SUPPLERENDE NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. februar 2018
Click here to enter text.
Det Europæiske Semester
2018: Digitaliseringen af EU’s økonomi
Nyt notat
1.
Resumé
Det bulgarske
formandskab har sat ’Det Europæiske
Semester 2018: Digi-
taliseringen af EU’s økonomi’ på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-
ceevne) den 12. marts 2018 til politisk drøftelse. Det forventes at drøftelsen
vil tage udgangspunkt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse, nærmere
bestemt de anbefalinger i vækstundersøgelsen, som vedrører digitalisering
af EU’s økonomi. Regeringen støtter generelt initiativer, der fremmer digi-
taliseringen af EU’s økonomi, og er på den baggrund positiv over for prio-
riteterne herom i Kommissionens vækstundersøgelse.
2.
Baggrund
Det bulgarske formandskab har sat ’Det
Europæiske Semester 2018: Digi-
taliseringen af EU’s økonomi’ på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-
ceevne) den 12. marts 2018 til politisk drøftelse.
3.
Formål og indhold
Det forventes, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens årlige
vækstundersøgelse af 22. november 2017 (KOM(2017) 690), som marke-
rer begyndelsen på det europæiske semester 2018. Vækstundersøgelsen
skitserer de overordnede økonomiske og politiske udfordringer i EU og op-
stiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslan-
dene. Det forventes at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på de elementer
i vækstundersøgelsen,
som omhandler digitaliseringen af EU’s økonomi.
Det drejer sig bl.a. om målrettede investeringer i digital innovation og for-
bedring af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne gennem udnyttelse
af digitale teknologier. Det forventes også at drøftelsen vil omhandle øvrige
initiativer på den europæiske dagsorden med fokus på digitalisering, herun-
der gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked.