Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3597 - økofin Bilag 1
Offentligt

9. februar 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20. februar 2018

1) Anbefalinger vedr. bæredygtig finansiering

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2016

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Retningslinjer for EU-budgettet i 2019

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Dagsordenspunkt 1:

Drøftelse af anbefalinger vedr. bæredygtig finansiering (”sustai-

nable finance”)

1. Resumé

Kommissionen nedsatte i december 2016 en højniveau ekspertgruppe vedr. bæredygtig finansie-

ring (”sustainable finance”).

Ekspertgruppen har 31. januar 2018 offentliggjort sin rapport og

anbefalinger. ECOFIN ventes 20. februar at drøfte ekspertgruppens rapport og anbefalinger, og

Kommissionen ventes i marts at offentliggøre en handlingsplan for bæredygtig finansiering, bl.a.

baseret på rapportens anbefalinger.

Regeringen ønsker generelt at fremme den finansielle sektors bidrag til den grønne omstilling. Det

vurderes umiddelbart, at rapportens anbefalinger overordnet ser fornuftige ud.

2. Baggrund

Kommissionen nedsatte i december 2016 en højniveau ekspertgruppe vedr. bære-

dygtig finansiering (”sustainable finance”). Arbejdsgruppen

fik til opgave at kom-

me med anbefalinger til hvilke tiltag, der kan sikre at 1) den finansielle sektor bi-

drager til at kanalisere investeringer i den grønne omstilling, og 2) at det finansielle

system er robust over for klimarelaterede risici. Arbejdsgruppen offentliggjorde

13. juli 2017 en foreløbig rapport med anbefalinger.

Bl.a. på den baggrund har Kommissionen allerede stillet forslag til tiltag der skal

bidrage til, at det finansielle system bidrager til den grønne omstilling. Fx foreslog

Kommissionen i forbindelse med forslag til revision af de europæiske finansielle

tilsynsmyndigheder i efteråret 2017 at præcisere, at disse generelt skal tage hensyn

til miljømæssige, sociale og governancerelaterede faktorer i deres virke, og skal

fremme bæredygtig finansiering under hensyn til den finansielle stabilitet. Der

henvises til grund- og nærhedsnotatet om forslag til revision af de europæiske

finansielle tilsynsmyndigheder, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

15. december 2017.

Derudover har Kommissionen også bebudet, at den i 1. halvår 2018 vil komme

med yderligere tiltag på området. Kommissionen ventes i marts at vedtage en

handlingsplan for fremme af bæredygtig finansiering. Kommissionen har be-

kendtgjort, at den som led i denne handlingsplan bl.a. overvejer at stille forslag til,

at:

Integrere bæredygtighed i finansielle forvalteres investeringsmanda-

ter/tillidsforpligtelser

(”fiduciary duty”).

Dette for at gøre det klart, at

en finansiel forvalter fortsat skal leve op til sine forpligtigelser om at mak-

simere kundens afkast samtidig med, at bæredygtighed indgår i kriterierne

for investering.

Styrkelse af bæredygtighedsaspekter af de finansielle tilsynsmyndig-

heders mandater.

Dette for at styrke tilsynsmyndighedernes muligheder

for at identificere, rapportere om og adressere de risici, som manglende

opmærksomhed på bæredygtighed kan medføre. Det kunne fx være risici

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

som kan følge af, at et finansielt institut er meget eksponeret til industrier,

der er udsatte i tilfælde af store udsving i CO2-priser.

Lavere kapitalkrav for banker mm., når de foretager grønne investe-

ringer,

for at fremme sådanne investeringer.

Udvikle et klassifikationssystem (”taksonomi”) for bæredygtige akti-

ver.

Dette skal fremme udviklingen af finansielle produktstandarder baseret

på denne taksonomi. Fx kunne man med taksonomien definere investerin-

ger i særlige sektorer eller aktiver som værende grønne

–

fx vindmøllesekto-

ren.

Ekspertgruppen har 31. januar 2018 offentliggjort den endelige rapport. Kommis-

sionens ventes at tage højde for ekspertgruppens rapport i sin handlingsplan.

3. Formål og indhold

Der ventes på ECOFIN 20. februar en overordnet drøftelse af ekspertgruppens

rapporten og dens anbefalinger. Ekspertgruppens endelige rapport indeholder 8

centrale anbefalinger, som vurderes at være særligt effektive og/eller at adressere

særligt vigtigt områder. Disse 8 anbefalinger er:

1. Udvikle et

klassifikationssystem (taksonomi) for bæredygtige aktiver,

frem mod 2020.

Det foreslås, at EU udvikler et klassifikationssystem for bæ-

redygtighed, der fx skal indeholde kategorier som klimaforebyggelse og

–

tilpasning. Dvs. klassifikationen skal fx dele aktiver eller investeringer op i,

hvorvidt de bidrager til disse mål. Klassifikationen kan fx som udgangspunkt

vedrøre bæredygtighed ift. klimaforandringer, og med tiden blive udvidet til

bredere miljømæssige og sociale kriterier såsom bevaring af naturressourcer,

forureningsforebyggelse og -kontrol samt adgang til mad og infrastruktur.

Taksonomien skal være konsistent med fx FN’s verdensmål og klimaaftalen

fra Paris og trække på eksisterende klassifikationssystemer i fx EIB.

2. Udvide principperne for

finansielle forvalteres investeringsmanda-

ter/tillidsforpligtelser

med bæredygtighedskrav. Den finansielle regulering

definerer principper, som forvaltere af andres midler bør efterfølge

–

fx at

operere forsigtigt og i klientens interesse. Principperne bør udvides, så der og-

så kan tages hensyn til bæredygtighed i investeringer, således at klienternes

præferencer ift. bæredygtighed afdækkes og afspejles i investeringerne (det

vurderes af ekspertgruppen, at klienterne i dag lægger relativt stor vægt på bæ-

redygtighed).

3. Styrke

bæredygtigheds-rapporteringskrav

til virksomheder inkl. finansielle

institutter. EU’s

regler bør styrkes så virksomhederne i højere grad sikrer gen-

nemsigtighed ift. muligheder og risici relateret til klimaforandringer, herunder

bør regler i stil med nylige anbefalinger på området fra G20’s Financial Stabili-

ty Board implementeres

Anbefalingerne blev offentliggjort i juni 2017 og lægger op til klimarapporteringskrav på fire områder: styring (bestyrel-

sens og direktionens rolle i vurderinger af klimarisici/-muligheder), strategi (klima-relaterede risici/-muligheder og deres

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

4. Styrke

individuelle investorers adgang til og information om grønne in-

vesteringer.

Udbuddet af investeringsprodukter baseret på bæredygtighed

udgør en meget lille del af markedet, trods indikationer af stor efterspørgsel

fra individuelle investorer. Det foreslås derfor bl.a., at det gøres obligatorisk

for investeringsrådgivere at spørge til klienternes præferencer ift. bæredygtige

investeringer (i forventning om, at dette kan øge udbuddet af grønne produk-

ter), og at investeringsfonde rettet mod individuelle investorer pålægges krav

om offentliggørelse af lettilgængelige og letforståelige oplysninger om bære-

dygtighed.

5. Udvikle konkrete

grønne EU-standarder for finansielle produkter

baseret

på ovennævnte overordnede klassifikationssystem af de underliggende aktiver

og på eksisterende markedsudviklede principper for grønne finansielle instru-

menter. Det foreslås konkret at starte med at udvikle en standard for, hvad der

forstås med en

”grøn”

obligation,

på samme måde som der findes en klassi-

fikation for økologi på tværs af EU. Fx kunne en grøn obligation defineres

som værende en obligation, hvor en vis andel af provenuet går til at finansiere

grønne investeringer. En fælles standard kan bidrage til at øge gennemsigtig-

heden med den bagvedliggende investering og der sikres troværdighed om, at

investeringen i realiteten er grøn.

Oprette

”Sustainable

Infrastructure Europe”.

En rådgivnings- og

”match-

making”-institution

(baseret på eksisterende institutioner) der matcher private

investorer og offentlige (lokale) myndigheder. Det skal adressere de udfor-

dringer, som myndighederne kan have ift. at infrastruktur-projekter (herunder

grønne) kan have svært ved at tiltrække privat medfinansiering.

7. Fremme

fokus på bæredygtighed i finansielle virksomheders ledelse.

relevante tilsynsmyndigheder foretager allerede i dag vurderinger af direktørers

og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (”fit and proper”-

vurderinger) baseret på krav i den finansielle lovgivning. Det foreslås, at kra-

vene til disse vurderinger udvides til eksplicit at omfatte ledelsens evner til at

håndtere bæredygtighedsrisici og forstå aktionærers og klienters interesser ift.

dette.

Klargøre og styrke de europæiske finansielle tilsynsmyndigheders

(ESA’erne) rolle fsva. bæredygtighed.

Herunder anbefales det, at

ESA’ernes mandat udvides ift. bæredygtighed, at Kommissionen gør det klart,

hvordan tilsynsmyndighederne skal tolke dette mandat, og at ESA’ernes risi-

koovervågning udvides med længere tidshorisonter ift. bl.a. klimaudfordringer.

Anbefalingerne præciserer nogle af de konkrete måder hvorpå ESA’erne kun-

ne tage højde for bæredygtighed.

effekt på virksomheden og dens strategi), risikostyring (hvordan klimarisici identificeres, vurderes og håndteres) samt

indikatorer og mål (de indikatorer og mål som virksomheden bruger til at vurdere klimarisici/-muligheder).

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Udover hovedanbefalingerne indeholder rapporten en lang række øvrige anbefa-

linger, der gennemgås i

bilag 1.

Ekspertgruppen har drøftet argumenter for og imod lavere kapitalkrav til banker

mm. for grønne investeringer, og rapporten anbefaler på dette område, at en evt.

indførelse heraf kun bør ske på baggrund kvantitativ analyse der viser, at der er

tilsvarende lavere risiko på sådanne aktiver, som ikke fanges af gældende opgørel-

sesmetoder for kapitalkrav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til anbefalingerne kendes endnu ikke. Europa-

Parlamentet har dog tidligere opfordret til en strategi for integration af miljømæs-

sige, sociale og governancerelaterede faktorer for multinationale selskaber og virk-

somheder i deres forretningsmodeller og institutionelle investorer i deres investe-

ringsstrategier med henblik på at flytte midler til bæredygtig finansiering og opgive

fossile brændstoffer

. Europa-Parlamentet har desuden opfordret til, at der indfø-

res en Europæisk Social Mærkning af virksomheder

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt, idet både den finansielle regule-

ring og miljø- og klimarelaterede emner har en lang række grænseoverskridende

aspekter, som bedst håndteres i fællesskab via gode rammer på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret på området og de lovgivningsmæssige konsekvenser herfor,

vil blive vurderet nærmere i forbindelse med de kommende konkrete lovforslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis forslagenes implemente-

ring bidrager til, at den finansielle sektor på et sundt grundlag i højere grad kan

bidrage til at finansiere og generelt fremme den grønne omstilling.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Statusorienteringen har ikke været i ekstern høring.

Jf. Europa-Parlamentets resolution P8_TA(2017)0315, pkt. 58, af 6. juli 2017.

Jf. Europa-Parlamentets draft report 2016/2237(INL)

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage positivt imod rapportens forslag, men de

nærmere holdninger kendes ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vurderes det overordnet, at den private sektors bidrag er centralt

for at nå miljø og klimamål nationalt, i EU og globalt. Det er derfor væsentligt, at

der sikres ordentlige rammevilkår for, at både finansielle og ikke-finansielle virk-

somheder kan bidrage til denne omstilling. Fra dansk side lægger man i den for-

bindelse vægt på, at regler og standarder er klare, forudsigelige og omkostningsef-

fektive.

Anbefalingerne vurderes generelt fornuftige, omend der ikke er foretaget en nær-

mere vurdering af hvert enkelt forslag. Anbefalingernes fokus på at få etableret et

klassifikationssystem og derefter standarder for grøn finansiering flugter godt med

regeringens fokus på EU-standarder som driver for miljø og klimapolitikken gene-

relt. Forbedret information om finansielle og ikke-finansielle virksomheders mil-

jøprofil kan potentielt være nyttig ift. at fremme investeringer i den grønne omstil-

ling, da det giver investorer mulighed for at træffe valg under bedre information.

De konkrete rapporteringskrav bør dog indrettes således, at de giver investorer

mest mulig information og samtidig er mindst muligt byrdefulde for virksomhe-

derne.

Det er derudover vigtigt, at eventuel integration af grønne kriterier i den finansiel-

le regulering ikke ændrer på det primære formål med den finansielle regulering,

dvs. sikring af finansiel stabilitet. Kapitalkrav o.l. bør først og fremmest afspejle

finansielle risici, ikke andre ting. Det således er positivt, at rapporten ikke anbefa-

ler lavere kapitalkrav for grønne investeringer, uden at der er tilsvarende lavere

risiko på aktiverne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Bilag 1. Øvrige anbefalinger

1. Foretage

en undersøgelse af tendenser til kortsigtet tænkning

i investe-

ringsbranchen (som fx ikke tager højde for klimavirkninger og -risici på langt sigt)

og overveje, om det giver anledning til at

justere lovgivningen.

2. Styrke borgernes

adgang til information

om bæredygtig finansiering og

fremme borgernes

finansielle forståelse

(”financial literacy”).

3. Oprette

et EU-agentur, der kan analysere udviklinger og udfordringer

relateret til bæredygtig finansiering

som grundlag for politiske beslutninger.

4. Fremme at der tages højde for bæredygtighed i udviklingen af

markedsindeks

for fx aktier (det danske C20-indeks er et eksempel på et aktieindeks). Det kan fx

ske ved at arbejde for, at internationale principper for gennemsigtighed i markeds-

indeks og metoder til sammensætning af markedsindeks kommer til at omfatte

bæredygtighedsaspekter, og at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) udvider sine vejledning om rapportering om markedsindekser

med krav om øget gennemsigtighed ift. bæredygtighedsaspekter ved indeksene.

5. Tilpasse

regnskabsstandarder,

så det sikres at bæredygtige udgifter bogføres

på en passende måde.

6. Fremme investeringer i

forbedringer af energieffektivitet,

fx gennem indsam-

ling af data for, hvordan sådanne investeringer kan øge værdien af bygninger o.l.

7. Foretage

”bæredygtigheds-tests”

ved udvikling af finansiel lovgivning.

i forbindelse med eksisterende konsekvensvurderinger.

8. Bruge EU til at

fremme bæredygtig finansiering på internationalt plan,

via bilaterale aftaler og indflydelse i G7, G20 og FN.

9. Fremme bæredygtighedsfokus i

banksektoren,

fx via udbredelse af best prac-

tice for risikovurderinger, og ved at Kommissionen inkluderer bæredygtigheds-

aspekter sin vurdering af, hvordan implementeringen af nye Basel-krav påvirker

banksektoren.

10. Fremme bæredygtighedsfokus i

forsikringsbranchen,

fx ved at sikre gennem-

sigtighed ift. forsikringsselskabers risici og muligheder fsva. klimaforandringer og

fjerne barrierer for, at selskaberne kan investere i grønne aktiver.

11. Fremme bæredygtighedsfokus hos

kapitalforvaltere,

fx ved at sikre de rette

ledelsesmæssige kompetencer ift. bæredygtighed og sikre, at klienternes præferen-

cer for bæredygtighed afspejles i investeringerne.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

12. Fremme bæredygtighedsfokus hos

pensionsfonde,

fx ved at pålægge pensi-

onsfondene at spørge kunderne om deres præferencer for bæredygtighed og til-

passe investeringsstrategien efter dette.

12. Fremme bæredygtighedsfokus i

kreditvurderingsbureauer,

fx med krav om,

at kreditvurderinger tager højde for holdbarheds-/klimarisici.

13. Opfordre

finansielle centre og børser

til at fremme grønne investeringer, fx

gennem separate lister for denne type investeringer.

14. Udstikke retningslinjer til

investeringskonsulenter

(dvs. eksterne rådgivere

for institutionelle investorer) om deres ansvar ift. viden om bæredygtige investe-

ringer mv.

15. Fremme bæredygtighedsfokus i

investeringsbanker,

fx ved at undersøge, om

intern praksis i investeringsbankerne kan hindre bæredygtig finansiering.

16. Fremme et

socialt fokus,

fx ved at identificere sociale indikatorer (fx baseret

på FN’s Verdensmål) til vurdering af effekten af EU-forslag,

indføre en Europæ-

isk Social Mærkning (”European Social Label”) af virksomheder eller inkludere

sociale betingelser i den Europæiske Investeringsplan, EFSI.

17. Beskytte

naturressourcer,

fx ved at fremme standarder og gennemsigtighed

vedr. naturressourcer relateret til finansielle virksomheder og fremme finansiering

af projekter rettet mod at skåne naturressourcer.

18. Fremme bæredygtigt

landbrug,

fx med rapporteringskrav som dækker udnyt-

telsen af naturressourcer, som sikrer at investorer kan træffe informerede beslut-

ninger, og ved at skabe bedre finansieringsadgang for landmænd med bæredygtigt

fokus.

19. Fremme bæredygtigt

fiskeri,

fx ved i samarbejde med NGO’er og investorer

at udvikle principper for bæredygtig investering i fiskeri.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Dagsordenspunkt 2:

1. Resume

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2016

ECOFIN forventes den 20. februar 2018 at vedtage Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2016-budgettet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Revisionserklæringen for 2016 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne og udgiftsområdet administration samt for den del af udgiftsområdet ”naturres-

sourcer”, der

vedrører markedsstøtte og direkte støtte. Disse områder vurderes at være uden væ-

sentlige fejlforekomster, dvs. med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En

negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne

”konkur-

renceevne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturres-

sourcer” (såvel som helhed som den del, der vedrører udvikling af landdistrikter, miljø, klimaind-

sats og fiskeri) samt ”et globalt Europa”. Den estimerede

fejlforekomst på disse udgiftsområder

overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 3,8 pct. i

2015 til 3,1 pct. i 2016. Fejlraterne er faldet inden for alle budgettets udgiftsområder. I ca.

halvdelen af de reviderede udgifter estimeres fejlforekomsten til at være under væsentlighedstærsk-

len på 2 pct. Retten afgiver derfor for første gang siden 1994 en erklæring med forbehold i stedet

for en afvisende erklæring.

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgi-

ver en negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2015 til

2016. Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre

en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige

instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelfor-

enkling.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at der i Rådets henstilling fokuseres på særligt fire

prioriteter: For det første, at fejlraten trods den forbedrede Revisionserklæring er for høj; for det

andet, at alle aktører, som forvalter EU-midler, er deres ansvar bevidst og søger at minimere fejl;

for det tredje, at der sikres fokus på simplificering; og for det fjerde, at indsatsen for at nedbringe

fejlraten koncentreres på de områder, hvor fejlforekomsten er særlig høj, og på de mest udbredte

fejltyper. Idet disse prioriteter i vid udstrækning er afspejlet i Rådets henstilling, finder Regerin-

gen det hensigtsmæssigt, at man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen

om, at Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2016.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 7.

november 2017 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2016. Rådet tog præsentationen til efter-

retning.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-

tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er

todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-

hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for tiende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalinger

og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den estimere-

de fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige ud-

giftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a ”kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; 1b ”økonomisk, social og territorial

samhørighed”, godtgørelsesbetalingerne under 2 ”naturressourcer” samt 4 ”et

globalt Europa”.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på 3,1 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-

ste år. I 2015 lå den anslåede fejlforekomst på 3,8 pct.,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2006-2016)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning

for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig, indberettes til OLAF,

Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efterforsker og

følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt

der i 2016 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i

stedet for 3,1 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1b

økonomisk, social og territorial samhørighed (4,8 pct.) og udgiftskategori 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,1 pct.),

jf. figur 2.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014, 2015 og 2016 (pct.)

Pct.

5,6

5,7

5,2

4,4

3,8

3,1

4,4

4,1

3,6

2,9

2,5

2,7 2,8

2,1

4,8

0,5 0,6

0,2

Total

1a Konkurrenceevne 1b Økonomisk, social 2 Naturressourcer

for vækst og

og territorial

beskæftigelse

samhørighed

2014 - fejlforekomst

2015 - fejlforekomst

4 Globalt Europa

5 Administration

2016 - fejlforekomst

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Der er sket et fald inden for alle udgiftsområder sammenlignet med de foregående

år. Den anslåede fejlrate er faldet med mellem 0,3 og 0,7 procentpoint.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene vejer særligt tungt i den samlede fejlrate. Det drejer sig om ud-

giftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt udgiftska-

tegori 2 naturressourcer, som udgør hhv. EU's samhørighedspolitik samt den fæl-

les landbrugspolitik. Disse udgifter udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og

forklarer sammenlagt 82 pct. af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2016)

16%

1a Konkurrenceevne

1b Samhørighed

36%

2 Naturresourcer

4 Et globalt Europa

43%

Andet

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets

næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (4,8 pct.). Dette område leve-

rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (43 pct.). Na-

turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-

rekomst på 2,5 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (36

pct.). Denne fordeling svarer overordnet til revisionsresultaterne fra 2014 og 2015.

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten samt deres

bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014, 2015 og 2016)

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

41%

42%

41%

20%

18%

17%

16%

17%

27%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

11%

15%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Betalinger uden dokumentation

2015

2016

2014

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-

ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser), som udgør 41 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag

til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-

re (17 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

(17 pct.).

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er mere end tre gange så høj for godtgørelsesordninger (4,8 pct.) som for

rettighedsordninger (1,3 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse

oplysninger, der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

I lighed med 2014 og 2015 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskatego-

rierne, at transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forsknings-

programmerne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvalt-

ning. Det er altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige

risikomønstre end forvaltningsmåden, der har betydning for fejlforekomsten på

de forskellige udgiftsområder.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Udgiftskategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.

af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 59 pct. af ud-

gifterne.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 80 pct. af fejlraten på i alt 4,1 pct. For så vidt angår personaleomkostninger

omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentation samt omkost-

ninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-

modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde

beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at reglerne under Hori-

zon 2020 strømlines yderligere for at reducere den retlige usikkerhed ved at øge

anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder i den revidere finansfor-

ordning.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Udgiftskategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 76 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 21 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 42 pct.

af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede

omkostninger. Herefter følger alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

(30 pct.). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse med udvælgelse af ikke-

støtteberettigede projekter, aktiviteter eller modtagere fortsat en væsentlig kilde til

fejl under dette udgiftsområde (28 pct.).

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 pct.,

dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for

udbetaling til de endelige modtagere var 75 pct. ved udgangen af 2016, hvilket er

en væsentlig forbedring ift. 2014 og 2015.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-

fondes udformning og gennemførselsmekanisme, så betalingsniveauerne forbin-

des med performance.

Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og på

den baggrund afhjælpe de forhold, der kan forhindre en pålidelig beregning af

restrisikoraten, ved at sørge for solid kontrol og forbedret vejledning.

Udgiftskategori 2: Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 77 pct. af udgifterne i kategorien, mens

21 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2016 anslået til at være

2,5 pct. Dette udgør et fald fra 2015, hvor den lå på 2,9 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således

4,9 pct.

, mens den for Garantifonden er 1,7 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

tifonden, så forklarer Garantifonden 52 pct. af fejlraten, mens Landdistriktsfon-

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

den forklarer 48 pct. af fejlraten på området. Dette skal ses i lyset af den betydeli-

ge størrelsesforskel på de to fonde.

For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer

den hyppigst forekomne fejltype. Det skal dog bemærkes, at denne fejltype er

blevet væsentligt reduceret i både antal og omfang, navnlig som følge af den nye

definition af permanente græsarealer under den reformerede fælles landbrugspoli-

tik.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest. Herefter følger overanmeldt eller ikke-

støtteberettiget arealangivelse.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå betalingsorganernes tilgang til klassifice-

ring og ajourføring af arealkategorier og til udførelse af de nødvendige krydskon-

troller med henblik på at reducere risikoen for fejl i den grønne betaling.

Kommissionen rådes ligeledes til at vejlede og udbrede bedste praksis blandt nati-

onale myndigheder for sikre, at deres kontroller identificerer forbindelser mellem

ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter.

Udgiftskategori 4: Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik, støtte til (potenti-

elle) kandidatlande og humanitær bistand. Midlerne forvaltes direkte af Kommis-

sionen eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer gen-

nem en række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger. Udgiftsom-

rådet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede fejlrate, og den anslåede fejlfore-

komst inden for kategorien er faldet fra 2,8 pct. i 2015 til 2,1 pct. i 2016.

Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor der manglede

afgørende dokumentation (37 pct.). Herudover vedrører fejlforekomsten fortrins-

vis udgifter, der ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen udvikler et risikoindeks for bed-

re at kunne måle fejlenes effekt samt arbejder for at forbedre kompetencerne hos

revisionsmyndighederne i lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte.

Udgiftskategori 5: Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var 0,2 pct.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af

de politiske partiers anvendelse af budgetbevillinger.

Udkast til Rådets henstilling

Udkastet til Rådets henstilling indeholder Rådets bemærkninger til alle kapitlerne i

Revisionsrettens årsberetning samt kommentarer til Revisionsrettens rapport om

EU's agenturer og fællesforetagender.

Hovedfokus i henstillingen ligger på de konklusioner og anbefalinger fra Revisi-

onsretten, der knytter sig til gennemførelsen af EU-budgettets store udgiftspro-

grammer samt indtægter, som er omfattet af revisionserklæringen. Bemærkninger

til kapitlerne om opnåelse af resultater via EU-budgettet samt den budgetmæssige

og økonomiske forvaltning, der ikke er omfattet af selve revisionserklæringen, er

ligeledes inkluderet i såvel årsberetningen som Rådets henstilling.

Revisionserklæringen

I det generelle afsnit om revisionserklæringen hilser Rådet den faldende fejlrate

velkommen, idet man beklager, at der med 3,1 pct. samlet set er tale om en fejlrate

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det hilses også velkomment, at der for første gang siden 1994 er afgivet en erklæ-

ring med forbehold frem for en afkræftende erklæring. Rådet bemærker dog, at

der fortsat ses væsentlige fejlrater på godtgørelsesordningerne sammenlignet med

rettighedsordninger, der som helhed ikke vurderes væsentligt fejlbehæftet.

Rådets ser med tilfredshed på Revisionsrettens positive erklæringer om regnskabet

og de underliggende transaktioner vedr. indtægter,

Rådet anerkender de igangsatte tiltag hos medlemsstaterne og Kommissionen og

ser med tilfredshed, at arbejdet er begyndt at bære frugt. Rådet opfordrer med-

lemsstaterne til fortsat at samarbejde tæt sammen med Kommissionen. Rådet by-

der yderligere regelforenklingsinitiativer velkommen.

Kommissionen opfordres desuden til at foretage uddybende analyser af de områ-

der, hvor fejlraten vedbliver at være særligt høj samt af de grundlæggende årsager

hertil.

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Rådet understreger, at budgettet skal være stabilt og forudsigeligt. Kommissionen

opfordres derfor til at forbedre kvaliteten af sine forudsigelser, således at brug af

ændringsbudgetter og specialinstrumenter begrænses.

Rådet noterer sig det svage afløb på strukturfondene og anerkender, at der kan

ventes et øget betalingspres i de kommende år. Dog ser Rådet med bekymring på

de stigende udestående forpligtelser (RAL) og opfordrer Kommissionen til fortsat

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

at overvåge dette samt præsentere transparente langsigtede skøn over udestående

betalingsforpligtelser, betalingsbehov og annulleringer.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Rådet anerkender betydningen af en solid resultatramme for den gode anvendelse

af EU-midler samt for evalueringen af programmers funktion.

Rådet hilser Revisionsrettens arbejde på området velkommen, og inviterer retten

til at udbrede sine undersøgelser til alle udgiftsområder.

Rådet understreger, at opbygningen af en resultatramme bør balancere omkost-

ningerne over for gevinsterne herved, herunder at antallet af indikatorer skal sikre

tilstrækkelig relevant data, samtidig med at nye administrative byrder undgås.

Rådet opfordrer Kommissionen til fortsatte forbedringer af dens resultatafrappor-

tering.

Udgiftskategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet hilser i sin henstilling velkomment, at fejlraten på denne udgiftskategori er

faldet. Rådet beklager imidlertid, at fejlraten på 4,1 pct. stadig er betydeligt over

væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer sig med beklagelse Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten

kunne have været 1,2 procentpoint lavere, hvis Kommissionen eller uafhængige

revisorer have gjort bedre brug af al tilgængelig information før udbetaling af mid-

lerne.

Kommissionen opfordres til at fortsætte sin indsats med at adressere årsagerne til

fejlene med særligt fokus på de programmer, hvor fejlraten vedbliver at være høj.

Rådet noterer sig, at den bagvedliggende årsag til de fleste fejl er fejltolkning af

komplekse støtteregler og byder i det lys Kommissionens simplificeringstiltag

velkommen.

Udgiftskategori 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Rådet hilser velkomment, at fejlraten inden for denne udgiftskategori er faldet,

men beklager at fejlraten på 4,8 pct. stadig er betydeligt over væsentlighedstærsk-

len på 2 pct.

Rådet opfordrer Kommissionen og nationale myndigheder til tage yderligere

skridt til at sikre en reduktion af fejlraten. Rådet understreger, at forenklingstiltag

samt de tilpasninger, der skete med 2014-2020 programmet, burde føre til lavere

fejlrater i de kommende år.

Rådet er bekymret over, at fejlraten ville have været 3,7 procentpoint lavere, hvis

nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle tilgængelige oplysninger.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Kommissionen og medlemslandene opfordres til fuldt ud at udnytte alle mulighe-

der for forenkling og til at undgå unødig kompleksitet eller administrative byrder.

Udgiftskategori 2 Naturressourcer

Rådet hilser velkomment, at fejlraten er faldet, men beklager, at fejlraten på 2,5

pct. er over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet hilser velkomment, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der vedrører

Garantifonden, ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct., idet man noterer sig

Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været 0,5 procentpoint

lavere, hvis nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle tilgængelige op-

lysninger.

Rådet hilser velkomment, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der vedrører

Landdistriktsfonden, er faldet, idet man beklager, at fejlraten på 4,9 pct. fortsat

ligger betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Rådet ser endvidere med

beklagelse på Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været 1,5

procentpoint lavere, hvis nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle

tilgængelige oplysninger.

Udgiftskategori 4 Global Europa

Rådet noterer sig, at fejlraten for denne udgiftskategori er 2,1 pct.

Rådet noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været

0,7 procentpoint lavere, hvis Kommissionen eller uafhængige revisorer have gjort

bedre brug af al tilgængelig information før udbetaling af midlerne.

Rådet noterer sig, at Revisionsretten fandt visse kontrolsvagheder i to generaldi-

rektorater, som var årsag til fejl. Rådet hilser Revisionsrettens anbefalinger vel-

kommen og opfordrer Kommissionen til at implementere disse effektivt.

Udgiftskategori 5 Administration

Rådet noterer sig med tilfredshed, at fejlraten er under den fastsatte væsentlighed-

stærskel på 2 pct. Rådet beklager dog, at der er fundet svagheder i Europa-

Parlamentets kontrol af midler til de politiske grupper.

Rådet noterer sig Revisionsrettens evaluering af implementeringen af reduktionen

i stillingsfortegnelsen på i alt 5 pct. i perioden 2013-2017. Rådet beklager, at ikke

alle institutioner, organer og agenturer har nået reduktionsmålet og opfordrer dis-

se til snarest muligt at tage de nødvendige skridt.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling

indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i april 2018.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid

forskellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen

for 2016 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige opfattelser af den rette

overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal tages i brug for at

nedbringe fejlraten.

Der er generelt blevet modtaget positivt, at fejlraterne i 2016 er lavere end i de

foregående år. Der er også generelt blevet modtaget positivt, at Revisionsretten

for første gang siden 1994 afgiver en erklæring med forbehold frem for en afvi-

sende erklæring. En større gruppe lande finder, at disse fremskridt og de admini-

strative forbedringer, der antages at ligge bag, bør fremhæves centralt henstillin-

gen. En anden gruppe af lande, herunder Danmark, finder det vigtigt, at henstil-

lingen fortsat formuleres tilpas kritisk, henset til at fejlraten både samlet set og på

de fleste udgiftsområder fortsat er for høj. Det er desuden opfattelsen hos denne

gruppe af lande, at den forbeholdsbelagte revisionserklæring ikke ændrer på, at

fejludbetalingerne fortsat er koncentreret på de samme udgiftsområder og udgifts-

typer.

En mindre gruppe lande i Rådet arbejder sammen med Danmark om at få indar-

bejdet konkrete tiltag i henstillingen med henblik på en revisionserklæring med

færre forbehold. Dette omfatter bl.a. behovet for simplificering og fortsatte analy-

ser af områder med en konstant høj fejlrate. På den anden side er der imidlertid en

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

større gruppe lande, som i højere grad ønsker at bevare status quo, og hellere ser

fremhævet en anerkendelse af, at de igangsatte indsatser i Kommissionen og med-

lemsstaterne nu har båret frugt.

Henstillingen forventes vedtaget med et stort kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for tiende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne på administrationsområdet og den del af udgiftskate-

gorien ”naturressourcer”, der vedrører markedsstøtte og direkte støtte.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a ”konkurrence for vækst

og beskæftigelse”, 1b ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, 2 ”naturres-

sourcer” (både som helhed og for den del, der vedrører udvikling af landdistrikter,

miljø, klimaindsats og fiskeri) samt 4 ”et globalt Europa”, hvor fejlraterne ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2016 er for-

bedret sammenlignet med de seneste år, samt at Revisionsretten for EU's 2016-

regnskab for første gang siden 1994 afgiver en erklæring med forbehold frem for

en afkræftende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet hen imod

en mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med

tilfredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set

har haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også sikres, at krav om stadig mere

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-

budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler,

som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

Regeringen har forhandlingerne særligt haft fokus på fire prioriteter. For det

første,

at det tydeliggøres, at Revisionsresultatet trods fremskridt kalder på yderligere

forbedringer.

For det

andet

har regeringen arbejdet for, at alle relevante aktører er deres ansvar

bevidst, herunder at både Kommissionen og medlemsstaterne skal udnytte alle

tilgængelige oplysninger for at forebygge, opdage og korrigere fejl.

For det

tredje

har regeringen særligt arbejdet for, at der fokuseres på de underlig-

gende årsager til fejlene, hvor særligt behovet for simplificerende tiltag er blevet

understreget. I den forbindelse har regeringen også haft fokus på, at der sikres et

rimeligt forhold mellem kontrol og forenkling.

For det

fjerde

har regeringen arbejdet for, at der kommer øget fokus på de områ-

der, hvor der er særlig høj fejlforekomst og på de særligt udbredte fejltyper.

Det er regeringens opfattelse, at disse synspunkter i vid udstrækning er afspejlet i

Rådets henstilling. Regeringens finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-

Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2016.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2016 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 7. novem-

ber 2017.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Retningslinjer for EU-budgettet i 2019

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for

EU’s budget i 2019.

Rådet ventes at opfordre Kommissionen til at sikre en balance mellem respekt for allerede indgå-

ede forpligtigelser og hensynet til at kunne finansiere uforudsete udgifter. Rådet ventes ligeledes at

opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser for implementeringen af budgettet, samt til

at strømline processen for fremsættelse af ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum.

Rådet vil forventeligt også opfordre EU-institutionerne til ikke at forhøje de administrative ud-

gifter.

Fsva. fremsættelsen af budgetforslaget forventes det, at Rådet vil forlange ledsagende, forklarende

dokumenter, samt lægge vægt på at forligsproceduren kun skal omhandle forhandlinger om EU’s

budget for 2019 og at andre emner derfor ikke bør diskuteres.

Regeringen agter

at tilslutte sig det foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s 2019-budget.

2. Baggrund

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2019.

EU-landene forventes at kunne opnå enighed om konklusionerne på Rådsmødet

den 20. februar 2018.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at EU’s budget for 2019 imødekommer

både gamle og nye prioriteter. Disse prioriteter kredser især om fremme af vækst

og beskæftigelse, adressering af humanitære såvel som sikkerhedsudfordringer,

herunder også migrationsindsatsen, og fortsat gennemførsel af initiativer under

den nuværende programperiode. På den baggrund lægges der vægt på, at den fler-

årige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskatego-

ri, at der sker en retvisende og realistisk budgettering, og at der prioriteres blandt

EU’s formål. Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på,

at EU-

budgettet respekterer allerede indgåede forpligtigelser.

I lyset af budgetmæssige begrænsninger i flere medlemsstater, forventes det, at

Rådet vil opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser, så medlemslan-

dene har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU. Fsva. budgettets

indtægtsside forventes Rådet at opfordre Kommissionen til at strømline processen

for fremsættelsen af ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum. Det

forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det

aftalte budget.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Rådet forventes også at opfordre Kommissionen til at tage højde for de nødven-

dige omkostninger forbundet med implementeringen af fremtidige EU’s initiati-

ver. Ligeledes forventes det, at Rådet lægger vægt på en tæt kontrol med udviklin-

gen i niveauet af uindfriede forpligtigelser (RAL).

Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen til fortsat at kon-

trollere overensstemmelsen mellem de godkendte forpligtigelsesbevillinger og

udviklingen af betalingsbevillinger for programmer under den nuværende MFF

(2014-2020). Overvågningen af denne udvikling har til formål at foregribe en

fremtidig ophobning af ubetalte regninger fra programperioden.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete områder relateret til 2019-budgettet, herunder:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understre-

ge vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledsager EU’s budget for 2019, er så transparente,

lettilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle

EU’s budget for 2019. Det

bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2019-budget.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i

det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter. Som følge af afslutningen

på institutionernes forpligtigelse til at reducere antallet af ansatte med 5 pct. mel-

lem 2013 og 2017, forventes det, at Rådet vil lægge op til en fortsat monitorering

af niveauet.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til overbudgettering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle

konsekvenser af EU’s budget for 2019 afhænger af det endelige budget, som for-

ventes vedtaget i november 2018.

Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 20/2-18

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

eller administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet delt i to grupper af lande. På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelig margin til finan-

siering af uforudsete udgifter. På den anden side lægger en gruppe af lande vægt

på, at bevillinger til samhørighedspolitikken prioriteres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på overholdelse af de aftaler, der er fastlagt i

den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges desuden stor vægt på,



at der sikres en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter, således at ekstra

udgifter kan håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter



at budgettet for 2019 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder

sted i medlemslandene



at EU-budgettets udgifter prioriteres til områder, der skaber europæisk

merværdi

På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det forelig-

gende udkast til retningslinjer for EU’s 2019-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.