Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3617 - uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt
1897473_0001.png
18. maj 2018
Kulturministerens talepapir vedr. forelæggelse af kultur- og
sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 22.-23. maj 2018
Kultur- og sportsdelen af rådsmødet
Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for
kultur- og sportsdelens vedkommende fire
punkter. Af disse er der to kulturpunkter og to
punkter om idræt.
Alle punkter er til orientering.
Jeg henviser til samlenotatet og kan generelt om
dagsordenen nævne, at det bulgarske formandskab
har foreslået at vedtage to sæt konklusioner og
gennemføre to drøftelser.
Der er med andre ord ikke er lagt op til store
beslutninger på rådsmødet.
[Pkt. 8. Udkast til rådskonklusioner om behovet for at sætte fokus på kulturarven på tværs
af politikker i EU]
Med hensyn til
kulturdelen
vil jeg først nævne
punkt 8
om rådskonklusioner om at sætte fokus
på kulturarven i EU’s politikker. Her opfordres der
til at tænke kulturarven sammen med andre
områder som f.eks. uddannelse, turisme, miljø og
social inklusion og borgerinddragelse.
Dok nr. 17/04331-65
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
1897473_0002.png
Side 2
Regeringen kan støtte opfordringerne i
konklusionsudkastet, som ligger i god forlængelse
af vores egne tanker på kulturområdet.
Inddragelse af borgerne ser jeg som en helt
uomgængelig forudsætning for
kulturarvsinstitutionernes arbejde.
F.eks er vores museer helt afhængige af frivillige
ildsjæle. Jeg kan også nævne det stærke
samarbejde, som Rigsarkivet har med forskellige
grupper af entusiaster, som beriger arkivalier med
oplysninger.
Jeg vil også gerne fremhæve de sociale og
uddannelsesmæssige aspekter i
kulturarvsinstitutionernes arbejde. Vi lægger stor
vægt på, at institutionerne får fat i hele
befolkningen, ikke mindst de unge. Og jeg tror
meget på, at bevidsthed om vores fælles kulturarv
er en forudsætning for at føle ejerskab til vores
fælles samfund.
Det er samtidig relevant også at se kulturarven i et
turisme- og vækstperspektiv. Initiativet om styrket
kulturturisme i hele Danmark er et eksempel. Her
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
Side 3
er kulturinstitutioner og turistaktører gået sammen
om at støtte projekter, der skal få flere
udenlandske og danske turister til at besøge de
danske kulturinstitutioner i hele landet.
Rådskonklusionerne skal ikke mindst ses i
sammenhæng med det fokus, der er i EU på at
diskutere EU’s fremtid.
F.eks. grundlæggende spørgsmål som, hvordan
man styrker sammenholdet i EU? Hvad der binder
borgerne sammen på tværs af EU’s grænser?
Hvordan EU bliver mere vedkommende for
borgerne? mv.
EU’s fremtid er også
et spørgsmål, vi er optaget af
i regeringen. Med den styrkede EU-debat, som
regeringen lige har lanceret, håber jeg, at vi får en
bred debat med borgere i hele landet om, hvilke
forventninger danskerne har til EU og Danmarks
placering i EU.
EU’s stats-
og regeringschefer udpegede sidste år
kultur og kulturarven som områder, der kan
bidrage til en forståelse af, hvad der knytter os
sammen i EU
–
f.eks. i form af fælles værdier og
historie.
[Uformelt topmøde i Göteborg 17.11.17 og konklusioner fra Det
Europæiske Råds møde 14. 12.17]
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
Side 4
Bl.a. har EU’s ledere opfordret medlemslandene
og EU til at bruge det europæiske kulturarvsår
2018 som anledning til at øge bevidstheden om
kulturens og kulturarvens bredere sociale og
økonomiske betydning.
Som forberedelse af kulturarvsåret har der i
efteråret 2017 været gennemført en undersøgelse
blandt borgere i hele EU om deres syn på
kulturarven.
[Eurobarometer sept.-okt. 2017
–
27.881 adspurgte i EU, heraf
1.002 adspurgte i DK].
Undersøgelsen viser bl.a., at danskerne ligger
langt over EU-gennemsnittet, når det gælder om at
bruge kulturarven
(DK: 49 % mod EU: 31 %)
. Danskerne er
også mere involveret i frivilligt arbejde på
kulturarvsområdet end EU-gennemsnittet
(DK: 10 % mod
EU: 5 %).
Undersøgelsen peger samtidig på, at danskerne i
højere grad end EU-gennemsnittet mener, at
beskyttelse af kulturarven er et anliggende for de
nationale myndigheder
(DK: 61 % mod EU: 46 %)
og lokale
og regionale myndigheder
(DK: 47 % mod EU: 39 %).
Vi må vente med at gøre status på kulturarvsåret
indtil næste år. Vi har i den danske opfølgning på
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
1897473_0005.png
Side 5
året bl.a. taget udgangspunkt i den interesse, som
civilsamfundet har vist for initiativet.
Samlet set er jeg er enig i, at kultur og kulturarven
er væsentlige områder, som yder et positivt bidrag
til borgere og samfundet.
Jeg kan også bakke op om, at kulturarven som en
”underligger” kan bidrage til en større bevidsthed
om det fælles i EU. Og til en dialog om
baggrunden for, at EU overhovedet er blevet sat i
verden.
Jeg mener samtidig ikke, at kultur og kulturarven
skal gøres til et af EU’s kerneområder. Det er i
øvrigt også i overensstemmelse med traktaten, der
fastslår, at kultur er national kompetence. Og at
EU i forhold til kultur kun skal have en
understøttende og supplerende rolle.
[Pkt. 9. Politisk drøftelse om en langsigtet vision for kulturens bidrag til EU efter 2020]
Punkt 9
om den politiske drøftelse om en
langsigtet vision for kulturens bidrag til EU efter
2020 hænger tæt sammen med det foregående
dagsordenspunkt om kulturarven.
Det bulgarske formandskab inviterer til en debat
om, hvilke nye EU-initiativer, der bør sættes i
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
Side 6
søen for at koble kultur og andre sektorpolitikker
tættere sammen
–
og dermed sætte et højere
ambitionsniveau for kulturområdet.
Formandskabet ønsker også at få et bud på, om der
i fremtiden skal være et selvstændigt EU-
støtteprogram for kulturen.
Målet er ifølge det bulgarske oplæg, at
kulturområdet skal løftes, udvides og udvikles i
EU-regi
gennem en ”passende finansiering”.
Emnet for debatten hænger tæt sammen med
forhandlingerne om Kommissionens forslag til
EU’s næste flerårsbudget for 2021-2027.
Og til de
kommende forslag fra Kommissionen til nye
sektorprogrammer
–
f.eks. efterfølgeren til det
nuværende kulturstøtteprogram ”Et
Kreativt
Europa”, som vi regner med bliver offentliggjort i
slutningen af måneden.
Regeringen finder principielt, at forhandlingerne
om EU’s næste flerårsbudget ikke skal tages af de
enkelte fagministre, men ske samlet i Rådet for
økonomi- og finansministre.
I forhold til EU’s samlede budget prioriterer
regeringen andre områder som migration og
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
Side 7
vækstskabende initiativer. Regeringens fokus vil
derfor f.eks. ikke være på at få et selvstændigt
kulturprogram.
Jeg vil følgelig på rådsmødet ikke gå ind i kroner,
euro og konkrete fremtidige støtteprogrammer,
men fokusere på kulturens rolle i EU og bredere
bidrag til EU-samarbejdet.
Hvad angår det kommende udspil om fremtidig
EU-støtte til kulturområdet, vil Folketinget blive
orienteret om forslaget efter vanlig procedure.
[Pkt. 10 Udkast til konklusioner om fremme af EU’s fælles værdier gennem sport]
Også på
sportsdelen
er der fokus på EU’s værdier.
Punkt 10
om udkast til konklusioner om fremme
af EU’s værdier gennem sport tager således afsæt
i, at fælles værdier og principper er kernen i EU.
Og at EU’s værdier og principper i høj grad flugter
med idrættens værdier.
Formandskabet har med sit udkast til konklusioner
ønsket at sætte fokus på idrættens bidrag til at
styrke fællesskabet og den gensidige forståelse
gennem værdier.
Idræt har en række iboende positive værdier, som
samler os, danner os og lærer os om tolerance over
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
Side 8
for andre mennesker m.m. Idrætten udøves bedst,
når vi mødes og er lige, frie og har respekt for
hinanden. Og idrætten kan samle os om det, der
normalt skiller os ad.
Idrætten har derfor et stort potentiale til at skabe
forståelse mellem mennesker og til at fremelske
fælles værdier, og derfor kan vi bakke op om
konklusionsudkastet.
[Pkt. 11. Politisk drøftelse om kommercialisering af elitesport og den europæiske
idrætsmodels bæredygtighed]
Til sidst vil jeg om
punkt 11
nævne, at
formandskabet har lavet et diskussionsoplæg om
kommercialisering af elitesport og den europæiske
idrætsmodels bæredygtighed.
I oplægget tegnes et billede af, at den
kommercielle professionelle idræt som
overbygning på breddeidrætten truer
breddeidrætten på dens eksistens.
Formandskabets argument er, at midlerne ikke
flyder nedad mod bredden, men derimod
koncentreres i toppen på få sportsgrene.
Fra dansk side har vi noteret os formandskabets
ønske om at drøfte emnet. Det er dog ikke en
 Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22.-23. maj 2018 - kulturdelen
Side 9
problemstilling, som i dansk optik er
fremherskende. Breddeidrætten finansieres i
Danmark primært af offentlige midler og er
dermed mere eller mindre uafhængig af eventuel
tilførsel af midler fra den professionelle idræt.
På den baggrund vil Danmark deltage i drøftelsen
med udgangspunkt i nationale erfaringer og
bidrage med nuancering af de udfordringer, som
idrætten står over for, set med et dansk perspektiv.