Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3605 - økofin Bilag 2
Offentligt

8. marts 2018

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den

13. marts 2018

1) Indberetningspligt ifm. grænseoverskridende skattearrangementer

Generel indstilling

KOM(2017)335

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Bankpakken

–

Revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Politisk drøftelse

KOM(2016)850 og KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Bankpakken - Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

Politisk drøftelse

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og reformer vedr. produktivitet

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport om makroubalanceproceduren

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

6) Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 19.-20. marts 2018

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Opdatering af EU’s sortliste

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Dagsordenspunkt 2:

Bankpakken

– revision af EU’s

kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV)

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

1. Resume

ECOFIN forventes 13. marts 2018 at drøfte den såkaldte bankpakke i form af forslag til

yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). Der er tale om en

lovgivningspakke vedr. bl.a. revision af EU-reglerne om kapitalkrav (CRR/CRD IV). Pak-

ken indeholder bl.a. også en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD), jf. separat dagsor-

denspunkt.

Pakken blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6. december 2016.

Pakken omfatter alle EU-lande, og indgår samtidig som et risikoreduktionstiltag i styrkelsen af

bankunionen.

Forslaget vedr. CRR/CRD IV skal styrke kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet,

og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU-landene. Forslagene ventes

at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En mere modstandsdygtig europæisk

banksektor vil samtidig påvirke samfundsøkonomien positivt. Forslaget gennemfører bl.a. eksi-

sterende standarder fra Basel-Komitéen, herunder et gearingskrav, krav om stabil finansiering

(NSFR) og reviderede regler for markedsrisiko. Derudover indebærer revisionen øget proportio-

nalitet i reglerne for større og mindre banker, en vis harmonisering af EU-landenes og de kompe-

tente myndigheders valgmuligheder, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-krav (krav til institut-

ternes individuelle solvensbehov).

Det bulgarske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men det er uklart,

om det er muligt, da nogle lande fortsat ser væsentlige udståender i forhandlingerne. Efter enighed

i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes robusthed og den finan-

sielle stabilitet, samtidigt med at tiltagene understøtter effektiv kreditformidling, vækst og beskæf-

tigelse. Særlige danske prioriteter er ændringerne vedr. markedsrisiko, krav om stabil finansie-

ring (NSFR) og gearingskrav, som alle kan have stor betydning for det danske realkreditsystem.

Danske prioriteter vedrører derudover særligt rammerne for fastsættelse af søjle II-krav og en

revision af makroprudentielle værktøjer, reglerne om rapportering og offentliggørelse samt ændring

af aflønningsreglerne. Regeringen finder det generelt afgørende, at implementeringen af globale

standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og vel-

fungerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit.

Samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 2. marts 2018. Dette revidere-

de notat fremhæver efterfølgende væsentlige ændringer vedrørende reglerne om markedsrisiko, som

fremgår af et nyt kompromisforslag op til ECOFIN 13. marts. Sagen kan udvikle sig yderlige-

re frem mod og på ECOFIN 13. marts 2018.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Der henvises generelt til tidligere samlenotater til Folketingets Europaudvalg om sagen, senest

forud for ECOFIN 5. december 2017, hvor Europaudvalget gav regeringen mandat til støtte en

politisk enighed (generel indstilling) på baggrund af det på daværende tidspunkt foreliggende

kompromisforslag. Der henvises også til grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28.

februar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018 fastholder på centrale områder

generelt kompromisforslaget beskrevet i samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2017,

herunder vedr. NSFR, rapportering og offentliggørelse, fastsættelse af søjle II-krav og revision af

makroprudentielle værktøjer.

Der er dog i de afsluttende forhandlinger forud for ECOFIN 13. marts 2018 opstået en generel

drøftelse af det hensigtsmæssige i at gennemføre det nye regime for kapitalkrav vedrørende mar-

kedsrisiko (krav til kapital for at modstå tab på finansielle aktiver, fx aktier og obligationer)

allerede på nuværende tidspunkt.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018 indebærer på den baggrund, at

EU-forhandlinger og -implementering af det nye regime for kapitalkrav for markedsrisiko ud-

skydes til Basel-komitéen endeligt har fastlagt sine endelige standarder vedrørende markedsrisi-

ko. Det gælder også de dele af reglerne om markedsrisiko, der omhandler de særlige danske ud-

fordringer vedr. behandlingen af realkreditobligationer samt valutarisiko og renterisiko, hvor

kompromisforslaget forud for ECOFIN 5. december 2017 i væsentlig grad imødekom danske

prioriteter.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018 lægger til forskel fra det tidligere

kompromisforslag fra december 2017 op til, at G-SIFI’er

skal have et tillæg til det generelle

gearingskrav på 3 pct., hvor størrelsen af tillægget vil afhænge af det enkelte instituts systemiske

betydning. Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIFI.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018 vurderes samlet set i væsentlig grad

at tage højde for de danske prioriteter. Det seneste kompromisforslag tilgodeser således fortsat

centrale danske prioriteter vedr. fx gearingskrav og NSFR, hvor de foreslåede regler tager hensyn

til dansk realkredit. Fra dansk side forventer man således at støtte en løsning på linje med det

seneste kompromisforslag, forudsat at løsningen vedrørende markedsrisiko udformes tilfredsstil-

lende. Fra dansk side foretrækker man at fastholde kompromisforslaget fra december 2017 om

EU-implementering af reglerne om markedsrisiko i den aktuelle bankpakke. Man vil dog kun-

ne tilslutte sig et andet kompromis, idet der lægges vægt på, at de danske prioriteter på øvrige

centrale områder fastholdes og de danske interesser i sagen også ift. markedsrisiko vil skulle

håndteres på en tilfredsstillende måde, enten nu eller på et senere tidspunkt. Regeringen vil såle-

des fortsat arbejde for yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen

(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og forhandles samlet. Kommis-

sionens forslag vedr. CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes kreditin-

stitutters modstandsdygtighed yderligere.

Siden den finansielle krise er der i EU gennemført betydelige reformer af de lov-

givningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne er gennemført for

dels at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige

kriser, dels sikre, at der ikke for fremtiden vil være behov for, at EU-landene red-

der finansielle virksomheder, hvis de kommer i problemer, bl.a. med store statsfi-

nansielle konsekvenser til følge. CRR og CRD IV er væsentlige elementer i denne

styrkelse, herunder i form af skærpede kapital- og likviditetskrav, og udgør grund-

laget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (inkl. realkreditinstitutter

o.l.) i EU. CRR/CRD IV fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksom-

hed, herunder kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Forslagene omfatter alle EU-lande. Kommissionens forslag indgår samtidig i ar-

bejdet med at styrke bankunionen, idet de kan reducere risici i den finansielle sek-

tor (såkaldte risikoreduktionstiltag). Der arbejdes parallelt med et forslag til øget

risikodeling i bankunionen i form af en fælles indskydergaranti (EDIS) og en per-

manent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).

Retsgrundlaget for forslaget til revision af CRR/CRD IV er artikel 114 i Traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og

Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD IV gennemfører bl.a. en række eksisterende interna-

tionale standarder fra Basel-Komitéen. Det drejer sig om de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

(NSFR).

Det drejer sig derudover om implementering af nye Basel-standarder

vedr. markedsrisiko.

Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev indført efter

finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivningen. Endelig fore-

slås der en vis harmonisering af de valgmuligheder, som EU-landene og de kom-

petente myndigheder i dag har til rådighed, fx rammerne for fastsættelsen af søjle

II-krav (individuelt solvensbehov), hvilket bl.a. skal understøtte arbejdet med at

skabe et mere ens regelsæt i EU på

området (en ”single rule book”).

Nedenfor beskrives udvalgte centrale elementer og danske prioriteter i Kommis-

sionens forslag og formandskabets seneste kompromisforslag til ECOFIN 13.

marts 2018 vedr. CRR/CRD IV:

Gearingskravet og NSFR blev introduceret i CRR/CRD IV, men blev ikke fuldt implementeret, da Basel III-standarderne

herom ikke forelå i en endelig form på daværende tidspunkt.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Markedsrisiko



Krav om stabil finansiering (NSFR)



Gearingskrav



Store eksponeringer



Rapportering og offentliggørelse



Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål



Revision af makroprudentielle værktøjer



Aflønning

Øvrige udvalgte emner er beskrevet i bilag 1 samt i grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

3.1. Forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR)

Markedsrisiko

Kommissionens forslag introducerer med udgangspunkt i en Basel-standard nye

metoder for opgørelse af kapitalkrav knyttet til markedsrisiko. Markedsrisiko ved-

rører risikoen for at et institut lider tab som følge af kursudsving og andre ændrin-

ger på finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Kapitalkrav knyttet hertil

skal medvirke til at kunne absorbere sådanne tab. Opgørelse af markedsrisiko

opgøres på institutternes ”positioner” i handelsbeholdningen.

Handelsbeholdnin-

gen omfatter positioner i finansielle instrumenter, som institutterne aktivt handler

mhp. et afkast såvel som foranlediget af kundeforretninger.

Ligesom for de ”klassiske” kapitalkrav knyttet til institutternes udlånsrisici foreta-

ges ved fastsættelsen af kapitalkravene for markedsrisiko en vurdering af de kon-

krete risici forbundet med instituttets beholdninger (en ”risikovægtning”, som er

højere des større risici er på de konkrete beholdninger). Kapitalkravet (det nomi-

nelle krav målt i kroner) fastsættes ved at beregne én eksponerings følsomhed

over for relevante risikofaktorer og herefter gange med den på forhånd fastsatte

risikovægt, som herefter ganges med kapitalkravet i pct. for at opnå det nominelle

krav.

Ligesom for udlånsrisiko kan institutterne også for markedsrisiko anvende for-

skellige tilgange til opgørelsen:

Under standardmetoden benytter institutterne standardiserede risikovægte til at

opgøre markedsrisikoen. Der lægges som noget nyt op til, at institutter med store

handelsbeholdninger o.l. skal anvende en mere avanceret standardmetode end

hidtil, mens institutter med mindre handelsbeholdninger o.l. fortsat kan bruge den

gældende

–

simplere

–

standardmetode.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Derudover ændres reglerne for, hvordan visse finansielle instrumenter, herunder

konverterbare realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det

vil medføre betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet

afviger fra nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra

praksis i den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare

realkreditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobliga-

tioner.

Under den interne metode benytter institutterne

–

under regulering og tilsyn

–

egne interne risikomodeller til at opgøre markedsrisikoen. Forslaget gør den inter-

ne metode mere risikofølsom og avanceret end hidtil og strammer reglerne for

institutternes muligheder for at benytte metoden. Der indføres samtidig krav om,

at institutter, der bruger metoden, løbende skal sammenligne resultatet af deres

interne opgørelser med den avancerede standardmetode.

Institutter med helt små handelsbeholdninger vil fortsat kunne undtages fra mar-

kedsrisikokravene. Forslaget hæver tærsklen fra 15 mio. euro til 50 mio. euro (dog

maksimalt 5 pct. af de samlede aktiver), mens der samtidig foretages tekniske æn-

dringer i opgørelsesmetoden.

Forslaget forventes samlet særligt at medføre øgede kapitalkrav til institutter, der

benytter standardmetoden (idet kapitalkravet tidligere er øget for så vidt angår den

interne metode). Dermed sikres også mere konsistens mellem metoderne.

Med den nye standardmetode og den nye interne metode vil kapitalkravet generelt

blive højere, særligt for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobligationer. I

Danmark har bl.a. pengeinstitutter generelt betydelige mængder realkreditobligati-

oner i deres handelsbeholdninger, og vil blive påvirket af ændringerne i markedsri-

sikoreglerne. Det skyldes bl.a., at realkreditobligationer ifølge Kommissionens

forslag tildeles en risikovægt på 2 pct. til at dække kreditrisiko under den nye stan-

dardmetode. Risikovægten er lavere end den risikovægt på 4 pct., der på nuværen-

de tidspunkt foreslås af Basel-Komitéen. Denne risikovægt er foreløbig og stadig

under revision i Basel-komitéen. I december 2017 annoncerede Basel-komitéen, at

færdiggørelse af revisionen af markedsrisikoreglerne udskydes til december 2018.

Basel-komitéen udskød implementeringsfristen i tre år fra 2019 til 2022.

Fra dansk side har man i forhandlingerne stillet forslag og arbejdet aktivt for at

sænke risikovægten for realkreditobligationer fra de 2 pct. foreslået af Kommissi-

onen til 1 pct., idet en sådan risikovægt vurderes bedre at afspejle historisk obser-

verede risici forbundet med danske realkreditobligationer. Det danske forslag

fremgår af kompromisforslaget fra december 2017. Der er dog tale om helt ny

metode, hvorfor det ikke er muligt at lave en direkte parallel til risikovægten i dag.

Kapitalkravet i dag til realkreditobligationer er dog begrænset sammenlignet med

disse krav.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Markedsrisikoreglerne skal også sikre kapitalkrav, der afdækker institutternes valu-

takurs- og renterisiko. Kapitalkravet for valutakursrisiko forbundet med institut-

ternes positioner i EUR og fx danske kroner (DKK) øges væsentligt ift. i dag.

Forslaget tager højde for det europæiske valutasamarbejde (valutakursmekanismen

ERM II) ved, at DKK likviditetsmæssigt bliver behandlet som en af de valutaer,

hvor der er mest likviditet (og dermed mindst risiko forbundet med valutakursud-

sving). Opgørelsen baseres dog på ERM II’s standardudsvingsbånd på +/-

15 pct.

ift. en centralkurs, og tager således ikke højde for, at DKK som følge af fastkurs-

politikken overfor euroen følger EUR endnu tættere i kraft af et udsvingsbånd på

kun +/- 2,25 pct. fra centralkursen på 746,038 DKK pr. 100 EUR.

Forslaget tager heller ikke højde for, at danske mellemlange og lange renter er tæt

forbundne med EUR-renter, herunder i lyset af fastkurspolitikken. Det medfører,

at kapitalkravene til afdækning af valutakursrisiko mellem DKK og EUR samt

renterisiko mellem DK-renter og EUR-renter øges ift. i dag og vurderes at blive

højere, end hvad risikoen reelt vil tilsige.

Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for, at reguleringen fuldt

anerkender det snævrere danske udsvingsbånd i ERM-II, og at DKK-renter som

følge heraf er tæt forbundne til EUR-renter på mellem og langt sigt. I kompromis-

forslaget fra december 2017 er risikovægten mellem EUR og DKK reduceret fra

21,2 til 4,5 pct., afspejlende den absolutte værdi af det indsnævrede udsvingsbånd.

Korrelationsparameteren mellem DK-renter og EUR-renter er øget fra 50 til 80

pct. for at afspejle den høje faktiske samvariation. Kompromisforslaget fra de-

cember 2017 anerkender derfor implikationerne af fastkurspolitikken.

Derudover ændres reglerne for, hvordan visse obligationer, herunder konverterba-

re realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det vil medføre

betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet afviger fra

nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra praksis i

den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare realkre-

ditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobligationer.

Kommissionen foreslår en overgangsbestemmelse, så de nye regler vedr. markeds-

risiko indfases med en vægt på 65 pct. i en implementeringsperiode på tre år fra

ikrafttrædelse. Kommissionen kan ifølge forslaget forlænge indfasningen ved en

delegeret retsakt.

Kompromisforslaget til ECOFIN 13. marts 2018 fastholder generelt Kommissio-

nens forslag om en indfasningsperiode af de nye markedsrisikoregler, men forlæn-

ger perioden. Indførelsen forventes at ske i form af først en implementeringsperi-

ode (fire år fra ikrafttrædelse ifølge kompromisforslaget), hvor institutterne skal

forberede sig på de kommende krav, efterfulgt af en indfasningsperiode (to år

ifølge kompromisforslaget), hvor reglerne indfases med en vægt på 65 pct. Efter

de to år vil vægten automatisk være 100 pct., dvs. reglerne er fuldt indfaset. For-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

slaget om at Kommissionen har mulighed for at forlænge indfasningen ved en

delegeret retsakt slettes i kompromisforslaget. Kommissionen skal i stedet rappor-

tere til Rådet og Europa-Parlamentet om kalibreringen af markedsrisikoreglerne.

Som led i de afsluttende forhandlinger er der opstået en generel drøftelse af det

hensigtsmæssige i at gennemføre det nye regime for opgørelse af markedsrisiko

allerede på nuværende tidspunkt. Det skyldes primært, at Basel-komitéen i de-

cember 2017 besluttede at udskyde den endelige implementeringsfrist til 2022,

samt at man i Basel-komitéen på nuværende tidspunkt er ved at revidere visse

elementer af den ellers færdiggjorte standard.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018 indebærer på den bag-

grund, at EU-forhandlinger og -implementering af det nye regime for kapitalkrav

for markedsrisiko udskydes, til der er klarhed over de tilpasninger, der foretages i

Basel-regi. Det gælder også de områder, der omhandler de særlige danske udfor-

dringer vedr. realkreditobligationer og valutarisiko. Det vil i givet fald betyde en

usikkerhed om, hvordan de ender regler ender med at se ud.

Det drøftes, om institutterne fsva. de regler som udskydes og afventer Basel-

komitéen, nu i stedet skal rapportere til den kompetente tilsynsmyndighed om,

hvad institutternes kapitalkrav under givne kommende regler ville være, hvis så-

danne regler var gældende allerede nu. Det drøftes i den forbindelse, om reglerne,

som skal ligge til grund for institutternes rapportering, skal fastlægges efterfølgen-

de af Kommissionen ved en delegeret retsakt senest ultimo 2019, når der er klar-

hed om de endelige regler fra Basel-komitéen, eller om rapporteringen skal fast-

lægges allerede nu i kompromisforslaget på grundlag af de krav, som er indeholdt i

kompromisforslaget fra december 2017. Det drøftes derudover, hvorvidt Kom-

missionen skal anmodes om senest ultimo 2020 at fremsætte forslag om imple-

mentering i EU af de endelige Basel-regler.

Der forhandles fortsat, og det er endnu uklart, hvordan forhandlingerne vil lande.

Krav om stabil finansiering (NSFR)

Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard et krav til institutternes stabi-

le finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), der skal sikre, at institutternes

udlån mv. i højere grad er finansieret af passiver med tilstrækkeligt lange løbetider.

Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres

med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme, hvis

instituttet får vanskeligere ved at få adgang til kortsigtet finansiering, som det

f.eks. var tilfældet under den finansielle krise. NSFR skal konkret sikre, at kreditin-

stitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder udlån,

mindst ét år ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.

NSFR stiller krav om, at såkaldt

tilgængelig

stabil finansiering skal være lig med eller

større end den

nødvendige

stabile finansiering.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Tilgængelig stabil finansiering

(Available Stable Funding, ASF) opgøres ud fra institut-

ternes passivside på balancen. De enkelte finansieringskilder (fx indlån, kapital,

udstedte realkreditobligationer mv.) tildeles en vægt (faktor) efter, hvor stabile

(længde af løbetider) de kan siges at være. Jo kortere restløbetid et passiv har, de-

sto mindre stabil finansiering (ASF) vurderes passivet at bidrage med.

Nødvendig stabil finansiering

(Required Stable Funding, RSF) opgøres ud fra institut-

tets aktivside på balancen. Jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansie-

ring er instituttet nødt til at skaffe for at finansiere det og desto lavere er RSF-

faktoren. Således tildeles f.eks. statsobligationer en RSF-faktor på 0 pct. af ekspo-

neringens pålydende, hvilket indebærer, at sådanne aktiver ikke kræver stabil fi-

nansiering. Tilsvarende tildeles beholdninger af de mest højlikvide realkreditobli-

gationer en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højlikvide realkre-

ditobligationer vil kræve mere stabil finansiering end statsobligationer.

Kommissionens forslag indeholder

–

i lighed med Basel-standarden

–

en undta-

gelsesmulighed til NSFR-kravet

for såkaldt ”indbyrdes afhængige” aktiver og pas-

siver, der opfylder en række specifikke betingelser, bl.a. at de har

samme løbetid

så-

som eksempelvis danske realkreditlån og dertilhørende realkreditobligationer med

samme løbetid. Det vil indebære, at realkreditobligationer og realkreditlån tildeles

en ASF-faktor hhv. en RSF-faktor på 0 pct. Det vil i praksis undtage udstedte

realkreditudlån og

–obligationer

fra NSFR.

Derudover omfatter undtagelsesmuligheden også

kortere

realkreditobligationer, der

finansierer lån med længere løbetid, såfremt de bl.a. er omfattet af en såkaldt ikke-

diskretionær forlængelsestrigger, som det f.eks. kendes fra den danske refinansie-

ringslov, hvor der sker automatisk forlængelse af løbetiden på korte realkreditob-

ligationer, såfremt på forhånd definerede begivenheder indtræffer.

Med undtagel-

sesmuligheden kan den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet)

inden for rammer fastlagt i forslaget tillade, at udstedte realkreditobligationer og -

udlån betragtes som indbyrdes afhængige. I praksis kan realkreditudlån og de kor-

tere realkreditobligationer, som finansierer dem, dermed også undtages fra NSFR.

Seneste kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag om en undtagel-

sesmulighed for indbyrdes afhængige aktiver og passiver, herunder for kortere

realkreditobligationer, der finansierer lån med længere løbetid til situationer, når

der gælder en ikke-diskretionær forlængelsestrigger. Kompromisforslaget aner-

kender derfor den danske refinansieringslov.

I EU-reguleringen gives generelt en vis særbehandling til statsobligationer sammenlignet med andre typer af aktiver, fx

realkreditobligationer. Denne særbehandling findes fx i likviditetskravet, LCR, hvor statsobligationer pr. definition anses for

de mest likvide aktiver. Den findes også inden for kapitalkrav, hvor statsobligationer som hovedregel anses for risikofrie, så

der ikke stilles krav til fx kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligationer.

Den danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbetidsforlængelse af korte realkreditobligationer, hvis en

refinansieringsauktion fejler, eller renten på obligationerne stiger mere end 5 pct.-point mellem to refinansieringsaktioner.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Kommissionen foreslår endvidere tilføjet en definition af såkaldt

ikke-obligatorisk

over-kollateral (OC)

i forbindelse med NSFR. OC er aktiver til ekstra sikkerhed for

realkreditobligationsejernes krav i tilfælde af, at udstederen får problemer med at

opfylde sine forpligtigelser. Ikke-obligatorisk OC er OC, der ikke er stillet som

følge af lovmæssige krav, ratingforhold mv. Alt ikke-obligatorisk OC skal betrag-

tes som værende ubehæftede aktiver, dvs. frit tilgængelige for instituttet som hol-

der aktiverne. Det betyder modsat, at alt obligatorisk OC skal betragtes som væ-

rende behæftede aktiver. I NSFR tildeles ubehæftede aktiver en lavere RSF-vægt

og dermed et mindre krav til institutternes stabile finansiering.

Seneste kompromisforslag udvider definitionen af ikke-obligatorisk OC til at om-

fatte OC, der er stillet som følge af ratingforhold mv. Kompromisforslaget inde-

bærer dermed, at flere OC aktiver betragtes som ubehæftede og kravet til institut-

ternes stabile finansiering mindskes. Kompromisforslaget bidrager i kraft af disse

ændringer til, at fx danske realkreditinstitutter kan opfylde NSFR-kravet.

Endvidere indeholder seneste kompromisforslag en lempeligere behandling af

realkreditlån generelt, idet aktiver (realkreditlån) med en løbetid over 1 år placeret

i et såkaldt kapitalcenter (cover pool) tildeles en lavere RSF-vægt på 85 pct. frem-

for 100 pct. som foreslået af Kommissionen, hvilket indebærer et mindre krav til

realkreditinstitutternes stabile finansiering.

Samlet set medfører seneste kompromisforslag altså på nogle områder hensigts-

mæssige lempeligere krav for fx danske realkreditinstitutter, end det var tilfældet i

Kommissionens forslag.

Gearingskrav

Kommissionen foreslår på basis af en Basel-standard, at institutterne skal opfylde

et gearingskrav på 3 pct., dvs. et minimumskrav til et kreditinstituts kernekapital

forhold til instituttets samlede

ikke-risikovægtede

eksponeringer, f.eks. udlån.

Hensigten er, at gearingskravet fungerer som en bagstopper for de normale risi-

kovægtede kapitalkrav, hvor kapitalkravene fastsættes differentieret efter risikoen

på institutternes eksponeringer og ikke alene deres absolutte/nominelle størrelse.

Gearingskravet vil være et supplement til nuværende krav i CRD IV om, at

tilsyns-

myndighederne

skal vurdere institutternes eksponering mod risikoen for overdreven

gearing samt krav til institutterne om at beregne og offentligøre gearingsgraden.

Gearingskravet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige lovbestemte

minimumskrav, hvor tilsynsmyndigheden kan inddrage kreditinstitutlicensen, hvis

gearingskravet ikke opfyldes.

Kernekapitalen er egentlig kernekapital, fx aktiekapital, tillagt hybrid kernekapital, som er en mellemting mellem kapitalin-

strumenter og gældsinstrumenter.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Gearingskravet skal gælde på både institutniveau (dvs. f.eks. for penge- og real-

kreditinstitutter i samme koncern hver for sig) og koncernniveau (dvs. for penge-

og realkreditinstitutter samlet, når disse indgår i en finansiel koncern), ligesom det

er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Seneste kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag til et generelt gea-

ringskrav, herunder niveauet på 3 pct. Kompromisforslaget forventes samtidig at

indføre et tillæg for globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er),

da der

internationalt er opnået enighed herom i december 2017 i Basel-komitéen. Der

lægges op til, at den enkelte G-SIFI’s

tillæg til gearingskravet på 3 pct. skal være 50

pct. af det pågældende instituts G-SIFI-tillæg til dets risikobaserede kapitalkrav.

Nordea pålægges ifølge EU-reglerne et G-SIFI-tillæg på 1 pct. (til Nordeas risiko-

baserede kapitalkrav), dvs. tillægget til gearingskravet på 3 pct. vil for Nordea blive

0,5 pct.

Endvidere foreslås det, at Kommissionen skal analysere hensigtsmæssigheden af

at udbrede kravet til

andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som ikke er G-

SIFI’er, men udpeget som SIFI’er i de enkelte lande pga. deres systemiske betyd-

ning dér). Analysen skal være afsluttet i 2020, og Kommissionen kan i den forbin-

delse fremsætte et forslag om udbredelse af kravet, hvis det vurderes hensigts-

mæssigt.

Store eksponeringer

Der gælder i dag en generel grænse for, hvor stor en eksponering, fx udlån til en-

keltvirksomheder, må udgøre af et kreditinstituts kapitalgrundlag. Denne grænse

er på 25 pct. af et kreditinstituts kapitalgrundlag (egentlig kernekapital, hybrid

kernekapital og supplerende kapital). Grænsen har til formål at sikre, at et institut

ikke bliver for voldsomt eksponeret mod enkelte kunder/udstedere. Hvis grænsen

overskrides, skal instituttet reducere den konkrete eksponering og/eller øge kapi-

talgrundlaget, så grænsen respekteres.

Med forslaget ændres beregningsmetoden for store eksponeringer på baggrund af

en Basel-standard. Kommissionen foreslår, at et instituts store eksponeringer

fremadrettet udmåles alene i forhold til kernekapitalen, hvor store eksponeringer i

dag udmåles i forhold til kapitalgrundlaget. Det vil alt andet lige stramme grænsen

for, hvornår noget udgør store eksponeringer.

Endvidere sættes specifikke grænser for G-SIFI’ers

eksponeringer mod hinanden,

henset til, at disse institutters indbyrdes forbundenhed vil kunne forstærke finan-

siel uro under en krise. Det foreslås således at sænke grænsen for store ekspone-

ringer mellem G-SIFI’er

fra den generelle grænse på 25 pct. til 15 pct.

Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIFI af FSB og Basel-komitéen. Danmark har

udpeget Danske Bank, Nykredit,

Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank og DLR kredit som SIFI’er.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

I de gældende regler er der en række undtagelser for store eksponeringer, der for

størstedelen foreslås videreført uændret. Undtagelsesmulighederne anvendes bl.a. i

forbindelse med dansk realkredit, idet der kortvarigt er meget store eksponeringer

i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder med kunders omlægning af lån.

Seneste kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder

undtagelsesmulighederne som anvendes i forbindelse med dansk realkredit.

Rapportering og offentliggørelse

Kommissionens forslag indeholder ændringer rettet mod at øge proportionaliteten

i både CRR og CRD IV fsva. rapportering og offentliggørelse, dvs. et mere diffe-

rentieret hensyn i reglerne afhængig af institutternes størrelse.

Det foreslås bl.a., at små institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsynsmyn-

digheden reduceres fra mindst halvårligt til årligt på en række områder. Den redu-

cerede indberetningsforpligtelse omfatter kapitalkrav, tab i forbindelse med udlån

med sikkerhed i fast ejendom, store eksponeringer og gearingsgrad. Små institutter

defineres i Kommissionens forslag som institutter, der har samlede aktiver for

mindre end 1,5 mia. EUR.

Kommissionens forslag indarbejder endvidere øget proportionalitet i reglerne for

offentliggørelse, hvor Kommissionen foreslår tre regimer for offentliggørelse af-

hængig af institutternes størrelse. Der stilles de mest omfattende krav til offentlig-

gørelse for alle SIFI’er samt andre store institutter (udpeges

iht. fastlagte kriterier),

som skal offentliggøre alle oplysningskrav årligt, udvalgte oplysninger halvårligt og

specifikke nøgletal kvartalsvist. Institutter med en balance over 1,5 mia. EUR, der

ikke er udpeget som SIFI og ikke anses for et stort institut skal ligeledes offentlig-

gøre alle oplysningskrav årligt, men derudover kun specifikke nøgletal halvårligt.

De mindste institutter med en balance under 1,5 mia. EUR skal alene offentliggø-

re udvalgte forhold årligt og specifikke nøgletal halvårligt.

Med forslaget vil det fortsat være muligt at stille krav om offentliggørelse af det

individuelle solvensbehov (søjle II-kravet), som det er tilfældet i Danmark i dag.

Derudover lægges op til, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse

af deres risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, også skal offentliggø-

re deres risikovægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden.

Seneste kompromisforslag definerer små institutter som institutter, der har samle-

de aktiver for mindre end 5 mia. EUR (i stedet for 1,5 mia. EUR i Kommissio-

nens forslag). Der gives fleksibilitet til, at landene kan reducere denne grænse un-

der hensyntagen til supplerende kriterier, som skal reflektere instituttets komplek-

I Danmark vil dette omfatte ca. 70 pct. af alle institutter.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

sitet (krav til handelsbeholdningen, om instituttet har størstedelen af sine aktivite-

ter i EU, og om instituttet anvender interne modeller til opgørelse af kapitalkrav).

Kravet om, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse af deres

risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, skal offentliggøre deres risiko-

vægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden, er fjernet fra det

seneste kompromisforslag.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Forslaget giver tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med institutter i flere EU-

lande mulighed for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskravene

(kravene skal fortsat opfyldes af moderselskabet for hele koncernen). I dag skal

det være en fælles beslutning mellem tilsynsmyndigheden i det land, hvor datter-

selskabet er etableret (værtslandet), og tilsynsmyndigheden i det land, hvor moder-

selskabet er etableret (hjemlandet), at vælge at undtage et institut fra kapital- og

likviditetskrav. Forslaget søger at understøtte en mere effektiv kapital- og likvidi-

tetsstyring i grænseoverskridende kreditinstitutter.

I praksis vil det kun være den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen (SSM), der

kan anvende undtagelsen, da SSM er eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med

koncernforbundne moder- og datterselskaber i flere EU-lande samtidigt. Kom-

missionens forslag er således rettet mod bankunionslande (aktuelt kun eurolande),

ud fra et princip om, at SSM har den tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber

og moderinstitutter lokaliseret i forskellige EU-lande til at beslutte, om undtagel-

sen skal anvendes. Undtagelsesmuligheden betinges af, at moderinstituttet stiller

en garanti til datterselskabet, hvis det kommer i problemer.

Seneste kompromisforslag lægger op til at slette Kommissionens forslag om muli-

ge undtagelser fra kapital- og likviditetskrav, hvilket skal ses i lyset af den mod-

stand, der har været mod forslaget fra en række EU-lande, herunder værtslande

for datterselskaber og filialer.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRR (se bilag 1)

Forslaget implementerer derudover nye metoder til at opgøre kapitalkrav til mod-

partsrisiko i en derivattransaktion. Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at et kre-

ditinstituts modpart misligholder sine forpligtelser. Derivater er et finansielt in-

strument, hvis værdi afhænger af værdien af et underliggende aktiv, f.eks. en aktie

eller rente, og kan spænde over en kortere eller længere aftaleperiode. Modpartsri-

siko kan således medføre et tab for kreditinstituttet i denne periode og skal derfor

opgøres og afdækkes med kapital.

Forslaget reducerer derudover kreditinstitutters kapitalkrav for eksponeringer

mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Sådanne eksponeringer har

allerede en lempeligere behandling i reglerne i dag. Der lægges op til yderligere at

lempe denne behandling. Kommissionen foreslår ligeledes en lempeligere behand-

ling af eksponeringer vedr. infrastruktur.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

3.2. Forslaget til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål

Kommissionens forslag indebærer ændringer af rammerne for opgørelse af et

instituts individuelle solvensbehov (søjle II-kravet). Søjle II-kravet er institutspeci-

fikt, fastsættes af den kompetente tilsynsmyndighed i dialog med det pågældende

institut, og har til formål at adressere de af et instituts risici, som ikke er dækket af

søjle I-krav (de lovbestemte minimumskapitalkrav). Forslaget indebærer en bevæ-

gelse væk fra national fleksibilitet i fastsættelsen af søjle II-kravet over mod en

mere harmoniseret tilgang, fx mht. de faktorer, som den kompetente tilsynsmyn-

dighed skal vurdere og tage i betragtning, når et instituts søjle II-krav fastsættes.

Forslaget lægger op til, at tilsynsmyndigheden altid skal opgøre et solvenskrav for

alle institutter, og ikke kun hvis tilsynsmyndigheden er uenig med instituttets egne

opgjorte solvensbehov (som i dag). Forslaget lægger derudover op til en begræns-

ning af tilsynsmyndighedens mulighed for at indføre yderligere indberetningskrav.

Det foreslås ligeledes, at instituttet som led i den interne vurdering af sit solvens-

behov, og efter at have rådført sig med tilsynsmyndigheden, skal fastsætte et pas-

sende

vejledende kapitalniveau.

Det vejledende kapitalniveau skal ligge over kapital-

kravene i søjle I, det kombinerede bufferkrav (bestående af kapitalbevaringsbuffe-

ren, SIFI kapitalbuffer og den kontracykliske kapitalbuffer) og søjle II-krav, dvs.

over instituttets samlede krav til kapitalgrundlag.

Hvis et institut imidlertid undla-

der at tilvejebringe eller opretholde et vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyn-

digheden fastsætte et højere søjle II-krav.

Det vejledende kapitalniveau skal sikre, at instituttet kan absorbere tab uden brud

på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Det vejledende kapitalniveau skal bl.a.

anvendes til at dække potentielle tab identificeret ved stresstest.

Det foreslås, at tilsynsmyndigheden jævnligt vurderer det vejledende kapitalniveau

fastsat af hvert enkelt institut. For koncerner med tilsynskollegier skal der foreta-

ges en fælles vurdering af det vejledende kapitalniveau ved de relevante tilsyns-

myndigheder. Et tilsynskollegium er etableret for grænseoverskridende koncerner

med deltagelse af de lande, hvor instituttet har aktiviteter. Kollegiet har til formål

at koordinere tilsynet med instituttets aktiviteter i de pågældende lande.

Forslaget indebærer derudover en ændring af tilsynsmyndighedens mulighed for at

kunne bruge søjle II-kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risici.

Risikoudmålingen i søjle II skal således fremadrettet alene baseres på en mikrop-

rudentiel tilgang (dvs. med afsæt i de

individuelle institutters

risici).

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning, herunder det kombinerede bufferkrav, er vist i bilag 2.

Systemiske og makroprudentielle risici er økonomiske og finansielle risici relevant for flere institutter, fx vedr. boligmar-

kedet, konjunkturer mv. Modsat vedrører mikroprudentielle risici specifikt et enkelt institut.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

EU-landene skal i stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem

andre (makroprudentielle) tilsynsværktøjer, herunder med reviderede makropru-

dentielle værktøjer. Ændringen har til hensigt at ensarte risikohåndteringen på

tværs af landegrænser. Det bemærkes, at i Danmark har søjle II-kravet generelt

været anvendt som et mikroprudentielt instrument med få undtagelser.

Seneste kompromisforslag ændrer Kommissionens forslag, men fastholder fortsat

en vis generel indsnævring af den nationale fleksibilitet, som de kompetente til-

synsmyndigheder i dag har til at fastsætte søjle II-kravet. Kompromisforslaget

fastholder fx, at søjle II-krav ikke må anvendes makroprudentielt, men alene til

mikroprudentielle formål. Forslaget ledsages af en revision af de makroprudentiel-

le værktøjer (jf. nedenfor), der skal kompensere herfor.

Det vejledende kapitalniveau er videreført i det seneste kompromisforslag. Ifølge

kompromisforslaget skal institutterne fastsætte et tilstrækkeligt internt kapitalni-

veau, der skal dække alle risici, som instituttet er eksponeret mod. Der er ikke krav

om, at institutterne skal rådføre sig med tilsynsmyndigheden ved fastsættelse af

det interne kapitalniveau. Desuden skal tilsynsmyndigheden ifølge kompromisfor-

slaget meddele et vejledende kapitalniveau til det enkelte institut, som i udgangs-

punktet vil være undtaget fra kravet om offentliggørelse i medfør af markedsmis-

brugsforordningen (MAR). Ifølge kompromisforslaget kan de kompetente til-

synsmyndigheder kræve offentliggørelse af det vejledende kapitalniveau.

Revision af makroprudentielle værktøjer

I lyset af Kommissionens forslag om begrænsning af søjle II-kravet til mikropru-

dentielle formål indeholder seneste kompromisforslag en række ændringer af

rammerne for brug af makroprudentielle værktøjer. De kompetente myndigheder

vil have mulighed for at anvende disse værktøjer, men der stilles ikke krav om

anvendelse. Ændringerne har til formål at sikre, at EU-landene fortsat har til-

strækkelig fleksibilitet til at adressere makroprudentielle risici, hvor der er behov

for det. Kompromisforslaget forventes bl.a. at lægge op til følgende ændringer:



Det gøres klarere, at der kan fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med

formål at adressere generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et

SIFI kapitalbufferkrav (med formål at adressere risici, som systemisk vigtige

kreditinstitutter indebærer for økonomien og det finansielle system).

Det vil være muligt at anvende den systemiske buffer på særskilte sektorer

(fx ejendomsmarkedet) og ikke nødvendigvis på alle institutters eksponerin-

ger på én gang.

Den systemiske buffer kan fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risikovæg-

tede eksponeringer) med notifikation til Kommissionen, det europæiske sy-

stemiske risikoråd (ESRB) og EBA, mellem 3 og 5 pct., såfremt Kommissi-



Den systemiske buffer har til formål at adressere systemiske risici af længerevarende og ikke-konjunkturbetingede risici

ikke allerede dækket af andre kapitalkrav. Bufferen kan variere på tværs af institutter eller en gruppe af institutter. Buffer-

krav over 3 pct. kræver forudgående godkendelse fra Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2



onen ikke gør indsigelse baseret på vurdering fra ESRB og EBA, og over 5

pct. efter godkendelse af Kommissionen. I dag skal Kommissionen god-

kende, når den systemiske buffer sættes over 3 pct.

Muligheden for at anerkende andre EU-landes aktivering af den systemiske

buffer tydeliggøres (såkaldt reciprocitet).

Et SIFI kapitalbufferkrav for andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som

ikke er G-SIFI’er

men udpeget i landene som SIFI’er pga. deres systemiske

betydning i landene) skal kunne fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risiko-

vægtede eksponeringer). I dag kan SIFI kapitalbufferkravet for andre SI-

FI’er end G-SIFI’er højst sættes til 2 pct. Det bemærkes, at der allerede

dag kan sættes højere ekstra kapitalkrav til SIFI’er end 2 pct., enten ved at

kombinere SIFI kapitalbufferkravet og den systemiske buffer eller ved alene

at bruge den systemiske buffer.

Et overordnet loft for det samlede bufferkrav (den systemiske buffer og

SIFI kapitalkravsbufferen tilsammen) på 5 pct. Overstiger det samlede buf-

ferkrav de 5 pct., kræves godkendelse af Kommissionen.

ESRB skal samle og videreformidle information og notifikationer om EU-

landenes anvendelse af de makroprudentielle tiltag

Der skal ikke længere som i dag være en bestemt rækkefølge for anvendel-

sen af de makroprudentielle værktøjer, hvor værktøjer vedr. søjle I (risiko-

vægte mv.) generelt skal overvejes anvendt før buffere. Det skal i stedet væ-

re muligt for EU-landene at anvende det mest hensigtsmæssige værktøj.

Notifikationskravene ved brug af den kontracykliske kapitalbuffer forenkles.

Det bemærkes, at i Danmark anvendes i dag den systemiske buffer til at fastsætte

ekstra kapitalkrav til danske systemiske vigtige institutter (SIFI-krav). Det ekstra

kapitalkrav til danske SIFI’er udgør aktuelt 1-3

pct. afhængig af institutternes sy-

stemiske vigtighed (se bilag 2).

Aflønning

Med forslaget indføres en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable løn-

ninger kan undtages fra en række krav i aflønningsreglerne. Der undtages bl.a. fra

instrumentkravet, som betyder, at 50 pct. af den variable løn skal udbetales i aktier

eller lignende ejerandele, og udskydelseskravet om, at minimum 40 pct. af den

variable løn skal udskydes til udbetaling over 3-5 år. Der undtages også fra kravet

om, at for medarbejdere, der forlader virksomheden uden at gå på pension, skal

udbetalingen af eventuelt skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udskydes i 5 år.

For alle institutter uanset størrelse gælder, at medarbejdere, hvis årlige variable løn

er 50.000 EUR eller mindre, og hvor den variable løn ikke overstiger 25 pct. af

deres samlede årlige løn, også vil falde under bagatelgrænsen.

Reciprocitet er fx relevant, når et kreditinstitut hjemmehørende i et land har en filial i et andet land, som gør brug af den

systemiske buffer. Her kan instituttets hjemland aktivere den systemiske buffer fsva. filialens eksponeringer i det andet land.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Den foreslåede bagatelgrænse er en følge af, at mange EU-lande allerede har ind-

ført bagatelgrænser baseret på det almene EU-retlige proportionalitetsprincip. De

nationale bagatelgrænser er ikke hjemlet i de eksisterende regler om aflønning i

CRD IV og har således ført til forskellig praksis i EU.

Kommissionens forslag indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber med en værdi på 5 mia. EUR eller mindre målt i gennem-

snit over de seneste fire afsluttede regnskabsår, er omfattet af bagatelgrænsen.

Landene kan ifølge Kommissionens og seneste kompromisforslag vælge at redu-

cere denne grænse af hensyn til arten og omfanget af institutternes aktiviteter,

deres interne organisation, og hvis relevant af hensyn til koncernens karakteristika.

Landene kan ifølge kompromisforslaget også øge grænsen, men ikke til mere end

15 mia. EUR.

Der lægges derudover op til, at medarbejdere, hvis årlige variable løn er 50.000

EUR (som i Kommissionens forslag) eller mindre, og hvor den variable løn ikke

overstiger 50 pct. af deres samlede årlige løn (sammenlignet med 25 pct. i Kom-

missionens forslag), omfattes af bagatelgrænsen. Landene kan ifølge seneste kom-

promisforslag vælge at reducere denne grænse ud fra hensyn til nationale forhold

vedr. aflønning. Ifølge kompromisforslaget skal små institutter omfattet af baga-

telgrænsen have et passende forhold mellem deres samlede variable og faste af-

lønning.

Det er vurderingen, at de danske aflønningsregler i udgangspunktet kan fortsættes

med seneste kompromisforslag, idet indførelsen af en fælles EU-tilgang til baga-

telgrænse dog kan medføre visse justeringer af udformningen af den nuværende

danske bagatelgrænse vedr. variabel aflønning, dog ikke niveauet for denne grænse

på 100.000 kr., som fortsat vil kunne opretholdes.

Når variabel aflønning er under bagatelgrænsen i dag, så gælder der ikke de be-

grænsninger vedr. den variable aflønning, som gælder for variabel aflønning, som

overstiger bagatelgrænsen. Disse begrænsninger er, at mindst 50 pct. af den vari-

able aflønning skal udbetales i instrumenter (aktier mv.), en udskydelsesperiode på

mindst 3-4 år for udbetaling af den variable aflønning samt krav om at variabel

aflønning tildelt i instrumenter ikke må afhændes af væsentlige risikotagere i en

passende periode.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRD IV (se bilag 1)

Forslaget indebærer ændringer i beregningen af det beløb, som institutterne kan

udbetale i udbytter mv. og betale i variabel løn. Formålet er at sikre, at institutter-

nes kapitalgrundlag ikke udvandes.

Forslaget indebærer krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansiel-

le holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges di-

rekte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og blandede finan-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

sielle holdingselskaber (fx bank og forsikringsvirksomhed i et selskab) de samme

krav som andre kreditinstitutter underlægges på konsolideret niveau.

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Kravet vil

gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller samlet har aktiver for

mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og forenkle en eventuel

afvikling af disse store institutter, som har moderselskab uden for EU.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens

forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder foranstaltninger på EU-niveau mest hensigtsmæssige.

Kommissionen fremhæver risikoen for konkurrenceforvridning eller mindsket fri

kapital bevægelighed som nye, forskelligartede

nationale

regler vil kunne medføre.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige konkurrencevilkår og

understøtte det indre marked i EU.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og

CRD IV forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende bekendtgørelser. Revisionen af CRR vil være direkte gældende i Danmark.

Revisionen af CRD IV skal efterfølgende implementeres i dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslagene

bidrager til en mere robust finansiel sektor, der bedre kan modstå nye finansielle

kriser, som alt andet lige mindsker statsfinansielle risici fra den finansielle sektor.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan bi-

drage til at styrke institutternes robusthed, finansiel stabilitet, vækst og beskæfti-

gelse. Det kan således generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at

adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være

håndteret i den eksisterende regulering.

Forslagene forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,

særligt i form af øgede kapitalkrav som følge af de nye markedsrisikoregler, en

række nye krav til rapportering og offentliggørelse, mens der dog samtidig foreslås

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

en række administrative lettelser for særligt små institutter. Sådanne konsekvenser

skal ses i sammenhæng med forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om revision af CRR/CRD IV af 28. fe-

bruar 2017 oversendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslagene. Landene har tilkendegivet

støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af køreplanen om

bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016.

Landene har forskellige holdninger til indholdet af forslagene og udformningen af

de konkrete krav, herunder udformningen af de makroprudentielle rammer, hvor

nogle lande ønsker relativt meget fleksibilitet, mens andre ønsker mindre, samt

udformningen af tillægget til gearingskravet, hvor nogle lande ønsker, at tillægget

skal omfatte alle SIFI’er og ikke kun G-SIFI’er, som

seneste kompromisforslag

lægger op til. Det drøftes også, hvordan markedsrisikoreglerne skal implemente-

res, hvor nogle lande ønsker, at markedsrisikoreglerne først indføres, når der er

endelig klarhed om Basel-komitéens regler, mens andre lande ønsker, at EU alle-

rede nu indfører markedsrisikoregler og efterfølgende tager højde for Basel-

komitéens igangværende revision af reglerne. Derudover drøftes fortsat, hvilke

kreditinstitutter som skal tillades at være undtaget fra reglerne. Det bemærkes, at

reglerne som udgangspunkt finder anvendelse for alle institutter, men at nogle

institutter med særlige karakteristika, fx visse udviklingsbanker og erhvervsfrem-

mende banker, er undtaget fra reglerne.

En række lande lægger som Danmark generelt vægt på, at der tages højde for sær-

lige europæiske forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder, indfø-

res i EU, mens andre lande omvendt lægger vægt på at EU-reguleringen skal være

tættest muligt på Basel-standarderne.

En række lande har udtrykt skepsis overfor om det er muligt at opnå enighed om

sagen på det kommende ECOFIN. Landene ser foreløbigt stadig en række ude-

ståender, og det er endnu uklart, om landene vil kunne støtte en samlet løsning på

basis af seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil forhandle ud fra og tage stilling til et kompromisforslag på grund-

lag af nedenstående prioriteter. Der henvises også til regeringens holdning i

grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 13. marts 2018 vurderes i væsentlig

grad at tage højde for de danske prioriteter. Fra dansk side forventer man således

at støtte en løsning på linje med dette forslag, idet der lægges vægt på, at et kom-

promis imødekommer danske interesser i sagen på en tilfredsstillende måde (se

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

uddybning nedenfor). Regeringen vil fortsat arbejde for yderligere sikring af de

danske interesser i forslaget.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes ro-

busthed og den finansielle stabilitet, kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Re-

geringen finder det væsentligt at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer

effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi

sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som

opfølgning på krisen. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lovgivning skal

bidrage til finansiel stabilitet såvel som til øget vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af globale standarder i EU,

herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfun-

gerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit. Kommissionens forslag og

seneste kompromisforslag ligger på væsentlige områder generelt godt ift. disse

hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør rygraden

i kapitalkravsreguleringen i EU. Kalibreringen af nye metoder skal undersøges

grundigt for at sikre, at krav til kreditinstitutters kapital afspejler risici på institut-

ternes eksponeringer. Det vil sikre en incitamentsstruktur, hvor større risiko også

medfører højere kapitalkrav. Regeringen finder det derfor vigtigt at fastholde det

af Kommissionen foreslåede generelle gearingskrav på 3 pct. og ikke højere, som

tilfældet er med seneste kompromisforslag. Regeringen støtter ikke, at nationale

systemisk vigtige kreditinstitutter (O-SIFI’er)

pålægges et tillæg hertil, hvilket

kompromisforslaget imødekommer.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-

institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionens forslag fastholder et fælles re-

gelsæt for alle EU-lande. Regeringen finder det derudover vigtigt, at der er mulig-

hed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og at national

fleksibilitet og valgmuligheder bibeholdes i tilstrækkeligt omfang, hvor disse er

begrundet i hensynet til særlige nationale forhold og systemer.

Markedsrisiko (revision af CRR)

Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang til opgø-

relsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad af-

spejler et niveau, der kan rumme historisk observerede risikoniveauer. Regeringen

lægger vægt på, at kapitalkravet vedr. beholdninger af danske realkreditobligatio-

ner i højere grad end i Kommissionens forslag afspejler den faktiske risiko. Rege-

ringen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget fra december 2017,

der følger det danske forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske

risiko end Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Regeringen støtter, at den nye metode til opgørelse af markedsrisiko indfases over

en begrænset årrække, fx en implementerings- og indfasningsperiode på samlet

seks år. I den forbindelse arbejder regeringen for, at kalibreringen af de nye meto-

der undersøges grundigt, herunder at alle relevante forhold tages i betragtning.

Regeringen arbejder for, at markedsrisikoreglerne i højere grad tager højde for den

danske fastkurspolitik, der medfører, at valuta- og renterisikoen mellem danske

kroner og euro, og deraf også eksponeringer i euro, er stærkt begrænset. Regerin-

gen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget fra december 2017, der

følger det danske forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko

end Kommissionens forslag.

Fra dansk side foretrækker man at fastholde kompromisforslaget til ECOFIN 5.

december 2017 om implementering af reglerne om markedsrisiko. Man vil dog

kunne tilslutte sig et andet kompromis, idet der lægges vægt på, at de danske prio-

riteter på øvrige centrale områder fastholdes og at de danske interesser i sagen

også ift. markedsrisiko håndteres på en tilfredsstillende måde, enten nu eller på et

senere tidspunkt. Regeringen vil således fortsat arbejde for yderligere sikring af de

danske interesser i forslaget.

Krav om Stabil finansiering (NSFR) (revision af CRR)

Regeringen støtter overordnet formålet med et stabilt finansieringskrav. Regerin-

gen finder det positivt, at Kommissionen i forslaget i vid udstrækning tager hen-

syn til særlige europæiske forretningsmodeller, herunder det danske realkreditsy-

stem, f.eks. gennem

bestemmelser vedrørende ”indbyrdes afhængige” aktiver og

passiver. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at fastholde, at kravet

anerkender den danske refinansieringslov.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at seneste kompromisforslags udvidelse af

definitionen af ikke-obligatorisk OC fastholdes, så OC, der er stillet som følge af

ratingforhold og anden kreditvurdering også omfattes af definitionen.

Gearingskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter et harmoniseret generelt gearingskrav på EU-niveau i søjle I på

3 pct., og finder det afgørende, at det generelle gearingskrav ikke bliver højere end

3 pct. Regeringen støtter ikke, at nationale systemisk vigtige kreditinstitutter (O-

SIFI’er) pålægges et tillæg hertil, hvilket

seneste kompromisforslag imødekommer.

Store eksponeringer (revision af CRR)

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. store eksponeringer,

herunder at de gældende undtagelser er fastholdt i forslaget. Regeringen lægger

vægt på, at reglerne også fremover indeholder tilstrækkelig national fleksibilitet.

Rapportering og offentliggørelse (revision af CRR)

Regeringen støtter forslaget om proportionalitet i kravene til mindre institutters

rapportering i form af færre eller mere simple indberetningskrav. Regeringen ar-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

bejder for, at der for visse rapporteringer, f.eks. på kapitalområdet, er mulighed

for en hyppigere rapporteringsfrekvens, når en risikovurdering tilsiger dette.

Regeringen støtter også proportionalitet i offentliggørelseskravene. Regeringen

arbejder for, at institutterne ikke pålægges unødige nye offentliggørelseskrav. Re-

geringen lægger vægt på, at det fastholdes, at det er muligt at offentliggøre institut-

ternes solvensbehov (søjle II-krav) og det vejledende kapitalniveau.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer om at udvide mu-

lighederne for undtagelse af datterselskaber fra kapital- og likviditetskrav og fore-

trækker at beholde de gældende regler på området, som vurderes bedre at sikre

EU-landenes mulighed for at sikre finansiel stabilitet. Det støttes i det lys, at disse

bestemmelser er udgået i seneste kompromisforslag.

Søjle II-kapitalkrav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt forslaget om en mere harmoniseret anvendelse af søjle

II-kravet på tværs af EU-landene, herunder hvad angår det vejledende kapitalni-

veau og principperne for fastsættelsen heraf, men hvor der i højere grad end i

Kommissionens forslag er den fornødne fleksibilitet til at adressere alle væsentlige

institutspecifikke risici i søjle II-kravet. Regeringen kan støtte forslaget om fast-

sættelse af et vejledende kapitalniveau for hvert enkelt institut, hvor der lægges

vægt på en tilstrækkelig fleksibilitet i udmøntningen overfor institutterne.

Regeringen kan støtte en begrænsning af søjle II-kravet til mikroprudentielle for-

mål under forudsætning af, at værktøjerne til at adressere makroprudentielle risici

revideres.

Revision af makroprudentielle værktøjer (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt seneste kompromisforslag om en revision af de

makroprudentielle værktøjer, som vurderes at fastholde landenes mulighed for at

adressere makroprudentielle risici og opvejer, at landenes mulighed for at adresse-

re makroprudentielle risici under søjle II begrænses med kompromisforslaget.

Aflønning (revision af CRD IV)

Regeringen finder generelt, at reglerne om aflønning er vigtige, da de bidrager til

den generelle målsætning om begrænsning af overdreven risikotagning i den fi-

nansielle sektor. Regeringen lægger vægt på at fastholde de strammere danske

regler for bonusser mv. til direktører, bestyrelser og andre væsentlige risikotagere i

de finansielle virksomheder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg gav forud for ECOFIN den 5. december 2017 rege-

ringen mandat til støtte en generel indstilling på baggrund af det daværende kom-

promisforslag. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

valg forud for ECOFIN 5. december 2017. Grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Bilag 1: Øvrige emner i revisionen af CRR/CRD IV

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Standardmetoden for modpartsrisiko



SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer



Eksponeringer mod centrale modparter (CCP’s)



Aktieinvesteringer i fonde



Kontrol af investeringsselskaber

Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Forslaget implementerer tre nye standardmetoder for opgørelse af kapitalkrav til

modpartsrisiko vedr. derivattransaktioner på baggrund af en Basel-standard.

Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en derivattransaktion mislig-

holder sine forpligtelser inden endelig afvikling af transaktionen.

Forslaget indeholder tre nye standardmetoder:



Ny standardmetode,

der er mere risikofølsom, men også mere kompleks.

Simpel udgave af den nye standardmetode,

der kan anvendes af institutter, hvis

balanceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 10 pct.

af instituttets samlede balance og 150 mio. euro.

En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode,

som er mindre kompleks end

den simple standardmetode, og som kan anvendes af institutter, hvis balan-

ceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 5 pct. af in-

stituttets samlede balance og 20 mio. euro.

De alternative simple metoder skal ses i lyset af, at den nye standardmetode kan

være byrdefuld at implementere og anvende for institutter med et mindre omfang

af derivatforretninger. Hvis en af de to simplere metoder anvendes, vil kapitalkra-

vet blive opgjort mere konservativt end under den nye standardmetode.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer

Kommissionen foreslår at udvide nedvægtningen af eksponeringer mod små og

mellemstore virksomheder (SMV’er), hvilket alt andet lige vil medføre et lavere

kapitalkrav for eksponeringer mod SMV’er.

I de nuværende regler kan et institut vælge at gange dets risikovægtede ekspone-

ring mod en SMV med 0,7619, forudsat at udlånet til denne SMV ikke overstiger

1,5 mio. euro. Overstiger udlånet 1,5 mio. EUR kan instituttet ikke anvende SMV-

faktoren på den pågældende SMV.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Kommissionen foreslår dels at lempe SMV-faktoren til 0,7162, dels at udvide mu-

ligheden til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der overstiger 1,5 mio.

euro. Sidstnævnt sker ved at foreslå, at den del af den risikovægtede eksponering,

der overstiger 1,5 mio. euro, kan ganges med 0,85.

Kommissionen foreslår ligeledes lavere kapitalkrav mod enheder, som er oprettet

med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller understøtter

væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering vil af institut-

terne kunne ganges med en faktor 0,75 med revurdering efter 3 år.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Eksponeringer mod centrale modparter (CCPs)

Forslaget justerer på baggrund af en Basel III-standard kapitalkravene for institut-

ternes eksponering over for centrale modparter, CCP’er. En central modpart age-

rer mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere modpart mod

sælger og modpart mod køber og sikrer en ordnet afvikling af handlen.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Aktieinvesteringer i fonde

Forslaget justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form af andele eller aktier)

mod kollektive investeringsordninger (CIU), fx investeringsforeninger, på bag-

grund af en standard fra Basel-Komitéen. Ændringerne har til formål at gøre kapi-

talkravene til disse eksponeringer mere risikofølsom og internationalt konsistent.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Kontrol af investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at revisionen af CRR og CRD IV ikke skal gælde for ik-

ke-systemiske investeringsselskaber, hvilket skal ses i lyset af, at Kommissionen

har fremsat et særskilt forslag vedr. disse selskaber. Investeringsselskaber er om-

fattet af det gældende CRR og CRD IV og er således i udgangspunktet underlagt

mange af de samme kapitalkrav som pengeinstitutter mv. Investeringsselskaber

omfatter i Danmark fx fondsmæglerselskaber og investeringsrådgivere, som både

kan være enkeltpersoner og finansielle virksomheder.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb



Fritagne enheder

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2



Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Intermediært moderselskab i Unionen

Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb

Forslaget indebærer en revision af beregningen af det maksimale udlodningsbeløb

(MDA). MDA fastlægger det beløb, som institutterne kan udlodde af den egentli-

ge kernekapital, betale i variabel løn eller betalinger på hybride kernekapitalin-

strumenter. Formålet med opgørelsen af MDA er, at der kan pålægges instituttet

begrænsninger ift. udlodninger for at sikre, at kapitalgrundlaget ikke udvandes.

Revisionen fastlægger også regler for, hvornår et institut anses for at bryde med

det kombinerede bufferkrav. Forslaget indebærer, at et institut, som bryder det

kombinerede bufferkrav, ikke må foretage udlodning vedr. egentlig kernekapital.

Instituttet begrænses ligeledes hvad angår udbetaling af variabel løn og bonusser,

indtil instituttet har foretaget betalinger af renter mv. på hybride kernekapitalin-

strumenter. Således får betalinger på hybride kernekapitalinstrumenter forrang i

forhold til de øvrige restriktionsbelagte handlinger (udlodning i forbindelse med

CET1 og udbetaling af variabel løn).

MDA skal beregnes på baggrund af den egentlige kernekapital, som ikke benyttes

til at opfylde det samlede kapitalgrundlagskrav, søjle II-kravet og krav til ned-

skrivningsegnede passiver (NEP-krav). Det betyder i praksis, at søjle II-kravet

bliver en del af MDA-beregningen, hvilket den ikke har været hidtil. Derudover

bliver NEP-kravet ligeledes en del af MDA-beregningen.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Fritagne enheder

Kommissionen foreslår at opdatere listen over institutter, der er undtaget fra be-

stemmelserne i CRD IV og CRR. Derudover foreslås det at give Kommissionen

beføjelser til at opdatere listen over undtagne institutter ved en delegeret retsakt

efter en række definerede kriterier.

Kommissionen foreslår også at begrænse muligheden for at lade andre virksom-

heder end kreditinstitutter modtage indskud fra offentligheden. I henhold til gæl-

dende ret kan andre virksomheder end kreditinstitutter modtage indlån fra offent-

ligheden, når det er reguleret i nationale regler (undtagelsen anvendes hovedsage-

lig for almindelige virksomheders udstedelse af erhvervsobligationer).

Seneste kompromisforslag lægger op til at slette Kommissionens beføjelse til at

vedtage en delegeret retsakt. Derudover lægger forslaget op til at fastholde gæl-

dende ret, hvor andre virksomheder end kreditinstitutter kan modtage indlån fra

offentligheden, når det er reguleret i national ret. Samtidig stiller forslaget krav

om, at alle anvendelser af undtagelsen skal indberettes til EBA.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Kommissionens forslag indebærer nye regler for opgørelsen af renterisiko på posi-

tioner udenfor handelsbeholdningen, der dækker over risikoen for tab som følge

af ændringer i renteniveauet. Det er eksempelvis renterisikoen på fastforrentede

ind- og udlån og bankens egne obligationsudstedelser. Stigninger i renteniveauet

kan indebære et fald i kursværdien af et instituts obligationsbeholdning.

Det foreslås, at der indføres flere stressscenarier for renteudviklingen, som insti-

tutterne skal beregne konsekvenserne af. Efter de eksisterende bestemmelser af-

kræves institutterne alene at beregne tabsrisikoen ved ét renteudviklingsscenarie.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Kommissionens forslag indfører krav om, at finansielle holdingselskaber og blan-

dede finansielle holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og

underlægges direkte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og

blandede finansielle holdingselskaber de samme krav som andre kreditinstitutter

underlægges på konsolideret niveau. Forslaget skal ses i lyset af, at introduktionen

af en international standard fra Finansiel Stability Board om tabsabsorberende

kapital (TLAC) ifølge Kommissionen kan give incitament til at lave gældsudste-

delser ud af holdingselskaber, hvorfor der ifølge Kommissionen er behov for at

indlemme holdingselskaber i det finansielle tilsyn.

Seneste kompromisforslag fastholder i det væsentligste Kommissionens forslag

om at indføre krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle hol-

dingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges direkte

tilsyn. De væsentligste ændringer i kompromisforslaget er, at det præciseres, at der

snarere er tale om en godkendelse fremfor en egentlig tilladelse.

Herudover adresserer kompromisteksten tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende

myndighed ikke er den samme som etableringslandets tilsynsmyndighed (værts-

/hjemlandsproblematik) med krav om, at myndighederne skal arbejde sammen

mhp. at træffe en fælles afgørelse. I tilfælde af uenighed lægger kompromisteksten

op til, at sagen forelægges for den relevante europæiske tilsynsmyndighed (ESA,

for enten bank (EBA), forsikring/pension (EIOPA) og værdipapirer/markeder

(ESMA), der træffer den endelige afgørelse.

Intermediært moderselskab i Unionen

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Dattersel-

skabet skal fungere som ”EU moderselskab”

for de institutter, som er lokaliseret i

EU, der individuelt og konsolideret skal opfylde betingelserne i CRR og CRD.

Kravet vil alene gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller sam-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

let har aktiver for mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og

forenkle en eventuel afvikling af disse store internationale koncerner, som har

moderselskab uden for EU.

Seneste kompromisforslag lægger bl.a. op til, at reglerne vedr. intermediært mo-

derselskab i Unionen først skal finde anvendelse fire år efter direktivets ikrafttræ-

delse.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18 - pkt. 2

Bilag 2: Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

De risikobaserede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter er inddelt i søjle I-

krav (de lovgivningsmæssigt fastsatte minimumskrav), et individuelt søjle II-krav

og det kombinerede kapitalbufferkrav, som består af en kapitalbevaringsbuffer,

SIFI kapitalkrav (som gennemføres ved brug af den systemiske buffer) og en kon-

tracyklisk buffer. Samlet giver det et solvenskrav til hvert institut. CRR/CRD IV

vedtaget i 2013 indebærer skærpede risikobaserede kapitalkrav, som er under ind-

fasning frem til 2019,

jf. figur 1.

De stiplede bokse i figur 1 afspejler det maksimale

niveau, den kan sættes til i de enkelte år.

De risikobaserede kapitalkrav søger at tage højde for risikoen på et instituts ek-

sponeringer, fx udlån. Denne risiko udtrykkes gennem risikovægte på en ekspone-

ring, som er højere, desto større risikoen for tab er på en eksponering og om-

vendt. De risikovægtede eksponeringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer

ganget med de respektive eksponeringers størrelse) ganges med kapitalkravet (i

pct.) for at opnå det nominelle kapitalkrav.

Figur 1

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+1,50 pct.

+1,00 pct.

2,50 pct.

2,00 pct.

2013

2014

2015

2016

2017

4,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

+0,50 pct.

+0,60 pct.

+Søjle II

+1,20 pct.

+0,625 pct.

+Søjle II

+1,80 pct.

+1,25 pct.

+Søjle II

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+3,00 pct.

+2,40 pct.

+2,50 pct.

+2,00 pct.

+1,875 pct.

+2,50 pct.

+Søjle II

2,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

1,50 pct.

4,50 pct.

2018

2019

Krav til min. egentlig kernekapital

Krav. til supplerende kapital

Kapitalbevaringsbuffer

Kontracyklisk kapitalbuffer

Krav til hybrid kernekapital

Søjle II (individuelt, fx 2 pct.)

SIFI-buffer

Anm.: Højere

kapitalkrav i Danmark i medfør af EU’s kapital-

og likviditetskravsregler (CRR/CRD IV) indfases i

perioden 2014-19, svarende til minimumskravene. Den kontracykliske kapitalbuffer kan fuldt indfaset variere

fra 0 til i udgangspunktet 2,5 pct. afhængig af konjunkturerne (udlånsvækst mv.). Den modcykliske kapital-

buffer er aktuelt 0 pct. Søjle II-tillægget er institutspecifikt. Det ligger typisk i niveauet 2-3 pct. af et instituts

risikovægtede eksponeringer, men kan være både lavere og højere. I figuren er et tillæg på 3 pct. angivet som

illustration. Ekstra krav til danske SIFI’er er i intervallet 1-3

pct. Det bemærkes, at i Danmark anvendes i

dag den systemiske buffer til at fastsætte SIFI-krav. Kravene til hybrid kernekapital og supplerende kapital

kan dækkes af egentlig kernekapital, som er af højere kvalitet. Det kombinerede kapitalbufferkrav består af

kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og SIFI kapitalbufferen. Det kombinerede kapi-

talbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital.