Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3615 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
1887995_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-50
Den 1. maj 2018
Rådsmøde (almindelige anliggender - Art. 50) den 14. maj 2018
SAMLENOTAT
1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under Art. 50 TEU ...............2
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (Art. 50) den 28. eller 29. juni 2018 .......................4
1
Rådsmøde nr. 3615 (almindelige anliggender - artikel 50) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender (Art. 50) 14/5-18
1887995_0002.png
1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under Art. 50 TEU
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På Det Europæiske Råd (DER Art. 50) den 23. marts 2018 blev der vedtaget supplerende retningslinjer for
drøftelserne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. På den baggrund kan man indlede
forhandlingerne om en politisk erklæring om rammerne for det fremtidige forhold, der skal vedlægges
udtrædelsesaftalen. Op mod DER (Art. 50) den 23. marts var der ligeledes fremskridt i forhandlingerne om
udtrædelsesaftalen. Der er nu opnået principenighed om dele af udtrædelsesaftalen, mens der dog fortsat udestår
enighed om Irland/Nordirland-grænsespørgsmålet, styring af aftalen, herunder håndhævelse og tvistbilæggelse,
samt en række resterende skilsmisseemner.
2. Baggrund
På Det Europæiske Råd (DER Art.
50) den 23. marts 2018 vedtog EU27’s
stats- og
regeringschefer supplerende retningslinjer for drøftelserne om det fremtidige forhold mellem EU
og Storbritannien.
EU’s chefforhandler, Michel Barnier, kan på den baggrund indlede
forhandlingerne om en politisk erklæring om rammerne for den fremtidige forhold, der skal
vedlægges udtrædelsesaftalen. De nye retningslinjer vedrørende det fremtidige forhold supplerer
DER’s retningslinjer
af 29. april og 15. december 2017.
Frem mod DER (Art. 50) den 23. marts blev der opnået fremskridt i forhandlingerne om
udtrædelsesaftalen. Der er opnået principenighed om kapitlerne vedrørende det finansielle
mellemværende, rettigheder for de borgere, der har gjort brug af deres fri bevægelighed til og fra
Storbritannien inden udløbet af overgangsperioden, samt vilkårene for en overgangsordning. I
overgangsordningen vil Storbritannien
fortsat være forpligtet på EU’s samlede regelsæt og
underlægges de samme håndhævelsesmekanismer som EU-landene, men uden britisk deltagelse i
EU’s institutioner. Der udestår
fortsat enighed om Irland/Nordirland-grænsespørgsmålet, styring
af aftalen, herunder håndhævelse og tvistbilæggelse, samt en række resterende skilsmisseemner.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender
Art. 50) den 14. maj 2018 ventes en statusdrøftelse
vedrørende forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU. Statusdrøftelsen forventes at
tage udgangspunkt i forhandlingsrunden, der vil finde sted den 2.
4. maj 2018. I EU27-kredsen
er der generel enighed om at forhandlingernes tre dele, nemlig udtrædelsesaftalen,
Irland/Nordirland-grænsespørgsmålet samt det fremtidige forhold, må bevæge sig fremad
parallelt. Den første forhandlingsrunde efter DER (Art. 50) i marts den 16.
18. april 2018
bibragte kun fremskridt fsva. nogle resterende skilsmisseemner af mere teknisk karakter. Man
ønsker fra
EU27’s side
en drøftelse af alle tre forhandlingsdele ved den kommende
forhandlingsrunde den 2.
4. maj 2018.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
Rådsmøde nr. 3615 (almindelige anliggender - artikel 50) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender (Art. 50) 14/5-18
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Statusdrøftelsen på rådsmødet den 14. maj 2018 forventes ikke i sig selv at indebære
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning til den fælles linje blandt EU27-landene, der alle ventes at tage
statusdrøftelsen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
I henhold til EU27-retningslinjerne anlægger regeringen en konstruktiv og pragmatisk tilgang til
forhandlingerne og ser gerne det tættest mulige forhold mellem EU og Storbritannien
fremadrettet. Regeringens førsteprioritet er at fremme danske interesser, herunder ikke mindst
for virksomheder og borgere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De forestående forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU har været drøftet løbende
med Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøderne (almindelige
anliggender - Art. 50) samt statsministerens forelæggelser af og afrapporteringer fra Det
Europæiske Råd (Art. 50), senest den 3. april 2018.
3
Rådsmøde nr. 3615 (almindelige anliggender - artikel 50) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender (Art. 50) 14/5-18
1887995_0004.png
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (Art. 50) den 28. eller 29. juni 2018
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender - Art. 50) den 14. maj 2018 forventes en forberedelse af Det Europæiske
Råd (DER Art.
50) den 28. eller 29. juni 2018. EU27’s stats-
og regeringschefer vil på DER til juni drøfte
status for forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd (Art. 50) den 28. eller 29. juni 2018. I henhold til
Traktaten om Den Europæiske Union (Artikel 50, stk. 4) forbereder rådet (almindelige
anliggender - Art. 50) møderne i Det Europæiske Råd (Art. 50).
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender - Art. 50) den 14. maj 2018 forventes at forberede Det
Europæiske Råd (DER Art. 50) den 28. eller 29. juni 2018. Drøftelsen på rådsmødet den 14. maj
2018 forventes at tage udgangspunkt i udkast til den kommenterede dagsorden for DER (Art.
50) den 28. eller 29. juni 2018, hvor eneste punkt på dagsordenen er en drøftelse af status for
forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den forberedende drøftelse på rådsmødet den 14. maj 2018 forventes ikke i sig selv at indebære
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning blandt landene til udkastet til kommenteret dagsorden til Det
Europæiske Råd (Art. 50) den 28. eller 29. juni 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandens orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
4
Rådsmøde nr. 3615 (almindelige anliggender - artikel 50) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender (Art. 50) 14/5-18
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De forestående forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU har været drøftet løbende
med Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøderne (almindelige
anliggender - Art. 50) samt statsministerens forelæggelser af og afrapporteringer fra Det
Europæiske Råd (Art. 50), senest den 3. april 2018.
5