Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3595 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
1852060_0001.png
Undervisningsministeriet
Den 29. januar 2018
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2018
Uddannelse
Punkt 1: Midtvejsevaluering af programmet Erasmus+ og fremtidige retningslinjer for tiden efter 2020
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 2)
Punkt 2: Fremme af uddannelsesaspekterne i Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 5)
1
 Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - uddannelsesdelen) den 15. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 15/2-18 - uddannelsesdelen
1852060_0002.png
Punkt 1: Midtvejsevaluering af programmet Erasmus+ og fremtidige retningslinjer for tiden
efter 2020
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
I løbet af 2017 har medlemsstaterne og Kommissionen gennemført midtvejsevalueringer af Erasmus+-
programmet, EU’s støtteprogram for uddannelse, ungdom og idræt. Resultatet af Kommissionens
midtvejsevaluering, som bl.a. bygger på de nationale midtvejsevalueringsrapporter, offentliggøres den
29. januar 2018. Resultaterne herfra forventes at skulle føde ind i Kommissionens forslag til
efterfølgerprogram for Erasmus+, der forventes offentliggjort i forsommeren 2018 sammen med andre
sektorprogrammer og umiddelbart efter Kommissionens forslag til næste flerårige finansielle ramme
(MFF).
2. Formål og indhold
Det bulgarske formandskab lægger i sit debatoplæg op til en drøftelse, der skal give nogle foreløbige
retningslinjer for, hvordan et kommende Erasmus+-program skal se ud.
Drøftelsen forventes at fokusere på, hvordan et kommende program kan bygge på det nuværende
Erasmus+-programs succes, og hvordan det i højere grad også kan understøtte innovation,
digitalisering og demokratiske værdier samt om muligt blive bedre til at inkludere grupper, der er
underrepræsenterede i det nuværende program.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Kommissionens endnu ikke fremsatte forslag om nyt Erasmus+-
program vil indgå i MFF-forhandlingerne og derigennem få konsekvenser for statsfinanserne og EU-
budgettet.
7. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
25. januar 2018. Ved høringen af samlenotatet indkom følgende bemærkninger, som gengives i fuld
længde.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL):
”GL opfordrer Danmark til at arbejde for, at Erasmus+ ikke kun bruges af de bedrestillede elever og
studerende, men at støtten i programmet gør det muligt også for dårligt stillede at deltage i
udvekslingen. Man bør se nærmere på årsagen til, at relativt få lærere deltager i Erasmus
2
 Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - uddannelsesdelen) den 15. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 15/2-18 - uddannelsesdelen
1852060_0003.png
udvekslingsaktiviteter og sikre, at programmet både tilbyder kortere og længere udvekslingsophold og
arbejde for at fjerne de barrierer, der er for lærernes deltagelse.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA kan umiddelbart støtte regeringens generelle holdning på de to punkter og ser frem til at se
konklusionerne fra evalueringen af Erasmus+. Derudover har FA ingen bemærkninger.”
FTF:
”FTF støtter, at der i den kommende periode
for Erasmus+ programmet gøres en særlig indsats for at
inkludere grupper, der i dag er underrepræsenteret. FTF kan endvidere støtte, at der sættes fokus på at
skabe stærkere sammenhæng mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, men ønsker at
understrege, at dette fokus også skal omfatte den udvikling og forskning, der ligger på
erhvervsakademier og professionshøjskoler.”
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):
”I
øjeblikket er det kun omkring 5 pct. af budgettet i Erasmus+, der allokeres til den ikke-formelle
voksenundervisning, herunder folkeoplysende aktiviteter. I det formelle uddannelsessystem får børn,
unge og voksne formelle kompetencer, der ofte er rettet mod arbejdslivet. I den ikke-formelle sektor
tilegnes livskompetencer i et bredere perspektiv, som både er arbejdsrettet, men også rettet mod aktivt
deltagelse i demokratiet og i samfundet generelt, håndtering af eget helbred, egen finansielle situation,
osv. Det er kompetencer, der i stigende grad vil blive behov for. Derfor foreslår vi, at regeringen også
har fokus på at øge andelen af midler inden for Erasmus+, der går til den ikke-formelle
voksenundervisning. Et andet punkt, der kræver opmærksomhed i udarbejdelsen af fremtidige
retningslinjer, er en afbureaukratisering af programmet. Selvom der er gjort noget for at mindske de
administrative byrder i forbindelse med både ansøgning, administration og afrapportering, er det fortsat
meget vanskeligt for især små aktører at deltage i projekter under Erasmus+.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”DLI
ønsker, at finansieringen af Det Europæiske Solidaritetskorps skal ske som en merbevilling, og
ikke finansieres inden for den nuværende budgetramme for Erasmus+. DLI henviser endvidere til sit
tidligere høringssvar vedrørende Det Europæiske Solidaritetskorps i forhold til dette emne.
DLI mener, at mulighederne for støtte gennem Erasmus+ til efter- og videreuddannelse af undervisere
skal opprioriteres i overensstemmelse med ønsket fra mange sider om fokus på høj kvalitet i
uddannelse samt efter- og videreuddannelse af lærere, undervisere og pædagoger. Endvidere mener
DLI, at Erasmus+-programmet skal søge at få flere studerende med en svagere socioøkonomisk
baggrund til at deltage og at medlemslandene tilsvarende skal have til opgave at tilpasse relevante
reformer og politikker så dette mål kan nås.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at medlemsstaterne indleder overvejelserne om et kommende
Erasmus+-program og udveksler synspunkter og prioriteter herom.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg fokusere på, hvordan et nyt
Erasmus+-program kan styrke mobiliteten i Europa og kvaliteten i uddannelserne. Regeringen vil
endvidere fokusere på, at der skabes stærkere sammenhæng mellem videregående uddannelser,
forskning og innovation. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelsen ikke foregriber de kommende
MFF-forhandlinger.
3
 Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - uddannelsesdelen) den 15. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 15/2-18 - uddannelsesdelen
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - uddannelsesdelen) den 15. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 15/2-18 - uddannelsesdelen
1852060_0005.png
Punkt 2: Fremme af uddannelsesaspekterne i Det Europæiske Råds konklusioner af 14.
december 2017
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Den 17. november 2017 deltog EU’s stats-
og regeringschefer i det uformelle Sociale Topmøde i
Göteborg, hvor der indgik en uformel drøftelse af uddannelse og kultur bl.a. på baggrund af
Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om
Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse
og kultur.
Resultatet af denne drøftelse afspejledes i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den
14. december 2017.
2. Formål og indhold
Det bulgarske formandskab ønsker med deres debatoplæg at lægge op til en drøftelse af mål og midler
for de aspekter af Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017, der vedrører uddannelse,
herunder bl.a. europæiske universitetsnetværk, sproglæring og gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser.
Drøftelsen forventes at fokusere overordnet på rammerne for disse initiativer og på, hvordan man kan
fremme en tilgang til uddannelse, der imødekommer behovene for digitalisering, livslang læring og
innovation.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. En eventuel opfølgning gennem implementering af visse af forslagene
fra DER-konklusionerne vil dog kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser
for EU’s budget og statsfinanserne.
7. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
25. januar 2018. Ved høringen af samlenotatet indkom følgende bemærkninger, som gengives i fuld
længde.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL):
”GL gør opmærksom på, at statschefernes opbakning på Gøteborg topmødet til
kommissionsmeddelelsen Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af
Kommissionen opfattes som mandat til en række nye uddannelsespolitiske initiativer, som vi har set
med Kommissionens nye foranstaltninger d. 17.1.18 og som følges op med flere initiativer i foråret.
5
 Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - uddannelsesdelen) den 15. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 15/2-18 - uddannelsesdelen
1852060_0006.png
Det er et gennemgående træk, at Kommissionen i udviklingen af vores uddannelsessystem
understreger, at vi både skal udvikle dets kvalitet og dets evne til at inkludere og sikre, at ingen lades
tilbage. Her er der grund til at fremhæve, at både EU og OECD i flere undersøgelser det sidste halve år
har pointeret, at Danmark ikke er god til at sikre, at etniske børn i Danmark - både 1. og 2. generation -
ligger synligt under niveau i forhold til danske elever. Danmark bør derfor støtte en styrket indsats for
et mere inkluderende uddannelsessystem i den videre udvikling og opfølgning.”
Kommunernes Landsforening (KL):
”Her vil KL foreslå, at regeringen i
tillæg til de nuværende pointer understreger betydningen af det
praksis-
og anvendelsesorienterede i grundskolen.”
FTF:
”FTF er enig i, at uddannelse er en national kompetence, og at de enkelte forslag fra Kommissionen må
vurderes nøjere. Det er imidlertid samtidig vigtigt at understrege, at det europæiske samarbejde om
uddannelsespolitikken skal have høj prioritet, fordi uddannelsesindsatsen
–
i samspil med andre
politikområder - er helt afgørende for at løse mange af de udfordringer, som Europa og de enkelte
medlemslande står med. Det gælder bl.a. den fortsatte høje ledige blandt unge og voksne i flere
medlemslande, behovet for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, uddannelsernes bidrag til
vækst og innovation og ikke mindst deres rolle i at modgå radikalisering. Et styrket europæisk
uddannelsessamarbejde kan bidrage væsentlig til bl.a. at udveksle bedst practice
på disse områder.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Kommissionens
meddelelse af 14. november 2017, som ligger til grund for den uformelle drøftelse af
uddannelse og kultur mellem stats- og regeringschefer ved Det Sociale Topmøde den 17. november
2017 i Göteborg og efterfølgende ved Det Europæiske Råds møde den 14. december 2017 er særdeles
omfattende og initiativerne beskrevet i meddelelsen, bortset fra dem der blev offentliggjorte den 17.
januar 2018, kendes endnu ikke i detaljen.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2017, at:
”Det Europæiske Råd anmoder også Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at
undersøge mulige foranstaltninger til håndtering af:
færdigheds- og kompetenceudfordringerne i forbindelse med digitalisering,
cybersikkerhed, mediekendskab og kunstig intelligens
behovet for en tilgang til uddannelse, der er inklusiv, baseret på livslang læring og
innovationsdrevet
Dette er væsentlige fokuspunkter, men der er behov for at man inddrager de relevante aktører i
uddannelsessektoren i en nærmere drøftelse om disse
–
både på europæisk og nationalt niveau inden
for rammen af den sociale dialog.
Det forhold at stats- og regeringscheferne har drøftet disse uddannelsespolitiske initiativer inden
undervisningsministrene har haft mulighed for det inden for rammen af ministerrådet, må indikere, at
der er en vis politisk bevågenhed på uddannelse, hvilket naturligvis er positivt. Det forhold at stats- og
regeringscheferne vurderer, at det er relevant at drøfte uddannelse i en EU-sammenhæng, som Det
Europæiske Råd, må betyde, at der er en generel opfattelse blandt regeringslederne om at EU kan
bidrage positivt på området. DLI ønsker derfor, at der arbejdes for en tydelighed i forhold til hvilke
sammenhænge og med hvilke midler, at det europæiske samarbejde kan og skal anvendes, samt at det
tydeliggøres hvilke sammenhænge hvor et europæisk samarbejde ikke skal anvendes.
Det er af afgørende betydning, at aktørerne i uddannelsessektoren (herunder også dagtilbudsområdet),
bliver inddraget tidligt i den politiske proces i forhold til særligt første bullet point vedrørende
”færdigheds-
og kompetenceudfordringerne i forbindelse med digitalisering, cybersikkerhed,
6
 Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - uddannelsesdelen) den 15. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 15/2-18 - uddannelsesdelen
mediekendskab og kunstig intelligens”. Udviklingen
på dette område går meget stærkt, og der er behov
for en klar politik på området byggende på en dialog med pædagoger, lærere, undervisere og skole-
/uddannelsesinstitutionsledere samt forskere og eksperter på området. Vi har allerede nu set eksempler
i Danmark på, at der er et behov for dette. Det er således helt afgørende at en sådan dialog iværksættes
både på nationalt og EU-niveau.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til, at uddannelsesområdet gennem DER-konklusionerne har fået en
styrket bevågenhed på EU’s dagsorden.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg understrege, at uddannelse er
national kompetence, og at den europæiske merværdi for de enkelte forslag bør vurderes grundigt.
Endvidere vil regeringen fokusere på at styrke mere strategiske samarbejder mellem
uddannelsesinstitutionerne på tværs af EU med henblik på at styrke uddannelsernes kvalitet og
relevans. Endelig vil regeringen hilse et styrket fokus på sproglæring velkomment.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Statsministeren forelagde mødet i Det Europæiske Råd den 14. december 2017 for Folketingets
Europaudvalg den 13. december 2017.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
Styrkelse af den
europæiske identitet gennem uddannelse og kultur
den 13. december 2017.
7