Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3588 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
1826227_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2017-13203
Den 30. november 2017
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december 2017
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 (udkast til konklusioner) .......2
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ..............................................................................5
3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018 ....................................................................................7
4. Europæiske semester for 2018 ......................................................................................................9
5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og
foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission ....................... 12
1
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 (udkast til
konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2017 vil udkast til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 14. december 2017 blive præsenteret. Udkast til konklusioner foreligger endnu ikke, men
der forventes drøftelser om forsvar og opfølgning på det uformelle sociale topmøde i Göteborg den 17. november,
hvor der var fokus på sociale emner, uddannelse og kultur. Der vil desuden være en drøftelse om såvel den interne
som den eksterne dimension af migration som led i formanden for Det Europæiske Råd, Tusk’s strategiske
dagsorden Leaders’
Agenda. Der afholdes desuden et separat eurozonetopmøde i udvidet kreds (også som led i
Leaders’ Agenda) den 15. december. Her forventes fokus særligt at være på Bankunionen og tidsplanen for
videreudviklingen af ØMU’en. Endeligt vil der være møde i Det Europæiske
Råd i artikel 50-format. Der vil
afhængig af udviklingen frem mod mødet kunne komme yderligere emner på dagsordenen, herunder ift. eksterne
relationer.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2017 vil der være en drøftelse af første
konklusionsudkast forud for mødet i Det Europæiske Råd den 14. december 2017. Udkast til
konklusioner foreligger endnu ikke, men forventes at omhandle forsvar og opfølgning på det
uformelle sociale topmøde i Göteborg den 17. november, hvor stats- og regeringscheferne
drøftede sociale spørgsmål, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Der vil i forlængelse af mødet i
Det Europæiske Råd den 14. december være en drøftelse om såvel den interne som den eksterne
dimension af migration som led i formanden for Det Europæiske Råd,
Donald Tusk’s strategiske
dagsorden, Leaders’ Agenda. Derudover afholdes i tilknytning til mødet i Det Europæiske Råd
den 14. december et eurozonetopmøde den 15. december som led i arbejdet med Leaders’
Agenda. Eurozonetopmødet vil være åbent for deltagelse fra lande, der ikke er med i eurozonen.
Endeligt vil der være møde i Det Europæiske Råd i artikel 50-format.
Fsva. forsvarsområdet ventes en drøftelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det
Europæiske Råd ventes at hilse lanceringen af den rådsbeslutningen, som skal etablere det
forstærkede forsvarssamarbejde PESCO, som ventes vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender
den 11. december, velkomment. I forbindelse med mødet i Rådet for Udenrigsanliggender den
13. november d.å. notificerede 23 lande deres intention om at etablere PESCO. Danmark vil ikke
kunne deltage i PESCO som følge af forsvarsforbeholdet. Der ventes desuden en drøftelse af
samarbejdet mellem EU og NATO og øvrige aspekter af EU’s forsvars-
og
sikkerhedssamarbejde, herunder f.eks. forsvarsfonden.
Fvsa. sociale spørgsmål, uddannelse og kultur forventes Det Europæiske Råd at følge op på det
uformelle sociale topmøde i Göteborg den 17. november 2017. Her var der en uformel drøftelse
af beskæftigelse, herunder fair jobs og vækst. Desuden underskrev repræsentanter for de tre EU-
2
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0003.png
institutioner
den såkaldte ”europæiske søjle for sociale rettigheder”, som der forinden var opnået
enighed om mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Derudover var der en
uformel drøftelse om uddannelses-
og kulturområdet som led i Leaders’ Agenda. Det er
forventningen, at drøftelserne om sociale spørgsmål, uddannelse og kultur vil blive reflekteret i
udkastet til konklusioner til mødet i Det Europæiske Råd den 14. december.
Fsva. migration forventes en uformel tematisk drøftelse af både interne og eksterne aspekter med
henblik på at drøfte EU’s migrationspolitik fremadrettet. Der foreligger endnu ingen oplysninger
om fokus for drøftelserne, men der må forventes opfølgning på en række emner drøftet på Det
Europæiske Råd den 19. oktober 2017, herunder bl.a. Schengen, reform af fælles europæiske
asylsystem, tiltag ift. eksterne aspekter af migration, samt effekten af EU’s indsatser. Det
forventes desuden, at der vil blive fulgt op på behovet for yderligere finansieringsbidrag fra
medlemslandene til EU’s Trustfond for Afrika. Det bemærkes desuden, at der afholdes topmøde
mellem EU og den Afrikanske Union den 29. november.
På eurozonetopmødet i udvidet kreds den 15. december forventes der en drøftelse af særligt
Bankunionen og proces og tidsplan for videreudviklingen af ØMU’en, herunder i lyset af de
forslag, som Kommissionen forventes at fremlægge den 6. december 2017.
Det kan ikke afvises, at der opstår drøftelser af øvrige aktuelle emner, herunder klima og eksterne
relationer i lyset af aktuelle udenrigspolitiske begivenheder.
Der forventes afholdt DER (art. 50) den 15. december 2017. Der henvises til særskilt samlenotat.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 14. december 2017 ventes ikke i sig selv
at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
3
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 14.
december 2017 velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0005.png
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på møder i Det
Europæisk Råd i samarbejde med Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning
på Det Europæiske Råd forventes derfor at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 12.
december 2017. Det er forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af
konklusionerne fra Det Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 19.-20. oktober 2017. Det må
forventes, at der bl.a. vil blive fulgt op på behovet for yderligere finansiering til EU’s Trustfond for Afrika.
Det
forventes, at udvidelseskommisæren vil orientere om Kommissionens proces for en tilpasning af førtiltrædelsesstøtten
(IPA) til Tyrkiet for 2018-2020.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Endvidere var der under det nederlandske formandskab i første halvår 2016
bred opbakning til, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske
Råds beslutninger med henblik på at sikre fuld og effektiv implementering af stats- og
regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 12. december vil følge op
på arbejdet med implementeringen af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder
konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017.
Dokumenterne omkring implementering af Det Europæiske Råds konklusioner er endnu ikke
modtaget. Det er forventningen, at formandsskabet vil gennemgå status for implementeringen af
Det Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer. Fokus
ventes at være på Det Europæiske Råds prioriteter; migration, sikkerhed samt vækst- og
jobskabelse. Desuden forventes der bl.a. at blive fulgt op på behovet for yderligere finansiering
til EU’s Trustfond for Afrika.
Det forventes, at udvidelseskommisæren vil orientere om
Kommissionens proces for en tilpasning af førtiltrædelsesstøtten (IPA) til Tyrkiet for 2018-2020.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
5
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der blandt medlemslandene generelt er bred opbakning til hurtig og
effektiv implementering af Det Europæiske Råds konklusioner. Der ventes endvidere at være
opbakning til, at Rådet (almindelige anliggender) følger op herpå, jf. traktatens bestemmelser
herom.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd mhp. at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og levere
konkrete resultater til borgerne
–
ikke mindst ift. migration, sikkerhed samt vækst- og
jobskabelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0007.png
3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018
KOM (2017) 0650
Nyt notat.
1. Resumé
Som besluttet i den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra april 2016 vil Rådet ad flere omgange have
en drøftelse med Kommissionen om udformningen af det kommende års arbejdsprogram for Kommissionen.
Kommissionen har den 24. oktober offentliggjort arbejdsprogrammet for 2018, der fremlægger 26 forslag fordelt på
ti prioriteter, der følger af den strategiske dagsorden fra 2014. Arbejdsprogrammet indeholder både forslag
tiltænkt vedtagelse inden for den nuværende Kommissions mandat i 2019 og forslag, der peger frem mod 2025.
Arbejdsprogrammet blev præsenteret på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 20. november. På rådsmødet
den 12. december ventes Rådet at godkende udkastet til interinstitutionel erklæring om lovgivningsmæssige arbejde
i 2018. Udkast til interinstitutionel erklæring er endnu ikke modtaget.
2. Baggrund
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. I aftalen
fremgår det, at Kommissionen vil indgå i dialog med henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet
både før og efter vedtagelsen af sit årlige arbejdsprogram. Denne dialog omfatter tidlige bilaterale
udvekslinger af synspunkter om initiativer i det efterfølgende år inden forelæggelsen af
Kommissionens hensigtserklæring (”letter of intent”), der i år blev offentliggjort i forbindelse
med Kommissionsformandens årlige tale til Europa-Parlamentet den 13 september 2017. Rådet
(almindelige anliggender) havde en drøftelse af hensigtserklæringen den 25. september 2017. På
denne baggrund fremsatte Kommissionen den 24. oktober sit arbejdsprogram for 2018 med
overskriften
”En dagsorden for et mere enigt, stærkere og mere demokratisk Europa”. Rådet
(almindelige anliggender) havde en drøftelse af arbejdsprogrammet den 20. november 2017.
Som i det seneste år forsøger Kommissionen med sit arbejdsprogram at sikre, at der fokuseres på
de store spørgsmål, hvor indsatser på EU-plan kan gøre en reel forskel. Kommissionen har
ligeledes signaleret, at der lægges særlig vægt på vedtagelse og implementering af forslag i tillæg til
fremlæggelsen af nye. Arbejdsprogrammet er inddelt i to typer forslag. Nogle er målrettede
forslag, der har til hensigt at færdiggøre arbejdet på en række eksisterende målsætninger. Disse
forslag vil Kommissionen fremlægge inden maj 2018 for derefter at fokusere på vedtagelse og
implementering. Andre forslag peger frem mod 2025, og kan forstås som Kommissionens
løbende indspil til de igangværende drøftelser om EU’s fremtid.
3. Formål og indhold
I overensstemmelse med den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab skulle udarbejde en erklæring om det
lovgivningsmæssige arbejde i 2018.
Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet godkender udkastet til
interinstitutionel erklæring vedrørende lovgivningsarbejdet i 2018.
Erklæringen ventes at have fokus på de initiativer, der har til hensigt at færdiggøre arbejdet på
eksisterende målsætninger snarere end de initiativer, der peger frem mod 2025.
7
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil være en del af drøftelserne om erklæringen fra de tre institutioner
–
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning hertil er endnu
ikke kendt.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen i sig selv ventes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
Konsekvenser for disse vil blive vurderet, når Kommissionen fremsætter de konkrete forslag, der
er indeholdt i arbejdsprogrammet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være opbakning til udkastet til en interinstitutionel erklæring som
ventes baseret på hidtidige drøftelser i løbet af efteråret.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter det overordnede fokus i Kommissionens arbejdsprogram for 2018, herunder
fokus på de store spørgsmål og betoningen af vedtagelse og implementering af allerede
præsenterede initiativer frem for præsentationen af nye. Regeringen vil vurdere de konkrete
lovgivningsmæssige forslag, når disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Arbejdet med lovgivningsmæssig programmering for 2018 har senest været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådmødet (almindelige anliggender) den 20.
november 2017.
8
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0009.png
4. Europæiske semester for 2018
KOM (2017) 0690
Nyt notat.
1. Resumé
Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 13. december 2017 med
henblik på en præsentation ved Kommissionen af den årlige vækstundersøgelse for 2018. Den årlige
vækstundersøgelse blev offentliggjort den 22. november 2017 som led i en samlet ”semester-pakke” og indleder det
europæiske semester for 2018.
2. Baggrund
Det europæiske semester har til formål at styrke ex-ante koordinationen af den økonomiske
politik, dvs. integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger
forud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den
praktiske gennemførelse af processerne
i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af Rådet
(økonomiske og finansielle anliggender).
Semesteret indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til Det Europæiske Råds
forårstopmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, dernæst en landespecifik del
knyttet til DER’s møde i juni, hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene forventes
herefter at tage højde for anbefalingerne i det efterfølgende arbejde med den økonomiske politik.
Kommissionens samlede semesterpakke af 22. november 2017 indeholder bl.a. Kommissionens
årlige vækstundersøgelse 2018, Kommissionens varslingsrapport 2018 og Kommissionens forslag
til anbefalinger til euroområdet som helhed 2018. Kommissionen ventes at præsentere den årlige
vækstundersøgelse i forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske
udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-anbefalinger for EU-
landene.
I vækstundersøgelsen for 2018 fremhæver Kommissionen, at det går fremad med den
økonomiske genopretning i EU, der som helhed ventes at opleve en BNP-vækst på 2,3 pct. i
2017. Arbejdsløsheden ventes at falde fra 8,6 pct. i 2016 til 7,8 pct. i 2017 og ventes at falde
yderlige i de kommende år. Endvidere er underskuddene på den offentlige saldo blevet reduceret
eller vendt til overskud i flere EU-lande i de seneste år.
Kommissionen understreger dog, at der fortsat er udfordringer. Produktivitetsvæksten er fortsat
lav. Investeringerne er stigende, men investeringsniveauet er fortsat under niveauet fra før krisen.
Arbejdsløsheden er fortsat høj i store dele af Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i
flere EU-lande. Endvidere udgør høje offentlige gældsniveauer en barriere for væksten i nogle
EU-lande.
I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede prioriteter for den
økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) Fremme af investeringer, 2) gennemførelse af
strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.
9
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
For en uddybning af indholdet af vækstundersøgelsen 2018 henvises til samlenotat vedrørende
mødet i Rådet (økonomiske og finansielle anliggender) 5. december 2017, som blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 23. november 2017.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere den årlige vækstundersøgelse for 2018. På
rådsmødet forventes ingen substansdrøftelse af vækstundersøgelsen, der også er på dagsordenen
for mødet i Rådet (økonomiske og finansielle anliggender) den 5. december.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under det europæiske
semester og makroubalanceproceduren, men har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Den årlige vækstundersøgelse har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens årlige
vækstundersøgelse er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang en sådan overvågning bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og
makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.
Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men
sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at have positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser på længere sigt.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af vækstundersøgelsen til efterretning.
EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens fokus på fremme af investeringer,
gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer,
gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik.
Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden.
10
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det europæiske semester 2018 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 20. november 2017. Kommissionens samlede
semesterpakke, herunder den årlige vækstundersøgelse, blev forelagt Folketingets Europaudvalg
til orientering forud for mødet i Rådet (økonomiske og finansielle anliggender) den 5. december
2017.
11
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0012.png
5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og
foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission
KOM (2017) 0463
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat
forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til de næste tre møder i Den
Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Forslaget, der bygger videre på de tidligere rådsafgørelser, har til
hovedformål at sikre effektive internationale retlige rammer for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en
mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal bl.a. ske ved, at al hvalfangst bringes under IWC’s
kontrol, at moratoriet mod kommerciel hvalfangst opretholdes, at man modsætter sig nye typer hvalfangst, at man
støtter at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at
man øger fokus på hvalers helbred og trivsel. Forslaget lægger endvidere op til, at oprindelige folks traditionelle
hvalfangst fortsat støttes, og at der tages hensyn til en rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk. Herudover
lægger forslaget op til, at der fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og
bedre procedurer mht. oprindelige folks hvalfangst.
Kommissionens forslag er blevet positivt modtaget af flertallet af medlemsstaterne, der bl.a. støtter, at EU i endnu
højere grad skal arbejde for, at bevaring af hvaler bliver det primære fokusområde for IWC’s arbejde, og at IWC
skal regulere alle former for hvalfangst, herunder småhvaler. Der er fortsat generel forståelse for oprindelige folks
behov for hvalfangst, ikke mindst hvad angår Grønland. Der er imidlertid ikke opbakning til at arbejde for en
rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk mht. hvalfangst. Dog er der på dansk foranledning opnået enighed om,
at man fra EU’s side anerkender de aktuelle drøftelser i IWC om oprindelige folks rettigheder. Forslaget forventes
vedtaget. Det forventes ikke, at der vil kunne etableres et blokerende mindretal imod vedtagelsen.
Fra dansk side arbejder man for, at Rigsfællesskabets samlede interesser på hvalområdet tages i betragtning. Det
drejer sig særligt om at sikre fortsat opbakning til oprindelige folks hvalfangst, herunder særligt støtte til
Grønlands fangstkvoter, samt at IWC’s mandat ikke udvides til også at omfatte forvaltning af småhvaler.
Herudover arbejder man for, at EU’s fælles holdning tager højde for IWC’s dobbelte mandat, der omfatter både
bevaring og forvaltning af hvaler, samt at EU-medlemsstaterne skal have tilstrækkelig mulighed for at bidrage
konstruktivt til arbejdet i IWC. Der er imidlertid meget begrænset opbakning til de danske synspunkter blandt
de øvrige medlemsstater. I forhandlingerne har balancen i forslaget således rykket sig yderligere i retning af at
tilgodese bevaringsinitiativer. Det foreliggende forslag er derfor vanskeligt at forene med Rigsfællesskabets samlede
interesser på hvalområdet. Endvidere må forslaget anses for at være mere bevaringsorienteret end EU’s
fælles
holdning fra 2011. Her stemte Danmark imod vedtagelsen af forslaget, ligesom man gjorde i 2008 og 2009.
2. Baggrund
Kommissionen har 4. september 2017 fremsat
forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til
de næste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) (COM(2017) 463 final).
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion ligeledes den 4. september 2017.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191, stk. 1 (miljøpolitik) og artikel 218, stk. 9
om EU’s holdning i organer,
der træffer aftale med retlig virkning og indvirkning på
gennemførelse af Unionens politikker og lovgivning. Kommissionen har efterfølgende
tilkendegivet, at den rette hjemmel for forslaget er TEUF artikel 192, stk. 1 og ikke artikel 191,
stk. 1. Forslaget behandles af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kommissionen
12
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
begrunder sit forslag med, at beslutninger, der træffes i Den Internationale
Hvalfangstkommission (IWC) på afgørende vis kan påvirke indholdet af EU's lovgivning.
Kommissionen henviser endvidere til, at forslaget har til hensigt at understøtte den effektive
gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) om beskyttelse af hvaler i EU’s
vandområde samt Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om kontrol af handel med vilde dyr og
planter (Washington-konventionen/CITES).
3. Formål og indhold
Kommissionen finder, at EU’s miljøpolitik, bl.a. pga. hvalernes migrerende karakter, ikke vil være
effektiv i EU’s farvande, hvis den ikke følges op på globalt plan, og at IWC er
den ansvarlige
internationale organisation til bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Rådet har i 2008, 2009 og
2011 vedtaget lignende holdninger. Danmark stemte imod disse holdninger, som på afgørende
vis ville begrænse den hvalpolitik, Danmark hidtil havde ført, som er afpasset grønlandske og
færøske behov.
Kommissionens forslag bygger videre på de tidligere rådsafgørelser. Hovedformålet er at sikre
effektive internationale retlige rammer for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en
mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal bl.a. ske ved, at alle IWC-medlemmers
hvalfangst bringes under IWC’s kontrol samt opretholdelse og fuld implementering af det
midlertidige forbud (moratoriet) mod kommerciel hvalfangst fra 1986. Kommissionen foreslår
endvidere, at EU modsætter sig nye typer hvalfangst, støtter at videnskabelig hvalfangst uden for
IWC’s kontrol stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at man øger fokus på hvalers
helbred og trivsel.
Forslaget lægger også op til, at oprindelige folks traditionelle hvalfangst fortsat støttes, og at der
tages hensyn til en rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk, mens det anerkendes, at hvaler
er migrerende arter. Støtten skal betinges af, at hvalfangsten er bæredygtig, reguleres korrekt og
sker inden for rammerne af de lokale behov for underhold. Herudover lægger forslaget op til, at
der fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og bedre
procedurer mht. oprindelige folks hvalfangst.
Endelig foreslår Kommissionen, at man fra EU’s side støtter forslag, der kan styrke IWC’s
legitimitet og integritet. Det skal bl.a. ske gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed,
overholdelse og håndhævelse af IWC’s regler samt styrkelse af dialogen og samarbejdet
med
civilsamfundet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanser, samfunds- eller
erhvervsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
13
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0014.png
Hvaler er i forvejen totalfredede i EU’s farvande. Forslaget kan få konsekvenser
for Grønlands
hvalkvoter og dermed Grønlands økonomi, samt for Grønland og Færøerne i forhold til
traditionel småhvalfangst, som IWC ikke forvalter i dag.
8. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante myndigheder i Grønland og Færøerne, og der er
iværksat en høring blandt relevante interesseorganisationer. Der er modtaget høringssvar fra
WWF Verdensnaturfonden i Danmark, Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation
(DOSO) samt Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni
Aalisartut Piniartullu Kattuffiat
–
KNAPK). Endvidere har Naalakkersuisut (Departementet for
Fangst og Fiskeri) afgivet supplerende bemærkninger.
WWF Verdensnaturfonden i Danmark
WWF Verdensnaturfonden (Danmark) vil gerne takke for muligheden for at kommentere på
Europa Kommissionens forslag til EU’s holdning til de næste tre møder i IWC.
IWC har igennem årene udviklet sig fra en hvalfangstorganisation til en international
organisation, der arbejder med alle aspekter vedrørende både beskyttelse af hvaler, forskning i
hvaler og udnyttelse af hvaler. WWF finder det positivt, at IWC i dag har dette bredere mandat.
WWF Verdensnaturfonden vil i forlængelse heraf gerne opfordre til, at de tre nationer i
Rigsfællesskabet arbejder sammen med sigte på både beskyttelse og forvaltning af hvaler.
Forurening af havene, kontaminanter, klimaforandringernes konsekvens for bestandene af hvaler
og udfordringerne ved en stadig øget shipping er emner som Rigsfællesskabet samlet bør arbejde
med.
WWF Verdensnaturfonden har igennem det seneste år arbejdet med støj og hvorledes støj fra
skibe påvirker havpattedyr1. Vi har fokuseret på en række arter, der er hjemmehørende i
Baffinbugten, og har fokuseret på aktuelle planer om at sejle jernmalm fra et mineprojekt på
Baffinland ned langs den grønlandske vestkyst og videre mod markeder i Europa. Konklusionen
er, at vi ved ganske lidt om hvalers hørelse og om reaktioner på og langsigtede konsekvenser af
støj fra eksempelvis skibe, der sejler igennem vigtigt habitat. Vi har identificeret en række
muligheder for at reducere konsekvenserne af stadig øget skibstrafik, herunder ændringer i
konstruktion af skrog og skrue, reduktion af fart samt tilrettelæggelse af skibsruter ud fra viden
om følsomme områder og sæsonvariation. Lukning af de mest sårbare områder lader sig
umiddelbart implementere, men de øvrige indsatser er betinget af internationalt samarbejde.
Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO)
DOSO dækker med sine medlemsforeninger omkring 130.000 medlemmer og støtte-
medlemmer.
DOSO går ind for at al fangst af hvaler afvikles (undtagelse for inuitter). Indtil fangsten er
afviklet, skal denne foregå således, at dyret dør øjeblikkeligt. Dette betyder for store hvaler, at
fangsten uden forsinkelse skal begrænses til vågehval, og den skal ske under anvendelse af den
varme harpun, der er udviklet til anvendelse på vågehval.
Under henvisning til Udenrigsministeriets mail af 29.september, skal DOSO bemærke følgende:
DOSO har sammen med en koalition af danske NGO’er i over ti år forud for IWC’s møder
rettet henvendelse til Udenrigsministeriet og opfordret til, at Danmark i IWC gjorde sig til
14
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0015.png
talsmand for en række initiativer til gavn for alle hvalbestande verden over, herunder bl.a.
opretholdelse af moratoriet, oprettelse af hvalreservater, fokus på conservation indenfor IWC
samt øget transparens og mulighed for civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocesserne
omkring IWC’s arbejde.
DOSO noterer sig, at det foreliggende forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal
indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder
og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission, inddrager de
hensyn og sætter de prioriteringer, som vi og andre danske NGO’er har gjort os til talsmænd for.
DOSO skal derfor opfordre til, at Danmark uden forbehold støtter op om Kommissionens
foreliggende forslag.
Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat
–
KNAPK)
Som repræsentanter for den nutidige og oprindelige fangstkultur er vi taknemmelige for støtten
fra EU og IWC til fortsat at drive bæredygtig hvalfangst som oprindelige folk.
I et område hvor landbrug ikke har samme vilkår og betydning som den europæiske, har brugen
af havets ressourcer altid været en vigtig del af opretholdelsen af livet og trivslen hos Inuit.
Det er vanskeligt at sammenligne betydningen af hvalfangsttraditionen for den grønlandske
kultur med andre kulturers traditioner som f.eks. landbrugskulturernes. Tilnærmelsesvist kan
man sammenligne kulturen med vindyrkning, som dog ikke er livsnødvendigt, men for mange er
lig med den vestlige verdens kultur.
KNAPK har siden 1988 arbejdet for forbedring og effektivisering af fangstmetoder og
redskaber, især indførelsen af de forskellige typer hvalgranater til store hvaler, der monteres på
harpunkanoner. KNAPK og deres fangere har altid deltaget og bidraget til de forbedringer og
informationskampagner som både Naalakkersuisut og NAMMCO har arbejdet med. KNAPK
har også deltaget i IWC's drøftelser om fangstmetoder og bidraget med viden og erfaringer under
IWC møderne. Fangerne har deltaget i indsamling af data fra hvalfagnster, så vi kan
dokumentere forbedringerne, og som er blevet rapporteret til både IWC og NAMMCO.
Nutidige krav om hurtig aflivning har betydet at en del ejere af fiskefartøjer har investeret i
harpunkanoner, for mange fartøjsejere indebærer hvalfangst med harpunkanoner dog betydelige
udgifter til vedligeholdelse af udstyr, aflønning af mandskab, brændstofforbrug og indkøb af
hvalgranater, disse udgifter der skal indtjenes gennem salg af hvalprodukter i et tyndt befolket
område bliver langt fra dækket af indtægterne fra hvalfangsten, samtidigt tilfalder kød og andre
hvalprodukter de der har råd.
Aflivning af fritlevende dyr indebærer naturligvis at et vist antal dyr må leve et minut eller to
længere i forhold til hvis de var sat i en aflivningsbås.
Den gældende bekendtgørelse for hvalfangst i Grønland tillader riffelfangst af et vist antal
vågehvaler primært i de bosætninger hvor der ikke er harpunfartøjer, det er typisk bygder og
udkantsområder uden større fiskeindustri eller anden beskæftigelse, hvor fangst er den primære
indtægtskilde for vore medlemmer. Riffelfangst af vågehvaler udføres som regel af erfarne
erhvervsfangere samtidigt er det af betydning for livskvaliteten og selvopretholdelsen i
udkantsområderne, da supplementet fra fangst af store hvaler, giver kød, spæk og
mattakforsyning til vinteren.
15
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
1826227_0016.png
Afslutningsvis må KNAPK understrege, at det er et nationalt anliggende hvordan, hvornår og
hvem der fanger de store hvaler. Den væsentligste er at kødforsyning foregår.
Til sidst vil vi fra KNAPK sige at vi støtter initiativer der har til hensigt at fremme inklusion af
bruger viden, sammen med videnskabelig rådgivning, i forvaltningen af levende ressourcer. Brug
af traditionel viden nævnes i flere internationale aftaler som vigtige redskaber i et Arktis som
oplever store ændringer, f.eks. Kiruna deklarationen af 2013 og Biodiversitetskonventionen
(artikel 8(j)).
Naalakkersuisut (Departementet for Fangst og Fiskeri)
Departementet for Fangst og Fiskeri oplyser, at i Grønlands hvalfangst har man hvalgranater til
både vågehvaler, finhvaler, pukkelhvaler og grønlandshvaler. Ikke alle byer og bygder har fartøjer
med harpunkanon eller tilstrækkelig antal, hvorfor Naalakkersuisut anvender bekendtgørelsens
hjemmel til at tildele en begrænset kvote af vågehval til riffelfangst, hvor der er konkrete krav og
betingelser for f.eks. antal joller, kaliber, udstyr m.v. før sådan en fangst tillades.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag er blevet positivt modtaget af flertallet af medlemsstaterne. Disse
medlemsstater støtter bl.a., at EU i endnu højere grad skal arbejde for, at bevaring af hvaler
bliver det primære fokusområde for IWC’s arbejde, og at IWC skal regulere alle former for
hvalfangst, herunder småhvaler.
Der er fortsat generel forståelse for oprindelige folks behov for hvalfangst, ikke mindst hvad
angår Grønland. Der er imidlertid ikke opbakning til at arbejde for en rettighedsbaseret tilgang
for oprindelige folk mht. hvalfangst. Dog er der blevet opnået enighed om, at man fra EU’s side
anerkender de aktuelle drøftelser i IWC om oprindelige folks rettigheder.
I forhandlingerne har man fra dansk side bl.a. foreslået, at det kun er hvalfangst, der er omfattet
af IWC’s nuværende mandat, der skal bringes under IWC’s kontrol. Der har imidlertid ikke
været
opbakning til denne begrænsning blandt de øvrige medlemsstater.
Fra dansk side har man endvidere arbejdet for en eksplicit fremhævelse af behovet for dialog
med oprindelige folk. Der har dog ikke været opbakning til sådan en fremhævelse blandt de
øvrige medlemsstater. Der er imidlertid meget begrænset opbakning til de danske synspunkter
blandt de øvrige medlemsstater. I forhandlingerne har balancen i forslaget således rykket sig
yderligere i retning af at tilgodese bevaringsinitiativer.
Det forventes ikke, at der vil kunne etableres et blokerende mindretal imod vedtagelsen, og
forslaget forventes derfor vedtaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bevidst om de særlige hensyn, der gør sig gældende mht. varetagelsen af
Rigsfællesskabets interesser vedr. hvaler. Regeringen deler Kommissionens synspunkt om, at
verdens hvalbestande skal sikres den bedst mulige beskyttelse mod uforsvarlig udnyttelse, idet
man dog samtidig fra dansk side støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af havets
ressourcer på det bedst mulige videnskabelige grundlag.
16
 Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 12/12-17
Fra dansk side arbejder man for, at Rigsfællesskabets samlede interesser på hvalområdet tages i
betragtning. Det drejer sig særligt om at sikre fortsat opbakning til oprindelige folks hvalfangst,
herunder særligt støtte til Grønlands fangstkvoter. Herudover arbejder man for, at EU fælles
holdning tager højde for IWC’s dobbelte mandat, der omfatter både bevaring og forvaltning af
hvaler, samt at EU-medlemsstaterne skal have tilstrækkelig mulighed for at bidrage konstruktivt
til arbejdet i IWC.
Det foreliggende forslag vurderes derfor ikke at kunne forenes med Rigsfællesskabets samlede
interesser på hvalområdet. Endvidere må forslaget anses for at være mere bevaringsorienteret
end EU’s fælles holdning
fra 2011. Her stemte Danmark imod vedtagelsen af forslaget, ligesom
man gjorde i 2008 og 2009.
Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, kan det blive nødvendigt, at Danmark indtager
særstandpunkter i IWC på vegne af Færøerne og Grønland i overensstemmelse med EU-
Domstolens praksis og under hensyntagen til loyalitetsprincippet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt grund- og
nærhedsnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 29. september 2017 samt revideret
version med høringssvar den 28. oktober 2017.
17