Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3596 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 31. januar 2018

MFVM 437

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 - landbrugsdelen

____________________________________________________________________

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fremtiden for fødevarer og

landbrug

–

Udveksling af synspunkter

KOM(2017) 713

side 2

Køreplan for en proteinstrategi på EU-niveau

–

Orientering og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 9

Landbrugssektorens rolle i forhold til revisionen af EU’s bioøkonomistrategi

–

Orientering og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 11

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 19. februar 2018 - landbrugsdelen

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fremtiden for fødevarer og

landbrug

KOM(2017) 713

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar 2018. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 29. november 2017 præsenteret en meddelelse, der i overordnede vendinger beskri-

ver den fælles landbrugspolitik efter 2020. Meddelelsen fokuserer blandt andet på forenkling og en fortsat

udvikling, hvor den fremtidige landbrugspolitik bidrager med EU-merværdi ved at levere på indsatser

inden for miljø, klima, biodiversitet, udvikling af landdistrikter og fødevaresektoren samt et velfungerende

indre marked. Meddelelsen lægger vægt på resultater frem for detaljerede fælles regler, og medlemsstater-

ne skal således i strategiske planer for landbrugspolitikken beskrive deres indsatser i søjle I og II for at

bidrage til de forskellige EU-mål. Meddelelsen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 19. februar 2018 med henblik på udveksling af synspunkter. Formandskabet planlægger, at drøftel-

sens skal fokusere på direkte støtte samt miljø og klima.

Baggrund

Kommissionen har 29. november 2017 fremlagt en meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug.

Egentlige forslag til en fælles landbrugspolitik efter 2020 ventes fremlagt i 2018. Det ventes, at de konkrete

forslag om den fælles landbrugspolitik vil blive fremlagt efter Kommissionens forslag til EU's flerårige finan-

sielle ramme for perioden efter 2020. Meddelelsen er modtaget fra rådssekretariatet i en dansk sprogudgave

den 30. november 2017.

Meddelelsen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 med henblik

på udveksling af synspunkter. Det bulgarske formandskab planlægger, at drøftelsens skal fokusere på direkte

støtte samt miljø og klima.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug præsenterer de overordnede temaer,

som det vil være relevant at adressere i forbindelse med udviklingen af den fælles landbrugspolitik efter

2020.

Overordnet fokuserer meddelelsen på landbrugets betydning i forhold til eksempelvis arealanvendelse, vækst

og beskæftigelse samt synergier til Paris-aftalen for klima, FN's bæredygtighedsmål, den cirkulære økonomi

og bioøkonomien. Følgende temaer bliver behandlet i meddelelsen:

Forenkling og en ny model

Et centralt fokusområde i Kommissionens meddelelse er forenkling af den fælles landbrugspolitik - herunder

øget fokus på effekter fremfor detaljerede regler. Kommissionen pointerer behovet for at fokusere på EU-mål

og samtidig i henhold til subsidiaritetsprincippet give medlemsstaterne en bedre mulighed for at adressere

deres særlige udfordringer gennem tilpassede indsatser. Dette skal ses i forhold til den nuværende fælles

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

landbrugspolitik, som i vidt omfang er bygget op omkring detaljerede krav og regeloverholdelse trods den

store variation på tværs af EU. Kommissionen vil på den baggrund beskrive en ny model for landbrugspoli-

tikken: På EU-niveau fastsættes mål og målsætninger, samt brede rammer for indsatser, mens medlemssta-

terne skal udarbejde en strategisk plan for deres bidrag via søjle I og II til at opfylde disse EU-mål. De strate-

giske planer lægges således op til, at medlemsstaterne i højere grad skal have indflydelse på udformningen af

de indsatser, der skal bidrage til opfyldelsen af fælles EU-mål. De strategiske planer skal godkendes af Kom-

missionen.

Kommissionen ønsker desuden at anvende de strategiske planer til at sikre mere resultatorientering af land-

brugspolitikken. Kommissionen har i forskellige sammenhænge nævnt, at der fremadrettet skal fokuseres

mere på evaluering af målopfyldelse (”performance”). Der er endvidere fokus på at reducere den EU-afledte

administrative byrde samt udnytte potentialet i præcisionslandbrug og eksempelvis gennem ny teknologi i

kontrollen af den fælles landbrugspolitik.

Forskning, rådgivning, udvikling og innovation

Meddelelsen peger på, at forskning og udvikling er centralt for landbrugssektorens udvikling, og at den fælles

landbrugspolitik skal blive bedre til at øge synergien med forskning og udvikling til fremme af innovation.

Hertil kommer, at meddelelsen fokuserer på behovet for udbredelsen af ny teknologi især til små- og mellem-

store bedrifter. Kommissionen vil i den forbindelse opfordre til at styrke rådgivningstjenester som et element

i de omtalte strategiske planer for herved at øge den europæiske merværdi ved hurtig udbredelse af ny viden.

Direkte støtte

Kommissionens meddelelse beskriver indkomstniveauet i landbruget sammenlignet med andre sektorer og

betydningen af fortsat direkte støtte under den fælles landbrugspolitik. Samtidig pointerer meddelelsen for-

skellen i fordelingen af den direkte støtte mellem bedrifter, idet denne støtteform er arealrelateret, hvor 80 %

af støtten er fordelt på 20 % af ansøgerne. Kommissionen anfører samtidig, at den største del af den direkte

støtte tilgår mellemstore familieejede bedrifter mellem 5-250 ha. I meddelelsen foreslås, at der ses nærmere

på fire forskellige muligheder, for at sikre en mere rimelig og målrettet støtte til landbrugernes indtægter:

Obligatorisk loft over støtten for den enkelte bedrift (kendt som "capping"), degressiv støtte i forhold til stør-

relsen af bedrifter, øget fokus på omfordelingsbetaling for eksempel målrettet små og mellemstore bedrifter

samt fokus på landmænd, der aktivt driver landbrug som levebrød. Meddelelsen omtaler endvidere betyd-

ningen af fælles rammer for direkte støtte og et velfungerende indre marked. Kommissionen anfører yderme-

re, at der fortsat er behov for at reducere forskelle i støtteniveau mellem EU's medlemsstater.

Investeringer

Kommissionens meddelelse beskriver vigtigheden af, at der foretages investeringer i modernisering af land-

bruget. Det drejer sig om investeringer i ny teknologi som for eksempel præcisionslandbrug og i udvikling af

nye indtjeningskilder for landdistrikterne eksempelvis i form af cirkulær økonomi og bioøkonomi.

Risikohåndtering

Kommissionen sætter fokus på behovet for en robust landbrugssektor i lyset af de udfordringer som følger af

prisudsving, klimaforandringer og ekstremt vejr samt risikoen for sygdomsudbrud. I den forbindelse gør

Kommissionen opmærksom på de eksisterende redskaber som for eksempel intervention, direkte støtte, kri-

sestøtte og indkomststabiliseringstiltag i landdistriktspolitikken, ligesom Kommissionen lægger op til at se

nærmere på, hvordan disse kan udnyttes bedre herunder også i sammenhæng med private initiativer. Ende-

lig foreslår Kommissionen at etablere et permanent forum for risikohåndtering for at udveksle viden og erfa-

ring mellem relevante aktører på området.

Miljøhensyn og klimaindsats

Meddelelsen understreger behovet for højere ambitioner for ressourceudnyttelse samt miljø- og klimahen-

syn. Kommissionen præsenterer et ønske om en mere målrettet, ambitiøs og fleksibel tilgang til erstatning

for de nuværende grønne elementer. Kommissionen nævner hertil muligheden for, at medlemsstaterne kan

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

anvende en kombination af obligatoriske og frivillige tiltag for at opnå de miljø-, biodiversitets- og klimamål

samt andre offentlige goder, som indgår i den enkelte medlemsstats strategiske plan, ligesom der er et øget

fokus på effekterne af de grønne elementer i den nye model.

Incitamenter til at anvende præcisionslandsbrug samt krav om udarbejdelsen af gødningshåndteringsplaner

bliver nævnt som mulige obligatoriske elementer i de strategiske planer. Derudover nævner Kommissionen,

at den direkte støtte skal ydes på betingelse af, at landmanden foretager visse miljø- og klimatiltag, som skal

defineres nærmere af de enkelte medlemsstater. Herudover skal der være mulighed for at gennemføre mere

ambitiøse frivillige tiltag.

Øvrige emner

Kommissionens meddelelse fokuserer på de muligheder, som den fælles landbrugspolitik har for at fremme

arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Herunder ikke mindst potentialet af nye værdikæder inden for

såvel bioøkonomi som cirkulær økonomi - for eksempel baseret på biprodukter fra land- og skovbrug. Endvi-

dere beskriver meddelelsen betydningen af at kunne tiltrække yngre landmænd og vigtigheden af at tilgodese

forbrugerhensyn, ligesom meddelelsen beskriver betydningen af den markedsorientering, som landbrugssek-

toren har gennemgået og betydningen heraf for EU set i forhold til den internationale handel.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 planlægger formandskabet, at drøftelsen skal foku-

sere på direkte støtte samt miljø og klima.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke foreligger et konkret forslag fra Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Idet meddelelsen formentlig i nogen grad vil danne grundlag for Kommissionens konkrete

forslag til landbrugspolitikken efter 2020, kan meddelelsen få afledte statsfinansielle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser. I lyset af den overordnede karakter af Kommissionens meddelelse, er det imidlertid vanskeligt

at kvantificere disse konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker, at høringssvaret er baseret på det forventede indhold af meddelelsen. Helt

generelt forventes det ifølge Landbrug & Fødevarer, at der i meddelelsen vil være fokus på, at landbrugspoli-

tikken skal levere konkrete resultater, og at udformningen af reglerne i højere grad end tidligere skal overla-

des til medlemsstaterne. Derudover skal alle medlemsstater udarbejde en strategisk plan for både søjle I og

søjle II. Overgang til programmering af både søjle I og søjle II og større beslutningskraft til den enkelte med-

lemsstat er en fordel, hvis det giver mulighed for, at tiltagene på den enkelte bedrift bliver mere meningsful-

de, end de er i dag. Det giver dog en risiko for meget forskellige ambitionsniveauer i medlemsstaterne. Det er

derfor ifølge Landbrug & Fødevarer væsentligt, at der sikres et ensartet ambitionsniveau på tværs af lande.

Landbrug & Fødevarer finder, at i forhold til ambitionen om at knytte udbetalingen af direkte betalinger di-

rekte til leveringen af konkrete resultater, så er det helt afgørende, at landmanden også har den fulde indfly-

delse på, hvorvidt man når resultatet eller ej. Det vil ikke være acceptabelt, hvis betalingen til landmanden

populært sagt afhænger af vejr og vind

–

eller andre forhold, som landmanden ikke har indflydelse på.

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, vil den nuværende grundbetaling i søjle I blive erstattet af en

indkomststøtte, som betinges af overholdelse af en række obligatoriske miljø- og klimatiltag, der udformes i

de enkelte medlemsstater på baggrund af nogle fælles EU-retningslinjer. Dertil bliver det som en frivillig

ordning muligt for landmændene at modtage en ekstra støtte. Denne ekstra støtte skal være målrettet og

betinget af overholdelse af yderligere tiltag inden for miljø og klima. Denne ordning skal erstatte de nuvæ-

rende grønne krav, og det er medlemsstaterne, der sammensætter ordningen. Landbrug & Fødevarer er me-

get positive over for tankegangen om at gøre den grønne del af støtten i søjle I frivillig. Det er med til at sikre,

at støtten forbliver attraktiv at søge og ikke blot bliver omkostningsdækkende. Udmøntet på den rigtige måde

kan der være et stort potentiale i den model, der foreslås. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt, at

alle landmænd har ret til den ekstra støtte, hvis de lever op til kravene i den frivillige ordning.

I forhold til den direkte støtte generelt er det ifølge Landbrug & Fødevarer vigtigt at undgå krav om national

medfinansiering af de direkte betalinger i søjle I, da det vil være til fare for det indre marked. Det forventes,

at Kommissionen vil foreslå yderligere udjævning af støtten mellem medlemsstaterne. Landbrug & Fødevarer

ser ingen grund til, at der skal foregå yderligere udjævning af støtten mellem medlemslandene, da der også er

stor forskel mellem landene for eksempelvedrørende klimaudfordringer og klimaforpligtelser, størrelsen af

landbrugsproduktionen og omkostningsniveau. Landbrug & Fødevarer er imod yderligere skærpelse af de

eksisterende støttelofter.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der lægges op til, at anvendelse af instrumenter til risikohåndte-

ring også vil være frivillige fremadrettet. Baggrunden er, at Landbrug & Fødevarer vurderer, at alternativet

vil være en obligatorisk ordning, der realistisk set vil skulle finansieres via en reduktion i den direkte støtte til

landmanden. Landbrug & Fødevarer har stor fokus på vigtigheden af international handel, og at landbrugs-

politikken er markedsorienteret og fokuserer på fødevareproduktionen. Det fokus er helt essentielt for frem-

tidig vækst i fødevareerhvervet. Det er derfor meget positivt, at Kommissionen også lægger vægt på denne

dagsorden. Forskning og innovation er motoren for vækst og udvikling i erhvervet, og det er positivt, at der

forventes et stort fokus på dette i meddelelsen. Der er generelt fokus på at styrke rådgivningstjenester som et

element i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse bemærke, at den stærke danske

rådgivningssektor kan bane vejen for at hjemtage nyttig viden via deltagelse i de fælleseuropæiske aktiviteter.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der forventes fokus på, at der foretages investeringer i

modernisering af landbruget og forbedring af de europæiske landmænds konkurrenceevne. Kommissionen

forventes også at sætte fokus på generationsskifteudfordringer. Det er noget, som man også oplever i Dan-

mark. Udfordringen er ifølge Landbrug & Fødevarer, hvorledes generationsskiftet fremmes, uden at de kon-

krete tiltag sætter sig som en værdi i de aktiver, som næste generation skal investere i. Landbrug & Fødevarer

mener, at det helt generelt er vigtigt med vækst og arbejdspladser i landdistrikterne, og landbrugssektoren

giver et stort bidrag til dette. Da der er begrænsede midler i EU’s landdistriktsprogram,

er det vigtigt, at mid-

lerne i EU’s landdistriktsprogram primært fokuseres på tiltag rettet mod landbrugserhvervet.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at Kommissionen har et stort fokus på at skabe forenkling af

reglerne. Forenklingen skal ske dels ved at give større mulighed for at indrette kontrol- og sanktionssystemet

nationalt og dels ved for eksempel at udnytte potentialet i digitaliseringen til at forenkle regler og kontrol. Set

med danske landmænds øjne er der ifølge Landbrug & Fødevarer et stort behov for forenkling, da det nuvæ-

rende regelsæt er meget komplekst. Det er vigtigt, at det fremtidige fokus i kontrollen bliver på vejledning og

korrektion frem for på kontrol og sanktioner. Landbrug & Fødevarer mener, at der er et stort potentiale i at

udnytte digitaliseringen til at skabe smart regulering, reducere fokus på bagatelsager og detaljeregulering

ned til 100 m2 nøjagtighed, til at belønne præcisionslandbrug og til at lette kontrolbyrden. Hvis disse poten-

tialer skal udnyttes fuldt ud, er det dog ifølge Landbrug & Fødevarer helt centralt, at Kommissionens ret-

ningslinjer for, hvordan der skal kontrolleres, gentænkes, bagatelgrænserne hæves og at landmandens rets-

sikkerhed er i højsædet.

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

Danmarks Naturfredningsforening er overordnet set enig i, at der vil være mange fordele ved at nedtone de

generelle krav i EU’s fælles landbrugspolitik og lade medlemsstaterne adressere deres egne problemer lidt

mere individuelt. Både af hensyn til at opnå de fælles EU-mål og af hensyn til at lette bureaukratiet. Dan-

marks Naturfredningsforening ønsker dog håndfaste beviser for, at de enkelte medlemsstater bliver holdt

ansvarlige for at opnå de fælles mål og tvivler på, at de ressourcer, der skal bruges til at håndhæve dette, i den

sidste ende vil bidrage til en forenkling.

Danmarks Naturfredningsforening vil også gerne gøre opmærksom på, at de grønne krav, der blev indført i

søjle I ved sidste programperiode, sagtens kan implementeres over hele EU. Krav om mindst tre afgrøder i

sædskiftet, krav om at opretholde et areal med vedvarende græs, og kravet om 5 % miljøfølsomme arealer er

relevante for alle EU’s medlemsstater. Men Danmarks Naturfredningsforening er også enige i, at det kan

være hensigtsmæssigt at erstatte de grønne krav med et katalog af indsatsområder, som det enkelte land eller

den enkelte landmand kan benytte sig af for at nå de fælles EU-mål. Det skal være en absolut forudsætning,

at alle grønne tiltag er varige løsninger. Men det er nødvendigt med en grundig proces, der identificerer de

nødvendige krav, og at der også i relation til disse er en håndhævelse, og at manglede målopnåelse sanktione-

res langt hårdere i den nye landbrugspolitik. Erfaringen omkring frivillige tiltag for at opnå miljø-, biodiver-

sitets- og klimamål er ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke imponerende, og derfor skal balancen

mellem obligatoriske og frivillige indsatser også overvejes nøje, og varigheden i disse skal sikres. Alle tiltag

skal desuden være naturforbedringer, og det skal ikke tillades, at de grønne indsatser bruges til afværgefor-

anstaltninger for landbrugets miljøforurening.

Det undrer Danmarks Naturfredningsforening, at den bebudede ”merværdi ved at levere på indsatser inden-

for, klima og biodiversitet” ikke er mere omfattende beskrevet, når

det angiveligt er Kommissionens frem-

trædende hovedmål i den kommende meddelelse. Samlet set bør den fælles landbrugspolitik i langt højere

grad dirigeres hen mod, at alle bedrifter skal leve op til at levere miljøgoder, og de grønne krav skal styrkes

såvel i søjle I som i søjle II. Danmarks Naturfredningsforening mener, at der i søjle I skal være mulighed for

at honoreres, hvis bedriften øger indsatsen for miljø-, biodiversitets- og klimamål. Tiltag i søjle II skal under-

støtte varige naturforbedringer og må ikke kunne anvendes til håndtering af landbruget miljøforurening.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark fremover skal benytte sig af fuld hjemtagning i søjle

II.

Med hensyn til de øvrige emner, som Kommissionen ønsker at sætte fokus på, gør Danmarks Naturfred-

ningsforening opmærksom på de store miljø- og dyrkningsmæssige fordele, der vil være ved at udvikle en

forretningsmodel for grøn biomasse, især græs og kløvergræs. Flerårige kløvergræsmarker vil i høj grad kun-

ne erstatte import af proteinfoder fra tredjelande, reducere behovet for pesticider og kvælstof på markerne og

forbedre muligheden for, at planteavlere kan lægge om til økologisk jordbrug.

3F finder generelt, at der mangler fokus på beskæftigelsesmuligheder, når man taler om fremtiden for føde-

varer og landbrug. 3F finder også, at der i forbindelse med udbetaling af landbrugsstøtte burde være mere

fokus på sociale aspekter, således at man kun kan få støtte, hvis man overholder gældende love og aftaler,

hvad angår løn og ansættelsesforhold - herunder at man sikrer, at det pågældende landbrug ikke medvirker

til social dumping eller overtrædelse af gældende arbejdsmiljødirektiver og nationale love. 3F anfører, at

overholdelse af disse krav bør være en forudsætning for at modtage landbrugsstøtte.

Økologisk Landsforening noterer, at Kommissionen mener, at væksten i det økologiske areal i EU fra 2 % i

2000 til 6 % i 2015 blandt andet skal tilskrives EU’s landbrugspolitik. Økologisk Landsforening mener, at

væksten primært har fundet sted på trods

af EU’s landbrugspolitik. EU’s landbrugspolitik fremmer ifølge

Økologisk Landsforening med sin nuværende indretning særligt intensivering af landbruget og opdyrkning af

mere land. Økologisk Landsforening mener imidlertid, at det er værd at bemærke, at økologi ifølge den of-

fentlige høring om EU’s landbrugspolitik i fra første halvdel af 2017 er fremhævet som et mål, der skal have

en mere tydelig placering i den fremtidige landbrugspolitik. Jf. spørgsmål 16 i rapporten fra den offentlige

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

høring. Det er et resultat, der ifølge Økologisk Landsforening burde have mere bevågenhed i meddelelsen fra

Kommissionen.

Økologisk Landsforening mener overordnet, at produktion af fødevarer skal foregå på markedsvilkår. Det vil

sige, at udbetaling af indtægtsstøtte principielt

skal afvikles over tid. EU’s landbrugsbudget skal i stedet over-

vejende anvendes til at betale landbruget for samfundsydelse knyttet til landbrugets arealforvaltning. Sam-

fundsydelserne kan ifølge Økologisk Landsforening ikke privatiseres, og derfor prissættes disse ikke via de

traditionelle markedskræfter. Økologisk Landsforening påpeger endvidere, at der er meget stort behov for at

tilvejebringe finansiering af de fælles samfundsgoder, da de både er under pres i en situation, hvor indtægts-

støtten som i dag er knyttet op på produktion og i en situation, hvor fødevareproduktion fuldstændigt blev

overladt til markedskræfterne.

Økologisk Landsforening ser positivt på, at der laves en model baseret på en større anvendelse af nærheds-

princippet, hvor medlemsstaterne får mere indflydelse på, hvordan midlerne anvendes, og at Kommissionen

godkender de nationale programmer for at sikre sig, at den nationale udmøntning lever op til de fælles mål

for den fælles landbrugspolitik, og at der ikke skabes en konkurrenceforvridning som følge af en nationalise-

ring af midlerne. Hvis midlerne i højere grad flyttes over til betaling for fælles goder fremfor passiv indtægts-

støtte for produktion af fødevarer, så reduceres risikoen for konkurrenceforvridning mellem medlemsstater-

ne ifølge Økologisk Landsforening. Fælles samfundsgoder er karakteriseret ved, at de ikke kan privatise-

res/kommercialiseres.

Økologisk Landsforening bruger bevidst begrebet ”betaling” for fælles goder, idet det er vigtigt, at de nuvæ-

rende principper for fastsættelse af satser for betaling af f.eks. naturpleje, der alene må kompensere tabt

indtægt, erstattes af en metode til fastsættelse af betalingssats, der anerkender, at landmanden skal have en

reel betaling for sin ydelse. Landbruget kan ikke leve af et nul, så i det omfang, der er tale om et fælles gode,

der ikke kan kommercialiseres, så er samfundet nødt til at tilvejebringe en egentlig betaling. EU's landbrugs-

budget udgør en mulighed for at lave en solidarisk betaling til landmændene finansieret af EUs skatteyderes

økonomiske bidrag.

EU's landbrugsbudget har ifølge Økologisk Landsforening primært været orienteret i retning af at sikre pro-

duktion af fødevarer. Det store behov er ikke længere at stimulere til en større fødevareproduktion. Behovet

er i dag at omstille produktionen i en mere bæredygtig retning, hvor der i valg af metoder tages større hensyn

til naturressourcerne. Det skal afspejles i den nye politik, og det er i den forstand ikke et mål at sikre at alle

lande kommer op på samme indtægtsstøtteniveau,

som de ”gamle” EU lande ligger på i dag. Princippet for

anvendelsen af EU’s landbrugsbudget skal være med vægt på betaling for fælles goder frem for på intensive-

ring og produktion. Det er af samme årsag nødvendigt at ændre perspektivet, så udbetalingen ikke læner sig

op ad dyrket landbrugsland. Udmåling af den økonomiske konvolut til hvert medlemsland skal basere sig på

et andet grundlag.

Økologisk Landsforening bemærker, at det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen vil afvikle grønnings-

elementerne og lade dem erstatte af en kombination af obligatoriske miljø- og klimakrav, som forudsætning

for at modtage den direkte betaling samt supplerende frivillige forpligtelser. Økologisk Landsforening kan

ikke se, at denne løsning kan føre til forenkling. Grundlæggende vil der være tale om en videreførelse af

grønningskrav i form af de obligatoriske miljø- og klimaforpligtelser. Det vil øge kompleksiteten yderligere,

hvis der udover de obligatoriske krav vil være frivillige grønne tilskud i både søjle I og II, hvoraf nogen vil

betinge, at landmændene har overholdt de obligatoriske miljø- og klimakrav. Økologisk Landsforening me-

ner, at det langsigtede mål er at afvikle andelen af midler, der bruges til passiv indtægtsstøtte og gradvis lade

den erstatte med betaling for fælles goder. Målet er over tid at nå til en model, hvor 80 % af budgettet bruges

på at finansiere betaling til fælles goder og 20 % af budgettet bruges på nationalt medfinansierede ledsagen-

de foranstaltninger som videnudvikling, forskning, rådgivning og markedsfremme.

Økologisk Landsforening mener, at obligatoriske miljø- og klimakrav helt skal afvikles og den direkte ind-

tægtsstøtte som minimum reduceres tilsvarende. Landmændene skal kunne indhente den tabte indtægtsstøt-

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

te ved at gå ind i frivillige ordninger med levering af fælles goder i forhold til miljø, rent vand, klima, natur og

dyrevelfærd.

Det fremgår, at den nye grønne arkitektur skal fremme kooperative/kollektive tilgange. Det kan ifølge Økolo-

gisk Landsforening i nogle sammenhænge give god mening at understøtte fælles indsatser. Økologisk Lands-

forening påpeger imidlertid, at det er vigtigt, at arkitekturen ikke stiller økologiske producenter ringere i

forhold til at kunne modtage betaling for at gå ind i kollektive aftaler. Økologiske landmænd skal kunne få

betaling også selvom, de eventuelt skulle være underlagt restriktioner, der har relevans for den fælles indsats

qua de økologiske regler, og det er vigtigt at en eventuel merpris på økologiske produkter ikke modregnes

den sats, som landmanden vil kunne opnå. Et princip for beregning af støttesatsen, hvor merprisen modreg-

nes har den konsekvens, at det økologiske produkt altid vil være stillet dårligere i konkurrencen med konven-

tionelle produkter, eftersom forbrugerne vil skulle betale hele eller en del af udgifterne for den ydelse, som

andre landmænd får betalt via en EU-finansieret støtteordning.

Kommissionen har stort fokus på målbare resultater. Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at betaling

forudsætter, at der er målt et givet resultat i det enkelte tilfælde. Dette vil være alt for tungt kontrolmæssigt,

og det vil betyde, at systemet ikke kan understøtte praksis, der først kan aflæses i konkrete resultater på lang

sigt. Kulstofopbygning i jorden er en vigtig klimaindsats, men opbygningen kan først måles efter en længere

årrække. Det er vigtigt for Økologisk Landsforening, at det er adfærden, der belønnes. Fokus på resultat må

lægges i forbindelse med udvælgelse af hvilken adfærd, der belønnes.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 var der en første drøftelse af Kommissionens

meddelelse. Mange medlemsstater understregede, at landbrugspolitikken er en af kernerne i EU, og pointe-

rede, at landbrugspolitikken også fremadrettet skal være fælles, så man undgår en renationalisering af land-

brugspolitikken. Der var bred opbakning til forenkling af landbrugspolitikken, men forskellige holdninger til,

hvorvidt Kommissionens meddelelse trækker i den rigtige retning. En mindre gruppe medlemsstater frem-

hævede det som positivt, at Kommissionens meddelelse lægger vægt på øget subsidiaritet og fleksibilitet for

medlemsstaterne.

Flere medlemsstater efterspurgte et tilstrækkeligt stort landbrugsbudget, og mange af de samme medlems-

stater efterlyste yderligere udjævning af forskelle i niveauerne for den direkte støtte på tværs af lande. De

medlemsstater, som nævnte national medfinansiering af den direkte støtte, var alle afvisende over for idéen.

Der var endvidere visse medlemsstater, der fremhævede behovet for at fokusere den direkte støtte til aktive

landmænd og især familiebedrifter, mens enkelte medlemsstater fremhævede, at den direkte støtte skal gives

på lige vilkår.

Derudover var der flere medlemsstater, der fremhævede behovet for mere fokus på risikohåndtering. Ligele-

des fremhævede en lang række medlemsstater l behovet for at adressere landmændenes stilling i værdikæ-

den. Nogle få medlemsstater understregede behovet for en fortsat markeds- og eksportorientering af land-

brugspolitikken samt betydningen af fortsat modernisering og innovation.

Endelig var der bred opbakning til meddelelsens fokus på offentlige goder, klima og miljø, ligesom en lang

række medlemsstater fremhævede behovet for at fokusere på unge landmænd.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2020 ikke foregriber forhand-

lingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen arbejder for, at der sikres bedre sammenhæng

mellem den fælles landbrugspolitik og håndteringen af fælles biodiversitets-, klima- og miljøudfordringer.

Regeringen støtter som udgangspunkt Kommissionens forslag til en ny model, der i højere grad giver med-

lemsstaterne mulighed for at tilpasse sine indsatser til lokale forhold i overensstemmelse med subsidiaritets-

princippet. Regeringen arbejder endvidere for reel forenkling af den fælles landbrugspolitik for både land-

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

mænd, borgere og myndigheder, så der sikres proportionalitet mellem de administrative udgifter og den

reelle risiko for EU’s budget. Regeringen arbejder desuden for, at den direkte støtte ydes på en måde, der

sikrer lige konkurrencevilkår på tværs af forskellige bedriftsstrukturer i EU's medlemsstater.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik bliver moderniseret for at understøtte en markedsori-

enteret og konkurrencedygtig landbrugssektor. Det indbefatter, at den fælles landbrugspolitik i højere grad

fokuserer på nye indtjeningsmuligheder som for eksempel bioraffinering og den grønne værdikæde i bioøko-

nomien og desuden inkorporerer ny teknologi både i forhold til landbrugets produktion og administrationen

af landbrugspolitikken. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes igennem et velfungerende

indre marked og forsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar

2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. december 2017.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november

2017.

Køreplan for en proteinstrategi på EU-niveau

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 at præsentere en køre-

plan for en proteinstrategi på EU-niveau med fokus på at reducere afhængigheden af importeret protein

særligt til husdyrproduktion.

Baggrund

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2017 orienterede Kommissionen om, at man ville igangsætte

et arbejde med en proteinstrategi. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. februar 2018 vil præsentere en køreplan for dette arbejde.

Sagen forventes på dagsordenen med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med en proteinstrategi på EU-niveau er at reducere afhængigheden af importeret protein til særligt

til husdyrproduktionen. Kommissionen har således oplyst, at mellem 2013 og 2015 har EU som helhed im-

porteret i gennemsnit 36,1 mio. ton sojabønne ækvivalenter om året. Til sammenligning er der indenfor EU i

samme periode produceret mellem 0,96 og 1,85 mio. ton sojabønner årligt. Der er således en stor afhængig-

hed af sojaimport til EU, som ønskes mindsket. Den globale produktion af soja er domineret af genetisk mo-

dificeret soja fra Sydamerika. I sidste halvdel af 2017 har flere europæiske producenter af mejeriprodukter,

herunder Arla Foods, annonceret, at de ønsker at udfase brugen af genetisk modificeret foder, hvilket skaber

et behov for andre plantebaserede proteinkilder.

Det forventes, at Kommissionen i første halvdel af 2018 vil iværksætte en række målrettede konsultationer

med centrale interessenter for at identificere igangværende aktiviteter for støtte til proteinafgrøder på

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

EU/nationalt/regionalt niveau. Derudover påtænkes igangsat diskussioner med nøgle-medlemsstater, her-

under Danmark, om nationale og regionale initiativer. Derudover forventes der afholdt 4 temaworkshops

med 20-30 interessenter i første halvdel af 2018 om for eksempel forskning, innovation, nye sorter, land-

brugstekniske udfordringer og miljøfordele ved proteinafgrøder. Kommissionen vil derudover afholde en

high-level konference i 4. kvartal af 2018 om produktion af planteprotein i EU, hvor der forventes præsente-

ret og diskuteret en foreløbig version af proteinstrategien. Den endelige proteinplan forventes klar ultimo

2018.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. Europa-Parlamentet forventes i marts 2018 at vedtage en resolution

om en europæisk strategi for proteinafgrøder. Sagen drøftes i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.

Konsekvenser

Drøftelsen af en mulig kommende EU-strategi for proteinproduktion har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, administrative eller statsfinansielle konsekvenser. Den har heller ikke konsekvenser

for EU’s

budget.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den stærkt stigende globale efterspørgsel efter protein til foder og føde-

varer betyder, at adgangen til tilstrækkelige mængder og kvalitet af protein er en vigtig konkurrenceparame-

ter for det europæiske husdyrbrug, og dermed af stor betydning for råvaregrundlaget for fødevarevirksomhe-

derne. En øget EU produktion og anvendelse af bæredygtig protein til konkurrencedygtige priser gennem

planteforædling, optimal gødskning samt ekstraktion af protein fra græsser, andre nye proteinkilder, side-

strømme, biprodukter mv. vil være vigtigt for fødevareerhvervets konkurrenceevne og kan bidrage til vækst

og beskæftigelse i EU. Landbrug & Fødevarer er derfor positiv overfor arbejdet med en proteinstrategi på

EU-plan og vil meget gerne bidrage til arbejdet med planen.

Landbrug & Fødevarer finder, at en proteinstrategi på EU-niveau først og fremmest bør indarbejdes

i EU’s

forskningsprogram. Forskningen skal sikre, at den direkte produktion af protein øges, og samtidigt at side-

strømmene i stigende grad udnyttes fra hele kæden i fødevareproduktion. En strategi på området bør ifølge

Landbrug & Fødevarer desuden gennemgå lovgivningen med henblik på at fjerne barrierer for brug af side-

strømme og alternative proteinkilder, hvor disse barrierer ikke kan begrundes videnskabeligt i hensynet til

sundhed eller sikkerhed. Landbrug & Fødevarer mener, at det er afgørende, at husdyrproducenterne i EU har

adgang til foder til en pris og kvalitet, der sikrer konkurrencedygtighed i forhold til producenter i andre lan-

de. En strategi med henblik på at øge proteinforsyningen i EU må således ikke føre til restriktioner for import

af foder ud over de, som er nødvendige af hensyn til menneskers og dyrs sundhed og miljøet og i overens-

stemmelse med de handelsaftaler, som EU har indgået. Landbrug & Fødevarer vil endvidere være forbehol-

den over for forslag om brug af koblet støtte til at fremme

EU’s produktion af proteinafgrøder. Koblet støtte

til proteinafgrøderne risikerer efter Landbrug & Fødevarers opfattelse at føre til konkurrenceforvridning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til at udarbejde en EU proteinstrategi blandt de øvrige medlems-

stater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet, at der arbejdes for en proteinstrategi på EU-niveau. Regeringen finder imid-

lertid, at der ikke bør være et ensidigt fokus på traditionelle proteinafgrøder såsom soja, hestebønner og ær-

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

ter. Andre proteinkilder som eksempelvis græs, der gennem bioraffinering kan være en vigtig kilde til prote-

in, bør også inkluderes i strategien. Miljø- og klimaaftrykket fra produktionen af græs er generelt lavere end

for øvrige traditionelle landbrugsafgrøder. Derudover tyder det på, at det er muligt at udvinde en række høj-

værdiprodukter gennem bioraffineringsprocessen, hvorfor der også vil være positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Regeringen vil derfor arbejde for, at en kommende strategi for proteinproduktion tager hen-

syn til erhvervsøkonomisk og miljømæssig bæredygtighed af fremtidig proteinproduktion. Endelig arbejder

regeringen for at opretholde markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Landbrugssektorens rolle i forhold til revisionen af EU’s bioøkonomistrategi

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 at lægge op til en drøf-

telse af landbrugssektorens rolle i forhold til den forestående revision af EU’s bioøkonomistrategi. For-

mandskabet vil fokusere på, hvordan landbrugssektorens rolle kan styrkes i bioøkonomien på henholdsvis

EU- og nationalt niveau.

Baggrund

Formandskabet forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 at lægge op til en drøftelse

af landbrugssektorens rolle i forhold til den forestående revision af EU’s bioøkonomistrategi.

Sagen forventes på dagsordenen med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU's bioøkonomiske strategi fra 2012 blev evalueret i 2017, og Kommissionen forventes at fremlægge en

revideret bioøkonomistrategi i tredje kvartal af 2018. I lyset af den forestående revision af EU's bioøkono-

mistrategi og handlingsplan ønsker formandskabet en drøftelse af den fremtidige politiske ramme for bio-

økonomien, og hvordan man maksimerer potentialet for landmænd, skovbrugere og landdistrikter.

Formandskabet fremhæver, at den forestående revision er særlig relevant for landbrugs- og skovbrugssekto-

rerne, da raffinering af blandt andet produkter fra disse sektorer rummer et stort potentiale for at skabe

grønne forsyningskæder. Eksempelvis kan bioøkonomien bidrage til at skabe øget fødevareforsyningssikker-

hed for den voksende globale befolkning, samtidig med at der tages hensyn til miljømæssige udfordringer og

bidrages til bæredygtige produktionssystemer samt skabes nye muligheder for vækst og udvikling af landdi-

strikterne.

Bioøkonomien omfatter de dele af økonomien, der bruger biologiske ressourcer fra land og hav - som afgrø-

der, skove, alger, fisk, dyr og mikroorganismer - til fremstilling af fødevarer, foderstoffer, materialer og ener-

gi. Bioøkonomisstrategien er relevant for en række sektorer, blandt andet fødevarer, landbrug, skovbrug,

fiskeri, akvakultur og marine ressourcer, energi samt biobaserede industrier, herunder kemikalier og materi-

aler. Skovbrugssektoren yder ifølge formandsskabet ca. 50 % af det samlede forbrug af vedvarende energi i

EU, og nye skovbrugsbaserede innovationer dækker moderne byggematerialer, tekstiler, biologisk nedbryde-

lige fødevareemballage, biokompositter, tekstiler, isolatorer, sundhedsprodukter, biokemiske produkter og

biomedicin. Bioøkonomien går således ud over den traditionelle anvendelser af ressourcer og omfatter nye og

innovative biobaserede produkter, såsom biokemiske, bioplastiske eller biopolymerer og grøn kemi. Nye

biobaserede teknologier kan også bidrage til at udnytte affald og genanvendelse af ressourcer, såsom næ-

ringsstoffer, og dermed bidrage til ressourceeffektivitet og cirkularitet.

Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde(landbrug og fiskeri 19/2-18 - landbrugsdelen

Formandskabet påpeger, at landbruget producerer den største del af den biomasse, der anvendes som råma-

teriale til bioøkonomien. Derfor bidrager bioøkonomien ikke kun til et bæredygtigt landbrug, men kan være

en vigtig kilde til nye indtægtskilder for landmændene samt en faktor for jobskabelse af høj kvalitet, konkur-

renceevne og vækst i landdistrikterne. Formandskabet bemærker imidlertid, at de vigtigste aktører inden for

primærproduktion (landbrugere og skovbrugere) i øjeblikket ikke er godt integreret i værdikæden for bio-

økonomi. De spiller fortrinsvis rollen som leverandører af biomasse i stedet for at være egentlige producenter

af de højværdiprodukter, der er resultatet af de forskellige former for bioraffinering. En revideret bioøkono-

mistrategi bør derfor ifølge formandskabet sigte mod at styrke primærproducenternes rolle i nye værdier for

bioøkonomi.

Formandskabet påpeger videre, at en bæredygtig udvikling af bioøkonomien i landdistrikterne vil være en

positiv faktor for bekæmpelse af affolkning ved at skabe job og forretningsmuligheder baseret på moderne

digitale teknologier og innovative forretningsmetoder. Bioøkonomien kan også bidrage væsentligt til en mere

cirkulær og ressourceeffektiv økonomi ved bedre udnyttelse af affaldsstrømme, herunder genanvendelse af

næringsstoffer.

Bioøkonomien nævnes også som en af hovedmotorerne for landbrug og landdistrikter i Kommissionens

meddelelse om fødevare- og landbrugs fremtid. En konsekvensanalyse undersøger for øjeblikket konkrete

forslag på dette område med henblik på de kommende lovforslag om den næste fælles landbrugspolitik.

Denne forventes klar i midten af 2018

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.

Konsekvenser

Drøftelsen af en mulig kommende revision af EU’s bioøkonomistrategi har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, administrative eller statsfinansielle konsekvenser. Den har heller ikke konsekvenser

for EU’s

budget.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til en revision af EU’s bioøkonomistrategi blandt de øvrige med-

lemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en revision af EU’s bioøkonomistrategi. Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugs-

politik bliver moderniseret for at understøtte en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor.

Det indbefatter, at den fælles landbrugspolitik i højere grad fokuserer på nye indtjeningsmuligheder som for

eksempel bioraffinering og den grønne værdikæde i bioøkonomien. Regeringen arbejder for, at landbrugs-

sektoren styrkes igennem et velfungerende indre marked og forsat fokus på det globale marked og på innova-

tion og udvikling.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.