Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3612 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
1876542_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2018-44
Fiskeriafdelingen
4. april 2018
_______________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. april 2018
(fiskeripunkter)
____________________________________________________
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
flerårig plan for fiskebestande i de vestlige farvande og tilstødende
farvande og fiskeriet efter disse bestande, ændring af forordning
(EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen, og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr.
2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr.
1300/2008
- Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2018) 149
2. Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen
til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om
indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende
protokol med Republikken Gambia
- Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM-dokument foreligger ikke
_______________________________________________________
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
2
_______________________________________________________
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
flerårig plan for fiskebestande i de vestlige farvande og tilstødende
farvande og fiskeriet efter disse bestande, ændring af forordning
(EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen, og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr.
388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr. 1300/2008
KOM (2018) 149
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Forslaget omfatter en flerårig forvaltningsplan for demersale bestande, herunder torsk,
kuller, kulmule, rødspætte, tunge, hvilling og jomfruhummer i
EU’s vestlige farvande.
Fiskeriet i de vestlige farvande er et flerartsfiskeri, og planen finder derfor anvendelse
på langt hovedparten af demersale bestande i området. Hensigten med planen er, at den
skal sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile
fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste
videnskabelige viden om disse bestande samt andre aspekter af økosystemet og miljøet.
Forslaget skønnes i forhold til beskyttelsesniveauet at kunne bidrage til en bæredygtig
forvaltning af fiskeriet og være i overensstemmelse med en økosystemtilgang. Endvidere
er der inkluderet en ændring vedrørende den flerårige plan for Østersøen, således at der
ikke længere angives specifikke tal for af målintervaller for fiskeridødelighed og
referencepunkter for gydebiomasse.
2. Baggrund
Kommissionen har den 23. marts 2018 fremsendt et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskebestande i
de vestlige farvande og tilstødende farvande og fiskeriet efter disse
bestande, ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for
Østersøen, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004,
(EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr.
1300/2008. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 26. marts
2018.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.
april 2018 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
3
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at etablere en flerårig forvaltningsplan for
demersale bestande og dybhavsbestande samt fiskeriet herefter i EU’s
vestlige farvande. Det er hensigten, at forvaltningsplanen vil garantere
bæredygtig udnyttelse af disse bestande ved at sikre, at de udnyttes i
henhold til princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og en
økosystemtilgang til fiskeriforvaltning såvel som forsigtighedsprincippet.
Planen vil kunne skabe stabilitet i forhold til fiskerimuligheder samtidig
med, at man sikrer, at forvaltningen baseres på den nyeste videnskabelige
viden om bestande, flerartsfiskeri og andre aspekter af økosystemet og
miljøet. Det fremgår i den sammenhæng, at hvis den videnskabelige
rådgivning viser, at det rekreative fiskeri har betydelig indvirkning på
fiskeridødeligheden, tager Rådet hensyn til dette og kan i forbindelse med
fastsættelsen af fiskerimulighederne begrænse det rekreative fiskeri for at
undgå at overskride det samlede mål for fiskeridødeligheden. Planen skal
også medvirke til implementeringen af landingsforpligtigelsen.
Med forslaget erstattes en række utidssvarende artsspecifikke
forvaltningsplaner med én plan, herunder sild vest for Skotland, tunge i
den vestlige del af den engelske kanal, tunge i Biscayabugten,
jomfruhummer og planerne for henholdsvis den for den nordlige kulmule
og den sydlige kulmule. Planerne opfylder hverken kravene i den fælles
fiskeripolitik
eller
den
fælles
fiskeripolitiks
målsætninger.
Havdageordningen, hvor fiskeriindsatsen reguleres, afskaffes, hvilket
ifølge Kommissionen er i overensstemmelse med rådgivning fra Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).
Det overlades til de enkelte medlemsstater eventuelt at vedtage yderligere
regulering af fiskerindsats ved. f.eks. havdage eller kapacitet. En række
rapporterings- og kontrolkrav, som fremgår af de artspecifikke
forvaltningsplaner, bortfalder.
I lighed med de flerårige planer for henholdsvis Nordsøen og Østersøen
indeholder forslaget bestemmelser til fastsættelse af beskyttelses- og
bevaringsforanstaltninger, tekniske foranstaltninger og fiskerimuligheder,
herunder forvaltning af bestande af fælles interesse med tredjelande, f.eks.
Norge og Færøerne. Endelig indeholder forslaget bestemmelser om
regionalt samarbejde.
Ændring af forordning (EU) nr. 2016/1139 om en flerårig plan for torske-, silde- og
brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
4
Endelig indeholder forslaget en ændring af den flerårige plan for
Østersøen, således at der i planen - i lighed med den flerårige plan for
Nordsøen - ikke angives specifikke grænseværdier for den øvre og nedre
grænse for F-MSY-intervallerne eller for referencepunkter for en bestands
gydebiomasse. Referencepunkterne fastsættes efter den bedste
foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig Det Internationale
Havforskningsråd (ICES), som betyder, at forvalterne hurtigere kan agere
i forhold til ændringer i den videnskabelige rådgivning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes
behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er
allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det
offentlige ved gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, som er vedtaget i
forbindelse med den nye grundforordning 1380/2013. Ligeledes er det
forudset, at overgangen til landingsforpligtelsen vil have
erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet. På
længere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening
som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri, og udviklingen af nye
flerårige planer vurderes at bidrage hertil.
Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan
fået udarbejdet en konsekvensanalyse, hvor der er fokuseret på to
problemer:
Overfiskeri
og
ineffektiv
myndighedsudøvelse.
Konsekvenserne heraf for bæredygtighed, socio-økonomi og miljøet
analyseres, og forskellige løsningsmuligheder analyseres. I henhold til
konsekvensanalysen vil en løsning med én fælles flerårig forvaltningsplan
for det blandede fiskeri, som skal dække alle de vestlige farvande have
størst tilslutning. En fælles forvaltningsplan vil sikre effektivitet,
mindskelse af den administrative byrde, realisering af den fælles
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
1876542_0005.png
5
fiskeripolitiks overordnede målsætninger og en ramme, der fremmer
stabilitet og forudsigelighed.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) har anført nogle umiddelbare
bemærkninger til forslaget. Foreningen anfører, at DFPOs medlemmer
ikke umiddelbart har fiskeriinteresser i det demersale fiskeri i de vestlige
farvande. Imidlertid behandles eksempelvis arter som kuller og kulmule i
ICES’ rådgivningsarbejde som om, at Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
samt de vestlige farvande er et stort forvaltningsområde, og det skal derfor
undersøges nærmere, hvad de eventuelle effekter af planen er for Nordsø-
bestandene, omfattet af den tilsvarende plan for Nordsøen, som Rådet og
Europa-Parlamentet er ved at vedtage.
DFPO anfører for så vidt angår forslaget om ændring af den flerårige plan
for Østersøen, at man finder det besynderligt, at Kommissionen allerede
nu forsøger at snige ændringer igennem til en plan, som trådte i kraft i
2016.
DFPO finder, at det konkrete forslag om, at lade referencepunkterne følge
den seneste videnskabelige rådgivning nærmest per automatik,
forekommer ikke at være i god overensstemmelse med god
forvaltningsskik
og høringsnotatets påstand om at ”Planen vil kunne skabe
stabilitet i forhold til fiskerimuligheder…”. DFPO anfører, at flere års
dårlig erfaring med konsekvenserne af at tillægge den allerseneste
biologiske vurdering overdreven betydning (overdreven i forhold til
ulemperne for sociale og økonomiske forhold) viser, at der er behov for
en erkendelse af, at naturen ikke ændres fra den ene dag til den anden. Det
er tvingende nødvendigt, at forvaltningsplaner for fiskeriet indeholder
muligheder for, at
reguleringen indarbejder eventuelle ”nyopdagede
omstændigheder”
over en periode,
der giver erhvervet mulighed for en
fortsat eksistens.
Det er DFPO’s opfattelse, at det vil være grundlæggende forkert –
og
fratage de ansvarlige medlemsstater deres demokratiske rettigheder
–
hvis
beslutningen om målsætningen for fiskerireguleringen skal være en
matematisk konsekvens af nogle beregninger, der foretages på et møde i
ICES.
DFPO henviser til, at der i den flerårige plan for Østersøen allerede findes
en procedure for ændring af referencepunkterne, og at der ikke er behov
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
1876542_0006.png
6
for en ændring af denne tekst. Der er til gengæld ifølge DFPO et
presserende behov for en revision af en række andre bestemmelser. DFPO
ser frem til den mere gennemgribende revision, der ifølge artikel 15 skal
foretages inden den 21. juli 2019. Hvis der er ønske om at ændre på
reglerne om fastsættelse af referencepunkter, så kan det passende tages op
der på baggrund af en grundig vurdering af konsekvenserne.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og Marine
Ingredients Denmark (MID)
tilslutter sig DFPO’s bemærkninger for så
vidt angår Østersøen.
Oceana bemærker vedrørende forslaget til ændringen af Østersøplanen, at
anvendelsen af Fmsy-princippet fra ICES (i stedet for reeelle F-tal i selve
planen) - og dermed sikring af den nyeste videnskabelige rådgivning fra
ICES som grundlag for fastsættelsen af fangstkvoter - vil være en
forbedring af planen.
For så vidt angår forslaget til flerårig plan for de vestlige farvande anfører
Oceana, at man støtter forvaltning af fiskeri gennem flerårige planer.
Oceana
finder
det
positivt,
at
planen
indeholder
beskyttelsesforanstaltninger. Det nævnes også som positivt, at det i
forslaget påpeges, at det rekreative fiskeri bør overvejes ved fastsættelse af
fangstbegrænsninger, hvis det har en væsentlig indvirkning på
fiskeridødeligheden af en bestemt bestand.
Organisationen mener dog, at Kommissionens forslag indtil videre er en
tabt mulighed for at bevare Atlanterhavets økosystemer, da kun 16 arter
vil blive forvaltet med bæredygtige fangstgrænser, hvilket ignorerer den
samlede bæredygtighed i hele havmiljøet. Målarter er forvaltet efter MSY
målet, men bifangstarter skal blive forvaltes efter lavere standarter og kan
blive overfiskede, hvilket bringer deres rolle i opretholdelsen et afbalan-
ceret økosystem i fare. En effektiv forvaltningsplan bør ifølge
organisationen dække hele havmiljøet, herunder beskyttelse af væsentlige
fiskehabitater. Endelig understreger Oceana, at godkendelse af en robust
flerårig forvaltningsplan, der omfatter fangster fastsat efter videnskabeligt
anbefalede grænser, er afgørende for langsigtet bæredygtighed i fiskeriet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget
til en flerårig plan i vestlige farvande.
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
7
Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt
instrument til at sikre en fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den
vil give mulighed for at indføre eventuelle supplerende forvaltningstiltag.
Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt
fiskeri, og som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes
rammer, der giver mulighed for, at kvoterne i vestlige farvande fastsættes
på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet
i fastsættelsen af fiskerimuligheder.
Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter
fastlægges i form af et målinterval af værdier for målsætningen om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som enkelte værdier samt
at den dynamiske tilgang
til ICES’ rådgivning om bestandene fastholdes.
Regeringen kan i den sammenhæng støtte, at der gives mulighed for hurtig
tilpasning af målintervaller for fiskeridødelighed og referencepunkter for
gydebiomasse. Det gælder både i det foreliggende forslag til flerårig plan
for de vestlige farvande og ved den foreslåede ændring af den allerede
eksisterende flerårige plan for Østersøen. Regeringen vil imidlertid arbejde
for en løbende evaluering af anvendelsen af mekanismen for den hurtige
tilpasning.
Regeringen støtter, at havdageordningen afskaffes med den nye flerårige
plan.
Regeringen støtter endvidere, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter
de overordnede principper og strategiske rammer, idet planen samtidig
regionalt giver mulighed for at beslutte, hvordan denne bedst gennemføres
i området. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der søges opnået
ensartede vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale
farvandsområder i EU.
Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse
af delegerede retsakter inden for grundforordningens ramme. Denne
støtte skal ses i sammenhæng med, at de delegerede retsakter som
udgangspunkt bør udformes på baggrund af fælles henstillinger, som der
opnås enighed om blandt medlemsstaterne regionalt i de vestlige farvande.
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
8
Regeringen finder, at reglerne bør være enkle, kontrollerbare og
omkostningseffektive
og i tråd med EU’s fiskerikontrolpolitik.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
9
_______________________________________________________
Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen
til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om
indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende
protokol med Republikken Gambia
KOM-dokument foreligger ikke
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen forventes at fremsende et udkast til forhandlingsmandat med henblik på
at indlede forhandlinger om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende
protokol. Der har tidligere været en fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og
Republikken Gambia, der blev underskrevet i 1987, og udløb i 1996.
2. Baggrund
Kommissionen forventes at fremsende henstilling til Rådets afgørelse om
bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at
indlede forhandlinger om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale med
tilhørende protokol med Republikken Gambia.
Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og 4 og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-
Parlamentet.
Henstillingen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
3. Formål og indhold
I henhold til det forventede forhandlingsmandat bemyndiges
Kommissionen af Rådet til at indlede og føre forhandlinger om en ny
bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med dertil hørende protokol med
Gambia. Forhandlingerne skal gennemføres i konsultation med Rådet og
i overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver. EU har tidligere
haft en fiskeripartnerskabsaftale med Gambia, der blev underskrevet i
1987 og udløb i 1996.
Kommissionen forventes i udkastet til forhandlingsdirektiver at anføre, at
formålet med forhandlingerne er at indgå en fiskeripartnerskabsaftale med
tilhørende protokol, som tager hensyn til den bedste foreliggende
videnskabelige rådgivning for at sikre en bæredygtig udnyttelse af
fiskebestandene, som er i overensstemmelse med Rådets konklusioner om
fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012. Desuden
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
10
forventes udkastet til forhandlingsdirektiver at være i overensstemmelse
med de generelle principper om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i
forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen 1380-2013),
forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder
((EU) 2403-2017), og at være i overensstemmelse med EU-fiskeriflådens
fiskerimuligheder og behov.
Med henblik på at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, forventes
Kommissionen at foreslå følgende forhandlingsmål:
- Der skal sikres adgang til Gambias fiskezone og de nødvendige
fiskeritilladelser til EU-fartøjer, som fisker i den pågældende zone.
- Der skal tages behørigt hensyn til den bedste foreliggende
videnskabelige rådgivning med henblik på at sikre og fremme et
miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, udelukkende målrettet
”overskudsressourcer”, under hensyntagen til den lokale flåde,
der udnytter disse ressourcer, samtidig med, at der tages særligt
hensyn til, at de fleste af de pågældende bestande er stærkt
vandrende.
- Der bør etableres en sektorpolitisk dialog for at fremme
indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik i tråd med landets
udviklingsmål, især for så vidt angår administration, fiskerikontrol
og -overvågning og videnskabelig rådgivning.
- Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en
tilsidesættelse af menneskerettighederne og de demokratiske
principper.
- Aftalen skal indeholde en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at kun
EU-fartøjer, som har tilladelse hertil i overensstemmelse med
aftalens og fiskeriprotokollens bestemmelser, kan fiske i Gambias
farvande.
Fiskeriprotokollen forventes særligt at definere:
- Fiskerimulighederne
- Den finansielle kompensation og betingelserne for betalinger og
mekanismerne med henblik på implementering af sektorstøtten.
EU har i forvejen fiskeripartnerskabsaftaler i det vestafrikanske område.
En ny aftale med Gambia vil således kunne indgå i et netværk af tunaftaler
i området.
EU er medlem af den Internationale Kommission for Bevarelse af
Atlantisk Tun (ICCAT), som vedtager anbefalinger for forvaltningen af
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
11
tun og tunlignende bestande i området. Gambia er i dag ikke
kontraherende part i ICCAT. Det forventes at Gambia skal være
kontraherende part i ICCAT, hvis en fremtidig aftale skal indeholde
muligheden for fangster af tun og andre stærkt vandrende arter.
Ex-ante evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen
Der er udarbejdet en evalueringsrapport om indgåelse af en eventuel
fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol mellem EU og Gambia.
Evalueringsrapporten er fremsendt fra Kommissionen til Rådet i marts
2018. Rapporten er udarbejdet af uafhængige konsulenter og indeholder
en forudgående evaluering med henblik på at give Kommissionen mandat
til at forhandle en eventuel bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med
tilhørende protokol med Gambia. Rapporten giver et overblik over de
miljømæssige, økonomiske og politiske forhold i Gambia, en præsentation
af fiskeri- og ressourceforvaltningen og den nuværende udnyttelse af
lokale og udenlandske flåder, samt data om fiskeri, forarbejdning og
handel. Rapporten indeholder også nogle konklusioner og anbefalinger.
Det fremgår bl.a. af evalueringsrapporten, at fiskeriforvaltningen i Gambia
er udfordret af små budgetter, gamle og for få instrumenter til overvågning
og kontrol og underkvalificeret personale. Konkret foretages der således
kun søværts kontrol i 1-2 dage pr. måned.
Fiskebestandenes tilstand i Gambias farvande udviser ifølge
evalueringsrapporten et blandet billede. Rapporten angiver, at der
umiddelbart er mindre bekymring i forhold til de stærkt vandrende arter
som bl.a. tun. Derimod er der større bekymring i forhold til rejer,
blæksprutter, små pelagiske og demersale arter, hvor der er indikationer på
overudnyttelse af bestandene, selvom bestandsoplysningerne er usikre.
Evalueringsrapporten angiver, at tilstedeværelsen af EU tunfartøjer ikke i
sig selv vil indebære flere fangster af tun inden i det vestafrikanske område,
men alene bidrage til at EU´s fartøjer vil kunne fiske i et større geografisk
område.
Evalueringsrapporten angiver, at fiskeriet med større fartøjer i Gambias
farvande i dag finder sted med 15 senegalesiske rejefartøjer, der fisker rejer
og fisk, og et enkelt senegalesisk langlinefartøj. Disse fartøjer fisker under
en gensidig gambisk-senegalesisk fiskeriaftale. Desuden fisker 26 kinesisk
ejede reje- og fiskefartøjer under gambisk flag i gambisk farvand. Den
lokale flåde af mindre fartøjer består af ca. 1.200 kanoer, der fisker i både
Gambiafloden og i de kystnære farvande. Disse fartøjer fisker primært
efter rejer, blæksprutter og mindre pelagiske og demersale fisk.
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
12
Det fremgår af evalueringsrapporten, at der fra EU-fartøjer har været
udtrykt interesse for at inddrage muligheder for fiskeri efter kulmule i en
eventuel ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Gambia.
Kulmulebestanden i gambiske farvande er en subregional bestand i det
vestafrikanske område. Kulmulebestanden fiskes både i Marokko,
Mauretanien, Senegal og Guinea Bissau. Det fremgår af oplysninger fra
den regionale fiskeriforvaltningsorganisation for området (Komiteen for
Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF), at bestanden ikke
overudnyttet, men også at det nuværende fiskeritryk ikke er bæredygtigt,
og kan lede til overudnyttelse af bestanden. Evalueringsrapporten angiver,
at der bør udvises forsigtighed med at lade muligheder for fiskeri efter
kulmule indgå i den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende
protokol. Anbefalingen er, at man i givet fald bør sikre sig, at EU-fartøjers
fiskeri efter kulmule i andre tilstødende områder (Senegal) begrænses.
Både EU´s fiskeflåde og den gambiske fiskesektor vil efter
evalueringsrapportens konklusioner have fordele af, at der indgås en ny
fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol. For EU-fartøjer vil det
således være en stor fordel, at kunne inddrage gambiske farvande i det
netværk af fiskerimuligheder, der findes i det vestafrikanske område og
dermed skabe en større sikkerhed for fiskeriet i regionen. For Gambia vil
aftalen sikre finansielle muligheder til at udvikle fiskerisektoren i landet,
og aftalen bør ligeledes indeholde klare rammer for monitering og kontrol
med de EU-fartøjer, der fisker i gambiske farvande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til henstilling om at
indlede forhandlinger. Forslag til endelig indgåelse af nye
fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokol kan først vedtages af
Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig
selv
lovgivningsmæssige,
statsfinansielle
eller
administrative
konsekvenser. En eventuel indgåelse af en ny protokol vil kunne forventes
at have en, yderst begrænset, indvirkning på EU-budgettet. Danmark
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
13
betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, og bidrager derfor
proportionalt med
finansieringen til en eventuel fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende
protokol.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.
10. Regeringens generelle holdning
For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til
principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler
i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. januar 2011, det vil sige:
Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,
styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,
krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk
udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,
størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål,
som er opstillet i aftalerne og
størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og
evaluering.
Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne
alene må foregå på et overskud af fiskeressourcer.
Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af
fiskeripartnerskabsaftalerne kommer lokalbefolkningen til gode.
Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivitetsklausul,
som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale
med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for
rammerne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder
uden for aftalens rammer.
Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder
de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af
Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20.
marts 2012, følger bestemmelserne i forordningen om en bæredygtig
forvaltning af de eksterne fiskerflåder ((EU) 2403-2017), og er i
overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige
 Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 16. april 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri - fiskeridelen 16/4-18 - pkt. 1 - 2
14
fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik
(grundforordningen).
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at fiskeri i området er omfattet af
forvaltningsforanstaltninger, som vedtages inden for rammerne af den
Internationale Kommission for Bevarelse af Atlantisk Tun (ICCAT).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.