Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3591 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1844519_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-19
Den 12. januar 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018
SAMLENOTAT
1. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en
partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet ...................................2
2. Mellemøsten .................................................................................................................................6
3. Libyen ...........................................................................................................................................8
1
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
1844519_0002.png
1. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne
forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og
Stillehavet
KOM (2017) 0763
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 ventes at have en første indledende drøftelse af Kommissionens
forslag til rådsbeslutning fremsat den 12. december 2017, der skal bemyndige Kommissionen til at påbegynde
forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og Afrika, Vestindien samt Stillehavet forud for den
eksisterende aftales udløb i 2020. Forslaget fremsættes i opfølgning på den fælles meddelelse fra Kommissionen og
Den Fælles Udenrigstjeneste af den 22. november 2016 om et fornyet partnerskab med AVS- landene.
2. Baggrund
Kommissionen har den 12. december 2017 fremsat forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger
EU-Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste til at åbne forhandlinger om en ny
partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218 stk. 3 og 4. Forhandlingerne mellem EU
og AVS-landene skal i henhold til den nugældende aftale iværksættes senest den 1. september
2018.
EU’s
samarbejde med AVS-landene
daterer sig tilbage til umiddelbart efter oprettelsen af det
Europæiske Fællesskab og har før Cotonou-aftalen været forankret i Yaoundé - og Lomé-
aftalerne.
I starten var samarbejdet primært fokuseret på handel og udvikling, men det har løbende udviklet
sig, således at det i dag indbefatter en bred vifte af aktiviteter. Cotonou-aftalen, der blev
underskrevet den 23. juni 2000 og udløber i februar 2020, har overordnet tre dimensioner: Én
for det politiske samarbejde, én for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde og én for
udviklingssamarbejdet. Samarbejdet under Cotonou-aftalen er retsligt bindende og indeholder et
fælles grundlag for dialog med de enkelte lande. Gruppen af AVS-lande består i dag af 79 lande,
der
sammen med EU’s 28 medlemslande
udgør over halvdelen af medlemmerne af FN.
Forslaget til rådsbeslutning fremsættes i opfølgning på den fælles meddelelse fra Kommissionen
og Den Fælles Udenrigstjeneste af den 22. november 2016 om et fornyet partnerskab med AVS-
landene (JOIN (2016) 52 final). Med afsæt i forudgående konsultationer og en
konsekvensanalyse af det tidligere samarbejde samt på basis af en række optioner argumenterer
meddelelsen for, at et fremtidigt partnerskab bør forankres i en juridisk bindende paraplyaftale
for herigennem at bevare de værdifulde elementer i den nugældende Cotonou-aftale og
underliggende regionale aftaler. En sådan konstruktion har til hensigt at sikre de rette betingelser
for, at EU mere effektivt kan forfølge sine politiske og økonomiske interesser, øge sin indflydelse
på den globale arena, gennemføre en regional differentiering med styrket fokus på Afrika og
forbedre mulighederne for at gennemføre 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål.
Det overordnede formål med forhandlingerne er at etablere et politisk samarbejde, der fokuserer
på følgende målsætninger:
2
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
1) At opbygge fredelige, stabile, velstående og modstandsdygtige lande og samfund og sikre
fuld respekt for internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder,
grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper.
2) At sikre fremskridt i forhold til opnåelsen af verdensmålene og klimaaftalen samt øge
investeringer og skabe anstændige job for alle.
3) At etablere effektive alliancer og fremme fælles interesser i internationale sammenhænge
med henblik på at drive den globale dagsorden frem.
Mere specifikt er det formålet fra EU’s side, at parterne forpligter sig til at iværksætte konkrete
tiltag, der sigter på:
At sikre menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati,
retsstatsprincippet og god regeringsførelse.
At efterstræbe bæredygtig og inklusiv vækst og anstændige job for alle.
At beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og fremme bæredygtig energi.
At fremme fred, sikkerhed og retfærdighed.
At vende mobilitet og migration til muligheder og adressere udfordringer i relation hertil.
At fremme menneskelig udvikling og værdighed.
Kommissionens forslag vil søge at skabe enighed om en ny retsligt bindende aftale uden
tidsbegrænsning, der tilgodeser principper om ligeværdighed, ikke-diskrimination, solidaritet og
gensidig respekt og politisk dialog. Aftalen lægger op til etablering af et fælles fundament og tre
regionale partnerskaber. Tyngden vil ligge på de regionale partnerskaber, der med afsæt i de
fælles målsætninger og tiltag skal definere regionspecifikke prioriteter og tage hensyn til de
regionale organisationers øgede betydning. Konkret vil dette ske gennem en opdatering af
allerede eksisterende regionale aftaler, der udformes, så de let vil kunne tilpasses ændrede
forhold. Partnerskabet vil desuden i forskellig grad være åbent for andre lande, som deler de
samme værdier og ønsker at bidrage til at opnå ovenstående målsætninger. Dertil lægges der op
til, at civilsamfundets og den private sektors rolle skal styrkes.
Fra EU’s side ønsker man endvidere at tilstræbe en forenkling af den
institutionelle arkitektur og
sikre større sammenhæng med eksisterende organisatoriske strukturer, herunder regionale
organisationer, for at opnå en mere effektiv forvaltning af aftalen.
3. Formål og indhold
Der ventes på rådsmødet den 22. januar 2018 en første indledende drøftelse af Kommissionens
forslag til rådsbeslutning fremsat den 12. december 2017, der skal bemyndige Kommissionen til
at påbegynde forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene.
Udenrigsrepræsentanten og Kommissionen ventes kort at gøre status over forberedelserne og
den ventede videre proces. Fra EU-medlemslandene ventes der udtrykt bred opbakning
–
om
end med forskelligt ambitionsniveau - til at indlede arbejdet på en ny aftale.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet opfordrer i en beslutning vedtaget den 4. oktober 2016 om fremtiden for
forbindelserne mellem AVS-landene og EU post-2020 til, at 2030-dagsordenen og
verdensmålene sættes i centrum for det fremtidige samarbejde. Der opfordres til, at samarbejdet
fremadrettet bør udformes, så det fastholder de dele af det nuværende regelværk, der er af
universel karakter inden for en overordnet fælles retslig bindende ramme. Der lægges i
3
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
beslutningen op til, at det primære samarbejde forankres i regionale og sub-regionale aftaler,
ligesom der bør gives mulighed for at inddrage andre lande i samarbejdet. Europa-Parlamentet
gør sig endvidere til talsmand for en indlemmelse af den Europæiske Udviklingsfond i
EU’s
generelle budget for at øge effektiviteten, gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol,
ansvarligheden og synligheden samt sammenhængen i EU’s udviklingsfinansiering.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke for indeværende at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det fremtidige samarbejde
fra 2020 og fremefter vil dog indeholde konkrete initiativer, som kan få statsfinansielle,
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vigtigste finansielle
instrument, der ligger til grund for den nuværende aftale, er den Europæiske Udviklingsfond, der
vil blive håndteret i forbindelse med forhandlingerne om
EU’s
næste flerårige finansielle ramme
(MFF), som påbegyndes i foråret 2018. Regeringen vil tage konkret stilling hertil i forbindelse
med forhandlingerne herom. Såfremt man i post-Cotonou forhandlingerne beslutter sig for en ny
juridisk bindende aftale, forventes det, at den ligeledes vil skulle ratificeres.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig indledende to overordnede tilgange i EU. Nogle medlemslande ønsker, at det
fremtidige samarbejde: 1) gøres mere tidssvarende ved at interesserede lande fra flere regioner og
ikke alene AVS-landene inkluderes på lige fod, 2) er baseret på stærke regionale partnerskaber og
tematiske aftaler samt 3) er tidsbegrænset og forankret i de 17 Verdensmål. Andre medlemslande
har tidligere ønsket, at et fremtidigt samarbejde fokuseres på AVS-landene og en mindre revision
af den eksisterende aftale. Det forventes, at denne gruppe af lande nu også overvejende støtter
Kommissionens fremlagte mere ambitiøse forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkommen og er enig i de foreslåede målsætninger. De forestående
forhandlinger er efter regeringens opfattelse endvidere en naturlig lejlighed for EU og
medlemslandene til at søge mere tidsvarende måder at samarbejde på. Indgåelsen af stærke
regionale partnerskaber synes at være en effektiv måde at imødegå fremtidens udfordringer på,
herunder i forhold til vigtige spørgsmål såsom menneskerettigheder, demokrati og god
regeringsførelse samt ikke mindst migration og gensidig forpligtigelse i forhold til tilbagetagelse
af egne borgere.
At nøjes med enkelte mindre ændringer i den nuværende aftale ville være en forpasset mulighed
for at sikre et moderne, ligeværdigt og effektivt partnerskab. Regeringen ser gerne, at et
fremtidigt samarbejde forankres i en juridisk bindende aftale, men at endelig stillingtagen hertil -
som det også nævnes i forslaget
–
må afhænge af den reelle mulighed herfor samt en ny aftales
indhold og struktur.
4
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
Det er endvidere vigtigt for regeringen, at partnerskabet med Afrika, herunder Nordafrika,
vægtes tungt i aftalen, samt at det fremtidige samarbejde så vidt muligt inddrager alle andre
interesserede regioner og partnerlande på lige fod i samarbejdet fra begyndelsen fremfor at
fortsætte den differentierede tilgang. Aftalen bør således forankres i et bredt globalt partnerskab
om gennemførelsen af EU’s globale strategi, EU’s nye Konsensus for Udvikling, 2030-
dagsordenen og Paris-aftalen samt de 17 verdensmål. Partnerskabet må tage afsæt i de enkelte
landes udviklingsperspektiver, og de interesser, som partnerlandene og EU har til fælles.
Regeringen lægger desuden vægt på, at aftalen skal være tidsbegrænset, samt at forhandlingerne
ikke foruddiskonterer den fremtidige finansiering. Regeringen vil tage konkret stilling hertil som
del af en tværgående prioritering i forbindelse med forhandlingerne af
EU’s
næste flerårige
finansielle ramme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2017.
5
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
1844519_0006.png
2. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. december 2017. Ændrede afsnit
er markeret med en streg i margen.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den
seneste udvikling, herunder
USA’s
anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad og samtidige beslutning om at
flytte sin ambassade til Jerusalem, afstemningen i FN’s generalforsamling om en Jerusalemresolution
samt det
uformelle møde med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, i forbindelse med rådsmødet.
2. Baggrund
Den mellemøstlige fredsproces står i et vadested uden udsigt til fremdrift. Forhandlinger mellem
de to parter har ikke fundet sted siden begyndelsen af 2014, da daværende amerikanske
udenrigsminister John Kerrys fredsinitiativ gik i sig selv. Præsident Trump har siden sin tiltræden
givet udtryk for en ambition om at gennemføre en stor fredsaftale, som også ville involvere
større dele af den mellemøstlige region. Denne ambition er indtil videre ikke blevet nærmere
konkretiseret, og det fremstår usikkert, om der kommer et egentligt amerikansk fredsinitiativ i
den nærmeste fremtid.
Usikkerheden er øget efter præsident Trumps beslutning i begyndelsen af december 2017 om at
anerkende Jerusalem som Israels hovedstad - uden at referere til Palæstinas krav om at få
Østjerusalem som sin hovedstad. Udmeldingen har skabt et negativt momentum med skarpe
reaktioner fra palæstinensisk og arabisk side.
Senest stemte 14 lande i FN’s Sikkerhedsråd i
december for en resolution, der tydeligt præciserede Jerusalems status som annekteret af Israel
og en by, hvis endelige status ikke var afgjort. USA nedlagde veto. Samme resolutionstekst blev
den 21. december vedtaget af FN’s generalforsamling med 128 for og seks imod. Resten afstod
eller udeblev fra afstemningen efter et usædvanligt og stort pres fra USA om ikke at stemme
for. Danmark stemte sammen med 21 EU-lande for, mens seks afstod.
I den kommende tid vil EU’s indsats primært fokusere på at holde to-statsløsningen
i live.
Samarbejdet med de to parter og med kvartetkollegerne fra USA, Rusland og FN vil i den
forbindelse være vigtig, lige som EU vil fastholde et tæt samarbejde med de arabiske stater på
basis af Det Arabiske Fredsinitiativ.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder
hvordan EU sammen med de aktuelle internationale bestræbelser bedst kan støtte
fredsprocessen fremadrettet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
6
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
1844519_0007.png
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere.
Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte mulighederne for en snarlig
genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af en to-statsløsning.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte
fredsforhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. december 2017.
7
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
1844519_0008.png
3. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 forventes udenrigsrepræsentanten at briefe om den
seneste udvikling i Libyen, herunder i forhold til migrationsaspekter og udkommet af det trilaterale møde (EU-
AU-FN) om Libyen den 14. december 2017.
2. Baggrund
FN’s særlige repræsentant for Libyen,
Ghassan Salamé, præsenterede i september 2017 en
handlingsplan, der skal bane vejen for, at libyerne inden for et år bliver klar til at stemme om ny
forfatning samt afholdelse af præsident- og parlamentsvalg. Planen indebærer forhandlinger om
en række ændringer af den Libyske Politiske Aftale (LPA) fra 2015. Siden september har FN
således faciliteret en række tekniske møder mellem de libyske parter med henblik på drøftelser af
LPA’en.
Ifølge FN er der opnået enighed på en række centrale punkter, men store knaster
udestår fortsat.
Ifølge FN’s handlingsplan vil der også skulle afholdes
en national konference i løbet af de
kommende måneder, som skal bidrage til den politiske transitionsproces. Der hersker dog endnu
usikkerhed om både format og hvilke libyske aktører, som FN vil invitere.
Overordnet har FN’s handlingsplan stadig momentum, og der er bred opbakning til Salamé –
men også et stigende pres for, at han leverer resultater.
I forhold til situationen på jorden har den internationalt anerkendte samlingsregering i Tripoli
med premierminister Serraj i spidsen fortsat begrænset kontrol i Libyen og møder modstand fra
bl.a. den magtfulde general Haftar, der med sine styrker kontrollerer store dele af det østlige
Libyen. Der synes nu at være nationalt og international erkendelse af, at Haftar må være del af en
politisk løsning.
Der har i længere tid været internationalt fokus på forholdene for migranter i Libyen. I
forbindelse med EU-AU topmødet i Elfenbenskysten i november 2017 enedes man om at styrke
samarbejdet via en trilateral task force (EU-AU-FN), som har til hovedopgave at afhjælpe den
uholdbare situation for migranter i Libyen. Det første trilaterale møde på højt niveau blev afholdt
den 14. december 2017. Fokus er på intensivering af samarbejdet om frivillig tilbagesendelse af
migranter til oprindelseslande.
Til støtte for EU’s indsatser i Libyen gav Danmark sidste efterår et nyt bidrag på 30 millioner
kroner
til EU’s trustfond for Afrika, der bla. skal
gå til Den Internationale
Migrationsorganisations (IOM) arbejde med at øge beskyttelsen af migranter i Libyen og frivillige
hjemsendelser. Bidraget kommer oveni de 45 millioner kroner, som man fra dansk side gav til
Trustfonden i 2015.
Desuden bidrager Danmark til EU’s grænsestøttemission til Libyen med
udsendte eksperter fra Freds- og Stabiliseringsberedskabet. Herudover har Danmark i 2017 i to
omgange bidraget med et Challenger-fly
til EU’s grænseagenturs
(Frontex) overvågningsmission i
Middelhavet.
8
 Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/1-18
3. Formål og indhold
Udenrigsrepræsentanten forventes at briefe om den seneste udvikling i Libyen herunder i forhold
til migrationsaspekter og udkommet af det trilaterale møde (EU-AU-FN) om Libyen den 14.
december 2017.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning til FN’s bestræbelser på at fremme en politisk løsning og
bidrage til stabilitet i Libyen. Der forventes ligeledes enighed om fortsat støtte til de libyske
myndigheder med henblik på at dæmme op for migrationsstrømmene og bekæmpe
menneskesmuglerne. Desuden forventes det, at EU-landene bakker op om den trilaterale task
force, som EU deltager i sammen med AU og FN.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter et stærkt EU-engagement i Libyen og en hurtig og effektiv gennemførelse af
elementerne i Malta-erklæringen fra februar 2017, som skitserer en række prioritetsområder for
EU’s indsats for at håndtere udviklingen på den centrale Middelhavsrute.
Danmark lægger vægt
på, at EU igennem sin deltagelse i Libyen-kvartetten (EU, FN, Afrikanske Union og Arabiske
Liga) støtter
konstruktivt op om FN’s bestræbelser.
Danmark støtter et tæt migrationssamarbejde
med Libyen, som også har fokus på beskyttelse af migranters rettigheder. Danmark støtter det
øgede trilaterale samarbejde om frivillige tilbagesendelser af migranter fra Libyen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. juli 2017.
9