Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3606 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

NOTAT

2. marts 2018

J.nr. 2018-530

CAIJ

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 15. marts

2018

1. Det Europæiske Semester 2018

side 2

2. Indsatsen mod lønforskelle mellem kvinder og mænd: Bidrag til at

opnå den sociale søjles mål

side 5

Fremtiden for EU’s

beskæftigelses- og socialpolitik efter 2020

side 7

4. Rådshenstilling om europæisk ramme for gode og effektive lærlinge-

uddannelser

side 8

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

1. Det Europæiske Semester 2018

- Vedtagelse og politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage Den Fælles Beskæftigelsesrapport samt rådskonklusio-

ner om Den Årlige Vækstredegørelse, der kortlægger de tendenser og udfordrin-

ger, som gør sig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder.

Regeringen er generelt positiv over for udkastene til Den Fælles Beskæftigelses-

rapport og rådskonklusionerne, der ikke i sig selv har nogen lovgivningsmæssige,

økonomiske eller administrative konsekvenser.

Kommissionen offentliggør efter planen den 7. marts 2018 landerapporter om

hvert enkelt medlemsland, hvori Kommissionens vurdering af styrker, udfordrin-

ger, reformbehov mv. indgår.

2. Baggrund

Den Årlige Vækstredegørelse

blev præsenteret inden EPSCO-rådsmødet i decem-

ber 2017. Den markerer starten på Det Europæiske Semester, som dækker alle ele-

menter af den økonomiske overvågning i EU, herunder Europa 2020-strategien og

dermed også beskæftigelses- og socialområdet.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

indgår som en del af den årlige vækstredegørel-

se og uddyber analyser på beskæftigelsesområdet.

Kommissionen forventes den 7. marts 2018 at offentliggøre én samlet økonomisk

analyse for hvert EU-land.

Landerapporterne

indeholder Kommissionens vurde-

ring af den økonomiske situation samt status for opfølgning på tidligere landespeci-

fikke henstillinger.

3. Formål og indhold

Den Årlige Vækstredegørelse

indeholder Kommissionens vurdering af de overord-

nede økonomisk-politiske udfordringer i EU, herunder fremskridt med hensyn til

hovedmålene i Europa 2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse af hen-

stillinger om strukturreformer.

Som noget nyt indgår

et såkaldt ”socialt scoreboard”. Det indeholder en række

indikatorer med afsæt i de 20 principper i Den europæiske søjle af sociale rettighe-

der. Danmark er samlet set det land, der præsterer bedst på tværs af alle indikatorer

efterfulgt af Sverige, Østrig, Tjekkiet og Nederlandene.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

skal vedtages på rådsmødet.

Blandt rapportens nøglebudskaber er:



Den økonomiske og sociale situation er forbedret i EU i lyset af det økonomi-

ske opsving.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18



Beskæftigelsen for de 20-64-årige er højere end niveauet i 2008 i EU, da den er

72,2 pct. i 2. kvartal af 2017, og ledigheden har nået det laveste niveau siden

december 2008 med 7,3 pct. i november 2017.

Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden er også faldende i EU,

men er fortsat høj i nogle lande.

Det er fortsat en udfordring, at kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarke-

det i EU.

Nogle grupper har fortsat relativt sværere ved at finde plads på arbejdsmarke-

det i EU. Det gælder bl.a. personer med begrænset uddannelse og personer fra

tredjelande.

Rådskonklusionerne om Den Årlige Vækstredegørelse

peger på områder på beskæf-

tigelses- og socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at målrette anbefalinger til

medlemsstaterne.

Det fremhæves overordnet, at den beskæftigelsesmæssige og sociale situation er i

bedring, men at der er store forskelle landene imellem. Antallet af personer, der

lever i risiko for fattigdom eller social eksklusion i EU, er faldende og har nu nået

niveauet for 2008, da det var 23,5 pct. i 2016.

Følgende pejlemærker for beskæftigelses- og socialpolitikken fremhæves:



Tiltag til fremme af jobskabelse bør fortsat prioriteres, det gælder særligt i

relation til grupper af personer med ringe uddannelsesmæssige kompetencer og

personer fra tredjelande.



Arbejdsmarkedet og socialområdet bør løbende tilpasses til nye former for jobs

og den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.



Ligestilling mellem kvinder og mænd bør fortsat fremmes, det gælder bl.a. i

form af fokus på balancen mellem arbejds- og familieliv, adgang til børnepas-

ning og fleksible arbejdsformer.



Aktiv deltagelse i samfundet fremmes ved effektive sociale investeringer og

forebyggelse samt velfungerende sociale sikkerhedssystemer, der bidrager til

bedre social inklusion.

Det ventes, at Kommissionen på rådsmødet vil give en præsentation af de gennem-

gående temaer og tendenser i

landerapporterne.

Det forventes, at udkastet til de

nye landespecifikke henstillinger vil blive præsenteret i maj. Danmark modtog ikke

nogen henstilling på beskæftigelses- og socialområdet i 2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Det Europæiske Semester, som Den Årlige Vækstundersøgelse og Den Fælles Be-

skæftigelsesrapport er del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang landenes tiltag bidrager til at un-

derstøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet og dermed hold-

bar vækst og beskæftigelse i medlemslandene, samt sikrer gode rammevilkår for

investeringer og for erhvervslivet i øvrigt.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til Den Fælles Beskæftigelsesrapport og råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til Den Fælles Beskæftigelsesrap-

port og rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

2. Indsatsen mod lønforskelle mellem kvinder og mænd: Bidrag til at opnå

den sociale søjles mål

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Den europæiske søjle af sociale rettigheder blev tiltrådt af Europa-Kommissionen,

Europa-Parlamentet og Rådet den 17. november 2017.

Søjlen er inddelt i tre kapitler:

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet.

II)

Rimelige arbejdsvilkår.

III)

Social beskyttelse og inklusion.

Søjlen består af 20 overordnede, ikke-retligt bindende principper. Principperne skal

fungere som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.

2. Formål og indhold

Punktet er på dagsordenen til politisk drøftelse. Det forventes, at EU-

formandskabet udsender et notat til brug for drøftelsen inden EPSCO-rådsmødet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes positioner kendes endnu ikke.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd, herun-

der retten til samme løn for samme arbejde og arbejde af samme værdi.

Løn er et nationalt anliggende, og parternes autonomi skal respekteres.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Tiltræden af den sociale søjle indebærer ikke automatisk støtte til udspil, der måtte

blive fremsat med henvisning til søjlen. Et forslag, der måtte blive fremsat med

henvisning til den sociale søjle, skal behandles efter den sædvanlige EU-

beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

3. Fremtiden for EU’s beskæftigelses-

og socialpolitik efter 2020

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Det bulgarske formandskab har lagt op til en drøftelse på EPSCO-rådsmødet af

fremtiden for EU’s

beskæftigelses- og socialpolitik.

2. Formål og indhold

Det forventes, at EU-formandskabet vil udsende et notat til drøftelsen inden

EPSCO-rådsmødet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker, at al EU-regulering af arbejdsmarkedet og socialområdet har

den fornødne fleksibilitet og respekt for forskellige nationale velfærds- og ar-

bejdsmarkedsmodeller.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

4. Rådshenstilling om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddan-

nelser

- COM (2017) 563

- vedtagelse

- revideret notat

1. Resumé

Formålet med forslaget til rådshenstilling er at skabe en frivillig europæisk ramme

for lærlingeuddannelser med henblik på at understøtte kvaliteten i lærlingeuddan-

nelserne samt fremme lærlingeelevers beskæftigelsesegnethed.

Forslaget fremhæver, at lærlingeuddannelser er en særlig effektiv form for ar-

bejdspladsbaseret læring, som kan lette overgangen mellem uddannelse og arbej-

de. Dette afhænger dog af lærlingeuddannelsens kvalitet, hvorfor der foreslås i alt

14 konkrete rammebetingelser og retningslinjer for kvalitet i lærlingeuddannelser.

Disse skal understøtte kvaliteten og effektiviteten af lærlingeuddannelserne, og

herved udviklingen af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, som kan imødekomme

arbejdsmarkedets behov.

Desuden har forslaget til formål at understøtte mobiliteten samt de unges personli-

ge kompetencer.

Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for dansk

ret.

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, som stort set flugter med den

måde, vi i Danmark har indrettet erhvervsuddannelsesområdet og lærlingeuddan-

nelserne på.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde forslag til rådshenstilling om en europæisk ramme

for gode og effektive lærlingeuddannelser den 5. oktober 2017.

Forslaget skal ses i lyset af den høje ungdomsarbejdsløshed i flere EU-lande.

Grundet den positive sammenhæng mellem gode lærlingeuddannelser og de unges

beskæftigelsesegnethed og deres overgang mellem uddannelse og arbejdsmarked

ønsker man med forslaget at understøtte kvaliteten i lærlingeuddannelserne.

Lignende forslag har været drøftet i EU's Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddan-

nelse (ACVT), og Kommissionen fremsætter nu forslaget bl.a. efter anmodning fra

European Alliance for Apprenticeships. Forslaget er fremsat under henvisning til

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 153, 166 og 292

3. Formål og indhold

Formålet med henstillingen er at øge lærlinges personlige kompetencer og beskæf-

tigelsesegnethed samt at bidrage til udviklingen af en højtkvalificeret arbejdsstyrke,

som kan imødekomme behovene på arbejdsmarkedet. Med dette formål for øje

foreslås det at skabe en sammenhængende ramme for lærlingeuddannelser, som er

baseret på en fælles forståelse af, hvad der definerer kvalitet og effektivitet.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Forslaget til rådshenstillingen peger på, at lærlingeuddannelser er en særligt effek-

tiv form for arbejdspladsbaseret læring, som letter overgangen fra uddannelse til

arbejde. Men de positive virkninger af lærlingeuddannelserne for de unges beskæf-

tigelsesmuligheder afhænger af lærlingeuddannelsernes kvalitet, som man med

forslaget vil understøtte.

Desuden fremhæves det i forslaget, at der er behov for høje kvalitetsstandarder for

at undgå, at lærlingeuddannelser rettes mod lavt kvalificerede job, og at dårlige

uddannelser kan skade lærlingeuddannelsernes overordnede omdømme.

Lærlingeuddannelser defineres i forslaget som uddannelser, der kombinerer læring

på uddannelsesinstitutioner med praktikophold på arbejdspladser, og som fører til

nationalt anerkendte kvalifikationer. Endvidere kendetegnes disse ved et kontrakt-

forhold mellem lærlingen, arbejdsgiveren og/eller erhvervsuddannelsesinstitutio-

nen, hvor lærlingen aflønnes eller kompenseres for sit arbejde.

Forslaget omfatter dog blot lærlingeuddannelser, hvor minimum halvdelen af ud-

dannelsen foregår på en arbejdsplads.

Rådshenstillingen supplerer initiativer, som skal lette de unges overgang til be-

skæftigelse, navnlig rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold.

I forslaget til rådshenstilling opstilles 14 kriterier for gode og effektive lærlingeud-

dannelser, som medlemslandene - i overensstemmelse med national lovgivning og i

tæt samarbejde med relevante interessenter - opfordres til at anvende, for at sikre at

disse uddannelser tilrettes arbejdsmarkedets behov samt skaber fordele for både

studerende og arbejdsgivere.

Det er dog helt op til medlemslandene, hvorvidt de ønsker at benytte kriterierne.

De første syv kriterier omhandler læring og arbejdsvilkår, og de sidste syv om-

handler rammebetingelser:

Der bør indgås en

skriftlig kontrakt

mellem arbejdsgiver, lærling og er-

hvervsuddannelsesinstitution

Arbejdsgivere og erhvervsuddannelsesinstitutioner bør fastsætte et sæt omfat-

tende

læringsresultater,

som sikrer balance mellem specifikke jobrelaterede fær-

digheder og nøglekompetencer

Der bør udpeges undervisere i virksomhederne, som skal arbejde tæt sammen

med erhvervsuddannelsesudbydere og lærere med henblik på at yde pædagogisk

støtte og vejledning.

Mindst halvdelen af lærlingeuddannelsens varighed, bør finde sted på en

ar-

bejdsplads.

Lærlinge bør have ret til

social beskyttelse,

herunder den nødvendige forsik-

ring i overensstemmelse med national lovgivning.

Arbejdspladsen, hvor praktikopholdet gennemføres, bør overholde alle rele-

vante regler og

bestemmelser om arbejdsvilkår,

navnlig lovgivningen om

sund-

hed og sikkerhed.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Lærlinge bør modtage

løn og/eller godtgørelse

i overensstemmelse med de

nationale eller sektorielle bestemmelser eller kollektive overenskomster.

Der bør indføres en

reguleringsmæssig ramme,

som bygger på et fair og

afbalanceret partnerskab, herunder en struktureret og gennemsigtig dialog mellem

alle relevante interesseparter.

Arbejdsmarkedets parter,

herunder på sektorniveau, bør inddrages i ud-

formningen, forvaltningen og gennemførelsen af lærlingeordninger.

10. Der bør

ydes økonomisk og/eller ikke-økonomisk

støtte til små og mellem-

store virksomheder, baseret på omkostningsdeling mellem arbejdsgivere, lærlinge

og offentlige myndigheder.

11. I adgangskravene til lærlingeuddannelserne bør der tages hensyn til

relevant

uformel og ikke-formel læring.

Lærlingeuddannelser bør føre til nationalt aner-

kendte kvalifikationer og give

adgang til andre uddannelser,

herunder højere

niveauer og andre karriereforløb.

12. Der bør tilbydes

erhvervsvejledning,

mentorordninger og læringsstøtte og

lærlingeuddannelser bør fremmes gennem oplysningskampagner.

13. Lærepladstilbud i og mellem medlemsstaterne bør være

gennemsigtige.

14. Der bør indføres

kvalitetssikring

i overensstemmelse med den europæiske

referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET).

I forslaget til henstilling indgår endvidere følgende anbefalinger til medlemsstater-

ne:

•fremme aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformnin-

gen, forvaltningen og gennemførelsen af lærlingeordninger i over-

ensstemmelse med arbejdsmarkedsrelationerne og uddannelsesprak-

sis på nationalt plan

• medtage de relevante gennemførelsesforanstaltninger i de nationa-

le reformprogrammer inden for rammerne af det europæiske seme-

ster

•tage hensyn til disse rammebestemmelser, når der gøres brug af

EU-finansiering og -instrumenter til at støtte lærlingeuddannelser.

For at understøtte kvaliteten af lærlingeuddannelser foreslås det endvidere, at

Kommissionen skal oprette en støttefunktion, som bl.a. skal hjælpe fremme vi-

densdeling, netværkssamarbejde og gensidig læring for at bistå medlemsstaterne og

relevante interessenter i arbejde med ovennævnte kriterier.

Kommissionen vil endvidere promovere lærlingeuddannelser via oplysningskam-

pagner samt understøtte forslagets implementering ved finansiering i henhold til

regler herfor.

Rådshenstillingsforslaget har været forhandlet i Socialgruppen (Social

Questions

Working Party)

og på baggrund af medlemslandenes bemærkninger er sket mindre

justeringer af det oprindelige udkast til henstilling, herunder er det tydeliggjort, at

det står medlemslande frit for, hvordan de organiserer deres erhvervsuddannelser,

og i hvilket omfang de gør brug af lærlingeuddannelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danske erhvervsuddannelser er reguleret i Lov om Erhvervsuddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010, med de ændringer, der følger af § 18

i lov nr. 623 af 8. juni 2016.

Lærlinge på virksomheder er omfattet af arbejdstidsregler, arbejdsmiljølovgivning

og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Endvidere er en række forhold omfattet af kollektive overenskomster.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for

lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Forslaget til rådshenstilling forventes ikke at medføre konsekvenser for dansk ret.

8. Høring

Kommissionens forslag til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-

specialudvalget vedr. Uddannelse og Ungdom den 11. oktober 2017. Endvidere er

forslaget til rådshenstilling blevet sendt til orientering til EU-specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 25. oktober 2017.

Der indkom følgende høringssvar (gengives i deres fulde længde):

Danske Universiteter

”Danske Universiteter

har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til råds-

henstilling om en europæisk ramme for ”Quality and Effective Apprenticeships”.

Danske Regioner

”Danske Regioner kvitterer for muligheden for at kommer med høringssvar. Vi

mener ikke, at det er sandsynliggjort, at der er behov for det fremsendte forslag.

Det er vigtigt at understrege og holde fast ved, at uddannelse er et nationalt kompe-

tenceområde. Det gælder også erhvervsuddannelserne, hvori lærlingeforløb udgør

en væsentlig del.

Lærlingeuddannelserne er i dag indrettet på forskellig vis, og disse forskelle er et

positivt udtryk for, at lærlingeuddannelserne er tilpasset de enkelte nationale ar-

bejdsmarkeder. Det er nødvendigt, at lærlingeuddannelserne er tæt koblet til ar-

bejdsmarkederne og til behovene hos arbejdsgiverne i de enkelte lande.

Vi anser således ikke lærlingeuddannelsernes forskellighed for at være et problem,

men snarere for at være en nødvendighed. Derfor vil det være kontraproduktivt

med ensretning af uddannelserne. Det kan dog være positivt med vidensdeling.

Denne vidensdeling bør også inkludere ikke-medlemslande som Norge og

Schweiz.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Vi vil således understrege, at lærlingeuddannelserne er et nationalt anliggende, og

at der findes europæiske muligheder for at understøtte dette eksempelvis gennem

Socialfonden. Det er også vigtigt at medtage, der forud for nye initiativer bør fore-

ligge klar dokumentation for efterspørgsel og behov.

Europæiske initiativer på området bør benytte sig af eksisterende strukturer og gå

gennem strukturfondene. Det bør her sikres tilstrækkelig fleksibilitet og frihed til at

udmønte eventuelle midler på en måde, som giver mulighed for at tage højde for de

nationale forskelle på arbejdsmarkederne og i uddannelsessystemerne.”

Dansk Industri

”DI takker for muligheden for at kommentere udkast til rådshenstillingen om lær-

lingeuddannelser.

Vi finder det positivt og væsentligt, at der også på EU-plan sættes fokus på værdien

af lærlingeuddannelser, som forbereder elever til at møde kravene på arbejdsmar-

kedet. For at opnå dette, er det vigtigt at fastholde og udbygge den involvering af

virksomheder og arbejdsmarkedets parter, som findes i Danmark i dag. Samtidig

bør Danmark støtte andre lande i at etablere en stærk dialog og forpligtende invol-

vering af virksomheder og arbejdsmarkedets parter i udformningen af stærke lær-

lingeuddannelser af høj kvalitet.

DI har dog bemærkninger til en række af de foreslåede indsatser:

DI finder det ganske bekymrende, at det allerede i præambel (2) fremhæves, at

”lærlingeuddannelser af god kvalitet bidrager også til social inklusion ved at inte-

grere dårligt stillede

lærende (…) på arbejdsmarkedet.”

Et bærende element i erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, er at

understøtte en kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelser, hvilket bl.a. sker ved

indførelse af adgangskrav, talentspor, højniveaufag mv. Samtidig har det været

essentielt at fastslå, at erhvervsuddannelserne ikke er uddannelser, som enhver kan

gennemføre, men er krævende uddannelser og med høje faglige niveauer. Hensig-

ten var et opgør med mange års stigmatisering af erhvervsuddannelserne som ud-

dannelser især for elever med ringe boglige, sociale og personlige forudsætninger.

Det primære formål med erhvervsuddannelser er ikke at sikre social inklusion, men

at sikre uddannelse af elever, der kan varetage en række kvalificerede arbejdsfunk-

tioner på arbejdsmarkedet.

DI foreslår, at denne sætning fra præambel (2) udgår eller modificeres, så det ikke

fremstår som et selvstændigt mål med lærlingeuddannelser at skulle sikre uddan-

nelse og social inklusion til elever med betydelige læringsvanskeligheder.

I kriterium nr. 1 foreslås det, at der skal indgås en skriftlig kontrakt mellem ar-

bejdsgiver, lærling og erhvervsuddannelsesinstitution, som fastsætter parternes

rettigheder og forpligtelser i forbindelse med uddannelse og arbejde.

DI mener ikke, at der bør indgås en samlet kontrakt mellem disse tre parter, da et

dansk lærlingeforhold er et ansættelsesforhold, som reguleres mellem arbejdsgiver

og lærling i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel og erhvervs-

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

uddannelsesinstitutioner kan og skal ikke inddrages ift regulering af forpligtelser

og rettigheder ift ”arbejde”.

Rettigheder og forpligtelser ift. de offentligt finansierede erhvervsuddannelsesinsti-

tutioner bør fastsættes fælles for alle i lovgivningen og ikke individuelt i kontrak-

ter.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør derfor udgå af kriterium nr. 1 som kontrakts-

part og i stedet bør vigtigheden af en struktureret dialog mellem virksomhed, lær-

ling og institution om opnåelse af læringsmål fremhæves som et område, hvor in-

stitutionen har en væsentlig rolle at spille.

Kriterium nr. 2 er tilsvarende skævt formuleret, idet der lægges op til, at der mel-

lem arbejdsgivere og institutioner skal fastlægges et sæt omfattende læringsresulta-

ter. DI er enig i, at arbejdsgiverne skal have en væsentlig indflydelse på fastlæggel-

sen af de nødvendige læringsmål, men det er afgørende, at læringsmål fastlægges

på nationalt niveau og ikke mere eller mindre individuelt mellem arbejdsgivere og

erhvervsuddannelsesinstitutioner.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner har en meget vigtig rolle med at implementere og

opfylde de læringsmål, der er opstillet for erhvervsuddannelserne og de bør høres i

forbindelse med fastsættelse og revision af uddannelser

–

men kompetencen til at

fastlægge læringsmål bør som hidtil ligge hos arbejdsmarkedets parter i dialog med

ministeriet som national myndighed. Som kriterium nr. 2 er formuleret, er det helt

grundlæggende i strid med organiseringen af de danske erhvervsuddannelser, som

DI finder det afgørende, at der værnes om.

Kriterium nr. 2 bør derfor revideres grundlæggende, så det fastslås, at arbejdsmar-

kedets parter har en central rolle ved fastlæggelsen af læringsmål, samt at er-

hvervsuddannelsesinstitutioner har en væsentlig rolle i opfyldelsen af disse, herun-

der ved at etablere og vedligeholde den fornødne dialog med lærling og virksom-

hed.

I Kriterium nr.

11 fremhæves det, at ”Tværnational mobilitet for lærlinge bør indgå

som en del af kvalifikationerne i forbindelse med lærlingeuddannelsen”. DI er enig

i, at der bør være mulighed for at lade uddannelsesophold i udlandet indgå i uddan-

nelsen, men vi finder ikke, at det bør være en obligatorisk del af lærlingeuddannel-

sen.”

”LO takker for den fremsendte høring. Det er efter vores opfattelse vigtigt, at EU

sætter fokus på dette område, og vi kan støtte intentionerne med henstillingen.

Der er dog enkelte forhold i udkastet til henstilling, der giver anledning til bekym-

ring:

1. I de indledende betragtninger s. 11, pkt. 2 fremhæves, at ”lærlingeuddannelser af

god kvalitet også bidrager til social inklusion ved at integrere dårligt stillede læren-

de (…) på arbejdsmarkedet.” Denne formulering er problematisk, da et af hoved-

sigterne med EUD reformen i 2014 var at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet og

gøre op med den opfattelse, at disse var et tilbud til de unge, der ikke kunne klare

andre ungdomsuddannelsestilbud. Derfor er det vores klare opfattelse, at erhvervs-

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

uddannelsernes primære formål er at uddanne dygtige faglærte og ikke at sikre

social inklusion. Derfor er det LO’s indstilling, at sætningen stryges eller modifice-

res.

2. I de indledende betragtninger side 14 pkt. 27 og i kriterium nr. 1 foreslås det, at

der skal indgås en skriftlig kontrakt mellem arbejdsgiver, lærling og (/eller) er-

hvervsuddannelsesinstitution, som fastsætter parternes rettigheder og forpligtelser i

forbindelse med uddannelse og arbejde. LO er meget forbeholden over for denne

formulering. Et dansk lærlingeforhold er et ansættelsesforhold, som reguleres mel-

lem arbejdsgiver og lærling i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkeds-

model, og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan og skal ikke inddrages omkring

forpligtelser og rettigheder i relation til ”arbejde”.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør derfor stryges fra formuleringen i pkt. 27 og i

kriterium nr. 1 og i stedet bør vigtigheden af en struktureret dialog mellem virk-

somhed, lærling og institution om opnåelse af læringsmål fremhæves som et områ-

de, hvor institutionen har en væsentlig rolle at spille. 2

3. LO er ligeledes forbeholden over for formuleringen af kriterium nr. 2, idet der

lægges op til, at der mellem arbejdsgivere og institutioner skal fastlægges et sæt

omfattende læringsresultater. Det er LO’s opfattelse, at læringsmål fastlægges på

nationalt niveau og ikke mere eller mindre individuelt mellem arbejdsgivere og

erhvervsuddannelsesinstitutioner. Formuleringen af kriterium

2 er efter LO’s opfat-

telse i væsentlig modsætning til modellen for de danske erhvervsuddannelser, som

vi lægger megen vægt på.

Kompetencen til at fastlægge læringsmål bør som hidtil ligge hos arbejdsmarkedets

parter i de faglige udvalg i dialog med ministeriet som national myndighed. Er-

hvervsuddannelsesinstitutioner har en meget vigtig rolle med at implementere og

opfylde de læringsmål, der er opstillet for erhvervsuddannelserne, og de bør høres i

forbindelse med fastsættelse og revision af uddannelser. Kriterium nr. 2 bør derfor

revideres grundlæggende, så det fastslås, at arbejdsmarkedets parter har en central

rolle ved fastlæggelsen af læringsmål, samt at erhvervsuddannelsesinstitutioner har

en væsentlig rolle i opfyldelsen af disse, herunder ved at etablere og vedligeholde

den fornødne dialog med lærling og virksomhed.

4. I Kriterium nr. 11 fremhæves det, at ”Tværnational mobilitet for lærlinge bør

indgå som en del af kvalifikationerne i forbindelse med lærlingeuddannelsen”. LO

er enig i, at der bør være mulighed for at lade uddannelsesophold i udlandet indgå i

uddannelsen, men vi finder ikke, at det bør være en obligatorisk del af lærlinge-

uddannelsen.”

FTF

”Tak for høringen af Kommissionens forslag til rådshenstilling om en europæisk

ramme for

’Quality and Effective Apprenticeships’. Jeg har været i dialog med LO

– Morten Smidstrup, og FTF kan støtte det af LO fremsendte høringssvar.”

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

”FA takker for høring af 11. oktober 2017 som FA har følgende bemærkninger

til:

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

FA bemærker indledningsvist, at der er tale om et område, hvor medlemsstaterne

har enekompetencen. I forlængelse heraf er FA tilfreds med, at der er tale om en

henstilling. Derudover bemærker FA, at de danske erhvervsuddannelser i høj grad

lever op til kriterierne.

FA har følgende bemærkninger til de enkelte kriterier:

Ad 2. kriterium

Erhvervsuddannelsers faglige udvalg

–

sammensat af arbejdsmarkedets parter

–

fastsætter læringsresultater og kompetenceplaner for erhvervsuddannelsen. Denne

kompetence,

skal efter FA’s vurdering, fortsat ligge her. Erhvervs-

uddannelsesinstitutionerne skal efter FA’s vurdering ikke have kompetence på

dette område.

Ad 4. kriterium

FA er enig i, at en væsentlig del af læringserfaringen foregår på arbejdspladsen. FA

mener, at finansuddannelsen praktikperiode fortsat skal være 2-årig. Det er ikke

alle virksomheder, der har mulighed for at sende deres praktikanter ud til relevante

læringsforløb i udlandet. Det er branchespecifikt om virksomhederne har denne

mulighed.

Ad 14. kriterium

FA mener, at det bør udspecificeres, at lærlingenes beskæftigelse og karriere-

udvikling alene skal følges overordnet med henblik på udvikling af statistik.

Ad 22. kriterium

FA mener, at det bør præciseres hvad rapportens omfang er, hvem der skal levere

data til denne rapport, og hvordan denne rapport skal finansieres.

Derudover har FA ikke flere bemærkninger.”

Dansk Arbejdsgiverforening

”Dansk Arbejdsgiverforening (DA) takker

for muligheden for at afgive høringssvar

til rådets henstilling.

Generelle bemærkninger

DA finder det positivt, at EU har fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Virksom-

hederne og arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i forhold til udviklingen

af erhvervsuddannelserne i Danmark, og det er vigtigt at fastholde denne organise-

ring, som bl.a. bidrager til at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets kompetence-

behov.

Konkrete bemærkninger

DA har følgende konkrete bemærkninger til en række af de foreslåede indsatser:

DA er uenig i formuleringen af præambel (2), hvor det fremgår, at ”lærlingeuddan-

nelser af god kvalitet bidrager også til social inklusion ved at integrere dårligt stil-

lede lærende og personer med migrantbaggrund på arbejdsmarkedet”. Denne for-

mulering er i modstrid med intentionerne på erhvervsuddannelsesområdet, hvor der

netop med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 blev taget

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

en række initiativer med henblik på at højne det faglige niveau på erhvervsuddan-

nelserne, herunder adgangskrav, mulighed for talentspor m.v.

Med erhvervsuddannelsesreformens mål om at højne kvaliteten af erhvervsuddan-

nelserne er det afgørende at fastholde og understøtte, at erhvervsuddannelserne er

fagligt krævende uddannelser, som kræver et vist fagligt niveau. Målet med er-

hvervsuddannelserne er således at uddanne fremtidens faglærte og ikke at bidrage

til social inklusion.

I kriterium nr. 1 foreslås det, at der skal indgås en skriftlig kontrakt mellem ar-

bejdsgiver, lærling og erhvervsuddannelsesinstitution, som fastsætter parternes

rettigheder og forpligtelser i forbindelse med uddannelse og arbejde. DA er uenig i

denne formulering, idet en uddannelsesaftale er en aftale mellem

arbejdsgiver og lærling, og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan og skal ikke ind-

drages omkring

forpligtelser og rettigheder i relation til ”arbejde”. DA foreslår

derfor, at uddannelsesinstitutionerne ikke fremgår som en del af kontrakten. Er-

hvervsuddannelsesinstitutionerne er derimod en vigtige for den løbende dialog

mellem virksomhed, lærling og institutionen.

I kriterium nr. 2 henvises der til, ”at der mellem arbejdsgivere og institutioner skal

fastlægges et sæt omfattende læringsresultater”. DA mener, at læringsmål skal

fastlægges på nationalt niveau og ikke individuelt mellem arbejdsgivere og er-

hvervsuddannelsesinstitutioner. DA finder således, at formuleringen af kriterium 2

ikke er i overensstemmelse med den danske model for erhvervsuddannelser, som

DA ligger afgørende vægt på at bevare. Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæ-

ve, at det er arbejdsmarkedets parter, der i dialog med den nationale myndighed

(ministeriet) fastlægger de nationale læringsmål. Erhvervsuddannelsesinstitutioner-

ne har en central rolle i implementeringen og opfyldelsen af læringsmålene og hø-

res ligeledes i forbindelse med fastsættelse og ændringer af uddannelser. DA fin-

der, at kriteriet bør omformuleres, så denne rollefordeling er afspejlet i formulerin-

gen.

Det fremgår af Kriterium nr. 11, at ”Tværnational mobilitet for lærlinge bør indgå

som en del af kvalifikationerne

i forbindelse med lærlingeuddannelsen”. DA me-

ner, at uddannelsesophold i udlandet bør være en mulighed i forbindelse med en

erhvervsuddannelse, men mener ikke, at det skal være en obligatorisk del af lærlin-

geuddannelsen.”

EEO

–

Erhvervsskolernes Elevorganisation

”Efter at have læst de overordnede mål igennem, finder vi det relevant at få afklaret

et definitionsspørgsmål. Vores bekymring er, hvordan Specialudvalget definerer

"højkvalificeret". Sætter Specialudvalget lighedstegn mellem højkvalificeret og

specialiseret eller højkvalificeret og bredt funderet? Forskellen mellem de to kunne

være ganske relevant for et grundlag, hvorfra vi kan danne en holdning til projek-

tet.

Vi er dog glade for, at hensyntagen til de individuelle landes økonomiske, sociale

og faglige situation er blevet indkoorporeret som en del af forslaget. Dette, fordi

fælles kriterier over landegrænser sågar som bare fra kommune til kommune, oftest

skaber problemer og fundament for bekymring.

Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15/3-18

Vi er selvfølgeligt som udgangspunkt altid positivt indstillet over for et hvert for-

slag, som ønsker at forbedre forholdende for vores elever og ser frem til udviklin-

gen af projektet.”

Ved høring af udkast til samlenotat i EU-specialudvalg for Uddannelse og Ungdom

den 22. februar 2018 kom følgende høringssvar:

DLI

DLI indgiver ikke høringssvar, men føler sig dækket ind af LO/FTF’s tidligere

høringssvar.

Vi har ikke yderligere bemærkninger, da vores forbehold ift den oprindelige ser ud

til at være blevet taget hånd om.

Jeg kan konstatere, at en række af vores væsentligste bemærkninger er (delvis)

imødekommet. Vi har derfor i DA ikke yderligere bemærkninger til udkast til bi-

drag til samlenotat.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget ved kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte ambitionen om, at lærlingeuddannelserne i Euro-

pa styrkes ved etablering af en frivillig sammenhængende ramme for disse uddan-

nelser i forhold til elever (lærlinge), arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelsesinsti-

tutionerne. På samme måde er det væsentligt, at erhvervsuddannelserne baseres på

et samarbejde med arbejdsmarkedets parter som rammesættende for elevernes (lær-

linge) arbejds- og lønforhold.

Denne frivillige sammenhængende ramme vil også understøtte elevernes (lærlinge)

mulighed for mobilitet i hele EU.

Mange af elementerne i forslaget er allerede gældende lovgivning og eksisterende

praksis i Danmark.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget, som flugter med

den måde, Danmark i forvejen har indrettet erhvervsuddannelsesområdet og lærlin-

geuddannelserne på.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 4. december 2017.