fase. Den nye forfatning styrker Kongens magt og forlænger militærjuntaens politiske indflydelse,
men premierministeren meddelte i forbindelse med sit besøg i Det Hvide Hus i oktober 2017, at
der vil blive gennemført valg til parlamentet i november 2018. Det er uvist, om kroningen af
Kong Vajiralongkorn kan ventes gennemført inden et sådant valg. Der er fortsat restriktioner af
bl.a. ytrings- og forsamlingsfriheden, og der slås hårdt ned på visse kritiske politiske ytringer,
ligesom sager om majestætsfornærmelse fortsat straffes hårdt. De politiske partier presser på for
at få ophævet restriktionerne, så forberedelserne til valget kan komme i gang.
Som en effekt af afkølingen af forholdet til bl.a. EU har Thailand i stigende grad orienteret sig
mod Kina og Rusland. Andre tredjelande har derfor hen ad vejen anlagt en mere pragmatisk,
dialogbaseret tilgang. En større gruppe EU-lande har også presset på for en opblødning
af EU’s
nuværende ”rules of engagement” og særligt en lempelse af restriktionerne på bilaterale
højniveaumøder. Argumenterne for en lempelse af restriktionerne er, at for at kunne påvirke
Thailand i en positiv retning på demokrati- og menneskerettighedsdagsordenen, er det
nødvendigt for EU at føre en kritisk dialog på højt niveau. Samtidig peges på de aktuelle positive
tendenser, som udsigten til parlamentsvalg, bekendtgørelsen af to ud af i alt fire såkaldte
’organiske’ love om hhv. valgkommissionen og
de politiske partier, samt militærets beslutning
om at udfase retsforfølgelser af civile ved militære domstole er udtryk for. Dertil peges der på det
forhold, at EU’s manglende engagement har medført større spillerum for andre lande, herunder
særligt Kina, til at øge deres indflydelse i Thailand.
EU og Thailand har gennemført drøftelser på embedsmandsniveau, og en delegation fra EU har
for nyligt aflagt besøg i Bangkok for bl.a. at vurdere og drøfte de nylige positive skridt fra
thailandsk side med centrale thailandske aktører. Rådskonklusionerne lægger bl.a. på den
baggrund op til en ophævelse af restriktionerne vedr. højniveaumøder samt en opfordring til
Kommissionen om at genoptage forhandlinger på teknisk niveau om en EU-Thailand
frihandelsaftale. Der
er således lagt op til en opblødning af EU’s forhold til Thailand, idet en
6
 Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - inkl. udvikling) den 11. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-17
egentlig normalisering af relationerne dog endnu ikke er på tegnebrættet. Det understreges i
rådskonklusionerne, at en fuld normalisering af forholdet mellem EU og Thailand først vil
komme på tale, når en civil regering efter valget har overtaget regeringsmagten efter
militærjuntaen. Det vurderes, at flertallet af EU’s medlemslande støtter den gradvise opblødning
af restriktionerne, som EU lægger op til igennem vedtagelsen af nye rådskonklusioner.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne indeholder en ophævelse af restriktionerne vedr. højniveaumøder samt en
opfordring til Kommissionen om at genoptage forhandlinger på teknisk niveau om en EU-
Thailand frihandelsaftale. Rådskonklusionerne
vil være en opblødning af EU’s nuværende
forhold til Thailand, og fastholder en gradvis tilgang, men endnu ikke en fuld normalisering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Vedtagelsen af rådskonklusionerne vil
genåbne muligheden for ministerbesøg, herunder f.eks. eksportfremstød med ministerdeltagelse
og lignende, som kan styrke det økonomiske samarbejde mellem Denmark og Thailand.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at flertallet af EU’s medlemslande støtter den gradvise opblødning af
restriktionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Der kan fra dansk side støttes op om rådskonklusionerne, herunder lempelsen af restriktionerne
på bilaterale højniveaumøder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. juni 2014.
7