Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3620 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

1. maj 2018

18/03402-1

SSB

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 28. maj 2018

1. Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske

direkte investeringer i Den Europæiske Union, KOM (2017) 487 ............ 2

2. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden

medlemsstat (KOM (2017) 796 ............................................................... 16

3. Forslag til forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af

onlineplatforme (P2B-forslaget) (politisk drøftelse), KOM (2018)

238............................................................................................................ 32

4. Konkurrenceevnetjek: Integration af værdikæders indflydelse på

konkurrenceevnen .................................................................................... 33

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

2/35

1. Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske

direkte investeringer i Den Europæiske Union, KOM (2017) 487

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 13. november 2017.

Ændringer er markeret med

fed og kursiv

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 13. september 2017 forslag til forordning om et

regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU. Formålet

med forslaget er at indføre et fælles regelsæt til screening af udenlandske

direkte investeringer i EU, der kan udgøre en trussel mod sikkerhed eller

offentlig orden. Forslaget

pålægger

ikke medlemsstaterne til at indføre el-

ler opretholde nationale screeningsmekanismer. Fokus er i stedet på at

skabe fælles juridiske rammer for de medlemsstater, der ønsker at screene

følsomme investeringer samt at styrke samarbejdet herom og give Kommis-

sionen en

stærkere koordinerende

rolle på området. Kompetencen til at

træffe beslutning om screening, og i sidste ende eventuel afvisning af en

udenlandsk direkte investering, bevares hos

de enkelte medlemsstater.

Forslaget kan få erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, som dog

er vanskelige at

estimere

på nuværende tidspunkt.

Forslaget kan i sig selv

være forbundet med visse administrative byrder for erhvervslivet. Herud-

over vil eventuelle afledte konsekvenser

i vid udstrækning kan afhænge af

hvordan Danmark

nationalt vælger at screene udenlandske investeringer.

Endvidere kan det være forbundet med visse administrative byrder for er-

hvervslivet.

Det er regeringens holdning, at et fælles EU-regelsæt for screening af

udenlandske direkte investeringer

er et vigtigt tiltag

i forhold til at kunne

gribe ind overfor konkrete udenlandske

investeringer

i de meget sjældne

tilfælde, hvor de

vurderes at være problematiske i relation til fx den natio-

nale sikkerhed

og offentlige orden.

Omvendt må

sådanne regler

ikke

ind-

rettes mhp.

protektionistiske formål eller en måde,

så de generelt bidrager

til at

hæmme Danmarks evne til at tiltrække investeringer eller

muligheden

for

selv investere i andre lande. Desuden er det vigtigt at være opmærksom

på de administrative byrder, der kan være forbundet med forslaget.

2. Baggrund

Den 13. september 2017 stillede Europa-Kommissionen forslag om at etab-

lere et fælles regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer, der

kan være til skade for sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller

dens medlemsstater. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 17.

oktober 2017. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 207,

som

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

3/35

omhandler den fælles handelspolitik, og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294..

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Frankrig, Italien og Tyskland i fe-

bruar 2017 rettede henvendelse til Kommissionen, hvor man udtrykte bekym-

ring over en asymmetrisk markedsadgang og i særlig grad over udenlandske

virksomheders forsøg på at få kontrol med europæiske aktiver, som led i gen-

nemførelsen af industripolitiske strategier i landet hvorfra investoren kom-

mer. Særligt bekymrende fandt man investeringer, der er subsidieret af staten.

Løsningen skulle ifølge Frankrig, Italien og Tyskland findes i en europæisk

mekanisme til håndtering af de pågældende investeringer, der dog samtidigt

bevarer eksisterende nationale screeningsmekanismer.

Den 10. maj 2017 fulgte Kommissionen op på emnet i sit refleksionspapiret

”Harnessing Globalisation”,

hvori man anerkendte udfordringen og lagde

op til handling overfor de udenlandske investeringer, der foretages i strate-

giske og følsomme sektorer af virksomheder, der nyder godt af kunstige

konkurrencefordele i form af fx subsidier. Stats- og regeringscheferne hil-

ste på Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 refleksionspapiret vel-

komment, idet man pegede på, at medlemsstaternes kompetencer på inve-

steringsområdet må respekteres fuldt ud. Kommissionen blev anmodet om

at gå videre med sagen med henblik på konkrete løsninger.

Kommissionen peger i forslaget på, at udenlandske investeringer i EU i sti-

gende grad er rettet mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investoren

opererer under statslig indflydelse og i nogle tilfælde ud fra en erklæret stra-

tegi fra regeringens side. I enkelte tilfælde kan der være en risiko for, at de

udenlandske investorer søger at opnå kontrol over eller indflydelse på euro-

pæiske virksomheder, hvis aktiviteter har direkte betydning for kritiske tek-

nologier, infrastruktur, input eller følsomme oplysninger. Dette kan sætte den

pågældende stat i stand til at anvende erhvervede aktiver til skade for sikker-

heden eller den offentlige orden.

Kommissionen mener derfor, at EU’s åbenhed overfor udenlandske direkte

investeringer bør ledsages af stærke og effektive politikker, der på den ene

side kan hjælpe med at åbne andre økonomier og sikre at alle spiller efter

samme regler, og på den anden side kan beskytte vigtige europæiske aktiver

mod investeringer, der vil skade Unionens eller medlemsstaternes legitime

interesser.

Forslaget er fremlagt uden en konsekvensanalyse,

men

Kommissionen

har

foretaget og fremlagt

en mere tilbundsgående analyse af de indadgående

udenlandske direkte investeringer i EU, især inden for strategiske sektorer og

aktiver, der kan give anledning til betænkelighed vedrørende sikkerheden,

den offentlige orden eller kontrollen med kritiske aktiver.

Der er

fokus på de

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

4/35

tilfælde, hvor investoren ejes eller kontrolleres af et tredjeland eller modtager

betydelige statssubsidier.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere et fælles regelsæt for screening af uden-

landske direkte investeringer i EU. Det sker ved indførelse af en forordning,

der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget skal indføre sammenhængende regler for den screening af uden-

landske direkte investeringer, der foretages i EU af hensyn til sikkerheden

eller den offentlige orden. I den forbindelse skal reglerne fremme et tæt sam-

arbejde om screening medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne

og Kommissionen, hvilket bl.a. indebærer øget udveksling af oplysninger. Et

mål med forslaget er at øge gennemsigtigheden af de følsomme investeringer

og styrke mulighederne for at håndtere dem nationalt og i relation til den om-

gåelse af de nationale screeninger, der måtte forekomme. Endeligt giver for-

slaget mulighed for at screene investeringer, der kan give betænkeligheder i

forhold til sikkerhed og offentlig orden i forbindelse med projekter eller pro-

grammer af interesse for Unionen. Forlaget berører ikke medlemsstaternes

beføjelser på området.

12 medlemsstater, herunder Danmark, har indført nationale mekanismer til

screening af følsomme udenlandske direkte investeringer. I dansk lovgivning

eksisterer der ikke en generel hjemmel til at screene investeringer, men der

findes forskellige sektorspecifikke lovhjemler, som giver mulighed for at

screene udenlandske investeringer i visse sektorer. De resterende 16 med-

lemsstater har ingen sådanne mekanismer. Forslaget indfører en fælles ramme

for medlemsstaterne, der ønsker at screene udenlandske direkte investeringer

eller i det mindste etablere en

mulighed

herfor. Omvendt pålægger det ikke

medlemsstaterne at indføre eller opretholde en screeningsmekanisme eller fo-

retage konkrete screeninger.

Forslagets rækkevidde

De medlemsstater der ønsker at have en screeningsmekanisme bevarer en stor

grad af frihed i udformningen af deres individuelle set up, hvilket medfører,

at de i vid udstrækning selv kan definere rækkevidden og den praktiske til-

gang, når blot screeningerne er baseret på sikkerhed og offentlig orden. For-

slaget sætter således ikke klare grænser for hvilke investeringer, der kan

screenes. I stedet indeholder det en ikke-udtømmende liste over hensyn, som

medlemsstaterne og Kommissionen kan tage i deres screening baseret på hen-

syn til sikkerhed og offentlig orden. Listen rummer bl.a. investeringer inden

for kritisk infrastruktur, kritiske treknologier, forsyningssikkerhed og adgang

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

5/35

til følsomme oplysninger. Kompetencen til at træffe beslutning om konse-

kvenserne af eventuelle screeninger bevares hos myndighederne i det land,

hvor den pågældende investering foretages.

Forslaget bidrager således i særlig grad til at skabe en fælles juridisk ramme,

der skal styrke restsikkerheden, indføre en samarbejdsmekanisme, modvirke

omgåelse, øge transparens, sikre ligebehandling og muliggøre at Kommissi-

onen får visse beføjelser i relation til screening af investeringer af betydning

for unionens interesser.

Den fælles juridiske ramme skal skabe retssikkerhed for medlemsstater, der

har en

national

screeningsmekanisme eller ønsker at indføre en sådan. Dette

er ifølge Kommissionen vigtig, fordi udenlandske direkte investeringer, som

EU med Lissabon-traktaten fik enekompetence over, henhører under handels-

politikken (TEUF artikel 207).

Den nye samarbejdsmekanisme og informationsudveksling

Samarbejdsmekanismen indebærer i praksis, at de nationale myndigheder og

Kommissionen kan udveksle oplysninger om udenlandske direkte investerin-

ger, der kan have betydning for sikkerhed eller offentlig orden på tværs af de

nationale grænser. Det indebærer en informationsforpligtelse

ift.

igangvæ-

rende screeninger. Ligeledes medfører det, at medlemsstaterne får ret til at

fremsætte bemærkninger til konkrete investeringer i andre medlemsstater, når

disse vurderes at kunne påvirke egen sikkerhed eller offentlige orden. Kom-

missionen får også mulighed for at afgive en udtalelse om investeringer, der

vurderes at kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i en eller

flere medlemsstater. Der opstilles frister i forordningen, der for medlemssta-

ternes evt. bemærkninger beløber sig til 25 dage og for Kommissionens hold-

ningstilkendegivelser yderligere op til 25 dage.

Den medlemsstat, hvor investeringen finder sted, er forpligtet til uden forsin-

kelse at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at andre medlemssta-

ter kan afgive bemærkninger, og Kommissionen kan tilkendegive en hold-

ning. Endvidere skal den pågældende medlemsstat tage behørigt hensyn til de

indkomne bemærkninger og holdningstilkendegivelser.

De oplysningskrav, forslaget indebærer, omfatter aspekter såsom ejerskabs-

strukturen hos den udenlandske investor, værdien og finansieringen af inve-

steringen samt oplysninger om varer, tjenesteydelser og erhvervstransaktio-

ner hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvori investeringen har

fundet sted eller er planlagt.

Kommissionens screeningsbeføjelser

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

6/35

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen kan

udstede en holdning til in-

vesteringer, som kan påvirke projekter og programmer af interesse for Unio-

nen ud fra hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Et bilag til forslaget præ-

ciserer, at der er tale om større EU-programmer såsom Horizon2020, Trans-

europæisk transportnet (TEN-T), Transeuropæisk energinet (TEN-E), Trans-

europæisk telenet mv. Også her kan Kommissionen anmode medlemsstaten,

hvor en potentielt følsom investering foretages eller planlægges, om at udle-

vere de nødvendige oplysninger.

Kommissionen har lagt vægt på, at det i

nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt blot at standse finansiering til EU-

projekter ved eksempelvis et opkøb, men også at bremse et salg til en kø-

ber fra et tredjeland. Det kan være af hensyn til at bevare teknologi, der

er udviklet med mangeårig EU-finansiering, på europæiske hænder.

Når

dokumenterne er udleveret har Kommissionen 25 dage til at levere sin udta-

lelse. I disse sager af relevans for Unionens interesser formidles udtalelsen til

alle medlemsstater, og den medlemsstat, hvor investeringen finder sted skal i

videst mulig omfang tage hensyn til udtalelsen. Når den ikke følges skal den

pågældende medlemsstat begrunde det over for Kommissionen.

Transparens og ligebehandling

For at sikre transparens og ligebehandling skal medlemsstaterne bl.a. fast-

lægge kriterier, detaljerede procedureregler og frister under deres screenings-

mekanismer. Afgørelserne der følger af konkrete screeninger skal kunne prø-

ves ved domstolene og følsomme oplysninger skal holdes fortrolige, herunder

når de udveksles på tværs af medlemsstater og med Kommissionens. Endvi-

dere skal medlemsstaterne forelægge en årlig rapport for Kommissionen om

anvendelsen af deres mekanismer. De medlemsstater, der ikke har en meka-

nisme, skal på grundlag af de oplysninger, som er til rådighed, forelægge en

rapport om de udenlandske direkte investeringer, der har fundet sted på eget

geografiske område.

Evaluering

Forslaget indebærer, at forordningens anvendelse evalueres senest 3 år efter

dens ikrafttræden med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen. Om

nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsforslag.

Juridisk holdbarhed

Kommissionen lægger vægt på, at forordningens gennemførelse bør være i

overensstemmelse med diverse internationale aftaler, som Unionen eller dens

medlemsstater er parter i.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget behandles i ud-

valget for International Handel (INTA) og forventes behandlet på plenaren

i juni 2018.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

7/35

5. Nærhedsprincippet

Forslaget hører ind under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, litra

e) og artikel 207 i TEUF om den fælles handelspolitik. En vurdering af

nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

I dansk lovgivning eksisterer der ikke en generel hjemmel til at screene

investeringer, men der findes forskellige sektorspecifikke lovhjemler, som

giver mulighed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer.

Dette drejer sig bl.a. om krigsmateriel,

og ift.

cybersikkerhed, forsynings-

sikkerhed (herunder for el og gas), aktiviteter i det ydre rum og investerin-

ger fra tredjelande i finansielle virksomheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med afsæt i bl.a.

Kommissionens forslag

har regeringen besluttet at

igangsætte et arbejde med at vurdere, hvorvidt der bør etableres

et samlet

lovgrundlag for screening af udenlandske direkte investeringer i Danmark

under hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Som udgangspunkt for over-

vejelserne foretages en nærmere undersøgelse af lovgrundlaget og erfarin-

gerne fra andre lande, der har nationale screeningsmekanismer.

Afhængigt af den endelige udformning af forordningen kan der være be-

hov for at foretage ændringer af de sektorspecifikke lovhjemler, som gi-

ver mulighed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rækkevidden af de statsfinansielle konsekvenser vil i vid udstrækning af-

hænge af måden, hvorpå forslaget håndteres på nationalt niveau.

Uanset omfanget af screeningsindsatsen fra dansk side, vil det

efter forord-

ningen

være nødvendigt at etablere en myndighedsfunktion

(kontakt-

punkt). Myndighedsfunktionen vil - som minimum

–

skulle modtage no-

tifikation om andre EU-landes igangværende screeninger samt udar-

bejde og fremsende en årlig afrapportering til EU-Kommissionen om an-

vendelsen af den evt. nationale screeningsmekanisme. Omkostningerne

herved ventes at være af begrænset omfang.

I forbindelse med arbejdet med at vurdere mulighederne for at indføre en

horisontal screeningsmekanisme i Danmark, vil ressourceforbruget blive

afdækket i den forbindelse.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

8/35

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at

forordningens gennemførelse

kan få visse samfundsøko-

nomiske konsekvenser, idet det ikke

kan

udelukkes, at

dette

vil blive op-

fattet som protektionistisk af EU’s handelspartnere, og at øget brug af

screening

i visse EU-lande

eller selve eksistensen af en screeningsmeka-

nisme i visse tilfælde kan komplicere danske virksomheders adgang

til

foretage investeringer på disse markeder.

De samfundsmæssige konsekvenser

vurderes

dog

stor udstrækning

afhænge af måden, hvorpå en national screeningsmekanisme implemente-

res i Danmark. Særligt hvis en national mekanisme anvendes til at screene

en væsentlig andel af de udenlandske investeringer ind i Danmark, kan det

ikke udelukkes, at det vil have en negativ påvirkning på investeringslysten

og adgangen til udenlandsk kapital. Såfremt værdien af de samlede inve-

steringer falder, vil det alt andet lige have en negativ samfundsøkonomisk

effekt. Omvendt kan nationale screeninger dog medføre positive samfunds-

økonomiske konsekvenser i visse tilfælde, herunder hvis det forhindrer, at

kontrol med danske virksomheder overtages af statsstøttede investorer, der

har mere strategiske industripolitiske målsætninger med investeringen,

herunder fx opererer efter en målsætning om at trække teknologi og vi-

den ud af Danmark.

I forbindelse med arbejdet med at vurdere mulighederne for, at indføre

en horisontal screeningsmekanisme i Danmark, vil de samfundsmæssige

konsekvenser blive afdækket i den forbindelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i visse tilfælde at kunne få væsentlige negative økono-

miske konsekvenser for virksomheder, der har brug for kapitaltilførsel, som

blokeres eller forsinkes i forbindelse med en national eller Kommissions-

foranstaltet screeningsproces. Endvidere kan forpligtelserne til at udlevere

oplysninger medlemsstaterne imellem eller fra medlemsstat til Kommissi-

onen ikke udelukkes at

ville

pålægge virksomhederne nye administrative

byrder. Endvidere kan danske virksomheders adgang til at investere i tred-

jelande problematiseres som følge af dansk screening, eller hvis forslaget

som sådan opfattes som protektionistisk og diskriminerende. Omvendt kan

det ikke udelukkes, at forslaget kan være forbundet med positive økonomi-

ske konsekvenser for virksomheder, der måtte risikere at miste et konkur-

rencemæssigt forspring som følge af en

strategisk

baseret udenlandsk di-

rekte investering.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

9/35

8. Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål. Der er modtaget bemærkninger fra DI, Dansk Er-

hverv, Landbrug & Fødevarer, Danske Maritime og Rederiforeningen.

Generelle bemærkninger

Flere organisationer peger på, at

Danmark fortsat bør være en åben desti-

nation for udenlandske investeringer. Såfremt

eventuelt

fælles europæ-

isk regelsæt

målrettes, og fokuserer på at håndtere reelle trusler mod sik-

kerhed og offentlig orden,

kan det være forbundet med visse fordele.

påpeger, at EU og Danmark er og bør være en åben destination for uden-

landske investeringer, som bidrager til at skabe jobs, tilfører ny teknologi

og øger produktiviteten af virksomhederne. Man bør derfor være meget

varsom med at indføre tiltag, der kan begrænse adgangen for udenlandske

investorer. Indgribende tiltag bør derfor være baseret på grundige vurde-

ringer af, hvilke udfordringer de skal håndtere og hvordan.

finder sam-

tidigt, at udenlandske investeringer skal foretages på gennemsigtige og lige

vilkår. Investeringer foretaget med statslige midler i ryggen kan medvirke

til at skævvride konkurrencen til ugunst for europæiske investorer. Man

kan derfor bakke op om regulering, der begrænser en sådan skævvridning.

Dansk Erhverv

vurderer, at Kommissionens forslag kan bidrage positivt

til at skabe en mere koordineret og ensartet tilgang til screening af uden-

landske direkte investeringer, der forhåbentligt kan øge transparensen og

medvirke til, at instrumentet ikke anvendes protektionistisk. Man er posi-

tive overfor, at beslutningskompetencen bevares på nationalt niveau, og det

skal fastholdes i forhandlingerne. Samtidigt lægger man vægt på, at scree-

ningerne ikke forsinker investeringer fra tredjelande, og at virksomhederne

ikke må blive pålagt disproportionale informationskrav. Man ønsker ikke,

at forhandlingerne går i en retning, hvor et hensyn til reciprocitet i handels-

relationerne bliver en målsætning.

Rederiforeningen

anser, at der kun har været ganske få udenlandske inve-

steringer i EU, der har udgjort en trussel mod sikkerhed og offentlig orden,

men givet at nogle medlemsstater ønsker at kunne screene følsomme inve-

steringer, finder man det hensigtsmæssigt med en fælles ramme. En sådan

ramme bør være målrettet, således at den alene fokuserer på at håndtere

reelle potentielle trusler mod sikkerhed og offentlig orden i medlemssta-

terne. Til det formål bør det defineres meget klart og utvetydigt, hvilke ka-

tegorier af udenlandske investeringer, der kan underlægges screening, og

hvilke forudsætninger der skal opfyldes for, at screening ikke kommer på

tale.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

10/35

Rederiforeningen

finder endvidere, at forslaget potentielt kan reducere in-

vesteringsniveauet i EU og være undergravende for europæiske investerin-

ger i tredjelande. Risikoen vil dog være betydeligt mindre, såfremt en til-

bageholdende og snæver tilgang følges. Man tilføjer, at der er behov for

analyse af, hvordan forslaget kan påvirke handel og investeringer fremad-

rettet. Man er enige med Kommissionen i, at der er behov for at sætte ram-

mer, have klare kriterier, tydelige frister og transparens, herunder for at

sikre ikke-diskrimination. Vigtigst for

Rederiforeningen

er det, at EU er

opmærksom på, at forslaget ikke må være i modstrid med EU’s egen mål-

sætning om at indgå handels og investeringsaftaler med tredjelande, herun-

der ved at det bliver opfattet som et protektionistisk redskab. Også derfor

bør forslagets rækkevidde defineres meget klart.

Danske Maritime

anfører ligesom DI, at EU og Danmark er og bør være

åbne for udenlandske investeringer, der bidrager til at bevare arbejdsplad-

ser, tiltrække teknologi og styrke virksomhedernes produktivitet. Danmark

har fx haft stor gavn af, at mange maritime udstyrsvirksomheder er uden-

landsk ejede. Man bør være meget varsom i forhold tiltag, der kan begrænse

investeringsmulighederne, og sådanne tiltag bør derfor være baseret på

grundig vurdering af hvilke problemer, man ønsker at løse, samt hvordan

det gøres effektivt. Ligesom DI finder man, at udenlandske investeringer

foretaget på grundlag af statsstøtte kan skævvride handel og konkurrence

til ugunst for europæiske investorer, der agerer på markedsøkonomiske vil-

kår. Regulering der dæmmer op for dette, kan man bakke op om.

Danske

maritime

kan overordnet set støtte, at der indføres en europæisk ramme

for, at EU og medlemsstaterne kan screene udenlandske investeringer, hvis

de vurderes at være en trussel mod sikkerhed eller offentlig orden. Samti-

digt lægger Danske Maritime stor vægt på, at EU i størst mulig omfang

indgår handels- og investeringsaftaler, der skaber mere åben, fri og ikke-

diskriminerende investeringsadgang for europæiske og danske virksomhe-

der.

Landbrug & Fødevarer

ser ikke umiddelbart et behov for at vedtage en

EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer. Man ser en

risiko for, at man i visse tredjelande vil se forslaget i sammenhæng med

Kommissionens forslag om at modernisere EU’s defensive handelsinstru-

menter, og som et instrument rettet mod udvalgte lande, der udgør vigtige

eksportmarkeder for den danske landbrugs- og fødevareklynge. En EU-

ramme for screening af udenlandske direkte investeringer bør holdes så

fleksibel som muligt og baseres på højest mulige grad af frivillighed for

medlemsstaternes deltagelse og videreformidling af oplysninger.

Hensynet til sikkerhed og offentlig orden

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

11/35

Der peges generelt på et behov for at tydeliggøre og indsnævre, hvad der

menes med sikkerhed og offentlig orden, således at begreberne ikke kan

misbruges til at screene for andre formål.

finder, at det kan være fornuftigt at screene udenlandske investeringer,

hvis de er til fare for landets sikkerhed eller den offentlige orden. Samtidigt

er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der menes med disse begreber,

som kan forekomme elastiske.

peger på, at nogle medlemsstater fx

kunne se sig fristet til at definere risikoen for udflytninger af arbejdspladser

i forbindelse med en udenlandsk investering som værende en trussel mod

den offentlige orden.

I forhold til de faktorer, der kan tages i betragtning under hensyn til sikker-

hed og offentlig orden, påpeger

DI,

at Danmark allerede har regler om, at

energiinfrastrukturen forbliver under offentligt ejerskab. Man anser ikke,

at der behov for at udvide screeningen i relation til kritisk infrastruktur.

Man anmoder endvidere om påpasselighed i forhold til screening baseret

på trusler mod kritisk teknologi, fordi det kan vise sig meget omsiggribende

givet, at mange europæiske virksomheder beskæftiger sig med fx robottek-

nologi. I forhold til forsvarsindustrien påpeger man, at Danmark allerede

har regler om, at forsvarsindustrielle virksomheder ikke kan sælges til ud-

landet uden forudgående tilladelse fra Justitsministeriet.

påpeger endvi-

dere, at forslaget synes at rette fokus på at håndtere den teknologioverfør-

sel, der kan ske ved en investering i virksomheder der producerer dual use

produkter. Man påpeger i den forbindelse, at en sådan teknologioverførsel

allerede er reguleret i EU’s regler om eksportkontrol, hvorfor der ikke sy-

nes at være behov for yderligere regulering.

anser, at der er væsentlig

usikkerhed om forslagets fokus på, at forsyningssikkerhed for kritiske in-

putvarer kan være udslagsgivende for screening af hensyn til sikkerhed og

offentlig orden. Konkret er man usikker på, om EU's fokus på forsynings-

sikkerhed handler om tilgangen til råvarer eller forstyrrelser af forsynings-

kæderne, som følge af udenlandske investeringer inden for sektoren.

Dansk Erhverv

finder det uklart om faktorer, der jf. forslaget kan indgå i

overvejelserne om eventuel screening af hensyn til offentlig orden og sik-

kerhed, er udtømmende. Det bør således udspecificeres, således at den ju-

ridiske usikkerhed mindskes, og et meget bredt defineret område ikke kan

misbruges til protektionistiske formål.

Rederiforeningen

finder det afgørende, at forslaget udelukkende fokuse-

rer på udenlandske direkte investeringer, der har et reelt potentiale til at

true sikkerheden og den offentlige orden i medlemsstaterne. Det må ikke

misbruges ud fra kortsigtede hensyn til nationale økonomiske interesser el-

ler til at fremme reciprocitet, da markedsadgangsproblematikker adresseres

bedre andre steder. Det er meget vigtigt, herunder af hensyn til transparens,

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

12/35

at forslaget i højere grad præciserer, hvilke faktorer, der kan tages i betragt-

ning ved screeninger baseret på hensyn til national sikkerhed eller offentlig

orden.

Danske Maritime

anser det for legitimt at screene udenlandske investerin-

ger, der er til fare for medlemsstaternes sikkerhed eller offentlige orden,

men samtidigt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås ved

disse begreber, som forslaget ikke definerer tydeligt. Ligeledes er de listede

faktorer, der kan indgå i overvejelserne om evt. screening uklare og åbne

for fortolkning. Screeningerne må ikke kunne anvendes til at afskærme for

udenlandske investeringer, der er foretaget på markedsvilkår.

Samarbejdsmekanismen og informationsforpligtelser

Der udtrykkes i særlig bekymring for potentielle negative konsekvenser af

forslagets informationsforpligtelser, herunder i forhold til administrative

byrder, opsættende virkninger på investeringer og misbrug af informatio-

nerne.

påpeger, at den information Kommissionen og andre medlemsstater kan

kræve udleveret i relation til investeringer i danske virksomheder reelt vil

skulle udleveres af den pågældende virksomhed selv og, at informationerne

måske kan misbruges af virksomhedens konkurrenter. Det vækker bekym-

ring, hvorfor det bør defineres klarere, hvilke informationer virksomheder

kan blive pålagt at udlevere.

Dansk Erhverv

peger på de bestemmelser i forslaget, der indebærer, at

andre medlemsstater og Kommissionen af egen drift kan anmode om op-

lysninger for at vurdere, om en investering i en anden medlemsstat kan ud-

gøre en trussel mod egen sikkerhed eller offentlige orden. Man finder det

uklart, i hvilket omfang bestemmelserne medfører nye informationsforplig-

telser, der kan bebyrde både den danske stat og danske virksomheder, der

pålægges at udlevere oplysningerne. Der er potentielt tale om nye admini-

strative byrder, hvorfor informationsforpligtelsen bør begrænses så meget

som muligt. Man er endvidere usikker på, hvilke informationsforpligtelser,

der reelt påhviler medlemsstater, der ikke har screeningsmekanismer.

Dansk Erhverv

er stærkt bekymrede over, at andre medlemsstater og

Kommissionen har adgang til at kræve oplysninger fra danske virksomhe-

der, og det må ikke være muligt for disse at påtvinge en medlemsstat at

gennemføre screeninger, som medlemsstaten ikke selv finder nødvendige,

eller at udlevere oplysninger om sådanne investeringer. Det bør tilføjes for-

slaget, at kompetencen til at bede virksomheder om oplysninger alene lig-

ger hos den medlemsstat, der har kompetence til at træffe en endelig be-

slutning. Man er endvidere bekymret for, at forslagets indbyggede frister

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

13/35

for at afgive bemærkninger eller holdninger til investeringer i en anden

medlemsstat, kan få opsættende virkning på investeringen. Man anser, at

de foreslåede frister med fordel kan forkortes ved, at Kommissionen fore-

tager deres vurderinger sideløbende med medlemsstaterne fremfor i for-

længelse heraf. Man opfordrer endvidere til, at en eventuel dansk imple-

mentering kan sikre, at processerne kan gennemføres hurtigere.

Danske Maritime

kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om, at

medlemsstaterne kan udveksle oplysninger med hinanden og Kommissio-

nen om udenlandske investeringer, der har potentiale til at true sikkerheden

og den offentlige orden. Men også i den forbindelse er det nødvendigt at

definere klarere, hvad der menes med sikkerhed og offentlig orden, så der

ikke er mulighed for fri fortolkning. Det er endvidere vigtigt, at virksom-

heder som bliver inddraget i en eventuel screening ikke tvinges til at afgive

informationer, der kan misbruges af deres konkurrenter.

Kommissionens screening

Dansk Erhverv

påpeger, at referencerne til projekter, hvor det kan være i

Unionens interesse at screening investeringer under hensyn til sikkerhed og

offentlig orden, i nogle tilfælde forekommer at være meget bredt defineret.

I den forbindelse understreger man, at Horizon 2020 og de store infrastruk-

turprojekter omfatter en række aktiviteter, der vil være uproblematiske i

forslagets kontekst. Man anser det dog ikke for problematisk under hensyn

til, at forslaget bevarer den endelige beslutningskompetence hos medlems-

staterne.

Rederiforeningen

anser, at Kommissionens screeninger bør være baseret

på en meget transparent tilgang fra Kommissionen til, hvad der menes med

”unionens interesser”. Det bør stå meget klart for den udenlandske investor

og den europæiske virksomhed, der er genstand for investeringen. Man fin-

der endvidere, at involveringen af Kommissionen i screeningen kan give

spillerum for konflikter mellem medlemsstaterne, der i vid udstrækning

kæmper mod hinanden om at tiltrække jobs.

Fraværet af en konsekvensanalyse

Dansk Erhverv

Rederiforeningen

finder det utilfredsstilende, at for-

slaget er fremsat uden en tilhørende konsekvensanalyse, da konsekvens-

vurderinger giver et bedre grundlag for at træffe hensigtsmæssige politiske

valg.

Juridisk holdbarhed

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

14/35

Dansk Erhverv

understreger, at det er vigtigt, at forslaget og den følgende

praksis ligger inden for de internationale forpligtelser man har i WTO og

OECD.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tyskland, Italien og Frankrig har som de oprindelige initiativtagere over-

ordnet set taget positivt imod forslaget og understreget, at EU-regelsættet

ikke skal være et protektionistisk instrument, men derimod svar på nogle

meget konkrete udfordringer.

Flere lande har fremhævet bekymringer i forhold til de administrative byr-

der og understreget, at der ikke må blive tale om et regelsæt, der kan an-

vendes til protektionistiske formål. Endvidere er der udtrykt skepsis over-

for, om instrumentet reelt kan anvendes med henblik på at åbne fremmede

markeder.

Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen for handelsspørgsmål. Der

har været afholdt tekniske møder ad to omgange, hhv. den 22. februar og

den 6. marts 2018. Der blev indledt artikel for artikel-gennemgang den

21. marts 2018, som blev afsluttet den 19. april 2018. Formandsskabet

forventes på denne baggrund at fremsætte en række kompromisforslag.

De centrale drøftelser i forhandlingerne har været rettet mod øget klar-

hed i forslagets definitioner af Kommissionens og medlemsstaternes re-

spektive roller og kompetencer ift. samarbejdsmekanismen. Drøftelser

om udveksling af oplysninger om udenlandske investeringer blandt med-

lemsstaterne og Kommissionen, har også været centralt. Her har været

bred tilslutning til, at forslaget i højere grad skal tage højde for, at natio-

nal og EU-lovgivning i visse tilfælde ikke tillader at dele investeringsop-

lysninger. Det er indtrykket, at Kommissionen har taget den brede enig-

hed til efterretning.

Danmark har præsenteret flere konkrete tekstforslag. Et væsentligt for-

slag har været en ny artikel om, at medlemsstater kan bede Kommissio-

nen om bemærkninger til en udenlandsk investering foretaget i en med-

lemsstats territoriale nærområde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om et EU-regelsæt for scree-

ning af udenlandske direkte investeringer, der

er et vigtigt tiltag

i forhold

til, at kunne

gribe ind i de helt særlige tilfælde, hvor udenlandske

investe-

ringer,

eller andre økonomiske aktiviteter

vurderes at

udgøre en risiko ift.

national

sikkerhed

og offentlig orden.

Omvendt vil regeringen arbejde for

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

15/35

at det undgås, at en screeningsmekanisme anvendes til

unødvendigt

pro-

tektionistiske formål og dermed hæmmer Danmarks evne til at tiltrække

investeringer eller selv investere i andre lande.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at den endelige beslutningskompe-

tence bevares på nationalt niveau, således at de nationale myndigheder selv

træffer beslutning vedrørende screening.

Regeringen vil ligeledes arbejde for, at de nationale myndigheder kan

vælge at konsultere Kommissionen i særlige sager, fx såfremt investerin-

gen har tværeuropæisk islæt eller bredere geopolitiske aspekter. I sidste

ende bør beslutningskompetencen dog bevares på nationalt niveau.

Regeringen arbejder endvidere for, at regelsættet

holder sig inden for de

internationalt anvendte begreber

”national

sikkerhed og offentlig orden”,

således at der ikke skabes usikkerhed om overholdelsen af EU's og Dan-

marks internationale forpligtelser. Regeringen mener ikke, at EU-regel-

sættet bør anvendes som et redskab til at sikre reciprocitet og åbning af

andre landes markeder. På den anden side bør der sikres en balance i

forhold til at opnå gensidighed i handelspolitikken, som altid bør gøre sig

gældende mellem handelspartnere.

Endelig arbejder regeringen for, at mekanismen bør udformes således, at

den ikke pålægger erhvervslivet og danske myndigheder unødvendige ad-

ministrative byrder eller informationsforpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i grund- og nær-

hedsnotat den 13. november 2017.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

16/35

2. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden med-

lemsstat (KOM (2017) 796

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 22. februar 2018. Ændringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning om

gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden med-

lemsstat.

Forslaget har til hensigt at styrke princippet om gensidig anerkendelse af

varer på det ikke-

og delvist

harmoniserede vareområde og sikre en bedre

markedsadgang gennem bestemmelser, der skal gøre det nemmere for både

virksomheder og myndigheder at efterleve reglerne på området i praksis.

Forslaget

specificerer

det eksisterende anvendelsesområde, giver bedre

adgang til information og introducerer en frivillig fælleseuropæisk

erklæ-

ring for lovlig markedsføring med henblik på gensidig anerkendelse (her-

efter gensidig anerkendelseserklæring), der skal

gøre det lettere for virk-

somheder at demonstrere lovlig markedsføring af en vare i en anden med-

lemsstat. Procedurerne for myndigheders vurdering af varer og afgørelser

om gensidig anerkendelse skærpes, og der etableres en problemløsnings-

procedure for virksomheder i regi af SOLVIT-netværket, som gør det mu-

ligt at inddrage Europa-Kommissionen i klagesager. Endelig fastlægges en

række nye krav til de eksisterende nationale produktkontaktpunkter, herun-

der om information og samarbejde på tværs af medlemsstaterne via et nyt

informations- og kommunikationssystem.

Regeringen støtter hensigten om at mindske unødvendige handelshin-

dringer på vareområdet.

Derfor støtter regeringen Kommissionens for-

slag, som indeholder tiltag, der styrker kendskabet til og anvendelsen af

princippet om gensidig anerkendelse af varer. Regeringen er positiv over

for tiltag, der giver adgang til bedre information om nationale regler. Sam-

tidig bakker regeringen op om, at procedurerne for myndighedernes sags-

behandling bliver klarere, samt at der bliver skabt øget transparens om

afgørelser samt adgangen til en effektiv problemløsningsprocedure for

virksomheder til at udfordre afgørelser.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

17/35

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning om

gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden med-

lemsstat. Forslaget erstatter Europa-Parlamentets og Rådets eksisterende

forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for anvendelsen af visse nati-

onale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden

medlemsstat. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 23. januar

2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 114(1)

om det indre markeds

funktion.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsmæs-

sige procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Kommissionen lagde i strategien for det indre marked fra 2015 (KOM

(2015)550) op til en række konkrete tiltag, der skulle styrke det indre mar-

ked for varer.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens ”varepakke” fra den

19. december 2017, der skal styrke det indre marked for varer. Pakken in-

deholder desuden forslag til forordning om overholdelse og håndhævelse

på det harmoniserede vareområde (KOM(2017)795), to rapporter om hen-

holdsvis anvendelsen af direktiv om gennemsigtighed i det indre marked

((EU) 2015/1535) og implementering af bestemmelserne om akkreditering

i forordning ((EF) nr. 765/2008) samt meddelelsen

”Varepakken: Styrkelse

af tilliden i det indre marked”

(KOM(2017)787).

I meddelelsen annonceredes en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag på

området for gensidig anerkendelse, som skal supplere forslaget til forord-

ning. Det drejer sig om brug af en ”indre markeds-klausul” i national lov-

givning, tiltag til at øge kendskabet til gensidig anerkendelse, oplysning og

træning af embedsmænd, samarbejde på udvalgte sektorområder i regi af

informationsproceduredirektivet (Direktiv (EU) 2015/1535), en regelbog

for gensidig anerkendelse samt eventuel udvikling af eksisterende produkt-

lister.

Forslaget til forordning skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget til for-

ordning om den fælles digitale portal ”Single Digital Gateway”

(KOM(2017) 256). Denne portal har til formål at skabe én indgang for bor-

gere og virksomheder i EU til information, vejledning og udvalgte digitale

løsninger, der er relevante for regler og rettigheder på det indre marked.

Dette er særligt relevant i forhold til de såkaldte produktkontaktpunkter.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

18/35

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med den handlingsplan for en

styrkelse af SOLVIT-netværket, som blev lanceret i maj 2017

(KOM(2017) 255). Dette er særligt relevant i forhold til den

problemløs-

ningsprocedure,

der foreslås for virksomheder.

3. Formål og indhold

Princippet om gensidig anerkendelse gælder for varer, der ikke er omfattet

eller kun delvist omfattet af harmoniserede EU-regler, hvilket bl.a. omfatter

byggevarer, måleinstrumenter,

tekstiler, fodtøj, børnepasningsartikler,

smykker og møbler. Forslaget finder således ikke anvendelse på det harmo-

niserede vareområde, der f.eks. omfatter medicinsk udstyr.

Princippet om gensidig anerkendelse er med til at sikre, at varer gensidigt

anerkendes på tværs af medlemsstaterne, selvom der er fastsat nationale sær-

regler. Princippet betyder, at varer, der allerede er lovligt markedsført i én

medlemsstat også kan lovligt markedsføres i andre medlemsstater uden at op-

fylde yderligere krav, der ikke kan begrundes ud fra tvingende almene hen-

syn.

Formålet med forslaget er at bidrage til et velfungerende indre marked for

varer, hvor nationale regler og praksisser fortsat udgør barrierer for varernes

frie bevægelighed.

Den eksisterende forordning for gensidig anerkendelse har allerede til hensigt

at reducere eventuelle barrierer, men reglerne fungerer imidlertid ikke opti-

malt i praksis, bl.a. pga. dårligt kendskab og anvendelse blandt både myndig-

heder og virksomheder. Det ses fortsat, at nationale myndigheder stiller ube-

grundede krav til virksomheder om fx at fremlægge yderligere dokumenta-

tion og tests eller at tilpasse deres produkter, før disse kan markedsføres i

den

pågældende medlemsstat, på trods af at de allerede er lovligt markedsført i en

anden medlemsstat.

I Kommissionens forslag er der således en række områder, der skal for-

bedre gensidig anerkendelse af varer:

Anvendelsesområde og definitioner

Med forslaget specificeres anvendelsesområdet, og der introduceres en

række definitioner, fx i forhold til relevante typer aktører i forsyningskæ-

den og varernes cirkulation på markedet.

Gensidig anerkendelseserklæring

Forslaget indfører en ny frivillig gensidig anerkendelseserklæring, som

virksomheder kan bruge, når de skal demonstrere over for en myndighed,

at deres varer allerede er lovligt markedsført efter en anden medlemsstats

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

19/35

nationale regler. Fremover kan alle virksomheder og myndigheder dermed

tage udgangspunkt i et fælleseuropæisk format med en række obligatoriske

oplysninger.

Kommissionen lægger op til, at

gensidig anerkendelseserklæringen skal

udarbejdes af den erhvervsdrivende (enten producenten, dennes bemyndi-

gede repræsentant, importøren eller distributøren),

efter skabelonen, der er

angivet i forordningens bilag. Såfremt producenten ikke er i stand til at

udfylde de informationer i erklæringen, der relaterer sig til markedsfø-

ringen af varen, skal disse udfyldes af enten importøren eller distributø-

ren.

Erklæringen skal udarbejdes på et af EU's officielle sprog, og eventuel

oversættelse til destinationslandets sprog skal foretages af den erhvervsdri-

vende.

Den erhvervsdrivende kan gøre gensidig

anerkendelseserklæringen

tilgængelig online forudsat, at det fremgår klart, hvilken varetype erklæ-

ringen refererer til samt at onlineerklæringen monitoreres og er let til-

gængelig for myndighederne. Erklæringen kan derudover, efter anmod-

ning

fra myndigheden i destinationslandet, indsendes til myndigheden en-

ten elektronisk eller i papirform.

I tilfælde af, at en erhvervsdrivende gør

brug af den gensidige anerkendelseserklæring kan myndigheden kun

kræve yderligere medfølgende dokumentation fra en erhvervsdrivende til

påvisning af, at varen markedsføres lovligt i en anden medlemsstat,

hvis

det er nødvendigt for at kunne verificere indholdet i erklæringen. Hvis den

erhvervsdrivende

derimod

ikke anvender erklæringen, kan myndigheden

anmode den erhvervsdrivende om at levere dokumentation og information

om varen efterfølgende.

Myndigheders sagsbehandling og afgørelser

Hvor de nationale myndigheder har intention om at træffe en admini-

strativ afgørelse om en vare, skal den pågældende myndighed informere

den erhvervsdrivende herom og herefter påbegynde vurderingen af va-

ren. Myndigheden skal i samme ombæring informere den erhvervsdri-

vende om muligheden for at anvende gensidig anerkendelseserklærin-

gen. Den erhvervsdrivende skal have mindst 20 dage til at indsende yder-

ligere information eller eventuelle kommentarer til selve vurderingen.

Forslaget fastsætter

derudover

en styrket procedure for myndighedernes

sagsbehandling og afgørelser om gensidig anerkendelse af varer. Myndig-

heder skal som udgangspunkt acceptere tests og certifikater fra akkredite-

rede certificeringsorganer akkrediteret i relation

til

forordning (EF) nr.

765/2008. Desuden skal myndighederne i deres afgørelser forholde sig ek-

splicit til en række elementer. Det skal bl.a. fremgå, hvilken national regel

samt hvilke almene tvingende hensyn der lægges til grund for afgørelsen

og bevis for legitimiteten heraf.

Afgørelserne skal herefter indberettes

til

både Kommissionen og de andre medlemsstater via et nyt

informations- og

kommunikationssystem.

Afgørelser skal angive klagemuligheder, inklusiv

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

20/35

den problemløsningsprocedure som der med forordningen indføres i regi af

SOLVIT.

I forbindelse med myndigheders vurdering af en given vare, kan myndig-

hederne kun midlertidigt suspendere varen på markedet, hvis der er tale om

særlige sikkerhedshensyn. Det kan være at varen udgør en alvorlig risiko

eller fare for offentligheden. Ved suspension skal medlemsstaten notificere

den relevante erhvervsdrivende, Kommissionen og de andre medlemssta-

ter. Såfremt det er relevant at notificere gennem RAPEX-systemet under

produktsikkerhedsdirektivet (Direktiv 95/2001/EC), er en særskilt notifi-

kation i henhold til denne forordning ikke nødvendig.

Problemløsningsprocedure

Forslaget indfører en ny problemløsningsprocedure i forbindelse med afgø-

relser.

I tilfælde af en afgørelse om nægtet eller begrænset markedsadgang

har en erhvervsdrivende,

som alternativ til de nationale klageprocedurer,

mulighed for at henvende sig til SOLVIT-netværket.

SOLVIT-netværket er

en udenretslig problemløsningsmekanisme, der gratis leverer praktiske

løsninger til borgere og virksomheder, der møder problemer relateret til

myndighedernes anvendelse af EU-lovgivningen. Forelægger en

erhvervsdrivende en sag ved SOLVIT, hvor en løsning ikke kan findes,

og der fortsat er tvivl om, hvorvidt den administrative afgørelse er

forenelig med princippet om gensidig anerkendelse, kan de involverede

SOLVIT-centre efter den nye problemløsningsprocedure bede

Kommissionen undersøge

sagen.

Kommissionen skal, efter sin

undersøgelse, afgive en udtalelse om sagen inden for 6 uger fraregnet

den tid, det tager Kommissionen at indhente yderligere information og

dokumenter. Hvor en sag fortsat ikke er afsluttet, skal Komissionen

afgive en udtalelse, som skal tages i betragtning

i det videre sagsforløb

SOLVIT.

Produktkontaktpunkter

Forslaget foreskriver en række nye krav til de eksisterende produktkontakt-

punkter, som medlemsstaterne allerede har pligt til at drive i medfør af den

gældende forordning om gensidig anerkendelse af produkter. I dag skal pro-

duktkontaktpunkterne oplyse om medlemsstaternes nationale regler, kompe-

tente myndigheder og nationale retsmidler, men der findes imidlertid ingen

krav til fx den indholdsmæssige kvalitet af oplysningerne. Med forslaget bli-

ver produktkontaktpunkternes rolle udvidet. De underlægges kvalitetskrav

om udformning af information og oplysninger om relevante myndighedskon-

takter og klagemuligheder, som følger af forslaget til forordning om den fæl-

les digitale portal. Henvendelser til produktkontaktpunkterne skal som hidtil

besvares inden for 15 arbejdsdage.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

21/35

Finansiering

Forslaget indeholder bestemmelser om, at oplysningskampagner, trænings-

aktiviteter, samarbejdstiltag mellem produktkontaktpunkterne samt dataind-

samling kan finansieres inden for de nuværende rammer af EU's budget tildelt

det indre marked for varer og tjenesteydelser.

Brug af it-system til samarbejde og koordination

Ifølge forslaget vil der skulle anvendes et informations- og

kommunikations-

system

i myndighedernes arbejde. Kommissionen skal i den forbindelse ved-

tage gennemførelsesretsakter med henblik på at specificere detaljerne for sy-

stemet og dets funktionaliteter. Systemet er det samme, som anvendes i for-

slag til forordning om overholdelse og håndhævelse på det harmoniserede

vareområde.

Afrapportering og evaluering

Endelig lægges der i forslaget op til, at Kommissionen skal gennemføre en

evaluering af forordningen og udfærdige en rapport herom hvert femte år.

Heri skal indgå relevant indsamlet data, bl.a. fra det nye

informations- og

kommunikationssystem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget).

Ivan Štefanec

(EPP) er udpeget

som ordfører på forslaget,

mens Virginie Roziére (S&D), Morten Løkke-

gaard (ALDE) og Pascal Durand (Greens/EFA) er udpeget som skygge-

ordfører.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget.

Ordførerens

udkastrapport blev offentliggjort 17. april 2018 og IMCO-udvalget for-

ventes at stemme om forslaget 3. september 2018.

Nærhedsprincippet

I forslaget redegør Kommissionen for, at der er behov for en mere ensartet

anvendelse af princippet for gensidig genkendelse på tværs af medlemssta-

terne. Det er Kommissionens vurdering, at der er brug for mere detaljerede

regler og samarbejdsformer for at sikre, at virksomheder oplever den

samme behandling hos myndigheder på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, idet manglende transparens og forskelligartet praksis i de respektive

lande udgør en væsentlig del af udfordringerne forbundet med princippet

om gensidig anerkendelse. Samtidig er det vurderingen, at en fælles praksis

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

22/35

for at påklage afgørelser vil lede til en mere effektiv håndhævelse, som ikke

vil kunne opnås uden en fælles EU-tilgang.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få direkte virkning i dansk ret og erstatter Europa-Parlamen-

tets og Rådets Forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for anvendel-

sen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres

lovligt i en anden medlemsstat.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordning skal efter vedtagelse ikke

implementeres, men vil gælde

umiddelbart i medlemsstaterne. Forslaget har ikke indvirkning på de nati-

onale særregler, der findes i Danmark for varer på det ikke-harmoniserede

område, ligesom forslaget heller ikke forhindrer Danmark i at indføre nye

nationale særregler i henhold til TEUF artikel 36.

Forslaget omhandler udelukkende procedurer for sagsbehandling og afgø-

relser i forhold til princippet om gensidig anerkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det må forventes, at

nationale

myndigheder vil have et øget ressourcefor-

brug til sagsbehandling og tiltag relateret til udvikling og drift af produkt-

kontaktpunktet. Forslaget forventes dog ikke i sin helhed at medføre væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering henvist til, at brugen af SOL-

VIT-centrene i den foreslåede problemløsningsprocedure forventes at

kræve yderligere to årsværk. I forhold til udgifterne

forbundet med det sti-

gende administrative samarbejde mellem produktkontaktpunkterne på

det ikke-harmoniserede vareområde

henviser Kommissionen i konse-

kvensvurderingen til udgifterne forbundet med det administrative samar-

bejde på det harmoniserede vareområde, hvor de årlige omkostninger ud-

gør i gennemsnit 1.2 millioner euro pr. medlemsstat. Kommissionen for-

venter imidlertid, at omkostningerne vil være mindre, idet det harmonise-

rede vareområde udgør en større andel af den samlede produktionssektor.

Det endelige ressourceforbrug vil imidlertid afhænge af

forordningens en-

delige udformning.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

23/35

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at bidrage til øget konkurrence og en mere fair mar-

kedsadgang på det indre marked og dermed at medføre positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at virksomheder vil spare ressourcer i form af

mindre behov for fx tilpasning af varer til forskellige markeder samt dupli-

kation af tests og procedurer. Hertil estimerer Kommissionen besparelser

på mellem 1000 og 150.000 EUR pr. produkt og marked. Desuden vurderer

Kommissionen, at forretningsmulighederne for virksomhederne udgør

mellem 40.000 og 500.000 EUR pr. produkt og marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

andre konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst- konkurrenceevne

og forbrugerspørgsmål med frist den 12. januar 2018. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Erhverv, Danske Regioner og Dansk Industri.

Dansk Erhverv (DE)

hilser Kommissionens forslag velkommen og ser po-

sitivt på, at der sættes ind for at sikre en bedre og mere velfungerende brug

af princippet for gensidig anerkendelse. Princippet er en af de bærende ret-

tigheder i det indre marked, men har i en årrække reelt været vanskeligt for

europæiske virksomheder at gøre brug af. Der er flere eksempler på at varer

der er lovligt placeret på markedet i et EU-land bliver blokeret i et andet

EU-land på grund af nationale særregler der typisk ikke har noget egentligt

retfærdiggørelse og som endvidere sjældent er notificerede. Dette skaber

unødige barrierer på det indre marked. Disse barrierer hæmmer væksten,

forhindrer virksomhedernes legitime adgang til andre EU-landes markeder

og kan kun vanskeligt adresseres i praksis. Derfor er det afgørende, at der

sikres en bedre udnyttelse af princippet om gensidig anerkendelse, der vil

medvirke til at styrke det indre marked til gavn for den økonomiske vækst

i Europa. DE vurderer derfor kommissionens forslag om at klargøre anven-

delsesområdet, introducere frivillige egen-erklæringer og i øvrigt stramme

op på procedurerne og samarbejdet mellem myndighederne positivt. Det er

vigtigt at det generelt klargøres i forslaget at eventuelle undtagelser for

princippet om gensidig anerkendelse skal være baseret på egentlige natio-

nale forskelle mellem medlemsstaterne. Et produkt der vurderes sikkert og

kan sælges i én medlemsstat, kan således kun vurderes usikkert i en anden

medlemsstat, hvis der reelt er egentligt legitime forskelle på de to landes

fysiske forhold eller indbyggere. Samlet set, ser DE positivt på forslaget og

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

24/35

forventer at dette vil kunne medvirke til at sikre et mere velfungerende in-

dre marked gennem en nemmere adgang til at benytte princippet om gen-

sidig anerkendelse. Forslaget vil kunne forbedres yderligere hvis der stram-

mes op på de foreslåede deadlines, lettes på oplysningskravene for virk-

somhederne, og etableres et samarbejde, hvor beslutninger om markedsad-

gang kan både træffes og udfordres hurtigt og effektivt.

fremhæver, at det fremgår at princippet om gensidig anerkendelse ikke

kan anvendes på området for offentlige udbud. Det er ifølge DE åbenlyst

at visse sprogkrav kan være nødvendige og dermed kan undtages. Det er

derimod ikke åbenlyst hvorfor tekniske specifikationer undtages som så-

dan. Selve beskrivelsen af de tekniske specifikationer der er nødvendige

for at kunne udføre et offentligt udbud er naturligvis ikke i sig selv en be-

grænsning af det indre marked, men hvis der stilles krav som er urimelige,

diskriminerende eller disproportionale, til produkter fra andre medlemssta-

ter kan det være et specifikt brud med princippet om gensidig anerkendelse

og bør derfor ikke undtages.

fremfører desuden, at om end selve eksistensen af en præ-godkendel-

sesprocedure for varer ifølge forslaget ikke per se er en overtrædelse af

reglerne for det indre marked

–

så er det fortsat en forudsætning at kravet

om en præ-godkendelse er proportionalt, ikke-diskriminerende og lever op

til en varetagelse af en offentlig interesse som er afspejlet i EU-retten. Hvis

en ansøgning om godkendelse afvises kan dette dog ifølge DE behandles

efter principperne om gensidig anerkendelse. Det er i den sammenhæng

vigtigt at både det første forhold (hvorvidt proceduren er juridisk i orden i

sig selv) og det andet forhold (hvorvidt adgang kan afvises i en konkret

sag)

–

begge medfører at virksomheder kan udfordre myndighederne efter

princippet om gensidig anerkendelse. Undtagelsen bør således alene om-

fatte det forhold at der findes en præ-godkendelsesprocedure overhovedet.

Videre fremhæver

DE,

at der introduceres en mulighed for virksomheder

til at lave egen-erklæringer på at den berørte vare er lovligt placeret på mar-

kedet i en anden medlemsstat og at princippet om gensidig anerkendelse

derfor kan benyttes. I den forbindelse kræves der en række andre oplysnin-

ger om hvilke gældende regler varen lever op til i den medlemsstat, hvor

varen er placeret på markedet. DE ser som udgangspunkt positivt på at pro-

cessen for at kunne påkalde sig princippet om gensidig anerkendelse lettes

for virksomhederne og DE støtter at denne adgang lettes. Princippet om

gensidig anerkendelse er et af de bærende principper for det indre marked

og dette princip bør som udgangspunkt gælde uden anden dokumentation

end at man identificerer varen og erklærer at den er lovligt placeret på mar-

kedet i en anden medlemsstat. De oplysninger, som Kommissionen fore-

slår, går videre end dette. Annexets punkt 4 (særligt 4.1) præsenterer en

ekstra byrde på virksomhederne

–

som vil skulle opliste hvert individuelt

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

25/35

stykke lovgivning der kan være relevant for produktet. Specifik national

lovgivning gælder som udgangspunkt ikke i den medlemsstat man søger

markedsadgang til og det er derfor ikke åbenlyst hvorfor det er en essentiel

oplysning. Fælles europæiske regler skal være overholdt for overhovedet

at kunne placere varen lovligt på markedet i enhver medlemsstat. Det burde

derfor være nok at identificere og beskrive varen præcist, samt at erklære

at man overholder de gældende regler i landet (og relevante EU-regler).

Det er ikke åbenlyst hvilken værdi der tilføres ved et krav om en længere

gennemgang af nationale (og EU)-regler for hvert enkelt produkt. Dette

synes at være en disproportional byrde på virksomhederne.

Udover dette kunne det ifølge

være formålstjenstligt at definere hvor-

når en sådan erklæring rettidigt kan leveres til de relevante myndigheder.

Vil man som virksomhed kunne udarbejde erklæringen når et produkt næg-

tes markedsadgang eller forestiller man sig at der skal laves egen-erklærin-

ger for alle produkter således at de kan leveres straks? Det ville være en

betragtelig fordel for virksomhederne, hvis egen-erklæringen kunne leve-

res efter en sag er opstået vedrørende et specifikt produkt.

Det fremgår desuden, at økonomiske enheder er ansvarlige for de oplysnin-

ger der er givet i egen-erklæringen.

fremfører, at siden det er muligt for

flere økonomiske enheder at afgive oplysninger og at disse løbende opda-

teres, så bør det klargøres at de økonomiske operatører kun er ansvarlige

for de oplysninger de selv har afgivet til de relevante myndigheder.

Hvor en virksomhed vælger ikke at benytte egen-erklæringen er det op til

medlemsstaten at udbede sig de oplysninger som den måtte finde nødven-

dig. Dette bør ifølge

ske under hensyn til proportionalitetsprincippet

(som det også angives), og endvidere under krav om at der bedes om kon-

krete, specifikke og præcist definerede oplysninger.

finder det positivt at der indføres deadlines for notificering af Kommis-

sionen og andre medlemsstater, hvis der nægtes markedsadgang og at der

skal foreligges en egentlig forklaring på hvorfor der ikke kan gives mar-

kedsadgang. Det havde imidlertid været hensigtsmæssigt også at fastsætte

en deadline for hvor lang tid det kan tage at lave den egentlige vurdering af

varen.

vurderer det desuden positivt, at det ikke har opsættende virkning at en

medlemsstat undersøger hvorvidt der kan gives markedsadgang. Undtagel-

serne kunne dog med fordel specificeres yderligere. Der ligger ifølge DE

ret megen fortolkningsfrihed i sundhed, sikkerhed eller den offentlig orden

og/eller moral foruden forebyggelse af kriminalitet. Det er endvidere posi-

tivt at der fra medlemsstaternes side skal medfølge en forklaring på hvorfor

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

26/35

det er nødvendigt midlertidigt at nægte markedsadgang i disse undtagelses-

tilfælde og at denne forklaring skal notificeres til Kommissionen og de an-

dre medlemsstater.

Det er desuden ifølge

positivt at tests (der er gennemført i overensstem-

melse med EU-retten) gensidigt anerkendes uanset oprindelsesland inden-

for EU, så man undgår de mange tilfælde af gen-testning der skaber unø-

dige byrder for virksomhederne.

Ifølge

kræves det, at SOLVIT altid benyttes først

–

før nogen videre

procedure kan sættes i værk. Dette skaber ifølge DE reelt en betragtelig

forsinkelse der er uhensigtsmæssig. Virksomhederne taber penge for hver

dag et produkt ikke kan introduceres på markedet. Formålet med at intro-

ducere denne fasttrack-procedure (problem-solving-mechanism) er jo

netop at kunne få en ”hurtig” afgørelse og

ikke skulle hænge i SOLVIT

systemet i måneds- eller årevis, hvorefter en del af sagerne lukkes som ulø-

ste. Hvis det kræves at der skal køre en hel eller delvis SOLVIT-proces før

denne mekaniske kan aktiveres, så vil en løsning/afgørelse formentlig

komme så sent at varen simpelthen tilbagetrækkes og/eller at der skabes

betragtelige tab i form af manglende indtjening for de berørte virksomhe-

der. Den nye foreslåede mekanisme bør ifølge DE kunne benyttes så snart

et problem med myndighederne opstår og der ikke kan findes en mindelig

løsning indenfor en helt kort og udspecificeret tidsfrist.

For så vidt angår den nye procedure så angives det ifølge DE, at tidsfri-

sterne skal være i overensstemmelse med Det Europæiske Kodeks for God

Forvaltningsskik. Her fremgår det (i artikel 17) at: ”Tjenestemanden sikrer,

at der ved enhver anmodning eller klage til institutionen uden unødig for-

sinkelse træffes en afgørelse inden for en rimelig tidsfrist og under ingen

omstændigheder senere end to måneder fra datoen for modtagelsen.” og ”

Såfremt der ikke inden for ovennævnte tidsfrist kan træffes afgørelse om

en anmodning eller klage til institutionen på grund af anliggendets kompli-

cerede beskaffenhed, underretter tjenestemanden snarest muligt afsenderen

herom.”

DE fremfører i den sammenhæng, at i det omfang at der kan træf-

fes beslutninger indenfor 2 måneder vil dette være en betragtelig forbedring

af de nuværende forhold, men det er naturligvis vigtigt at undtagelsen for

komplicerede sager ikke benyttes til at undergrave den almindelige tidsfrist

i praksis. Det fremgår dog at Kommissionen hvis forespurgt har 3 måneder

til alene at henvende sig til de

berørte parter (”enter into communication”)

(artikel 8. stk. 2) og at man således ikke har ambitioner om at overholde det

førnævnte kodeks. Dette er ifølge

stærkt utilfredsstillende.

Det er ifølge

positivt at det klargøres at oplysningerne fra myndighe-

derne om princippet om gensidig anerkendelse og de procedurer der sikrer

at princippet i praksis kan benyttes, altid skal leveres uden omkostninger

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

27/35

for virksomhederne (free of charge). Det foreslås dog også at myndighe-

derne bliver pålagt at afgive informationer indenfor 15 arbejdsdage. DE

ønsker denne tidsfrist forkortet.

Det er ikke opgivet hvornår den første evaluering af lovgivningen skal fo-

regå. En fem-årig periode synes dog ifølge DE meget lang ift. at vurdere

om lovgivningen, og særligt de specifikke procedurer, virker.

foreslår

derfor at procedurerne evalueres to år efter ikrafttrædelsestidspunktet og

hvert femte år efterfølgende.

Endelig fremhæver

DE,

at Kommissionen foreslår en udsat implemente-

ring (”to defer the application”) af disse nye regler.

Implementeringsfristen

er dog opgjort til 1.januar 2020

–

så altså under 24 måneder fra offentlig-

gørelsestidspunktet. DE ville foretrække en 12 måneder implementerings-

frist fra offentliggørelsestidspunktet, men ønsker i det hele taget reglerne i

effekt så hurtigt som muligt.

Danske Regioner (DR)

fremfører, at det set fra en udbudsretlig synsvinkel

er problematisk, at et produkt som først er markedsført i én medlemsstat

(og dermed er blevet anerkendt som sikkert i den pågældende stat), som

udgangspunkt ikke i andre medlemsstater må underkastes kontrol af samme

forhold ved produktet eller mødes med yderligere krav. Det øger risikoen

for, at det bliver den laveste fællesnævner, der gælder for alle, hvis virk-

somhederne blot kan vælge at starte deres markedsføring i EU’s mindst

strikse land og derefter påberåbe sig dette lands vurdering. Det betyder, at

man som ordregiver f.eks. ikke nødvendigvis blot vil kunne lægge til grund,

at et produkt, som markedsføres i Danmark og har været gennem et even-

tuelt dansk kontrolsystem, må forventes at være ok. Det betyder, at de or-

dregivende myndigheder selv skal stille de sikkerhedskrav, som myndig-

hederne tidligere kunne stille (og som myndighederne ville have stillet,

hvis Danmark havde været det første land, hvor produktet blev markeds-

ført). Det er ikke hensigtsmæssigt.

fremfører, at en manglende EU-harmonisering af kravene for visse pro-

dukter kan dels være udtryk for, at det ikke findes nødvendigt at stille sær-

lige krav til de pågældende produkter, dels være udtryk for, at det er krav,

som bedst håndteres på nationalt niveau

–

f.eks. fordi det vil være svært for

medlemsstaterne at blive enige om niveauet for kravene. Hvis det er det

sidste, der er årsagen, vil disse nye regler reelt føre til en harmonisering af

bagvejen, hvis det betyder, at medlemsstaterne ikke kan håndhæve egne

krav til produkter, som først er blevet anerkendt i en anden medlemsstat.

Dette er et problem både i udbudsretlig sammenhæng (da denne opgave i

realiteten flyttes fra et evt. kontrolsystem til de ordregivende myndigheder)

og på alle mulige andre måder.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

28/35

Dansk Industri (DI)

finder ift. anvendelsesområdet, at forslaget tydelig-

gør, hvornår princippet om gensidig anerkendelse gælder. Forslaget kan

dog styrkes ved at præcisere, hvilke legitime ”national public interests”,

der kan begrunde nægtet markedsadgang.

finder det endvidere positivt, at forslaget eksplicit forholder sig til gen-

sidig anerkendelse af certifikater og testrapporter, den tekniske dokumen-

tation for, at produkter efterlever de eksisterende regler. En tilsvarende pas-

sus kunne med fordel indskrives i forslaget til forordning om markedsover-

vågning, så det præciseres, at det også gælder den tekniske dokumentation

relateret til det harmoniserede område.

finder det desuden positivt, at forslaget i detaljer redegør for de oplys-

ninger, som virksomhederne har krav på at modtage i forbindelse med en

beslutning om nægtet markedsadgang, og at myndighederne pålægges at

træffe denne beslutning inden for en frist på 20 dage. DI så gerne, at for-

slaget blev suppleret med en passus om, at den trufne beslutning skal være

proportional med formålet.

støtter, at beslutninger om nægtet markedsadgang fremover skal med-

deles både virksomhederne, Kommissionen og de andre medlemsstater.

Det forhold, at andre medlemsstater nu også skal have denne information

vil øge opmærksomheden på, hvor udfordringerne er på tværs af fællesska-

bet, og bidrage til, at de nemmere kan blive løst. DI finder det ligeledes

positivt, at medlemsstaterne pålægges at redegøre for de tekniske og viden-

skabelige årsager til, at et produkt midlertidigt nægtes markedsadgang.

støtter også forslaget om, at virksomheder fremover på frivillig basis

kan udforme en gensidig anerkendelseserklæring. Det kan gøre det nem-

mere at dokumentere retten til gensidig anerkendelse. DI undrer sig dog

over, at denne ret tilsyneladende kun vil gælde produkter solgt på hjemme-

markedet og ikke produkter solgt lovligt i andre medlemsstater. DI finder

ikke, at det bør være en forudsætning for at kunne udarbejde en gensidig

anerkendelseserklæring, at produktet sælges på hjemmemarkedet. Princip-

pet om gensidig anerkendelse gælder, når produktet er lovligt markedsført

et andet sted indenfor fællesskabet. Det bør fremgå af forslaget og erklæ-

ringen i annexet tilpasses så den afspejler denne mulighed. Forslaget er

uklart i forhold til, i hvilken udstrækning, det er en forudsætning for at opnå

gensidig anerkendelse, at det land, hvor produktet sælges lovligt, har egne

nationale regler på området. Det mener DI ikke bør være en forudsætning.

Det væsentlige bør være om produktet er lovligt markedsført.

finder, at forslaget tillægger myndighederne meget brede beføjelser i

forhold til, hvilke informationer de kan anmode virksomhederne om at få,

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

29/35

hvis virksomhederne vælger ikke at anvende en gensidig anerkendelseser-

klæring. Hvilke informationer, der kan stilles krav om, kan med fordel præ-

ciseres bedre. Alternativt bør det fremgå, at myndighederne kun kan an-

mode om ”de nødvendige informationer”, og ikke, som nu, informationer,

”der kunne være anvendelige” (Artikel 8).

anser det som positivt, at virksomhederne kan vælge at samle dokumen-

tation af et produkts lovlighed i et enkelt dokument uanset de egenskaber,

som dokumentationen vedrører, er harmoniseret eller ej på EU niveau.

glæder sig over, at forslaget lægger op til, at Kommissionen kan inddra-

ges i problemløsningen, når SOLVIT Centrene behandler sager om nægtet

markedsadgang. DI så dog gerne, at virksomhederne selv fik mulighed for

at inddrage Kommissionen i problemløsningen, så virksomhederne ikke er

afhængige af, at det nationale SOLVIT Center er enig i virksomhedernes

synspunkt, og/eller virksomhedernes ønske om at prioritere deres sag ved

at inddrage Kommissionen. SOLVIT Centre kan have andre motiver for

ikke at bringe en sag videre, end uenighed om sagens substans, og det bør

ikke være udslagsgivende for virksomhedernes mulighed for at få deres sag

fuldt belyst. DI så desuden gerne, at Kommissionen på eget initiativ kunne

vælge at gå ind i sager (evt. på opfordring fra virksomheder eller organisa-

tioner) og at Kommissionen blev pålagt at foretage en vurdering af sager,

der er indbragt for SOLVIT Centrene, uafhængig af de synspunkter de in-

volverede SOLVIT Centre måtte have. Det ville bidrage til en bedre fælles

forståelse af princippet om gensidig anerkendelse, styrke virksomhedernes

tillid til systemet og forbedre virksomhedernes forudsætninger for at træffe

beslutning om at føre en sag ved domstolene. Det er særligt relevant, hvis

Kommissionen vælger ikke at føre traktatkrænkelsesager mod medlemssta-

ter, der bryder virksomhederne indre marked rettigheder. Forslaget er

uklart når det gælder tidsfrister og risikerer at medføre lange sagsbehand-

lingstider. Således lægger forslaget op til, at Kommissionen har en frist på

3 måneder til at gå i dialog om en sag efter den er anmodet om det. Den

burde pålægges at foretage en beslutning inden 3 måneder. Desuden burde

det præciseres, at SOLVIT Centrene skal rette henvendelse til Kommissi-

onen så tidligt som muligt og senest inden for SOLVIT Centrenes 10 ugers

frist, hvis sagen ikke er løst. Selv med denne stramning af forslaget vil

sagsbehandlingstiden være lang

–

op til 6 måneder.

glæder sig dog over, at forslaget lægger op til, at Kommissionen benyt-

ter sine beføjelser til at anlægge traktatbrudssager overfor medlemsstater,

der ikke accepterer varernes frie bevægelighed. Det er en nødvendighed i

forhold til at håndhæve eksisterende lovgivning og vigtigt i forhold til at

opretholde virksomhedernes tillid til det indre marked. Vi så dog gerne, at

ordvalget blev ændret, så der ikke behøver at være alvorlig tvivl om en

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

30/35

beslutning for, at Kommissionen inddrages (præambel 34). DI henviser øv-

rigt til de indledende generelle betragtninger vedrørende vigtigheden af at

sikre etablering af en effektiv klageadgang på det indre marked.

bakker op om de opgaver, som produktkontaktpunkterne har efter for-

slaget. Da det ofte ikke vil være produktkontaktpunkterne, der har den tek-

niske viden til at besvare spørgsmål relateret til konkret national lovgiv-

ning, bør det præciseres, at virksomhederne har krav på svar inden for den

omtalte frist på 15 arbejdsdage. Det bør fremgå af teksten, at svaret udover

den specifikke lovgivning også skal oplyse om, hvordan eventuelle admi-

nistrative procedurer, som forudsætning for markedsføring i henhold til de

nationale regler, rent praktisk skal udføres. Disse procedurer kan med for-

del gøres tilgængelige på den fælles digitale platform, der forventes udvik-

let.

Endelige så

gerne, at ”soft law” initiativet om indførelse af en gensidig

anerkendelsespassus i nationale tekniske regler, blev indarbejdet i forsla-

get, således at de fordele det giver blev lovmæssigt forankret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen for teknisk harmonisering.

Den indledende tekniske gennemgang af forslaget i rådsarbejdsgruppen

blev påbegyndt i slutningen af januar 2018.

Der er generelt er støtte til Kommissionens forslag, herunder målet om at

styrke kendskabet og anvendelsen af princippet om gensidig anerken-

delse. Der er ligeledes generelt støtte til forslaget om at gøre det lettere

for virksomheder at demonstrere gensidig anerkendelse gennem en fri-

villig gensidig anerkendelseserklæring samt at introducere et attraktivt

alternativ for virksomheder til at udfordre en afgørelse om afslag på gen-

sidig anerkendelse via SOLVIT-netværket.

En mindre gruppe af medlemsstater ønsker imidlertid at omdøbe erklæ-

ringen til ”erklæringen for lovlig markedsføring” med henvisning til, at

erklæringen demonstrerer lovlig markedsføring, men ikke i sig selv giver

gensidig anerkendelse. Der har desuden været rejst bekymret for, at for-

slaget duplikerer de procedurer, som myndigheder allerede skal gen-

nemgå, når de vedtager nye nationale, tekniske forskrifter under infor-

mationsproceduredirektivet (EU) 2015/1535.

Derudover er Rådet delt i spørgsmålet om, hvem der bør kunne udfylde

erklæringen, idet visse medlemsstater ønsker, at dette begrænses til pro-

ducenten med henvisning til, at denne kender varen og ved hvilke regler

varen overholder, mens andre medlemsstater ønsker mere fleksibilitet,

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

31/35

således at også en distributør eller en importør vil kunne udfylde erklæ-

ringen for ikke at begrænse visse forretningsmodeller fra brugen af er-

klæringen.

Det forventes, at forslaget vil blive behandlet på Konkurrenceevneråds-

mødet i maj med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke princippet om gen-

sidig anerkendelse af varer, og bakker op om forslagets hensigt om at af-

hjælpe omfanget af de unødvendige handelshindringer på vareområdet.

Regeringen er positiv over for forslagets tiltag til at gøre det nemmere for

virksomheder at blive oplyst om nationale regler.

For at sikre mere klarhed om samt bedre anvendelse og håndhævelse af

princippet om gensidig anerkendelse støtter regeringen fastlæggelsen af

mere specifikke procedurer for myndighedernes sagsbehandling og intro-

duktionen af en frivillig gensidig anerkendelseserklæring i et fælleseuro-

pæisk format. Regeringen vil arbejde for at sikre, at den gensidige anerken-

delseserklæring kan udarbejdes og indsendes digitalt.

Regeringen er opmærksom på, at forslaget skaber uklarhed i forhold til

samspillet med det generelle produktsikkerhedsdirektiv,

idet forslaget kan

føre til to parallelle procedurer, der har til hensigt at vurdere lovligheden

af tiltag, der begrænser varernes fri bevægelighed.

Regeringen

arbejder

for

at skabe klarhed omkring dette.

Endelig støtter regeringen, at der introduceres en problemløsningsproce-

dure i regi af SOLVIT-netværket, der giver virksomheder en effektiv ad-

gang til at udfordre afgørelser, hvor der er mistanke om overtrædelse af

EU-retten.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

32/35

3. Forslag til forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af online-

platforme (P2B-forslaget) (politisk drøftelse), KOM (2018) 238

Notat følger.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

33/35

4. Konkurrenceevnetjek: Integration af værdikæders indflydelse på

konkurrenceevnen

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på, hvordan integrationen af

europæiske værdikæder påvirker europæiske sektorers konkurrenceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

2. Baggrund

Det nuværende bulgarske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-

evnetjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. maj 2018

til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1. ok-

tober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 28. maj vil om-

handle, hvordan EU-reglerne for det indre marked for tjenesteydelser på-

virker industrien.

En værdikæde beskriver alle led i produktionen af en vare eller udførelsen

af en tjenesteydelse

–

fra idé til brug. Dette inkluderer design, produktion,

marketing, distribution samt support til forbrugeren. En dybt integreret

værdikæde har placeret de forskellige led i produktionen af en vare i flere

EU-lande, med henblik på at få varen produceret så effektivt som muligt.

En lavt integreret værdikæde vil kun eksistere i et eller to lande.

Baggrunden for denne drøftelse er, at Kommissionen er ved at undersøge

sammenhængen mellem graden af integration af værdikæder i EU og bl.a.

produktivitet, innovation og handel for forskellige sektorer. Kommissionen

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

34/35

er i den anledning også ved at analysere, hvilke faktorer der hæmmer vær-

dikæde integration, og hvilke initiativer der kan fremme det.

3. Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og spon-

tan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere tværgående

indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betydning for kon-

kurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at præsentere sine foreløbige resultater af det før-

nævnte analysearbejde under konkurrenceevnetjekket. Der ventes ikke at

være skriftlige diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes

derfor at reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/5-18, indre marked- og industridelen

35/35

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevnetjek-

ket som debatform.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold

til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-

nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikom-

råder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens arbejde med at af-

dække, hvordan integration af europæiske værdikæder påvirker forskellige

sektorers konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 2. marts 2018 forud for rådsmødet den 12. marts. 2018.