Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3599 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
1855374_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-29
Den 9. februar 2018
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. februar 2018
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det bulgarske formandskabsprogram .................................................................2
2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018.........................................4
3. Retsstatsprincipper i Polen ...........................................................................................................6
4. Europa-Parlamentets forslag til fordeling af pladser i Europa-Parlamentet 2019-2024...............8
5. Kommissionens forslag til ændring af forordning om europæiske politiske partier og fonde .. 13
1
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
1855374_0002.png
1. Præsentation af det bulgarske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Bulgarien overtog den 1. januar 2018 det roterende formandskab for Rådet. På rådsmødet (almindelige
anliggender) den 27. februar 2018 forventes der en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabet
arbejder ud fra ét overordnet motto
– ”Sammen står vi stærkt” –
samt fire lovgivningsmæssige pejlemærker: 1.
Europas fremtid og unge, 2. Det vestlige Balkan, 3. Sikkerhed og stabilitet og 4. Digital økonomi.
2. Baggrund
Bulgarien overtog for første gang EU-formandskabet den 1. januar 2018 - et halvt år før
oprindeligt planlagt pga. Storbritanniens beslutning om at udtræde af EU. Det bulgarske
formandskab ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 at præsentere
sine prioriteter for det næste halve års arbejde i Rådet. Programmet for trio-formandskabet
Estland-Bulgarien-Østrig (juli 2017
–
december 2018) blev præsenteret på rådsmødet
(almindelige anliggender) den 20. juni 2017. I fastsættelsen af de overordnede prioriteter i
formandskabsprogrammet har Bulgarien støttet sig til Det Europæiske Råds strategiske
dagsorden fra juni 2014 samt Kommissionens arbejdsprogram for 2018.
3. Formål og indhold
Det bulgarske formandskab præsenterer ét overordnet motto
– ”Sammen står vi stærkt” –
samt
fire lovgivningsmæssige pejlemærker.
1. Europas fremtid og unge: Formandskabsprogrammet betoner skabelsen af bæredygtige job,
økonomisk vækst og social sammenhængskraft. Bevarelsen og udviklingen af
samhørighedspolitikkens og landbrugspolitikkens rolle i det europæiske samarbejde nævnes
som en prioritet.
Man vil ligeledes holde et klart fokus på at bevare stabiliteten i EU’s
finansielle instrumenter, og man vil tage skridt hen imod at færdiggøre hhv. bankunionen og
kapitalmarkedsunionen. Hertil fokus på unge menneskers rolle i forbindelse med Europas
fremtid.
2. Det vestlige Balkan:
Det bulgarske formandskab vil have EU’s udvidelsespolitik i centrum,
med særligt fokus på Vestbalkan. Udvidelsespolitikken anses som det mest effektive
instrument til at garantere fred, stabilitet og vækst på Vestbalkan. Forbindelsesdagsordenen
ønskes prioriteret i relation til transport, kommunikation, energi, uddannelse og den digitale
dagsorden, og det primære formål er at forbedre Vestbalkans forbindelse til det indre marked.
3. Sikkerhed og stabilitet: Bulgarien vil fokusere på kampen mod terrorisme og genopbygningen
af Schengen-systemet, bl.a. ved at sikre bedre informationsudveksling samt mere effektivt
samarbejde mellem EU-instanser. Hertil fokus på migration, idet en nøgleprioritet er at sikre
bedre mulighed for hjemsendelse af migranter og bedre dialog med tredjelande.
Formandskabet vil desuden prioritere styrkelsen af EU’s rolle som global
aktør, og arbejdet
med at sikre en bæredygtig energiunion anses ligeledes som vigtigt.
4. Digital økonomi:
Formandskabet vil bl.a. søge at styrke EU’s konkurrencedygtighed på det
digitale område, og man ønsker at fjerne eller reducere ikke-formålstjenstlige barrierer for
2
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
virksomheder. Færdiggørelsen af det digitale indre marked bliver fremhævet, ligesom arbejdet
med en europæisk offentlig anklagemyndighed samt arbejdet med at sikre kvalificeret
arbejdskraft på et fair, digitalt arbejdsmarked bliver det.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage punktet til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Dog var præsentationen af
programmet for trio-formandskabet Estland, Bulgarien og Østrig på dagsordenen for Rådsmødet
(almindelige anliggender) den 20. juni 2017, der forelagdes for Folketingets Europaudvalg den
14. juni 2017.
3
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
1855374_0004.png
2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 vil udkastet til kommenteret dagsorden for mødet i
Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018 blive præsenteret. Udkastet foreligger endnu ikke. På nuværende
tidspunkt forventes der drøftelser af fremskridt ift. det indre marked, handelspolitik samt klima og energi. Det er
desuden forventningen, at stats-
og regeringscheferne som led i ’Ledernes dagsorden’ vil drøfte digitale spørgsmål
samt forskning og innovation. Afslutningsvis kan det ikke udelukkes, at der vil blive fulgt op på det uformelle
topmøde den 23. februar 2018.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 vil udkastet til kommenteret
dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018 blive præsenteret. Udkastet
foreligger endnu ikke. På nuværende tidspunkt forventes der drøftelser af fremskridt ift. det
indre marked, handelspolitik samt klima og energi. Det er desuden forventningen, at stats- og
regeringscheferne som led i ’Ledernes dagsorden’ vil drøfte digitale spørgsmål samt forskning og
innovation. Afhængigt af udviklingen frem mod topmødet vil der kunne komme yderligere
emner på dagsordenen, herunder migration og eksterne emner.
Det Europæiske Råd forventes på mødet den 22.-23. marts 2018 at gøre status over
gennemførelsen af strategierne for videreudviklingen af det indre marked med fokus på, hvordan
der sikres fremdrift med henblik på at nå 2018-fristen, som er den frist, Det Europæiske Råd
satte i juni 2016, for at få færdigforhandlet og implementeret Kommissionens fremsatte forslag.
Det Europæiske Råd drøftede senest det indre marked på mødet den 22.-23. juni 2017, hvor der
bl.a. blev vedtaget konklusioner om det digitale indre marked, energiunionen og det europæiske
semester.
Desuden forventes en generel drøftelse af EU’s handelspolitik. Emner som defensive
handelsinstrumenter, screening af udenlandske investeringer samt den fremtidige tilgang til
arkitekturen af EU’s handels-
og investeringsaftaler kan blive bragt op. Handelspolitikken blev
ligeledes drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017.
Herudover forventes
en drøftelse af retningslinjer for det videre arbejde med EU’s klima-
og
energipolitik.
Endeligt vil der også være uformelle drøftelser i regi af den strategiske dagsorden ”Ledernes
dagsorden”. Drøftelserne vil dels dreje sig om den digitale dagsorden,
dels om forskning og
innovation. Fsva. den digitale dagsorden forventes emner som e-handel, ophavsret og
beskatning, drøftet, mens omdrejningspunktet for forskning- og innovationsdrøftelsen
formentlig vil være de EU’s global konkurrenceevne.
4
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
Det kan endvidere ikke udelukkes, at der på mødet vil blive fulgt op på det uformelle topmøde i
Bruxelles den 23. februar. På det uformelle møde ventes der drøftelser af EU’s flerårlige
finansielle ramme (MFF), hvor Kommissionens forslag ventes præsenteret i maj 2018.
Institutionelle spørgsmål, herunder fordelingen af sæder i Europa-Parlamentet og den såkaldte
spidskandidatproces, ventes også drøftet på det uformelle topmøde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s
budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog
muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger,
konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil
først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
1855374_0006.png
3. Retsstatsprincipper i Polen
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 vil Kommissionen orientere om beslutningen om at
aktivere artikel 7, stk. 1 i TEU over for Polen samt fremsendelsen af den fjerde anbefaling under
retsstatsmekanismen. Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte
retsstatsmekanisme som følge af, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge Kommissionen udgør en
systemisk trussel mod grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første gang, at Kommissionen har igangsat
retsstatsmekanismen over for et medlemsland. Rådet (almindelige anliggender) er to gange tidligere blevet orienteret
om Kommissionens dialog med Polen. I begge tilfælde bakkede et markant flertal op om Kommissionen.
2. Baggrund
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte
retsstatsmekanisme som følge af, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge
Kommissionen udgør en systemisk trussel mod grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første
gang, Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for et medlemsland. Kommissionen
har gennemgået alle faser i retsstatsmekanismen og sendt den polske regering i alt fire sæt
anbefalinger.
Rådet (almindelige anliggender) er to gange (16. maj og 25. september 2017) blevet orienteret af
Kommissionen om status på dialogen med Polen. I begge tilfælde bakkede et markant flertal op
om Kommissionen og tilkendegav deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Kommissionen drøftede den 20. december 2017 den seneste udvikling af retsstatssituationen i
Polen. På den baggrund besluttede Kommissionen at aktivere artikel 7 stk. 1 i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU). I samme ombæring sendte Kommissionen det fjerde sæt anbefalinger
til den polske regering med en frist på tre måneder.
Rådet kan med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer minus det pågældende land (22
medlemslande) og efter godkendelse af Europa-Parlamentet samt høring af det berørte
medlemsland fastslå, at der er en klar fare for en grov overtrædelse af værdierne nævnt i TEU art.
2. Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til det berørte land. Efterfølgende
kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemslandene eller
Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at et medlemsland groft og
vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2 efter at have opfordret dette medlemsland
til at fremsætte sine bemærkninger. Hvis en grov og vedvarende overtrædelse måtte blive
fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af
Polens rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 forventes Kommissionen at
orientere om beslutningen om at aktivere art. 7 stk. 1 i TEU samt fremsendelsen af den fjerde
anbefaling under retsstatsmekanismen. Der vil ikke blive truffet beslutninger, jf. proceduren i
TEU artikel 7, idet den polske regering har indtil ultimo marts til at besvare Kommissionens
seneste anbefaling af 20. december 2017.
6
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at et stort flertal af medlemslandene vil udtrykke støtte til Kommissionens
fortsatte dialog med Polen samt udtrykke bekymring over retsstatssituationen i Polen. Enkelte
lande forventes at være mere tilbageholdende med støtte til Kommissionen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over retsstatssituationen i Polen og bakker aktivt op om Kommissionens
dialog med Polen.
Fra dansk side er det afgørende, at alle medlemslande lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder ift. retsstatsprincipper og demokrati. Fra dansk side er målet at beskytte de
grundlæggende retsstatsprincipper i hele EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
1855374_0008.png
4. Europa-Parlamentets forslag til fordeling af pladser i Europa-Parlamentet 2019-2024
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Parlamentet har fremsat et forslag om fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i næste valgperiode
2019-2024. Forslaget fordeler 27 af de 73 pladser, som frigives ved UKs udtræden af EU, til de tilbageværende
27 medlemslande. Samlet betyder det en reduktion af pladserne i Europa-Parlamentet fra 751 til 705. Det
Europæiske Råd skal med enstemmighed tage stilling til forslaget i form af en afgørelse, som Europa-Parlamentet
herefter skal godkende. Regeringen har sympati for princippet om degressiv proportionalitet og bestræbelserne på at
få rettet op på de skævheder, der pt. gælder for visse medlemslande, og vil derfor i sidste ende kunne tilslutte sig en
omfordeling af et begrænset antal af de 73 pladser, såfremt det ikke reducerer Danmarks relative indflydelse i
Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets forslag tildeler Danmark et ekstra sæde.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd vedtog i juni 2013 en afgørelse, som midlertidigt fordelte det traktatfastsatte
maksimale antal pladser i Europa-Parlamentet på 751 mellem medlemslandene. Afgørelsen
fastslog samtidig, at Europa-Parlamentet i 2016 i god tid i indeværende periode skal foreslå en
permanent metode til fordeling af pladser, som tager højde for evt. senere udvidelser. Den
britiske beslutning om udmeldelse af EU og dermed håndtering af de 73 britiske pladser
medførte en forsinkelse af Europa-Parlamentets forslag om en ny fordeling, ligesom et stærkt
fransk ønske om indførelse af transnationale lister afstedkom nye overvejelser om fordelingen af
sæder. Europa-Parlamentet har i efteråret 2017 behandlet et forslag i udvalget for konstitutionelle
anliggender, der blev sendt videre til plenaren d. 26. januar, som Europa-Parlamentet vedtog i
ændret form d. 7. februar 2018.
3. Formål og indhold
Det er Det Europæiske Råd, der enstemmigt
–
på Europa-Parlamentets initiativ og med
efterfølgende godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
vedtager afgørelse om Europa-Parlamentets
sammensætning (TEU art. 14 stk. 2). Europa-Parlamentet har forud for det næste valg til
Europa-Parlamentet, der forventes i maj eller juni 2019, fremsat et forslag om fordeling af
pladser i Europa-Parlamentet i næste valgperiode 2019-2024.
Fordelingen skal ske i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i Traktaten (TEU art.
14 stk. 2), dvs.
at
Europa-Parlamentet skal bestå af repræsentanter for Unionens borgere,
at
antallet af medlemmer ikke må overstige 751,
at
borgerne repræsenteres degressivt proportionalt
med en mindstetærskel på 6 medlemmer for hver medlemsstat, samt
at
ingen medlemsstat
tildeles mere end 96 pladser. Det Europæiske Råd skal behandle forslaget og med enstemmighed
vedtage en afgørelse om fordelingen, som Europa-Parlamentet herefter skal godkende.
Forslagets fordeling er udarbejdet med udgangspunkt i, 1) overholdelse af princippet om
degressiv proportionalitet
1,
2) intet tab af pladser for nogen medlemslande, og 3) en minimal
1
Europa-Parlamentet definerer degressiv proportionalitet som følger: Forholdet mellem de enkelte medlemsstaters
indbyggertal og antal pladser inden afrunding til hele tal skal variere i forhold til deres respektive indbyggertal på en
sådan måde, at hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mere folkerig medlemsstat repræsenterer flere borgere
end hvert enkelt medlem fra en mindre folkerig medlemsstat, og omvendt, at jo større en medlemsstats befolkning er, jo
mere ret har den til et stort antal pladser.
8
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
omfordeling af
sæder, som frigives ved UK’s
udtræden af EU. Europa-Parlamentet har vurderet,
at det bl.a. som følge af usikkerheden i forhold til den britiske udmeldelse af EU ikke er muligt
på nuværende tidspunkt at tage stilling til en permanent nøgle til fordeling af pladser. Forslaget
vil derfor alene gælde for næste valgperiode 2019-2024, hvorefter der igen vil skulle tages stilling
til fordelingen.
Forslagets formål er således bl.a. at rette op på de nuværende problemer i forhold til princippet
om degressiv proportionalitet, idet medlemmer af Europa-Parlamentet fra medlemsstater med en
mindre befolkning i visse tilfælde repræsenterer flere borgere pr. medlem end deres kolleger fra
relativt mere befolkningsrige medlemsstater. Det gælder i dag f.eks. de østrigske og svenske
medlemmer, der repræsenterer flere borgere end deres ungarske kolleger jf. nedenstående tabel.
9
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
1855374_0010.png
Tabel: Nuværende fordeling af pladser og fordeling i Europa-Parlamentets forslag til Det
Europæiske Råd
Befolkning 2017
Nuværende Befolkning/
fordeling af MEP
pladser
82.064.489
66.661.621
65.341.183
61.302.519
46.438.422
37.967.209
19.759.968
17.235.349
11.289.853
10.793.526
10.445.783
10.341.330
9.830.485
9.998.000
8.711.500
7.153.784
5.700.917
5.465.408
5.407.910
4.664.156
4.190.669
2.888.558
2.064.188
1.968.957
1.315.944
848.319
576.249
434.403
96
74
73
73
54
51
32
26
21
21
21
21
21
20
18
17
13
13
13
11
11
11
8
8
6
6
6
6
854.838
900.833
895.085
839.761
859.971
744.455
617.499
662.898
537.612
513.977
497.418
492.444
468.118
499.900
483.972
420.811
438.532
420.416
415.993
424.014
380.970
262.596
258.024
246.120
219.324
141.387
96.042
72.401
751
Foreslået
fordeling
96
79
-
76
59
52
33
29
21
21
21
21
21
21
19
17
14
14
14
13
12
11
8
8
7
6
6
6
Befolkning
/ MEP
854.838
843.818
-
806.612
787.092
730.139
598.787
594.322
537.612
513.977
497.418
492.444
468.118
476.095
458.500
420.811
407.208
390.386
386.279
358.781
349.222
262.596
258.024
246.120
187.992
141.387
96.042
72.401
705
Antal nye
pladser
-
5
-
3
5
1
1
3
-
-
-
-
-
1
1
-
1
1
1
2
1
-
-
-
1
-
-
-
Tyskland
Frankrig
UK
Italien
Spanien
Polen
Rumænien
Nederlandene
Belgien
Grækenland
Tjekkiet
Portugal
Ungarn
Sverige
Østrig
Bulgarien
Danmark
Finland
Slovakiet
Irland
Kroatien
Litauen
Slovenien
Letland
Estland
Cypern
Luxembourg
Malta
TOTAL
10
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
Af forslaget fremgår det, at frem til det tidspunkt, hvor UK træder ud af EU, opretholdes den
gældende fordeling af pladserne. Når UK formelt og retligt er trådt ud af Unionen, vil den nye
fordeling skulle træde i kraft. Skulle det ske, at UK endnu ikke er trådt af EU, når Europa-
Parlamentsvalget afholdes i 2019, og dermed vælger 73 nye medlemmer, og Det Europæiske Råd
har vedtaget en ny fordeling af sæder efter UK’s udtræden, vil det være reglerne i de nationale
valglove, der fastsætter, hvilke kandidater som indtræder på de britiske pladser
efter UK’s
udtræden. I Danmark vil det være det parti (og den kandidat), som efter den danske
valgopgørelse var nærmest berettiget til at besætte det næste (14.) mandat.
I udkastet fra Europa-Parlamentets konstitutionelle udvalg (AFCO) indgik også en opfordring til
Rådet om at etablere lovhjemmel til indførelse af transnationale kandidatlister, dvs. lister som har
hele EU som opstillingskreds. Denne del af forslaget blev forkastet ved afstemningen i plenaren
d. 7. februar. Den oplagte hjemmel til indførelse af transnationale lister vil være i EU-valgloven,
som Europa-Parlamentet har sendt Rådet et forslag til i 2015. Rådet har dog endnu ikke
færdiggjort forhandlingerne om denne. Frankrig har i december 2017 stillet et ændringsforslag til
EU-valgloven om etablering af transnationale lister. Forslaget har dog ikke været drøftet i Rådet
endnu. Valgloven vil efter enstemmig vedtagelse i Rådet skulle godkendes af Europa-Parlamentet
og derefter ratificeres i medlemslandene i overensstemmelse med de nationale principper herfor.
En ratificering i medlemslandene forventes ikke umiddelbart at kunne nås før næste Europa-
Parlamentsvalg.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet stemte d. 7. februar 2018 om deres forslag til Det Europæiske Råd om
fordelingen af sæder i Europa-Parlamentet. Under debatten op til afstemningen var der stor
opbakning til den del af forslaget, som redistribuerer 27 af de 73 britiske pladser med henblik på
at rette op på skævheder i den eksisterende fordeling i forhold til princippet om degressiv
proportionalitet. Forslaget om fordeling af pladser blev vedtaget med 431 stemmer for, 182 imod
og 31 blanke.
Størstedelen af debatten omhandlede imidlertid spørgsmålet om transnationale lister, hvor
afstemningen viste en stor modstand mod etablering af disse. Et forslag om at lade
transnationale lister udgå af Europa-Parlamentets forslag blev vedtaget med 368 stemmer for,
274 stemmer imod og 34 blanke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014 med senere ændringer om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-Parlamentsvalgloven) regulerer sammen med EU-
valgloven valg til Europa-Parlamentet i Danmark.
7. Konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en ændring af den danske Europa-
Parlamentsvalglov, såfremt det indebærer ændring af antallet af danske sæder i Europa-
Parlamentet.
Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser via EU’s
budget. Udgifterne til løn og
tillæg til MEP’er samt udgifter til assistenter mv. estimeres til ca. 1,2 mio. euro årligt. En
11
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
fordeling af 27 pladser ud af de 73 nuværende britiske pladser bør derfor isoleret set give
mulighed for at nedjustere EU’s budget
med et beløb svarende til 46 pladser. Dvs. en isoleret
reduktion af EU’s budget i perioden 2019-2024
på ca. 53,2 mio. euro årligt. Danmark betaler ca.
2 pct. af budgettet, svarende til 1,1 mio. euro eller 8,0 mio. DKK årligt. En nedlæggelse af alle
nuværende 73 britiske sæder bør isoleret set medføre en reduktion i det danske EU-bidrag på ca.
12,7 mio. kr. årligt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke. Forslaget er først stemt igennem
Europa-Parlamentet d. 7. februar og har endnu ikke været genstand for en drøftelse i Rådet.
Vurderingen er dog
–
også på baggrund af afstemningen i Europa-Parlamentet
–
at et flertal af
medlemslandene vil være positive over for Europa-Parlamentets forslag til fordeling af sæder,
idet ingen står til at tabe sæder.
En række lande ved tidligere lejligheder offentlig tilkendegivet, at de ønsker, at der indføres
transnationale lister (Frankrig, Irland m.fl.), mens andre har tilkendegivet at være imod
transnationale lister, herunder Ungarn, Tjekkiet, Polen og Slovakiet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker generelt et slankere og mere effektivt EU, og sammenholdt med, at det
kommende Brexit ikke bør gøre EU-medlemskabet dyrere for Danmark, finder regeringen, at
den britiske udtræden af EU som udgangspunkt bør medføre en reduktion af antallet af pladser i
Europa-Parlamentet.
Regeringen har samtidig sympati for princippet om degressiv proportionalitet og bestræbelserne
på at få rettet op på de skævheder, der pt. gælder for visse medlemslande, men anerkender, at det
vil være særdeles vanskeligt at få politisk opbakning til sådanne tilpasninger, hvis det måtte
indebære, at nogle lande får færre mandater end hidtil. I det lys vil regeringen i sidste ende kunne
tilslutte sig en omfordeling af et begrænset antal af de 73 pladser, såfremt det ikke reducerer
Danmarks relative indflydelse i Europa-Parlamentet, herunder som i Europa-Parlamentets
forslag der tildeler Danmark et ekstra sæde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Revision af EU-valgloven
blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 3. februar 2017.
12
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
1855374_0013.png
5. Kommissionens forslag til ændring af forordning om europæiske politiske partier og
fonde
KOM (2017) 0481
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 13. september 2017 stillet forslag til ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om statut for finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Kommissionen
angiver, at formålet med forslaget er at forbedre gennemsigtigheden samt at sikre behørig fordeling og anvendelse af
de begrænsede ressourcer fra EU-budgettet og dermed styrke den reelle repræsentation af europæiske borgere
gennem europæiske politiske partier.
Forslaget til revision af den eksisterende forordning omhandler bl.a., hvem der kan stå bag registreringen af et
europæisk politisk parti, en ændring i fordelingen af midler til europæiske partier og fonde, en ændring i
medfinansieringskravet, en tilføjelse om krav om gennemsigtighed, en præcisering af ’myndighedens’ beføjelser ved
håndhævelse af reglerne samt en udskydelse af evalueringsrapporten.
Forslaget vurderes isoleret set ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da Kommissionen oplyser, at det samlede
støtteniveau til europæiske politiske partier og fonde ikke ændres ved forslaget.
Regeringen støtter forslagets overordnede formål. Regeringen finder dog, at medfinansiering er et godt instrument til
at sikre incitament til fornuftig anvendelse af støttemidlerne. Samtidig bør forslaget indrettes således, at tekniske
kontrolkrav ikke betyder, at ældre partier fremmes over nyetablerede partier.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017) 481 final af 13. september 2017 fremsendt forslag om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22.
oktober 2014 om statut for finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske
fonde. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. september 2017 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 224 og i artikel 106a i traktaten om oprettelse af det
Europæiske Atomenergifællesskab og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
I sin rapport om valget til Europa-Parlamentet i 2014 (COM/2015/0206 final) konstaterede
Kommissionen, at der stadig skal ydes en indsats for at øge borgernes deltagelse og valgets
inklusivitet, styrke den europæiske dimension af den politiske debat, vende tendensen til lav
valgdeltagelse, yderligere styrke den demokratiske legitimitet af EU’s beslutningsprocedure samt
fremhæve tilknytningen mellem nationale og europæiske partier og forbedre den politiske
ansvarlighed.
Efter debat på Europa-Parlamentets plenarmøde i marts 2017 vedtog Parlamentet en beslutning
den 15. juni 2017, hvor det opfordrede Kommissionen til at foreslå en revision af den nuværende
forordning med henblik på at afhjælpe dens svagheder, navnlig hvad angår
medfinansieringsniveauet og muligheden for medlemskab i flere partier for medlemmer af
Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
13
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
Ændringsforslagene til forordningen har ifølge Kommissionen til formål at forbedre de
nuværende regler, forbedre gennemsigtigheden, sikre behørig fordeling og anvendelse af EU-
budgettet
–
og dermed styrke den reelle repræsentation af europæiske borgere gennem
europæiske politiske partier.
Med henblik på at opnå dette foreslår Kommissionen bl.a. følgende ændringer af forordning
(EU) nr. 1141/2014:
1. At oprettelsen af et europæisk politisk parti kun kan foretages af nationale partier og ikke
længere enkeltpersoner (ændring af artikel 3 stk. 1, litra b). Dette foreslås for at sikre
bedre forankring i medlemsstaterne af de europæiske partier.
2. At det nuværende medfinansieringskrav på 15 pct. nedsættes til 10 pct. for europæiske
politiske partier og 5 pct. for europæiske politiske fonde (ændring af artikel 17, stk. 4).
Dette foreslås, da de europæiske politiske partier og fonde har haft vanskeligt ved at
opfylde det nuværende medfinansieringskrav.
3. At der indføres krav om, at medlemspartierne under europæiske politiske partier på deres
offentlige websteder skal offentliggøre det europæiske politiske partis politiske program,
logo samt oplysninger om kønsfordelingen for hvert af medlemspartierne mellem
kandidaterne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og mellem dets medlemmer af
Europa-Parlamentet for at kunne modtage støtte (indsættelse af ny bestemmelse i form af
artikel 18, stk. 3a). Dette foreslås for at sikre klarhed og gennemsigtighed for EU-borgere.
Der er ikke ændringer i kravet til fonde, som fortsat skal indlevere fondens årlige
arbejdsprogram eller handlingsplan ved ansøgning.
4. At ændre fordelingsnøglen, så det faste støttebeløb, der fordeles i lige store dele mellem
de tilskudsberettigede europæiske partier, reduceres fra 15 pct. til at udgøre 5 pct.
Tilsvarende forhøjes det beløb, som fordeles blandt de tilskudsberettigede europæiske
politiske partier i forhold til deres andel af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet fra
85 pct. til 95 pct. (ændring af artikel 19. stk. 1). Dette foreslås for at forbedre
proportionaliteten af EU-støtten ved at knytte den tættere sammen med repræsentationen
i Europa-Parlamentet. Europæiske politiske fondes støtte fordeles efter samme
fordelingsnøgle, ud fra deres tilknytning til et europæiske politisk parti, hvorfor ændringen
i fordelingsnøglen også gælder for dem.
5. At der kan vedtages afgørelse om at fjerne et europæisk politisk parti eller en fond fra
registeret, hvis det ikke opfyldte betingelserne i artikel 3 ved registrering, og hvis partiet
eller fonden har påvirket sin registrering ved brug af urigtige eller ufuldstændige
oplysninger. Dette kan ske inden for en rimelig frist fra det tidspunkt, hvor myndigheden
kunne have konstateret, at det pågældende parti eller den pågældende fond ikke opfyldte
den eller de omhandlede betingelser (ændringer af artikel 27).
Hertil kan ikke kun europæiske politiske partier og fonde men med forslaget også en
fysisk person holdes ansvarlig for overtrædelser, såfremt personen ved dom er kendt
skyldig i at deltage i ulovlige aktiviteter, der skader Unionens økonomiske interesser, eller
hvis personen er ansvarlig for bevidst at have fremlagt ukorrekte eller misvisende
oplysninger eller har lavet væsentlige uregelmæssigheder i årsregnskaberne.
6. At Europa-Parlamentets anvisningsberettigede skal kunne inddrive uberettiget udbetalte
beløb fra enkeltpersoner (ændring af artikel 30). Dette foreslås for at sikre EU's finansielle
interesser og omdømme.
7. At den gældende forordnings revisionsklausul tilpasses, således at evalueringsrapporten
først skal offentliggøres primo 2022, så eventuelle ændringer i nærværende forordning kan
inkluderes.
14
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
8. At der indføres en overgangsbestemmelse angående de nye krav om medlemspartiernes
kontinuerlige 12 måneders online publicering af det politiske program, logo og
kønsfordelinger (ændringspunkt 3) ved ansøgninger, så publiceringen blot skal være
startet en måned efter forordningens ikrafttrædelse.
Kommissionen forventer, at man efter behandlingen i Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne
implementere ændringerne inden næste planlagte valg til Europa-Parlamentet i 2019.
Støtten til europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde finansieres fortsat af den del
af EU-budgettet, som er afsat til Europa-Parlamentet, og det tildelte beløb ændres samlet set ikke
som følge af dette forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig formelt om sagen. Det er dog vurderingen, at der
vil være bred opbakning til forslaget i Europa-Parlamentet.
Vedrørende forslaget om sænkelse af det faste støttebeløb, som fordeles i lige store dele mellem
de tilskudsberettigede europæiske partier, fra 15 pct. til 5 pct.
–
og en tilsvarende forhøjelse af
støttebeløbet fordelt efter andelen af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet
–
tegnede der sig
på mødet i AFCO den 21. november 2017 opbakning til at finde et kompromis på 10 pct.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at de foreslåede ændringer er i fuld overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da man kun på EU-plan kan fastsætte regler vedrørende statut for
finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Regeringen deler
denne vurdering.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke umiddelbart nationale regler i Danmark for finansiering af europæiske partier og
europæiske politiske fonde.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Forslaget vurderes isoleret set ikke at have statsfinansielle konsekvenser, hverken for
medlemsstaterne eller via EU’s budget, da Kommissionen
oplyser, at forslaget ikke ændrer ved
det samlede støtteniveau til de europæiske partier og fonde. Kommissionen oplyser dog også, at
europæiske politiske partier og fonde har haft problemer med at opfylde den nuværende
medfinansieringsgrad på 15 pct. Såfremt medfinansieringsgraden reduceres, kan dette bidrage til,
at en større andel af de afsatte midler kommer til udbetaling.
8. Høring
Forslaget blev d. 22. september 2017 sendt i høring hos danske opstillingsberettigede partier til
Folketinget og Europa-Parlamentet. Den 27. november 2017 oversendtes et revideret grund- og
nærhedsnotat til Folketinget indeholdende høringsresultatet. Der blev i alt modtaget ét svar på
høringen, fra partiet Venstre.
Partiet Venstre kommenterede følgende:
15
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
-
-
-
-
-
-
Europa-Parlamentet og nogle europæiske politiske partier (herunder Venstres europæiske
parti ALDE) har opfordret til tilpasninger af den nuværende forordning med det formål
at lukke nogle smuthuller for at undgå misbrug af midler, forbedre gennemsigtigheden,
sikre passende uddeling og udgifter til europæiske skatteyderes penge.
Det drejer sig om co-finansiering (partiets egne ressourcer og EP-finansiering baseret på
antallet af medlemmer), muligheden for flerparti-medlemmer til medlemmer af Europa-
Parlamentet og antallet af EP-medlemmer, der er nødvendige for EP-finansiering.
De fleste europæiske politiske partier, der drager fordel af finansieringen, er alliancer
bestående af nationale partier fra samme politiske familie.
Kommissionen anbefaler, at det kun er nationale partier og deres medlemmer af Europa-
Parlamentet, der kan drive et europæisk parti, og i fremtiden kan enkeltpersoner ikke
oprette et europæisk politisk parti. Dette er positivt, da det reducerer muligheden for at
udnytte systemet og få flere EU-midler, end de ville være berettigede til at opnå på
grundlag af deres parlamentariske repræsentation.
Venstre respekterer princippet om, at alle politiske partier med parlamentarisk
repræsentation nyder godt af EU-midler, selvom nogle partier kræver afskaffelse af selve
systemet, der subsidierer dem, men ethvert misbrug må undgås.
I øjeblikket er europæiske politiske partier forpligtet til at medfinansiere 15% af det
samlede tilskud, de har ret til at modtage fra Europa-Parlamentet baseret på antallet af
medlemmer, der er tilknyttet dem. Forslaget indebærer en reduktion på 10%, da nogle
parter tidligere har brugt tvivlsomme metoder til at opfylde kriterierne på 15% via
cirkulære finansielle strømme og naturalydelser, der var vanskelige at vurdere. Venstre
støtter fjernelsen af brugen af naturalydelser, da det faktisk har været genstand for
spørgsmål, og det er mere klart at matche midlerne med konkrete egentlige egne
indtægter, og det giver også mening at sænke kriterierne for egenfinansiering til 10%.
Ud over høringen har sagen været forelagt specialudvalget for relationerne mellem EU’s
institutioner.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den generelle forventning er, at en bred kreds af medlemslande og medlemmer af Europa-
Parlamentet er positivt over for forslagets overordnede formål.
Fsva. forslaget om sænkelse af det faste støttebeløb, som fordeles i lige store dele mellem de
tilskudsberettigede europæiske partier, fra 15 pct. til 5 pct.
–
og en tilsvarende forhøjning af
støttebeløbet fordelt efter andelen af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet
–
er det
forventningen, at aftalen ender i et kompromis på 10 pct., da der p.t. tegner sig opbakning til
dette kompromis i både Rådet og Europa-Parlamentet.
I Rådet tegner der sig umiddelbart et billede af, at Kommissionens forslag om krav til opgørelser
af kønsfordelinger ønskes fjernet fra aftaleteksten.
Fra dansk side har man gentagne gange ytret skepsis over for nedsættelsen af
medfinansieringsniveauet fra 15 pct. til 10 pct. for europæiske partier og 5 pct. for europæiske
fonde. Det er dog pt. vurderingen, at langt størstedelen af medlemslandene støtter op om
Kommissionens forslag.
Den nuværende forhandlingssituation tegner til, at man fra dansk side kan stemme for forslaget.
16
 Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 27/2-18
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt forslagets overordnede formål.
Regeringen finder dog, at medfinansiering er et godt instrument til at sikre incitament til
fornuftig anvendelse af støttemidlerne. Regeringen er derfor i udgangspunktet skeptisk over for
at sænke medfinansieringsgraden.
Regeringen finder, at forslaget bør indrettes således, at tekniske kontrolkrav ikke betyder, at ældre
partier fremmes over nyetablerede partier.
Regeringen forholder sig skeptisk over for forslaget om, at adgang til finansiering gøres betinget
af medlemspartiernes opgørelser af kønsfordelinger online.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
17