Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3586 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

EU og Internationalt

Den 29. november 2017

MFVM 410

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - landbrugsdelen

____________________________________________________________________

Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2017) 713

side 2

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om

foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den kvantitative be-

grænsning for opkøb af skummetmælkspulver

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12.

december 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM(2017) 692

side 7

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for produktionsåret 1999/00 af

produktionsafgifterne og koefficienten for beregning af tillægsafgiften for sukker og

om fastsættelse for produktionsåret 2000/01 af produktionsafgifterne for sukker

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12.

december 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM(2017) 619

side 9

10.

11.

12.

13.

Rådskonklusioner om miljøinnovation og cirkulær økonomi

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12.

december 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

side 11

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 11.-12. december 2017 - landbrugsdelen

Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug

KOM(2017) 713

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 29. november 2017 præsenteret en meddelelse, der i overordnede vendinger beskri-

ver den fælles landbrugspolitik efter 2020. Meddelelsen fokuserer blandt andet på forenkling og en fortsat

udvikling, hvor den fremtidige landbrugspolitik bidrager med EU-merværdi ved at levere på indsatser

inden for miljø, klima, biodiversitet, udvikling af landdistrikter og fødevaresektoren samt et velfungerende

indre marked. Meddelelsen lægger vægt på resultater frem for detaljerede fælles regler, og medlemsstater-

ne skal således i såkaldte strategiske planer for landbrugspolitikken beskrive deres indsatser i søjle I og II

for at bidrage til de forskellige EU-mål. Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 11.-12. december 2017 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 29. november 2017 fremlagt en meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug.

Egentlige forslag til en fælles landbrugspolitik efter 2020 ventes fremlagt i 2018. Det ventes, at de konkrete

forslag om den fælles landbrugspolitik vil blive fremlagt efter Kommissionens forslag til EU's flerårige finan-

sielle ramme for perioden efter 2020.

Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 med henblik

på præsentation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug præsenterer de overordnede temaer,

som det vil være relevant at adressere i forbindelse med udviklingen af den fælles landbrugspolitik efter

2020.

Overordnet fokuserer meddelelsen på landbrugets betydning i forhold til eksempelvis arealanvendelse, vækst

og beskæftigelse samt synergier til Paris-aftalen for klima, FN's bæredygtighedsmål, den cirkulære økonomi

og bioøkonomien. Følgende temaer bliver behandlet i meddelelsen:

Forenkling

Et centralt fokusområde i Kommissionens meddelelse er forenkling af den fælles landbrugspolitik - herunder

øget fokus på effekter fremfor detaljerede regler. Kommissionen pointerer behovet for at fokusere på EU-mål

og samtidig i henhold til subsidiaritetsprincippet give medlemsstaterne en bedre mulighed for at adressere

deres særlige udfordringer gennem tilpassede indsatser. Dette skal ses i forhold til den nuværende fælles

landbrugspolitik, som i vidt omfang er bygget op omkring detaljerede krav og regeloverholdelse trods den

store variation på tværs af EU. Kommissionen vil på den baggrund beskrive en ny model for landbrugspoli-

tikken: På EU-niveau fastsættes mål og brede rammer for indsatser, mens medlemsstaterne skal udarbejde

en strategisk plan for deres bidrag via søjle I og II til at opfylde disse EU-mål. Det er nævnt, at de strategiske

planer skal godkendes af Kommissionen. Der er fokus på at reducere den EU-afledte administrative byrde

samt udnytte potentialet i præcisionslandbrug og eksempelvis gennem at benytte ny teknologi i kontrollen af

den fælles landbrugspolitik.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Forskning, rådgivning, udvikling og innovation

Meddelelsen peger på, at forskning og udvikling er centralt for landbrugssektorens udvikling, og at den fælles

landbrugspolitik skal blive bedre til at øge synergien med forskning og udvikling til fremme af innovation.

Hertil kommer, at meddelelsen fokuserer på behovet for udbredelsen af ny teknologi især til små- og mellem-

store bedrifter. Kommissionen vil i den forbindelse opfordre til at styrke rådgivningstjenester som et element

i de omtalte strategiske planer for herved at øge den europæiske merværdi ved hurtig udbredelse af ny viden.

Direkte støtte

Kommissionens meddelelse beskriver indkomstniveauet i landbruget sammenlignet med andre sektorer og

betydningen af fortsat direkte støtte under den fælles landbrugspolitik. Samtidig pointerer meddelelsen for-

skellene i fordelingen af den direkte støtte mellem bedrifter, idet denne støtteform er arealrelateret. Kom-

missionen vil således lægge op til at se nærmere på muligheden for støttelofter for den enkelte bedrift (kendt

som "capping"), degressiv støtte i forhold til størrelsen af bedrifter, øget støtte til mindre bedrifter gennem

omfordeling og et øget fokus på de bedrifter, som indkomstmæssigt er afhængige af landbruget, og aktive

landmænd. Meddelelsen omtaler betydningen af fælles rammer for direkte støtte og et velfungerende indre

marked. Kommissionen anfører ydermere, at der fortsat er behov for at reducere forskelle i støtteniveau mel-

lem EU's medlemsstater.

Investeringer

Kommissionens meddelelse beskriver vigtigheden af, at der foretages investeringer i modernisering af land-

bruget. Det drejer sig om investeringer i ny teknologi som for eksempel præcisionslandbrug og i udvikling af

nye indtjeningskilder for landdistrikterne eksempelvis i form af cirkulær økonomi og bioøkonomi.

Risikohåndtering

Kommissionen sætter fokus på de udfordringer for landbruget som følger af prisudsving, klimaforandringer

og ekstremt vejr samt risikoen for sygdomsudbrud. I den forbindelse gør Kommissionen opmærksom på de

eksisterende redskaber som for eksempel intervention, direkte støtte, krisestøtte og indkomststabiliserings-

tiltag i landdistriktspolitikken, ligesom Kommissionen lægger op til at se nærmere på, hvordan disse kan

udnyttes bedre. Endelig foreslår Kommissionen at etablere et permanent forum for risikohåndtering for at

udveksle viden og erfaring mellem relevante aktører på området.

Miljøhensyn og klimaindsats

Meddelelsen understreger behovet for højere ambitioner for ressourceudnyttelse samt miljø- og klimahen-

syn. Kommissionen præsenterer et ønske om en mere målrettet, ambitiøs og fleksibel tilgang til erstatning

for de nuværende grønne elementer. Kommissionen nævner hertil muligheden for, at medlemsstaterne kan

anvende en kombination af obligatoriske og frivillige tiltag for at opnå de miljø-, biodiversitets- og klimamål

samt andre offentlige goder, som indgår i den enkelte medlemsstats strategiske plan, ligesom der er et øget

fokus på effekterne af de grønne elementer. Incitamenter til at anvende præcisionslandsbrug samt krav om

udarbejdelsen af gødningshåndteringsplaner bliver nævnt som mulige obligatoriske elementer i de strategi-

ske planer. Derudover nævner Kommissionen, at den direkte støtte skal ydes på betingelse af, at landmanden

foretager visse miljø- og klimatiltag, som skal nærmere defineres af de enkelte medlemsstater. Herudover

skal der være mulighed for at gennemføre mere ambitiøse frivillige tiltag.

Øvrige emner

Kommissionens meddelelse fokuserer på de muligheder som den fælles landbrugspolitik har for at fremme

arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Herunder ikke mindst potentialet af nye værdikæder inden for

såvel bioøkonomi som cirkulær økonomi - for eksempel baseret på biprodukter fra land- og skovbrug. Endvi-

dere beskriver meddelelsen betydningen af at kunne tiltrække yngre landmænd og vigtigheden af at tilgodese

forbrugerhensyn, ligesom meddelelsen beskriver betydningen af den markedsorientering, som landbrugssek-

toren har gennemgået og betydningen heraf for EU set i forhold til den internationale handel.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke foreligger et konkret forslag fra Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Idet meddelelsen formentlig i nogen grad vil danne grundlag for Kommissionens konkrete

forslag til landbrugspolitikken efter 2020 kan meddelelsen få afledte statsfinansielle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser. I lyset af den overordnede karakter af Kommissionens meddelelse, er det imidlertid vanskeligt

at kvantificere disse konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker, at høringssvaret er baseret på det forventede indhold af meddelelsen. Helt

generelt forventes det ifølge Landbrug & Fødevarer, at der i meddelelsen vil være fokus på, at landbrugspoli-

tikken skal levere konkrete resultater, og at udformningen af reglerne i højere grad end tidligere skal overla-

des til medlemsstaterne. Derudover skal alle medlemsstater udarbejde en strategisk plan for både søjle I og

søjle II. Overgang til programmering af både søjle I og søjle II og større beslutningskraft til den enkelte med-

lemsstat er en fordel, hvis det giver mulighed for, at tiltagene på den enkelte bedrift bliver mere meningsful-

de, end de er i dag. Det giver dog en risiko for meget forskellige ambitionsniveauer i medlemsstaterne. Det er

derfor ifølge Landbrug & Fødevarer væsentligt, at der sikres et ensartet ambitionsniveau på tværs af lande.

Landbrug & Fødevarer finder, at i forhold til ambitionen om at knytte udbetalingen af direkte betalinger di-

rekte til leveringen af konkrete resultater, så er det helt afgørende, at landmanden også har den fulde indfly-

delse på, hvorvidt man når resultatet eller ej. Det vil ikke være acceptabelt, hvis betalingen til landmanden

populært sagt afhænger af vejr og vind

–

eller andre forhold som landmanden ikke har indflydelse på.

Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, vil den nuværende grundbetaling i søjle I blive erstattet af en

indkomststøtte, som betinges af overholdelse af en række obligatoriske miljø- og klimatiltag, der udformes i

de enkelte medlemsstater på baggrund af nogle fælles EU-retningslinjer. Dertil bliver det som en frivillig

ordning muligt for landmændene at modtage en ekstra støtte. Denne ekstra støtte skal være målrettet og

betinget af overholdelse af yderligere tiltag inden for miljø og klima. Denne ordning skal erstatte de nuvæ-

rende grønne krav, og det er medlemsstaterne, der sammensætter ordningen. Landbrug & Fødevarer er me-

get positive over for tankegangen om at gøre den grønne del af støtten i søjle I frivillig. Det er med til at sikre,

at støtten forbliver attraktiv at søge og ikke blot bliver omkostningsdækkende. Udmøntet på den rigtige måde

kan der være et stort potentiale i den model, der foreslås. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt, at

alle landmænd har ret til den ekstra støtte, hvis de lever op til kravene i den frivillige ordning.

I forhold til den direkte støtte generelt er det ifølge Landbrug og Fødevarer vigtigt at undgå krav om national

medfinansiering af de direkte betalinger i søjle I, da det vil være til fare for det indre marked. Det forventes,

at Kommissionen vil foreslå yderligere udjævning af støtten mellem medlemsstaterne. Landbrug & Fødevarer

ser ingen grund til, at der skal foregå yderligere udjævning af støtten mellem medlemslandene, da der også er

stor forskel mellem landende for eksempel vedrørende klimaudfordringer og klimaforpligtelser, størrelsen af

landbrugsproduktionen og omkostningsniveau. Landbrug & Fødevarer er imod yderligere skærpelse af de

eksisterende støttelofter.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der lægges op til, at anvendelse af instrumenter til risikohåndte-

ring også vil være frivillige fremadrettet. Baggrunden er, at det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at alter-

nativet ville være en obligatorisk ordning, der realistisk set ville skulle finansieres via en reduktion i den di-

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

rekte støtte til landmanden. Landbrug & Fødevarer har stor fokus på vigtigheden af international handel, og

at landbrugspolitikken er markedsorienteret og fokuserer på fødevareproduktionen. Det fokus er helt essen-

tielt for fremtidig vækst i fødevareerhvervet. Det er derfor meget positivt, at Kommissionen også lægger vægt

på denne dagsorden. Forskning og innovation er motoren for vækst og udvikling i erhvervet, og det er posi-

tivt, at der forventes et stort fokus på dette i meddelelsen. Der er generelt fokus på at styrke rådgivningstje-

nester som et element i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse bemærke, at den

stærke danske rådgivningssektor kan bane vejen for at hjemtage nyttig viden via deltagelse i de fælleseuro-

pæiske aktiviteter.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der forventes fokus på, at der foretages investeringer i

modernisering af landbruget og forbedring af de europæiske landmænds konkurrenceevne. Kommissionen

forventes også at sætte fokus på generationsskifteudfordringer. Det er noget, som man også oplever i Dan-

mark. Udfordringen er ifølge Landbrug & Fødevarer, hvorledes generationsskiftet fremmes, uden at de kon-

krete tiltag sætter sig som en værdi i de aktiver, som næste generation skal investere i. Landbrug & Fødevarer

mener, at det helt generelt er vigtigt med vækst og arbejdspladser i landdistrikterne, og landbrugssektoren

giver et stort bidrag til dette. Da der er begrænsede midler i EU’s

landdistriktsprogram, er det vigtigt, at mid-

lerne i EU’s landdistriktsprogram primært

fokuseres på tiltag rettet mod landbrugserhvervet.

Det skal fremhæves, at Kommissionen har et stort fokus på at skabe forenkling af reglerne. Forenklingen skal

ske dels ved at give større mulighed for at indrette kontrol- og sanktionssystemet nationalt og dels ved for

eksempel at udnytte potentialet i digitaliseringen til at forenkle regler og kontrol. Set med danske landmænds

øjne er der ifølge Landbrug & Fødevarer et stort behov for forenkling, da det nuværende regelsæt er meget

komplekst. Det er vigtigt, at det fremtidige fokus i kontrollen bliver på vejledning og korrektion frem for på

kontrol og sanktioner. Landbrug & Fødevarer mener, at der er et stort potentiale i at udnytte digitaliseringen

til at skabe smart regulering, reducere fokus på bagatelsager og detaljeregulering ned til 100 m2 nøjagtighed,

til at belønne præcisionslandbrug og til at lette kontrolbyrden. Hvis disse potentialer skal udnyttes fuldt ud,

er det dog ifølge Landbrug & Fødevarer helt centralt, at Kommissionens retningslinjer for, hvordan der skal

kontrolleres, gentænkes, bagatelgrænserne hæves og at landmandens retssikkerhed er i højsædet.

Danmarks Naturfredningsforening er overordnet set enig i, at der vil være mange fordele ved at nedtone de

generelle krav i EU’s fælles landbrugspolitik

og lade medlemsstaterne adressere deres egne problemer lidt

mere individuelt. Både af hensyn til at opnå de fælles EU-mål og af hensyn til at lette bureaukratiet.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker dog håndfaste beviser for, at de enkelte medlemsstater bliver

holdt ansvarlige for at opnå de fælles mål, og tvivler på, at de ressourcer, der skal bruges til at håndhæve det-

te, i den sidste ende vil bidrage til en forenkling.

Danmarks Naturfredningsforening vil også gerne gøre opmærksom på, at de grønne krav, der blev indført i

søjle I ved sidste programperiode, sagtens kan implementeres over hele EU. Krav om mindst tre afgrøder i

sædskiftet, krav om at opretholde et areal med vedvarende græs, og kravet om 5 % miljøfølsomme arealer er

relevante for alle EU’s

medlemsstater. Men Danmarks Naturfredningsforening er også enige i, at det kan

være hensigtsmæssigt at erstatte de grønne krav med et katalog af indsatsområder, som det enkelte land eller

den enkelte landmand kan benytte sig af for at nå de fælles EU-mål. Det skal være en absolut forudsætning,

at alle grønne tiltag er varige løsninger. Men det er nødvendigt med en grundig proces, der identificerer de

nødvendige krav, og at der også i relation til disse er en håndhævelse, og at manglede målopnåelse sanktione-

res langt hårdere i den nye landbrugspolitik. Erfaringen omkring frivillige tiltag for at opnå miljø-, biodiver-

sitets- og klimamål er ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke imponerende, og derfor skal balancen

mellem obligatoriske og frivillige indsatser også overvejes nøje, og varigheden i disse skal sikres. Alle tiltag

skal desuden være naturforbedringer, og det skal ikke tillades, at de grønne indsatser bruges til afværgefor-

anstaltninger for landbrugets miljøforurening.

Det undrer Danmarks Naturfredningsforening,

at den bebudede ”merværdi

ved at levere på indsatser inden-

for, klima, klima og biodiversitet”

ikke er mere omfattende beskrevet,

når det angiveligt er Kommissionens

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

fremtrædende hovedmål i den kommende meddelelse. Samlet set bør den fælles landbrugspolitik i langt hø-

jere grad dirigeres hen mod, at alle bedrifter skal leve op til at levere miljøgoder, og de grønne krav skal styr-

kes såvel i søjle I som i søjle II. Danmarks Naturfredningsforening mener, at der i søjle I skal være mulighed

for at honoreres, hvis bedriften øger indsatsen for miljø-, biodiversitets- og klimamål. Tiltag i søjle II skal

understøtte varige naturforbedringer og må ikke kunne anvendes til håndtering af landbruget miljøforure-

ning. Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark fremover skal benytte sig af fuld hjemtagning i

søjle II.

Med hensyn til de øvrige emner, som Kommissionen ønsker at sætte fokus på, vil Danmarks Naturfrednings-

forening gøre opmærksom på de store miljø- og dyrkningsmæssige fordele, der vil være ved at udvikle en

forretningsmodel for grøn biomasse, især græs og kløvergræs. Flerårige kløvergræsmarker vil i høj grad kun-

ne erstatte import af proteinfoder fra tredjelande, reducere behovet for pesticider og kvælstof på markerne og

forbedre muligheden for, at planteavlere kan lægge om til økologisk jordbrug.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvordan andre medlemsstater vil forholde sig til Kommissionens kommende medde-

lelse.

En lang række medlemsstater formodes at fremhæve betydningen af landbrugssektoren, herunder også i

forhold til udvikling af landdistrikterne. Flere medlemsstater ventes, at ville pointere behovet for forenkling

af landbrugspolitikken, og positivt tage imod et fokus på behovet for øget subsidiaritet, samt betydningen af

et velfungerende indre marked. Det ventes desuden, at en række medlemsstater vil påpege øgede prisudsving

og behov for et mere robust landbrug, samt behov for markedsinstrumenter og bedre muligheder for risiko-

styring. Nogle medlemsstater vil formentlig understrege behovet for forsat markedsorientering samt fokus på

konkurrencedygtighed, eksport og fortsat at udvikle og modernisere landbrugssektoren. Derudover må det

forventes, at nogle medlemsstater vil udtrykke ønsker om udligning af forskelle i støtte mellem medlemssta-

terne. Der må også forventes et vist fokus på innovation samt mulighederne indenfor bioøkonomien og den

cirkulære økonomi. Ligesom det kan forventes, at der fra flere sider vil blive henvist til FN's bæredygtig-

hedsmål og landbrugets rolle i forhold til flere af disse, og fokus på samspillet mellem den fælles landbrugs-

politik og for eksempel miljø- og klimamål.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2020 ikke foregriber forhand-

lingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen arbejder for, at der sikres bedre sammenhæng

mellem den fælles landbrugspolitik og håndteringen af fælles klima- og miljøudfordringer. Regeringen arbej-

der endvidere for reel forenkling af den fælles landbrugspolitik for både landmænd, borgere og myndigheder,

så der sikres proportionalitet mellem de administrative udgifter og den reelle risiko for EU’s budget.

Rege-

ringen arbejder desuden for, at den direkte støtte ydes på en måde, der sikrer lige konkurrencevilkår på tværs

af forskellige bedriftsstrukturer i EU's medlemsstater.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik bliver moderniseret for at understøtte en markedsori-

enteret og konkurrencedygtig landbrugssektor. Det indbefatter, at den fælles landbrugspolitik i højere grad

fokuserer på nye indtjeningsmuligheder som for eksempel bioøkonomien og desuden inkorporerer ny tekno-

logi både i forhold til landbrugets produktion og administrationen af landbrugspolitikken. Regeringen arbej-

der for, at landbrugssektoren styrkes igennem et velfungerende indre marked og forsat fokus på det globale

marked og på innovation og udvikling.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Drøftelse om fremtidens fælles landbrugspolitik har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skrift-

ligt den 13. juli 2017 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017, jf. samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2017.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstalt

ninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning

for landbrugsprodukter for så vidt angår den kvantitative begrænsning for opkøb af skum-

metmælkspulver

KOM(2017) 692

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning (EU) 1370/2013 således, at grænsen for opkøb

af skummetmælkspulver til offentlig intervention til fast pris ændres fra 109.000 tons til 0 tons med virk-

ning for året 2018. Ændringen betyder, at der fortsat vil kunne ske opkøb til at understøtte markedet, men

til priser fastsat ved licitation, således at der ikke automatisk grundet prisen på skummetmælkspulver vil

skulle opkøbes skummetmælkspulver, hvis markedssituationen i øvrigt vurderes som rimelig.

Baggrund

Kommissionen har den 24. november 2017 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den kvantitative begrænsning for opkøb af skum-

metmælkspulver.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og vil kunne vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

I medfør af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1308/2013 om Den Fælles Markeds-

ordning og forordning (EU) 1370/2013 har virksomhederne i EU krav på at kunne sælge skummetmælkspul-

ver til intervention i perioden den 1. marts til den 30. september til en fast pris på 169,8

€/100

kg for en

mængde på op til 109.000 tons. Intervention vil ifølge forslaget forblive tilgængelig, men til priser som fast-

sættes på baggrund af indgivne bud ved licitation, hvorved opkøbsprisen kan fastsættes under hensyn til

markedssituationen.

Under krisen i EU's mælkesektor i 2014-2016 blev der opkøbt store mængder skummetmælkspulver til inter-

vention. Siden sommeren 2016 er afregningsprisen til mælkeproducenterne i EU væsentligt forbedret og

ultimo november 2017 udgør den 36,72 cent/kg. i gennemsnit for EU. I Danmark har afregningsprisen fulgt

en lignende udvikling. Prisen har siden oktober 2017 ligget på 2,90 kr./kg., mens den sommeren 2016 ud-

gjorde 1,86 kr./kg.

De forbedrede mælkepriser afspejler stigende produktpriser på ost og sødmælkspulver og særligt smør, hvor

prisen har været helt oppe på rekordhøje 650

€/100

kg medio september 2017. Sidenhen er smørprisen dog

faldet, og er nu på 530

€/100

kg. Det skal dog ses i lyset af, at den højeste registrerede smørpris i EU før 2017

var på 440

€/100

kg. Den høje smørpris skyldes især en stigende efterspørgsel efter mælkefedt frem for vege-

tabilsk fedt.

Derimod har der for skummetmælkspulver ikke været forbedring i prisudviklingen, fordi der ikke har været

samme efterspørgsel som for smør, som skummetmælkspulver er et biprodukt af. Det har medført prisfald.

Efter at sæsonen for interventionsopkøb til fast pris ophørte ved udgangen af september 2017, er prisen på

skummetmælkspulver ikke længere beskyttet af interventionssystemet. Prisen er således faldet til 151

€/100

kg betydeligt under interventionsniveauet på 169,8

€/100

kg.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 et arbejdsdokument

om skummetmælkspulver, hvoraf det fremgår, at der er sket en strukturel ændring på mælkeproduktmarke-

det, hvor prisforholdet mellem smør og proteindelen (skummetmælkspulver) er ændret fra et forhold om-

kring 1,4 over de sidste 10 år, til nu at være steget markant til omkring 4. Kommissionen anfører, at hvis der

ikke foretages ændringer i interventionsmekanismen for mælkepulver, vil der således kunne blive opkøbt op

til 109.000 tons mælkepulver til EU-lagre selvom markedet samlet set er sundt og med rimelige priser.

Ordningen for opkøb via intervention af skummetmælkspulver blev anvendt i 2015 og 2016. Der har dog ikke

været interventionsopkøb i Danmark. Der har ikke været opkøb af smør til intervention i EU i perioden. Der

var frem til december 2016 opkøbt 374.831 tons skummetmælkspulver. Det svarer til ca. 33 % af den årlige

produktion af skummetmælkspulver i EU. Trods den generelt gode markedssituation for mælk fortsatte in-

terventionsopkøb af skummetmælkspulver i 2017, hvor der blev opkøbt 30.647 tons.

På grund af den forbedrede markedssituation i anden halvdel af 2016 indledte Kommissionen i december

2016 salg af skummetmælkspulver fra interventionslagre ved licitationer. Det har kun været muligt at sælge

220 tons på i alt 14 dellicitationer, idet Kommissionen har vurderet de fleste bud værende for lave.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet vurderes til-

godeset.

Gældende dansk ret

Ændringerne vil være direkte gældende i Danmark.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. I forhold til EU-budgettet kan en

vedtagelse af forslaget potentielt medføre en besparelse. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser

udover indvirkningen på EU’s budget. Opkøb ved licitation vil dog administrativt være lidt mere arbejdskræ-

vende for administrationen og for deltagende virksomheder end opkøb til fast pris. Der har hidtil ikke været

interesse for salg til intervention af skummetmælkspulver blandt danske mejerier. En vedtagelse af forslaget

skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer er enige i, at der er en usædvanlig situation på mælkemarkedet i form af lave priser på

skummetmælkspulver og høje priser på særligt smør men også andre produktkategorier. Landbrug & Føde-

varer mener, at de eksisterende instrumenter, der bidrager til at stabilisere markedet, skal fastholdes indtil

videre, men er åben over for en diskussion om, hvorledes disse i fremtiden bedre kan afspejle lignende situa-

tioner med en stor prisforskel på de forskellige produktkategorier inden for mejeri. Det er i samme ombæring

nødvendigt at overveje, hvordan man i fremtiden definerer et godt mejerimarked. Principielt er Landbrug &

Fødevarer forbeholden over for, at der træffes beslutninger på baggrund af forventningen om, hvorledes

markedet er på et givent tidspunkt i fremtiden. Men da forslaget allerede er stillet mundtligt, kan markedet

have rettet sig ind efter det, og da man samtidigt nærmer os starten på næste interventionsperiode, har

Landbrug & Fødevarer ingen indvendinger til forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til Kommissionens forslag fra et kvalificeret flertal i Rådet, idet mange med-

lemsstater forventes at ville lægge vægt på, at det begrænses til 2018. En række medlemsstater vil også efter-

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

spørge alternative måder, at komme af med de nuværende lagre for eksempel ved uddeling til dårligst stillede

eller brug som dyrefoder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at nulstille mængden for intervention af skummetmælkspul-

ver til fast pris for 2018 eller et kompromisforslag i tråd hermed. Det skyldes, at forslaget er i tråd med en

markedsorientering af sikkerhedsnettet og understøtter en markedsorienteret og konkurrencedygtig land-

brugssektor og et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Markedssituationen for mælk har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. oktober 2017 for-

ud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. november 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 19. oktober 2017.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for produktionsåret 1999/00 af produktionsaf

gifterne og koefficienten for beregning af tillægsafgiften for sukker og om fastsættelse for

produktionsåret 2000/01 af produktionsafgifterne for sukker

KOM(2017) 619

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om ny fastsættelse af produktionsafgifter for suk-

ker for produktionsårene 1999/00 og 2000/01. Dette er en konsekvens af en afgørelse fra EU-domstolen,

som har underkendt tidligere gældende forordninger på området. Fastsættelse af de nye produktionsafgif-

ter vil resultere i, at der skal tilbagebetales et større beløb fra EU-budgettet til sukkerproducenter og suk-

kerroedyrkere i EU, herunder i Danmark. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har den 24. oktober 2017 fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for produkti-

onsåret 1999/00 af produktionsafgifterne og koefficienten for beregning af tillægsafgiften for sukker og om

fastsættelse for produktionsåret 2000/01 af produktionsafgifterne for sukker.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvorved Rådet kan vedtage fastsættelse af priser,

afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger og vil kunne vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Formål og indhold

EU-Domstolen traf den 9. februar 2017 afgørelse i sagen

Raffinerie Tirlemontoise SA vs Etat Belge

(C-

585/15) og underkendte gyldigheden af forordning (EF) 2267/2000 og forordning (EF) 1993/2001. De på-

gældende forordninger fastsatte produktionsafgifterne på sukker for årene 1999/2000 og 2000/2001. EU-

domstolen leverede i samme ombæring en fortolkningsmæssig afklaring af forordning (EF) 2038/1999, ved-

rørende metoden til udregning af produktionsafgifterne.

Produktionsafgifter på sukker blev oprindeligt indført for at finansiere de udgifter, der var forbundet med

ydelse af eksportstøtte til sukker m.v. EU-domstolens fortolkning af metoden bevirker, at Kommissionens

udregning af de finansielle udgifter for de pågældende år har været for høj. Som konsekvens er producenter

blevet opkrævet for høje produktionsafgifter i 1999/2000 og 2000/2001. I Danmark er det SKAT, der har

stået for opkrævningen af produktionsafgiften.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Den pågældende dom er den tredje i rækken af sager, hvor Kommissionens fastsatte produktionsafgift på

sukker underkendes af EU-domstolen. Således er der over to omgange foretaget tilbagebetalinger af produk-

tionsafgifter for produktionsårene 2001/2002

–

2005/2006. Seneste tilbagebetaling fandt sted i 2014.

Kommissionen har nu fremsat et forslag, der har til formål efterkomme EU-domstolens kendelse og fastsætte

korrekte produktionsafgifter for de pågældende produktionsår, så de er i overensstemmelse med EU-

domstolens fortolkning af metoden. Forslaget indebærer, at det beløb, der uretmæssigt blev opkrævet af pro-

ducenter (Nordic Sugar i Danmark) og sukkerroedyrkere i den pågældende periode skal tilbagebetales. EU-

domstolen har desuden fastlagt at der til denne hovedstol skal påregnes renter for hele perioden. Det samle-

de beløb udgøres derfor af en hovedstol med tillæg af renter, som skal udregnes i henhold til national lovgiv-

ning. Forslaget fastsætter desuden administrative regler for medlemsstaternes tilbagebetaling af det oversky-

dende beløb.

En større del af produktionsafgiften blev afholdt af sukkerroedyrkerne, som dækkede 60 % af omkostningen

igennem en justering af prisen for sukkerroer. Det samlede beløb som skal tilbagebetales, vil derfor skulle

fordeles med 60 % til sukkerroedyrkerne og 40 % til sukkerproducenterne. I denne sammenhæng har EU-

domstolen specificeret, at det er de individuelle dyrkere som har krav på tilbagebetaling. Kommissionen har

ved forrige tilbagebetaling tilkendegivet, at de beløb som ikke kan udbetales skal

tilbageføres til EU’s budget.

Med henblik på at holde udgifterne indenfor EU’s budget for 2018, er fristen for udbetaling fastsat til den 30.

september 2018, hvor de overordnede beløb skal være udbetalt. Den efterfølgende videreudbetaling til suk-

kerroedyrkere vil være underlagt forældelsesfrister i henhold til national lovgivning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har indvirkning på EU’s budget, idet fastsættelsen af de korrekte produktionsafgifter vil resultere i

en hovedstol i form

af et overskydende beløb på i alt 116.318 mio. €. Beløbet vil blive tilbagebetalt til med-

lemsstaterne via en negativ korrektion af EU’s egne ressourcer. Det samlede rentebeløb estimeres af Kom-

missionen til at være 102,2 mio. € og vil blive dækket af EU’s landbrugsbudget.

Kommissionen har endnu ikke tilkendegivet de nationale andele af hovedstolen. Den danske andel af det

samlede beløb kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Det har på denne baggrund heller ikke være mu-

ligt at foretage en udregning af det rentebeløb, som vil skulle tillægges beløbet. Med forbehold for senere

ændringer, vil et forsigtigt estimat være, at den danske andel af hovedstolen udgør ca. 3,5 mio. €. Såfremt

renterne estimeres til at være af nogenlunde samme størrelsesorden, vil det samlede danske beløb som skal

tilbagebetales være ca. 7 mio. €, svarende til ca. 50 mio. kroner. Tilbagebetalingen af renter vil ske i henhold

til national lovgivning. Til sammenligning var det samlede danske beløb ved sidste tilbagebetaling i 2014 på

ca. 160 mio. kroner.

Forslaget har endvidere statsfinansielle konsekvenser, idet 20 % af de opkrævede afgifter oprindeligt er ble-

vet tilbageholdt af medlemsstaterne til dækning af opkrævningsomkostninger. Dette betyder at kun 80 % af

hovedstolen dækkes

af EU’s budget, mens de resterende 20 % af beløbet vil skulle finansieres af medlemssta-

terne nationale budgetter. Med afsæt i ovenstående estimat betyder dette helt konkret, at 20 % af beløbet på

3,5 mio. € vil skulle finansieres med nationale midler, svarende

til ca. 5 mio. kr. På nuværende tidspunkt er

det uafklaret i hvilket omfang, det vil være muligt at udbetale pengene til sukkerroedyrkerne, henset til det

lange tidsperspektiv og deraf følgende problemer med at tilvejebringe dokumentation.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer sammen med Danske Sukkerroedyrkere støtter forslaget til forordningen, som inde-

bærer en genberegning og fastsættelse af produktionsafgiften for produktionsårene 1999/00 og 2000/01 for

sukker. Herved følges op på det tilsvarende forløb for produktionsårene 2001/02 til2005/06, som førte til en

lignende udbetaling til sukkerroedyrkerne og sukkerproducenterne over to omgange, senest i 2014. EU-

domstolen har specificeret, at det er de individuelle dyrkere, som har krav på tilbagebetaling, og at beløb, der

ikke kan udbetales, skal tilbageføres

til EU’s budget.

Det er ifølge Landbrug & Fødevarer og Danske Sukker-

roedyrkere væsentligt, at der i rammerne for tilbagebetalingen tages højde for, at der er tale om tilbagebeta-

linger ud fra data tilbage fra 1999/00 og 2000/01, hvor det kan være meget vanskeligt eller umuligt at finde

specifikke data på de daværende roemængder og opkrævede produktionsafgifter på dyrkerniveau. Ved den

foregående udbetaling i 2014 lykkedes det Nordic Sugar (sukkerproducenten i Danmark) at finde de nødven-

dige data for de pågældende år, men de har oplyst, at det er yderst tvivlsomt, om de på tilsvarende vis kan

tilvejebringe data for årene 1999/00 og 2000/01. Samme problematik må også formodes at eksistere i flere

andre medlemsstater. Landbrug & Fødevarer og Danske Sukkerroedyrkere finder det derfor afgørende, at der

bliver en fleksibilitet i systemet, som tager højde for dette, således at der i praksis kan ske en tilbagebetaling

til dyrkerne af de skyldige beløb, uanset at der eventuelt ikke forefindes specifikke data på de oprindelige

opkrævninger af produktionsafgifterne tilbage i 1999/00 og 2000/01. Desuden foreslår Landbrug & Fødeva-

rer og Danske Sukkerroedyrkere, at beløb, som ikke kan tilbagebetales direkte, for eksempel kan opsamles i

en pulje og benyttes til dyrkernes fremadrettede betaling til forsøg med sukkerroedyrkning, som dyrkerne

årligt indbetaler et beløb til via den fælles forsøgsinstitution Nordic Beet Research, NBR.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes at størstedelen af medlemsstaterne vil rejse problematikker forbundet med selve håndte-

ringen af tilbagebetalingen og den administrative byrde som den vil udgøre, herunder problemer med at

identificere sukkerroedyrkere og tidsfrister for udbetaling af beløbet. Nyere medlemsstater vil forholde sig

kritisk overfor at skulle bidrage via EU-budgettet, idet de ikke var medlemmer af EU på det tidspunkt hvor

afgifterne blev opkrævet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag og vil så vidt muligt sikre at beløbet bliver tilbagebetalt til produ-

cent og sukkerroedyrkere. Det er imidlertid problematisk at medlemsstaterne endnu engang pålægges store

administrative byrder og økonomiske omkostninger, der er involveret i at foretage en sådan tilbagebetaling.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om miljøinnovation og cirkulær økonomi

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resume

Det estiske formandskab har fremlagt udkast til

rådskonklusioner under overskriften ”Miljøinnovation:

Muliggørelse

af overgangen til en cirkulær økonomi”. De fire overordnede temaer i konklusionerne er: 1)

Sammenhængende produktpolitik, 2) Transparens og digitale værkøjer, 3) Incitamenter til at fremme in-

novation og 4) Lokal handling og bevidsthed. Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget på et kom-

mende rådsmøde.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om miljøinnovation og cirkulær økonomi.

Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Temaet for rådskonklusionerne er miljøinnovation og cirkulær økonomi, og rådskonklusionerne tager der-

med afsæt i en række tidligere beslutninger på EU- og internationalt niveau, herunder blandt andet Ver-

densmålene, Paris Klimaaftalen (COP 21 fra 2016) samt en række resolutioner fra FN’s miljøgeneralforsam-

ling (UNEA) om blandt andet kemikalier, affald og bæredygtig produktion og forbrug. Derudover tages der

afsæt i den række EU beslutninger, der vedrører miljøinnovation, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi,

herunder EU’s 2020-strategi

samt Europa parlamentets samt Rådets og Parlamentets 7. Miljøhandlingspro-

gram fra 2013.

Rådskonklusionerne tager endvidere afsæt i Kommissionens meddelelser om EU’s handlings-

plan for cirkulær økonomi fra 2015, samt EU’s pakke for digitalisering af den Europæiske industri fra 2016

samt

EU’s Strategi for Industriel Udvikling

fra 2017. Endelig tager rådskonklusionerne afsæt i den række af

rådskonklusioner, der har omhandlet temaer, som konklusionerne behandler, herunder blandt andet råds-

konklusionerne om støtte til Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2016 og rådskonklusi-

onerne om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet ved brug af sikker brug af kemikalier fra 2016.

Rådskonklusionerne støtter op om miljøinnovation og dennes vigtighed for at understøtte omstillingen hen i

mod en mere cirkulær økonomi og bæredygtig produktion og forbrug mere generelt. De fire afsnit i konklusi-

onerne er:

Sammenhængende produktpolitik:

I rådskonklusionerne understreges, at der på EU-niveau bør udvikles en sammenhængende produktregule-

ring, således som det har været efterspurgt af Rådet ved en række tidligere tilfælde. Det vil sige, at der skal

ske en samtænkning af eksisterende direktiver på produktområdet, herunder Eco-designdirektivet og EU

miljømærket Blomsten, så cirkulær økonomi i højere grad indgår i disse eksisterende direktiver. Dette har

været efterspurgt af Rådet af flere omgange, blandt andet senest i 2016 rådskonklusionerne om cirkulær

økonomi handlingsplanen og indgår også som et væsentligt element i det 7. miljøhandlingsprogram.

Rådskonklusionerne gentager endvidere opfordringen til, at Kommissionen udarbejder en strategi for et

giftfrit miljø efter de mål, som er sat op i det 7. miljøhandlingsprogram, der fremhæver behovet for et fokus

på nanopartikler, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter og kemikalier i produkter. Det fremhæ-

ves også, at strategien bør adressere kemikalier i forhold til cirkulær økonomi.

Det fremhæves endvidere, at der bør ske en udbredelse af EU's miljøledelsesordning (EMAS) og Miljømærket

Blomsten på europæisk niveau, under hensyn til andre relevante miljøledelsessystemer. Dette er en beslut-

ning, som følger op på det netop gennemførte fitness check af EU's miljøledelsesordning (EMAS) og Miljø-

mærket Blomsten.

Rådet understreger betydningen af miljøinnovation i forhold til genanvendelsen af plastik og behovet for et

fokus på at finde bæredygtige alternativer. Rådet opfordrer således Kommissionen til at undersøge mulighe-

derne i forhold til at finde innovative muligheder for at substituere ikke genanvendeligt og fossilt baseret

plastik, herunder biologisk baserede materialer med miljømæssige fordele.

I rådskonklusionerne fremgår det endvidere, at der skal gøres brug af grønne offentlige indkøb. Afslutnings-

vis fremhæves den igangværende evaluering af Kommissionens bio-økonomistrategi, og det understreges, at

der er behov for en opfølgning herpå.

Transparens og digitale værkøjer:

I afsnittet anerkendes betydningen af information til forbrugerne og virksomheder om skadelige stoffer i

produkter og materialeindholdet i produkter, herunder råmaterialer, sparsomme råstoffer, plast og sekun-

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

dære råmaterialer. Rådet anerkender, at det vil være nyttigt, at denne information kan deles digitalt. Rådet

beder Kommissionen om at evaluere eksisterende metoder og mekanismer med henblik på bedre informati-

on vil forbrugere og virksomheder. Kommissionen opfordres til at fremme information til forbrugerne og

evaluere den pilot fase, der har været gennemført i forhold til miljømæssigt fodaftryk (PEF) og Organisato-

risk miljømæssigt fodaftryk (OEF), hvor en række danske virksomheder har deltaget. Afslutningsvis opfor-

dres til at anvende informationsteknologi i forhold til produkter, herunder såkaldte digitale produkt faktaark

(product factsheet) og en strategisk anvendelse af IT inden for cirkulær økonomi området generelt.

Incitamenter til at fremme innovation:

I rådskonklusioner bedes Kommissionen om at gennemføre en analyse af barrierer i det indre marked i for-

hold til cirkulær økonomi. Kommissionen og medlemsstaternes opfordres til fjerne reguleringsmæssige bar-

rierer. I afsnittet opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politiske incitamenter for cirku-

lær økonomi, herunder særligt i forhold til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen inviteres end-

videre til, efter en evaluering af det såkaldte Miljøteknologisk verifikationsprogram (ETV), at fremme miljø-

teknologisk innovation yderligere.

Rådet byder endvidere det såkaldte Europæiske Resource effektivitets Excellence Center velkommen. Cente-

ret er et samarbejde mellem forskellige centre i Europa i blandt andet Tyskland, Finland, Belgien, mv. og skal

tilbyde information til virksomheder, praktikere og andre interesserede i cirkulær økonomi og ressourceef-

fektivitet.

Lokal handling og bevidsthed:

I afsnittet fremhæves byers betydning i forhold til at fremme cirkulær økonomi, og der opfordres til at an-

vende det såkaldte Green Spider Network (netværk af miljøkommunikationsaktører i EU), det europæiske

forum for miljø-innovation og Kommissionens Cirkulær Økonomi Stakeholder Platform for at fremme cirku-

lære løsninger. Afslutningsvis opfordres der til, at der igangsættes kampagner for specifikke produktkatego-

rier, og at der fokuseres på forskning og samarbejde med internationale partnere.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

Konsekvenser

Drøftelsen og den eventuelle vedtagelse af rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, lovgiv-

ningsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. En vedtagelse af

konklusionerne ændrer derfor ikke på beskyttelsesniveauet i Danmark og generelt i EU i forhold til miljø,

sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Høring

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget. Der er fremkommet følgende bemærkninger:

Dansk Industri (DI) støtter et fokus på sammenhængende produktpolitik, miljøteknologisk innovation samt

cirkulær økonomi. DI spørger til, hvad der konkret skal forstås ved

såkaldte digitale produkt faktaark (pro-

duct factsheet), og hvordan det konkret skulle blive implementeret.

DI kunne være bekymret for, at en kom-

mende produktpolitik kan blive byrdefuld for erhvervslivet, og at det er vigtigt, at dette ikke bliver tilfældet.

DI lægger endvidere vægt på, at barrierer for den cirkulære økonomi fjernes. I forhold til EMAS, så aner-

kendes, at en del medlemslande ønsker at prioritere dette instrument, men DI understreger, at danske virk-

somheder ønsker at anvende ISO 14001. Derfor understreger DI, at det er dette instrument, der skal priorite-

res i en dansk sammenhæng og ikke EMAS. DI støtter, at der med rådskonklusionerne gives opbakning til

Blomsten.

Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, landbrugsdelen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter grundlæggende fokus i konklusionerne. DN spørger til, om

der er sammenhæng mellem den danske regerings EU indsats i forhold til cirkulær økonomi og den nationale

opfølgning på regeringens advisory board om cirkulær økonomi. DN støtter, at Rådet efterspørger en strategi

for et giftfrit miljø og anfører, at der med 7. miljøhandlingsprogram er lagt de rette fokuspunkter. DN spør-

ger til, om regeringen ønsker en ambitiøs strategi for et giftfrit miljø, og til hvilket konkret indhold, som

regeringen ønsker medtaget i strategien. Man er enig i behovet for en mere sammenhængende produktpolitik.

DN anfører, at man umiddelbart primært ser PEF (Product Environmental Footprint) som et business til

business værktøj. DN støtter, at Rådet fremhæver Blomsten, og DN spørger i den forbindelse til, hvilke kon-

krete instrumenter, der skal bringes i anvendelse for at udbrede Blomsten. I forhold til plastik, så anføres, at

DN primært ser behov for et fokus på genanvendelse af plastik frem for promovering af biologiske alternati-

ver til plastik, som ikke nødvendigvis er klar.

Dansk Miljøteknologi (DMT) støtter overordnet vedtagelsen af rådskonklusionerne og støtter varmt, at der

foretages en analyse af barrierer i det indre marked i forhold til cirkulær økonomi, samt at Kommissionen

bedes om at evaluere bioøkonomiindsatsen. Det er centralt, at en sådan analyse bidrager til at nedbryde siloer

mellem blandt andet affalds-, vand- og energisektoren, så man for eksempel i højere grad får mulighed for at

udnytte organisk materiale til at producere energi på rensningsanlæg samt genanvende vigtige ressourcer

som for eksempel fosfor. I forhold til den danske holdning ser DMT gerne, at Danmark opfordrer til, at det i

rådskonklusionerne foreslås, at Kommissionen skal udarbejde et 8. miljøhandlingsprogram, der tager afsæt i

den nye dagsorden med FN’s verdensmål, EU's cirkulærøkonomipakke og økoinnovation, hvor miljøtekno-

logiske løsninger spiller en afgørende rolle. Det 7. miljøhandlingsprogram fra 2012 har været et stort aktiv i

forhold til at skabe grøn vækst i EU, men det tager ikke højde for de nyeste politiske udfordringer og tenden-

ser i EU. Her kunne Danmark sætte et positivt fodaftryk i forhold til grøn vækst i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til indholdet af konklusionerne blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne og herunder særligt, at



Kommissionen fremlægger en strategi for et giftfrit miljø, således som Danmark har arbejdet for, og at

strategien fokuserer på blandt andet nanopartikler, hormonforstyrrende stoffer, kemikalier i produkter,

kombinationseffekter og problemstillinger i forhold til kemi i den cirkulære økonomi.



Kommissionen udvikler et forslag til en mere sammenhængende produktpolitik- og regulering, hvor de

forskellige former for produktregulering sammentænkes på en måde, så de både understøtter miljø-,

energi-, ressource- og kemi-hensyn. Kommissionen bør i den sammenhæng inddrage erfaringerne med

pilotfasen til testning af produkters miljømæssige fodaftryk (Produkt Environmental Footprint).



Der sker en yderlige udbredelse af EU’s miljømærkeordning Blomsten på europæisk niveau.



Kommissionen evaluerer EU’s bioøkonomi strategi og udarbejder forslag til en opfølgning herpå.



Kommissionen fremmer informationsteknologi i forhold til cirkulær økonomi, som et område med po-

tentiale, der bør afdækkes og undersøges nærmere.



Kommissionen snarest fremlægger en handlingsplan for plastforurening.



Der sker en udbredelse af miljøledelsesordninger på Europæisk niveau, og hvor EU's miljøledelsesord-

ning (EMAS) kun er et blandt flere relevante miljøledelsessystemer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.