Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3602 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

FMN-KFB

2018/000958 - 754941

21. februar 2018

Rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018

Samlenotat

1. Permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet

2. Sikkerhed og forsvar

2. CSDP-missioner og -operationer

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

1. PERMANENT STRUKTURER ET SAMARBEJDE PÅ FORSVARSOMRÅDET

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) ventes den 6. marts 2018 at gøre status for implementeringen

af det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), som blev formelt lanceret

på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017. Rådet forventes ved en rådsbeslutning

at vedtage iværksættelsen af 17 konkrete PESCO-projekter. Derudover ventes Rådet at tiltræde en

henstilling om den fremadrettede implementering af PESCO. Der forventes ikke vedtaget rådskonklu-

sioner.

2. Baggrund

Den 11. december 2017 vedtog Rådet (udenrigsanliggender) rådsafgørelsen om iværksættelsen af

det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). Grundlaget for rådsafgørel-

sen var den fælles notifikation til Rådet og EU’s udenrigsrepræsentant (HRVP), der blev underskrevet

ifm. rådsmødet (udenrigsanliggender – forsvar) den 13. november 2017. Med PESCO er det blevet

muligt for de medlemslande, som kan og vil indgå større forpligtigelser på forsvarsområdet, og som

lever op til en række nærmere definerede adgangskrav, at indgå i et intensiveret samarbejde på

forsvarsområdet. Alle EU’s medlemslande med undtagelse af UK, Malta og Danmark deltager i sam-

arbejdet.

Styringsstrukturen for PESCO består af dels et overordnet styringsniveau, der regulerer adgangen til

og forpligtigelserne under PESCO, dels et niveau med underordnede og selvstyrende moduler (pro-

jekter og initiativer), som flere lande indgår et tættere samarbejde om. Det overordnede styringsni-

veau udgøres af en rådsformation i ”PESCO-format”, hvor alle medlemslande deltager, mens alene

medlemslande, der deltager i PESCO, har stemmeret.

I 2018 ventes fokus at være på implementeringen af PESCO, herunder vedtagelsen af en række be-

slutninger om bl.a. den overordnede styringsstruktur for de enkelte projekter, tredjelandes deltagelse

mm. Spørgsmålet om sammenhængen mellem PESCO og en række øvrige initiativer på forsvarsom-

rådet ventes også at skulle endeligt afklares, herunder særligt i forhold til initiativet vedr. gennemfø-

relsen af årlige koordinerede gennemgange af medlemsstaternes forsvarskapabiliteter (CARD) samt

Kommissionens forsvarsfond (European Defence Fond).

Derudover ventes Rådet (udenrigsanliggender – forsvar) den 6. marts at vedtage en formel liste over

den første fase PESCO-projekter. Listen ventes at udgøres af de i alt 17 samarbejdsprojekter, som

blev identificeret i en erklæring tiltrådt ifm. rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december

2017. Der er bl.a. tale om udvikling af fælles cyberforsvarsenheder, fælles træningscenter, samar-

bejde om sikkerhed og overvågning af maritime områder samt militær mobilitet. Hvilke projekter, der

etableres, afhænger af efterspørgslen fra de medlemsstater, der vælger at deltage. Kapaciteter, som

rekvireres inden for rammerne af PESCO, vil være ejet af de medlemsstater, der indgår i samarbej-

det. Udgifter forbundet med PESCO vil derfor som udgangspunkt blive finansieret af de deltagende

medlemsstater.

Danmark kan som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i eller bidrage til at gennemføre forslag til

en styrket fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der har hjemmel i bestemmelser, der er angivet i

forbeholdet, og som har indvirkning på forsvarsområdet. PESCO er beskrevet i art. 42, stk. 6 og art.

46 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) samt i protokol nr. 10 om permanent struktureret

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

samarbejde. Bestemmelserne er omfattet af den danske forsvarsforbehold, og Danmark kan ikke

deltage i PESCO

3. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af implementeringen af PESCO med særligt fokus på den første fase af

PESCO-projekter samt vejen frem. Rådet forventes ved en rådsbeslutning at vedtage iværksættelsen

af de 17 konkrete PESCO-projekter, der blev tiltrådt i en erklæring af Rådet den 11. december 2017.

Rådsafgørelsen forventes at udgøres af en liste over de 17 projekter samt en angivelse af, hvilke

PESCO-medlemslande, der deltager i de enkelte projekter. Derudover ventes Rådet at tiltræde en

henstilling om den fremadrettede implementering af PESCO. Der forventes ikke vedtaget rådskonklu-

sioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) har senest i sin betænkning om gennemførelsen af den

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af den 13. november 2017 udtalt opbakning til gennemførelsen

af et ambitiøst og inklusivt PESCO.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Danmark deltager

som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af militære aktiviteter i EU-regi.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der er blandt EU’s medlemslande generel opbakning til PESCO.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer. Regeringer bakker op om

initiativer i EU, der bidrager til europæisk sikkerhed i fuld komplementaritet med NATO. Som følge af

forsvarsforbeholdet vil Danmark ikke deltage i aktiviteter, der har hjemmel i bestemmelser, der er

angivet i forbeholdet, og som har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udviklingen i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og etableringen af PESCO blev senest forelagt

for Folketingets Europaudvalg den 10. november 2017.

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

2. SIKKERHED OG FORSVAR

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) ventes den 6. marts 2018 at gøre status for arbejdet med at

styrke EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Fokus ventes at være på etableringen af Den Euro-

pæiske Forsvarsfond samt Kommissionens og EU’s udenrigsrepræsentants fælles meddelelse vedr.

fremme af militær mobilitet i EU. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Med udgangspunkt i EU’s Globale Strategi (EUGS) fra juni 2016 blev der ved udgangen af 2016 frem-

lagt en række gennemførelsesforanstaltninger og planer for udbygningen af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde (CSDP), ligesom der blev fremsat konkrete udviklingsmål for EU-

NATO-samarbejdet med udgangspunkt i fælleserklæringen fra NATO-topmødet i Warszawa i juli

2016. Kommissionen fremsatte derudover i november 2016 sin europæiske handlingsplan for for-

svarsområdet (European Defence Action Plan, EDAP) mhp. at forbedre sammenhængen og synergi-

erne mellem forsvarsanliggender og øvrige EU-politikker på områder, hvor der er europæisk mer-

værdi.

Udviklingen det seneste år med konkretiseringen og implementeringen af en række nye initiativer

har vidnet om dels EU-institutionernes kapacitet til hurtigt at imødekomme EU-medlemslandenes

anmodninger, dels medlemslandenes gentagne tilkendegivelse af politisk vilje til at indfri det høje

ambitionsniveau for styrkelsen af det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Det Europæiske

Råd (DER) fastlog senest i december 2017, at der er gjort væsentlige og vigtige fremskridt på områ-

det.

De høje ambitioner på sikkerheds- og forsvarsområdet ventes fastholdt i 2018 bl.a. på baggrund af

rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2017, hvor rådsafgørelsen om iværksættelsen af

det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) blev vedtaget. Udover imple-

menteringen af PESCO ventes arbejdet med etableringen af Den Europæiske Forsvarsfond (European

Defence Fund, EDF) ligeledes at forme sig i 2018. Forslaget om forsvarsfonden blev fremsat i no-

vember 2016 med Kommissionens handlingsplan for forsvarsområdet, EDAP. Forsvarsfonden består

af hhv. et forsknings- og et kapabilitetsvindue og har til formål at skabe bedre betingelser og større

incitament for medlemslandenes samarbejde om forskning, udvikling og indkøb af forsvarsmateriel

samt bedre vilkår for den europæiske forsvarsindustri. Kommissionen lancerede i januar 2017 et

treårigt prøveprogram under forskningsvinduet, der skal teste merværdien ved EU-finansiering af

forskning i forsvarsteknologi og -produkter. Den 7. juni 2017 fremsatte Kommissionen en meddelel-

se, der lancerede Forsvarsfonden, samt et udkast til en forordning om oprettelsen af et toårigt for-

svarsindustrielt udviklingsprogram (EDIDP) under fondens kapabilitetsvindue. I december 2017 blev

der opnået enighed i Rådet om en generel indstilling til EDIDP. Trilogforhandlinger ventes påbegyndt

i marts 2018. Som et andet initiativ under kapabilitetsvinduet arbejder Kommissionen aktuelt på op-

rettelsen af en finansiel værktøjskasse, der kan tilbyde støtte til medlemslandene i form af rådgivning

og administrativ bistand i forbindelse med fælles forsvarsindkøb.

Den 13. november 2017 fremsatte Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant (HRVP) en fælles

meddelelse vedr. fremme af militær mobilitet i EU. Fleksibel og effektiv bevægelse af militært udstyr

og personel inden for og på tværs af grænser i Europa begrænses i dag af en række fysiske, juridi-

ske og lovgivningsmæssige barrierer såsom fysisk infrastruktur, der f.eks. ikke kan bære militærkøre-

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

tøjers vægt, samt omstændelige toldprocedurer og lovgivning om transport af farligt gods. Sådanne

barrierer svækker muligheden for nationalt såvel som i EU- og NATO-regi at reagere effektivt og

rettidigt på interne og eksterne krisesituationer.

Mens de fleste foranstaltninger er og bliver medlemsstaternes ansvar, så vurderer Kommissionen og

HRVP’en i sin meddelelse, at der er behov for en styrket indsats for at udvikle en koordineret tilgang

i EU, der går på tværs af en bred vifte af politikområder (indre og retlige anliggender, økonomi og

finans, beskæftigelse, transport, forsvar, told, miljø, sundhed). I meddelelsen lægges op til, at der

foretages en kortlægning af eksisterende barrierer og pågående initiativer på området samt udarbej-

des en handlingsplan for, hvordan barrierer adresseres fremadrettet. Handlingsplanen ventes at fore-

ligge i marts 2018.

Der arbejdes også med militær mobilitet inden for rammerne af EU-NATO-samarbejdet og implemen-

teringen af EU-NATO-fælleserklæringen, hvor området er et af de nye udviklingsmål for samarbejdet,

der blev politisk godkendt i EU og NATO i december 2017. Militær mobilitet behandles endelig i regi

af PESCO, hvor 24 EU-medlemslande under nederlandsk lederskab og med inddragelse af bl.a. USA

forventes at fokusere på identifikation og testning af mulige løsninger fsva. de områder, som er af

ren national kompetence.

Danmark kan som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i eller bidrage til at gennemføre forslag til

en styrket fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der har hjemmel i bestemmelser, der er angivet i

forbeholdet, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Det af Kommissionen fremlagte forord-

ningsforslag om EDIDP under Forsvarsfonden er et led i EU’s industripolitiske samarbejde med

hjemmel i traktatens artikel 173 om industripolitik. Forordningsforslaget er derfor ikke omfattet af

forsvarsforbeholdet. Prøveprogrammet vedr. forsvarsforskning er heller ikke omfattet af forsvarsfor-

beholdet, da det er vedtaget med hjemmel i finansforordningen.

3. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af status for arbejdet med at styrke EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspo-

litik med særligt fokus på etableringen af Den Europæiske Forsvarsfond samt Kommissionens og

HRVP’ens fælles meddelelse vedr. fremme af militær mobilitet i EU. Drøftelsen forventes at blive

efterfulgt af en fælles uformel arbejdsfrokost med NATOs generalsekretær, hvor EU-NATO-

samarbejdet ventes at være på dagsordenen. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) har senest i sin betænkning om gennemførelsen af den

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af den 13. november 2017 udtalt opbakning til en ambitiøs vide-

reudvikling af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU samt til et styrket samarbejde mellem EU

og NATO. Udvalget udtrykte ligeledes støtte til et styrket forsvarsindustrielt samarbejde og støtte til

forsvarsrelateret forskning. Desuden kan henvises til udvalgets betænkninger af den 17. februar

2017, den 30. november 2016, den 3. november 2016 samt den 31. oktober 2016. Europa-

Parlamentets Udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har i en betænkning af

12. oktober 2016 udtrykt støtte til en styrkelse af og større strategisk kohærens for den Europæiske

Forsvarsteknologiske og Industrielle Base (EDTIB).

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Danmark deltager

som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af militære aktiviteter i EU-regi.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der er blandt EU’s medlemslande generel opbakning til en styrkelse af den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer. Regeringen støtter også

forsvarsindustrielle tiltag i regi af Den Europæiske Forsvarsfond, der har til formål at understøtte

udviklingen af et åbent, transparent og effektivt indre forsvarsmarked, herunder forbedringer af ad-

gangen til markeder i andre medlemslande og til sund og fleksibel kapital. Regeringen bakker endvi-

dere op om tiltag, der har til formål at fremme den militære mobilitet i EU. I de videre drøftelser vil

regeringen fortsat arbejde for, at der lægges vægt på, at udviklingen i EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik i videst muligt omfang sker i komplementaritet med NATO, samt at der arbejdes vide-

re med at styrke EU-NATO-samarbejdet med udgangspunkt i EU-NATO-fælleserklæringen fra NATO-

topmødet i Warszawa i juli 2016. Som følge af forsvarsforbeholdet vil Danmark ikke deltage i aktivi-

teter, der har hjemmel i bestemmelser, der er angivet i forbeholdet, og som har indvirkning på for-

svarsområdet. Regeringen lægger vægt på, at drøftelsen ikke foruddiskonterer indholdet af den næ-

ste flerårige finansielle ramme gældende fra 2021.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udviklingen i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik blev senest forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg den 10. november 2017.

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

2. CSDP-MISSIONER OG -OPERATIONER

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) ventes den 6. marts 2018 at gøre status for EU’s igangvæ-

rende missioner og operationer med fokus på de militære træningsmissioner i Den Centralafrikanske

Republik, Somalia og Mali. Derudover ventes Rådet at blive orienteret om status for Den Militære

Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet (MPCC), der er blevet etableret mhp. varetagelsen af

kommandoen over træningsmissionerne. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU’s missioner og operationer er en del af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP). EU har

aktuelt 10 aktive civile missioner og seks aktive militære missioner og -operationer. Dagsordenspunk-

tet forventes at være fokuseret omkring EU’s militære træningsmissioner i hhv. Den Centralafrikan-

ske Republik, Somalia og Mali. De tre træningsmissioner opererer generelt under meget vanskelige

betingelser, men de seneste halvårlige statusrapporter for missionerne vurderer, at de på trods heraf

har opnået gode resultater.

Rådet iværksatte EU’s træningsmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) den 15. juli

2016. Missionen bidrager til EU’s samlede tilgang og reformen af sikkerhedssektoren i landet. EUTM

RCA har til formål at bidrage til forberedelsen og implementeringen af landets forsvars- og sikker-

hedssektorreform (SSR) ved at yde støtte til landets væbnede styrker (FACA) mhp. at modernisere

og effektivisere dem samt gøre dem demokratisk ansvarlige. Missionen giver strategisk rådgivning til

Den Centralafrikanske Republiks forsvarsministerium og generalstab samt uddannelse til officerer og

underofficerer samt træning til FACA. Missionen er baseret i Bangui. Missionens første mandat udlø-

ber den 20. september 2018, men forventes forlænget med to år. Assistance til landet vurderes fort-

sat nødvendig set i lyset af den alvorlige og fortsat ustabile politiske, sikkerhedsmæssige og humani-

tære situation i landet.

Rådet iværksatte EU’s træningsmission i Somalia (EUTM Somalia) den 10. april 2010. Missionen bi-

drager til kapacitetsopbygning af den somaliske nationale hær med uddannelse, vejledning og råd-

givning. Mandatet for EUTM Somalia blev senest i december 2016 forlænget med to år og udløber

den 31. april 2018. Mandatet forventes forlænget med yderligere to år. Indsatsen har bidraget til

udviklingen af den civile kontrol med de væbnede styrker i landet samt til forvaltningen af forsvars-

ministeriet og forberedelsen af en forsvarsplan. EUTM Somalia er en del af EU’s samlede strategi i

Somalia, der omfatter diplomatiske bestræbelser, udviklings- og humanitær bistand samt sikkerheds-

engagement. Den omfatter to komplementære missioner, hhv. EUNAVFOR Atalanta, der bidrager til

bekæmpelse af piratvirksomhed ud for Somalias kyst, samt EUCAP NESTOR vedr. flådekapacitetsop-

bygning på Afrikas Horn. Sikkerhed i og stabilisering af Somalia er fortsat en nøgleprioritet for EU og

en forudsætning for en holdbar statsopbygning og udvikling.

Rådet iværksatte EU’s træningsmission i Mali (EUTM Mali) den 18. februar 2013. Missionen bidrager

til at genopbygge effektive og ansvarlige væbnede styrker i Mali, der er i stand til at varetage landets

langsigtede sikkerhed og under civil myndighed at genoprette landets territoriale integritet. Missio-

nen leverer uddannelse til enheder i Malis væbnede styrker, bidrager til udviklingen af deres egen

uddannelseskapacitet samt rådgiver de maliske myndigheder ift. reform af hæren. Det nuværende

mandat udløber i maj 2018, men forventes forlænget med to år. Sikkerhedssituationen i landet er

forværret og fortsat meget problematisk. Missionen er en del af EU’s samlede tilgang til sikkerhed og

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

udvikling i Sahel. Hvad angår øvrige CSDP-missioner i regionen har EU hhv. EUCAP Sahel Mali, der

støtter den maliske stat ift. at sikre forfatningsmæssig og demokratisk udvikling, samt EUCAP Sahel

Niger, der bekæmper organiseret kriminalitet og terrorisme i Niger. Der arbejdes generelt på en øget

regionalisering af CSDP-missionerne.

Rådet vedtog den 8. juni 2017 en afgørelse om etablering af Den Militære Planlægnings- og Gen-

nemførelseskapabilitet (MPCC) inden for EU’s Militære Stab (EUMS). MPCC er en kommando- og kon-

trolstruktur uden for indsatsområdet på militærstrategisk niveau, der er ansvarlig for den operative

planlægning og gennemførelsen af EU’s missioner uden udøvende beføjelser, dvs. EU’s træningsmis-

sioner (for øjeblikket EUTM RCA, EUTM Somalia og EUTM Mali). Enheden skal gøre det muligt for

missionerne lokalt at koncentrere sig om konkrete aktiviteter i forbindelse med deres mission med

bedre støtte fra Bruxelles. MPCC skal arbejde tæt sammen med sit civile modstykke, Den Civile Plan-

lægnings og Gennemførelseskapacitet (CPCC).

Pga. forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU’s militære missioner og -operationer, herunder

de tre militære træningsmissioner. Danmark bidrager dog aktivt i EU’s civile missioner. Danmark

deltog som følge af forsvarsforbeholdet ikke i Rådets beslutning om at oprette MPCC.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at blive orienteret om status for igangværende CSDP-missioner og -operationer med

fokus på de militære træningsmissioner i Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mali. Drøftel-

serne ventes at tage udgangspunkt i de strategiske gennemgange af de tre træningsmissioner, som

EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) er ved at udarbejde. Der forventes i denne forbindelse i overve-

jende grad at være fokus på den strategiske udvikling af missionerne, samarbejdet mellem støtte-

modtagere, partnere og EU samt udfordringer i relation til styrkegenerering og finansiering. Også

spørgsmålet om bemandingen af MPCC ventes at blive berørt, idet enheden har betydelige udfor-

dringer i relation til besættelse af faste stillinger. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Danmark deltager

som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af militære aktiviteter i EU-regi.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes at være fortsat bred opbakning til EU’s indsats fsva. de tre træningsmissioner, ligesom

der forventes bred opbakning til en toårig forlængelse af missionernes mandater, når de udløber i

2018.

Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender - forsvar) den 6. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 6/3-18 - forsvarsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførslen af afgø-

relser og aktioner inden for EU, som har hjemmel i bestemmelser, der er angivet i forsvarsforbehol-

det, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Det gælder bl.a. EU’s militære træningsmissioner.

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer, og at EU anvender sin

brede vifte af udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter til håndteringen af de komplekse udfor-

dringer i Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mali.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s militære CSDP-operationer og -missioner blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering 11. november 2016.