Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3623 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

Dato

22. maj 2018

Rådsmøde (telekommunikation) den 8. juni 2018

Dagsorden

E-databeskyttelse: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og

beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation

Fremskridtsrapport

Politisk drøftelse

Forslag til ændring af direktiv 2013/37/EU om videreanvendelse af

den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Politisk drøftelse

Side

Side 1/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

1. E-databeskyttelse: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og

beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation

KOM(2017)10

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsat forslag til revision af e-

databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF). Formålet med forslaget er at opdatere reg-

lerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling samt tilpasse regel-

sættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, som finder anvendelse fra

maj 2018.

De væsentligste ændringer vedrører udvidelsen af reglerne til at gælde udbydere af

såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester) og reglerne om behandling af elek-

tronisk kommunikationsdata, hvor der bl.a. åbnes for flere muligheder for brug af data.

Beskyttelsen af brugerens terminaludstyr (”cookie-reglen”) videreføres, men lempes

fsva. dataindsamling til statistik, og åbner op for muligheden for samtykke via soft-

ware-indstillinger. Den særlige pligt for teleselskaber til at underrette om brud på data-

sikkerheden ophæves. Det foreslås, at tilsynet med forordningen skal varetages af

samme myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med den generelle databeskyt-

telsesforordning.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, både i form af lettelser

og byrder.

Regeringen støtter overordnet formålet med en revision af det gældende regelsæt i e-

databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne ikke overlapper med

eksisterende lovgivning, f.eks. den generelle databeskyttelsesforordning. Regeringen

finder det vigtigt at sikre en balanceret tilgang på dette område, der både tilgodeser

privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid uden samtidig at begrænse mulighederne for

innovation og udnyttelse af nye teknologier, der kan skabe fortsat digital vækst.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag vedrørende uanmodet kommuni-

kation, men lægger dog vægt på, at muligheden for nationale ordninger på området

opretholdes. Regeringen lægger desuden vægt på, at abonnenter fortsat kan indgå i

offentligt tilgængelige abonnentfortegnelser på en måde, hvor forbrugerne let og om-

kostningseffektivt kan tage stilling til, hvorvidt deres data skal indgå.

Forslaget til revision af de gældende regelsæt har fået en overvejende positiv modta-

gelse i Rådet. Flere medlemsstater har dog udtrykt bekymring for forslaget i forhold til

potentielt negative konsekvenser for virksomheder og den digitale vækst samt mulige

overlap med reglerne i den generelle databeskyttelsesforordning.

Forslaget er sat på dagsordenen for telerådsmødet den 8. juni 2018 til fremskridtsrap-

Side 2/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

port/politisk drøftelse.

2. Baggrund

Den 10. januar 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning vedrørende

respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikati-

. Forslaget fremsættes som opfølgning

på Kommissionens meddelelse ”En strategi

for et digitalt indre marked i EU”

fra maj 2015, som udstikker Kommissionens strategi

for at styrke det digitale indre marked. Et centralt element i strategien er tiltag, der skal

styrke tillid og sikkerhed i digitale tjenester og håndteringen af persondata. I den for-

bindelse annoncerede Kommissionen en revision af det europæiske regelsæt for e-

databeskyttelse som opfølgning på vedtagelsen af den generelle databeskyttelsesfor-

ordning

(GDPR) i foråret 2016.

Kommissionens forslag er et oplæg til revision af det eksisterende regelsæt i e-

databeskyttelsesdirektivet

, som senest blev opdateret i 2009

. Direktivet indehol-

der særregler for elektronisk kommunikation i forhold til de generelle databeskyttel-

sesregler

, som erstattes af den nye generelle databeskyttelsesforordning, når

denne finder anvendelse fra maj 2018.

Forud for fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i foråret 2016 bl.a. afholdt

en bred offentlig høring vedrørende det eksisterende regelsæt og været i dialog

med relevante interessenter. Regeringen afgav høringssvar til Kommissionen i juli

2016. Kommissionen har endvidere inden for rammerne af den europæiske strategi

for ”Bedre Regulering” udført en såkaldt REFIT-evaluering

af det gældende direktiv

med henblik på at vurdere reglernes fortsatte relevans. Det er på baggrund heraf

Kommissionens samlede konklusion, at reglerne i det gældende direktiv fortsat er

relevante, og at der stadig er behov for særregler om privatlivs- og persondatabe-

skyttelse ved elektronisk kommunikation.

Forslaget er fremsat med hjemmel i både artikel 16 om retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger og artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger

vedr. det indre markeds funktion i Traktaten om den Europæiske Unions funktion

(TEUF)

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294.

Ifølge forslaget skulle det nye regelsæt have fundet anvendelse fra den 25. maj

2018

–

det vil sige samtidig med den generelle databeskyttelsesforordning.

3. Formål og indhold

Med forslaget lægger Kommissionen op til en revision af de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet, hvor de grundlæggende elementer videreføres. Med

KOM (2017) 10

KOM (2015) 192

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

Direktiv 2002/58/EF

Direktiv 2009/136/EU

Direktiv 95/46/EF

2012/C 326/01(TEUF)

Side 3/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

revisionen ønsker Kommissionen at opnå et højt niveau af privatlivsbeskyttelse for

brugere af elektronisk kommunikationstjenester og lige vilkår for alle markedsaktø-

rer. Dette søges bl.a. opnået ved at:



opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling;



tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordningen; og



yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.

Den yderligere harmonisering søges særligt opnået ved at erstatte det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv med en forordning, der vil gælde umiddelbart i alle med-

lemsstater, og som derved vil medvirke til ens vilkår for både forbrugere og for virk-

somheder.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Tilpasning af reglerne til nye virksomheder på markedet

For at opdatere reglerne i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling

lægger Kommissionen bl.a. op til at lade forordningen omfatte nye virksomheder på

markedet for elektroniske kommunikationstjenester, der ellers hidtil har været præ-

get af de traditionelle teleselskaber. Nye digitale internetbaserede kommunikations-

tjenester, de såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester), som f.eks.

WhatsApp, Facebook Messenger, Skype, Gmail og iMessage, vil blive omfattet af

reglerne i det omfang, der sker behandling af elektronisk kommunikationsdata. En

tilsvarende udvidelse af anvendelsesområdet er foreslået i Kommissionens forslag

til det europæiske kodeks for elektronisk kommunikation8, der indeholder en revisi-

on af EU-regelsættet på teleområdet. Forslaget i nærværende forordning betyder,

at sådanne kommunikationstjenester fremover vil være underlagt samme krav til

fortrolighed og behandling af data samt pligt til at sikre en række rettigheder for

brugerne af de elektroniske kommunikationstjenester.

Forenkling af reglerne om virksomhedernes indberetningspligt

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-databeskyttelses-

direktivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker som led i et udbud af en

offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberettes til tilsynsmyndig-

heden under iagttagelse af særlige formkrav. Fremover vil sådanne brud på per-

sondatasikkerheden skulle indberettes efterreglerne i den generelle databeskyttel-

sesforordning.

Tilsynsmyndighed

En nyskabelse i forslaget omhandler tilsynsstrukturen, der søges ensrettet på tværs

af medlemsstaterne. Kommissionen lægger med forslaget op til, at det skal være

den (eller de) samme uafhængige nationale tilsynsmyndighed(er), der er ansvarlig

for at føre tilsyn med den generelle databeskyttelsesforordning, som også skal

være ansvarlig for at føre tilsyn med nærværende forordning.

I Danmark vil det derfor være Datatilsynet, som efter forslaget vil skulle føre tilsyn

med reglerne i den kommende forordning.

KOM (2016) 590

Side 4/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Forslaget ændrer således reglerne i det gældende direktiv, hvorefter det er overladt

til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvilken eller hvilke myndighe-

der, der skal varetage tilsynet med regelsættet. For Danmarks vedkommende vare-

tages tilsynet i dag af Erhvervsstyrelsen, der er uafhængig myndighed på teleom-

rådet, bortset fra reglerne om abonnentfortegnelser og uanmodet kommunikation

(spam), hvor tilsynet varetages af hhv. Energistyrelsen og Forbrugerombudsman-

den.

I forslaget henvises endvidere til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der

etableres på baggrund af den generelle databeskyttelsesforordning, også tildeles

kompetencen til at sikre en ensartet anvendelse af den nye forordning.

Sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag har samme formål og sigte som det eksisterende regelsæt,

nemlig at beskytte brugerens privatliv og personlige data ved elektronisk kommuni-

kation samt at sikre den frie udveksling af elektronisk kommunikationsdata og -

tjenesteydelser i EU. Kommissionen fastholder et stærkt fokus på at sikre fortrolig-

heden ved elektronisk kommunikation, herunder udstrækningen af privatlivsbeskyt-

telsen til brugerens terminaludstyr (f.eks. computer, tablet, mobiltelefon), der giver

adgang til data om brugerens færden i den digitale verden.

Kommissionen viderefører principperne i e-databeskyttelsesdirektivet om fortrolig-

hed i forbindelse med elektronisk kommunikation, der omfatter et overordnet forbud

mod enhver behandling af kommunikationsdata, ved f.eks. aflytning, aflæsning,

lagring, overvågning eller scanning af samtaler, e-mails og tekstbeskeder m.m., af

andre end slutbrugerne.

Regler for databehandling i forbindelse med elektronisk kommunikation

Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv dog en række specifikke

regler om, hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata alligevel er tilladt,

herunder regler om behandling på grundlag af samtykke fra brugeren.

Elektronisk kommunikationsdata omfatter ifølge forslaget både indholdsdata (f.eks.

tekstbeskeder, talebeskeder, video, billeder, lyd m.m.) samt metadata (f.eks. infor-

mation om tidspunkt, varighed, adressater og lokaliseringen af et opkald samt in-

formationer om opkobling til internettet og besøg på hjemmesider).

Ifølge Kommissionens forslag er behandling af elektronisk kommunikationsdata,

dvs. både indholds- og metadata, umiddelbart tilladt som led i selve transmissionen

af den elektroniske kommunikation (opkoblingen og fastholdelsen til tele- eller in-

ternettet), som led i sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. sikkerhedsbrud eller for at

undgå svig og misbrug), eller fejlretning (f.eks. i netværket). Behandling af elektro-

nisk metadata er endvidere tilladt, hvis det er nødvendigt for opfyldelsen af kvali-

tetskrav eller til brug for fakturering.

Behandling af elektronisk kommunikationsdata er herudover alene tilladt, hvis bru-

geren af den elektroniske kommunikationstjeneste har givet sit samtykke til, at data

Side 5/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

behandles til nærmere bestemte formål, og formålet ikke kan opnås ved brug af

anonymiserede data. Brugerne skal hvert halve år af udbyderne påmindes om mu-

ligheden for at trække samtykket tilbage.

Kommissionens forslag vil indebære, at traditionelle teleselskaber får øgede mulig-

heder for at behandle metadata, herunder lokationsdata, til brug for levering af for-

skellige ydelser til deres kunder.

Al elektronisk kommunikationsdata vil som i dag skulle anonymiseres eller slettes,

når de ikke længere er nødvendige for leveringen af den elektroniske kommunikati-

onstjeneste, medmindre opbevaring er nødvendig af faktureringsmæssige eller

sikkerhedsmæssige årsager o.lign., eller der er givet samtykke.

Beskyttelse af brugerens terminaludstyr

Kommissionens forslag omfatter også beskyttelse af oplysninger lagret i slutbruge-

rens terminaludstyr (dvs. computer, tablet, mobiltelefon m.m.), og dermed viderefø-

rer Kommissionen den såkaldte ”cookie-regel” fra det gældende

direktiv i en æn-

dret udgave. Reglen er fortsat møntet på alle, der interagerer med brugeres termi-

naludstyr via offentligt tilgængelige netværk (f.eks. brugere på internettet), og er

ikke begrænset til udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.

Adgang til og brug af data fra en brugers terminaludstyr vil fortsat som udgangs-

punkt være betinget af brugerens samtykke. Hertil gælder dog i tråd med det gæl-

dende direktiv undtagelser for behandling af terminaldata, hvor behandlingen ikke

vurderes at udgøre en risiko for privatlivsbeskyttelsen, idet behandlingen alene sker

for at sikre brugerens forbindelse, eller som er nødvendig for leveringen af en tje-

neste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om. Kommissionen tilføjer endnu en

undtagelse, hvor cookies og andre metoder til brug for statistik for udbyderen af en

informationssamfundstjeneste (f.eks. en hjemmesideejer) vil kunne anvendes uden

brugerens samtykke.

I relation til samtykke ved indsamling af data fra brugerens terminaludstyr åbner

Kommissionen for, at samtykke kan indhentes ved brug af privatlivsindstillinger i

forbindelse med installering af software, der muliggør elektronisk kommunikation

(som f.eks. en internet-browser), i det omfang dette er teknisk muligt. Der er tale

om en nyskabelse i forhold til det gældende direktiv, der dog nævner muligheden i

betragtningerne. For at understøtte dette, foreslår Kommissionen, at producenterne

af software til elektroniske kommunikationstjenester forpligtes til at tilbyde løsnin-

ger, der blokerer for adgang til brugerens terminaludstyr samt sikrer, at brugeren

tager stilling til sine privatlivs-indstillinger ved installeringen af softwaren.

En bredere beskyttelse af brugeren online

Ud over reglerne om cookies o.lign. teknologier foreslår Kommissionen regler for

indsamling af data, der udsendes fra brugerens terminaludstyr, når udstyret forbin-

des til internettet eller andre elektroniske enheder. Det kan være data, der udsen-

des i forbindelse med telefoners kontakt til Wi-Fi-net. Sådanne data kan indsamles

uden samtykke fra brugeren, enten når det er nødvendigt for at sikre opkoblingen til

nettet, eller, hvis der er tale om persondata, når der er givet fyldestgørende infor-

Side 6/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

mation herom efter de generelle databeskyttelsesregler, herunder information om

muligheder for at begrænse indsamlingen af data. Denne bestemmelse er bl.a.

relevant for løsninger, der bruges til trafiktælling eller andre smart city-løsninger.

Øvrige bestemmelser

Særlige brugerrettigheder

De gældende bestemmelser om bl.a. visning af det kaldende A-nummer, når man

ringer op, samt mulighed for blokering af indkomne opkald er i vidt omfang videre-

ført i forslaget. Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at sikre, at der kan fore-

tages anonyme opkald til diverse hjælperådgivningslinjer samt blokeres for modta-

gelse af visse typer af opkald.

Forslaget indeholder nye krav til udbydere af offentligt tilgængelige databaser, her-

under abonnentfortegnelser som f.eks. Krak eller De Gule Sider. Udbyderne af

sådanne abonnentfortegnelser skal herefter bl.a. indhente samtykke fra slutbruge-

re, der er fysiske personer, til at inkludere pågældendes persondata i abonnentfor-

tegnelsen. Ifølge forslaget skal juridiske personer også have mulighed for at frasige

sig, at data, der relaterer sig til dem, inkluderes i en abonnentfortegnelse.

Regler om uanmodet kommunikation (”spam”)

I forslaget lægges der endvidere op til at gøre forbuddet imod uanmodet kommuni-

kation (spam) teknologineutralt, så forbuddet gælder alle elektroniske kommunika-

tionsformer, der henvender sig til en eller flere identificerede eller identificerbare

personer, herunder e-mail, sms, telefonopkald eller anden målrettet annoncering.

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne vælge en løsning, der giver brugerne mulig-

hed for at gøre indsigelser mod direkte markedsføring, der sker via taleopkald, ved

f.eks. at lade sig registrere på en ”do-not-call”-liste.

Forslaget indebærer desuden,

at det kaldende telefonnummer skal vises ved ethvert markedsføringsopkald, eller

at der alternativt skal anvendes et særligt præfiks, der angiver, at der er tale om et

markedsføringsopkald.

Klageadgang, ansvar og sanktioner

Med henvisning til databeskyttelsesforordningens bestemmelser giver forslaget

slutbrugerne mulighed for at opnå kompensation

–

for materiel eller immateriel

skade

–

ved manglende efterlevelse af forordningen. Herudover indføres der med

forslaget udførlige regler om sanktioner, der i visse tilfælde kan medføre en bøde

på op til 20 mio. euro eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, op til fire procent

af den globale omsætning.

Gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter

Efter forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsak-

ter. Dette kan ske med henblik på at fastsætte hvilke oplysninger, der skal fremgå

samt procedurerne for tilvejebringelsen af standardiserede ikoner til notifikation af

brugere om indsamling af oplysninger, der udsendes af terminaludstyr (f.eks. Wi-Fi

tracking). Kommissionen bemyndiges desuden til at udstede gennemførelsesforan-

staltninger, der specificerer telefonnummerpræfiks, som skal identificere et mar-

Side 7/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

kedsføringsopkald over for brugerne

Anvendelsesdato

I forslaget var der oprindeligt lagt op til, at forordningen får virkning fra 25. maj

2018, hvor også den generelle databeskyttelsesforordning får virkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver.

Forslaget er behandlet i LIBE-udvalget, som med et meget tæt afstemningsresultat

(31 for og 25 imod) vedtog sin betænkning den 19. oktober 2017. Den 26. oktober

2017 stemte Europa-Parlamentet deres forhandlingsmandat igennem med 318

stemmer for og 280 imod.

Blandt de væsentligste elementer i Europa-Parlamentets betænkning er et forbud

mod såkaldte ”cookie-walls”. En ”cookie-wall” indebærer, at en bruger ikke kan få

adgang til f.eks. en hjemmeside, uden at give samtykke til, at brugerens data må

anvendes af hjemmesiden. Endvidere er der i betænkningen vedtaget et forslag

om, at software-indstillinger

–

f.eks. indstillingerne i en internet-browser

–

som ud-

gangspunkt skal være indstillet, så de forhindrer brug af cookies el.lign., der ikke er

teknisk nødvendige (såkaldt privacy-by-default).

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om revision af en eksisterende retsakt og Kommissionen fokuserer så-

ledes i sin vurdering af nærhedsprincippet på reglernes begrundelse i grundlæg-

gende rettigheder og det fortsatte behov for fælles regler for at sikre et højt niveau

af sikkerhed og digital tillid i EU, og derved grundlaget for det digitale indre marked.

Kommissionen har anført, at respekt for kommunikation er en grundlæggende ret-

tighed, som er anerkendt i den Europæiske Unions Charter og også reflekteret i de

fleste medlemsstaters forfatninger. Med henvisning til, at indholdet af elektronisk

kommunikation kan afsløre meget følsomme og personlige oplysninger om de per-

soner, der er involveret i kommunikationen, herunder følsomme data fra terminal-

udstyr, fastslår Kommissionen beskyttelseshensynet bag reglerne. Kommissionen

understreger behovet for fælles regler for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i

EU, der ifølge Kommissionen også er nødvendigt for at hindre begrænsninger for

grænseoverskridende strømme af data mellem medlemsstaterne. Endvidere anfø-

rer Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre konsistens og sammenhæng mel-

lem reglerne for databeskyttelse i elektronisk kommunikation og reglerne i databe-

skyttelsesforordningen.

Kommissionen anfører videre, at den teknologiske udvikling har styrket behovet for

handling på EU-plan. EU´s ambitioner om et digitalt indre markeder er afhængig af,

hvor effektivt EU nedbringer nationale siloer og barrierer. Hertil kommer, at internet-

tet og digitale teknologier rækker ud over medlemsstaternes grænser, hvorfor

I seneste kompromistekst af 5. december 2017 (doc 15333/17) fra det tidligere estiske formandskab, er

bestemmelse herom (art. 16, stk. 7) dog foreslået slettet.

Side 8/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke effektivt selv kan løse problemer-

ne i den nuværende situation. Kommissionen vurderer endelig, at det er nødvendigt

at sikre ens konkurrencevilkår for alle tjenesteudbydere samt sikre en ensartet be-

skyttelse af slutbrugere på EU-plan.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en manglende ensartet udformning og

anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af medlemsstaterne skaber visse

vanskeligheder navnlig for private virksomheder, der driver virksomhed i flere med-

lemsstater. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det

gældende e-databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for

udveksling af elektronisk kommunikationsdata i EU.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse

nr. 128 af 7. februar 2014 (teleloven)



Markedsføringsloven, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017



Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 646 af 2. juni 2017

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester (Udbudsbekendtgørelsen)



Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information og sam-

tykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr

(Cookiebekendtgørelsen)



Bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i forbindelse

med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester



Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig, og at den

binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Forordnings-

forslaget har efter sit indhold bl.a. til formål at ophæve og erstatte det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv. Forslaget vil derfor bl.a. medføre, at regler om behandling

af person- og nummeroplysningsdata, der følger af lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester (teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014

med senere ændringer, og regler fastsat i medfør heraf og reglerne om uanmodet

henvendelse i markedsføringsloven, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, efter omstændig-

hederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som indebærer, at der som ud-

gangspunkt skal udstedes administrative bøder, for overtrædelse af forordningens

regler. Enkelte bestemmelser er undtaget herfra (art. 12-14 og 17), ligesom det er

Side 9/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

op til medlemsstaterne at bestemme nationalt, om offentlige myndigheder skal

kunne pålægges bøder. Lande, hvis retssystem ikke tillader bindende administrati-

ve bøder (f.eks. Danmark), pålægges

–

som efter den generelle databeskyttelses-

forordning

–

at fastsætte regler, hvormed sanktioner med tilsvarende effekt og pro-

portionalitet som disse administrative bøder, kan udstedes

–

f.eks. af domstolene

efter indstilling fra rette tilsynsmyndighed(er).

Endvidere har medlemsstaterne efter forslaget som hidtil mulighed for via lovgiv-

ning at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der følger af

forslagets regler om fortrolighed, behandling af elektroniske kommunikationsdata

og anvendelse af cookies o.lign., hvis en sådan indskrænkning respekterer kernen i

fundamentale frihedsrettigheder og er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et

demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, forsvaret, den

offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke vil have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser. Udvidelsen af reglernes anvendelsesområde omfatter primært OTT-

virksomheder, der allerede i dag skal overholde de generelle databeskyttelsesreg-

ler og dermed er underlagt Datatilsynets tilsyn. Da det i Danmark netop er Datatil-

synet, der efter forslaget også skal være tilsynsmyndighed for e-

databeskyttelsesforordningens regler, vurderes det således ikke at medføre nye

væsentlige statsfinansielle byrder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En udvidelse af anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser om bl.a.

fortrolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til at omfatte andre

elektroniske kommunikationstjenester end de traditionelle teleselskaber, vil kunne

medføre nye byrder for de virksomheder, der ikke hidtil har været omfattet af så-

danne regler, da de vil skulle tilpasse deres virksomhed til de nye krav, i det om-

fang disse afviger fra de generelle regler om databeskyttelse, som disse virksom-

heder i forvejen er underlagt.

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker som led

i en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberettes til tilsynsmyndig-

heden under iagttagelse af særlige formkrav. Dette vurderes at være en administra-

tiv lettelse for de omfattede virksomheder, der herefter ikke skal indberette efter to

forskellige regelsæt, afhængigt af om bruddet på persondata sker i forbindelse med

deres aktivitet som udbyder eller om bruddet f.eks. relaterer sig til medarbejdernes

data. Med ophævelsen vil virksomhederne alene skulle indberette brud på person-

data efter reglerne herom, som følger af den generelle databeskyttelsesforordning.

Kommissionens forslag indebærer, at de traditionelle teleselskaber vil få flere mu-

ligheder for

–

med brugerens samtykke

–

at anvende elektronisk kommunikations-

Side 10/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

data, herunder data om hvor brugerne befinder sig, til at tilbyde tillægstjenester og

udvikle nye forretningsmodeller.

Forslaget om regulering af cookies og lignende teknologier indebærer, at der i vidt

omfang

–

som hidtil

–

skal gives information til brugerne og indhentes samtykke i

forbindelse med brug af cookies og lignende. Samtykke vil med forslaget kunne

indhentes via privatlivsindstillinger i software til elektronisk kommunikation (f.eks.

internet-browsere). Hvis det er muligt, vil dette potentielt gøre det lettere for f.eks.

hjemmesideejerne, mens der så til gengæld påføres softwareudbydere forskellige

forpligtelser i relation til sådanne privatlivsindstillinger.

Kommissionens forslag indebærer

–

i modsætning til de nuværende regler

–

offentlige nummeroplysningsfortegnelser skal indhente samtykke fra både eksiste-

rende og nye abonnenter for at inkludere deres data i fortegnelserne. Et krav om

indhentelse af samtykke vurderes potentielt at kunne medføre administrative byrder

for de få virksomheder, som berøres heraf. Såfremt samtykkeforpligtelsen får be-

tydning for omfanget af data i den offentlige nummeroplysningsfortegnelse, kan

dette desuden potentielt have afledte konsekvenser for de virksomheder, som an-

vender nummeroplysningsdata i deres forretning.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets udvidelse af anvendelsesområdet for visse bestemmelser om bl.a. for-

trolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til i et vist omfang at

gælde andre elektroniske kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester vil

styrke beskyttelsen af brugernes data.

Hvis reglerne kan udformes på en måde, så software-indstillinger (f.eks. browser-

indstillinger) reelt kan anvendes af brugerne til at bestemme, hvilke cookies og

lign. de vil acceptere, vil det potentielt kunne give brugerne en bedre oplevelse, når

de færdes på internettet, da de vil kunne undgå at skulle forholde sig til cookie-

bannere på hjemmesider i samme omfang som i dag.

Forslaget lægger desuden op til, at forbuddet mod uanmodet kommunikation også

skal omfatte elektroniske henvendelser fra politiske partier og nonprofitorganisatio-

ner for at fremme partiet eller hente støtte til partiets eller organisationens formål. I

Danmark anses foreninger, hvis formål udelukkende er velgørende, almennyttige,

politisk eller religiøst, normalt ikke som erhvervsdrivende for så vidt angår deres

indsamlings- og støtteaktiviteter. Det betyder bl.a., at sådanne foreningers indsam-

linger, herunder hvervning af medlemmer, i dag ikke er omfattet af forbuddet mod

uanmodet henvendelse, jf. markedsføringslovens § 10.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for vækst og

konkurrenceevne med frist for bemærkninger den 23. januar 2017. Der er indkom-

met høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Forbrugerrådet Tænk,

Danske Medier, Dansk Industri (DI digital), Dansk Erhverv, Teleindustrien, KL, Kre-

ativitet & Kommunikation (KREAKOM) og 3 (Hi3G Denmark). De indkomne be-

mærkninger sammenfattes nedenfor.

Side 11/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Forbrugerrådet Tænk anfører, at man generelt er tilfreds med, at reglerne er under

revision, men forslaget bør forbedres på vigtige områder. Ifølge Forbrugerrådet

Tænk er det skuffende, at forslaget ikke indeholder krav om privatlivsbeskyttelse

som standard, hvorfor det i praksis kan blive op til den enkelte forbruger proaktivt at

bremse sporing. Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at anvendelsesområdet er

udvidet til OTT-tjenester, og at informationsforpligtelsen fokuseres til de tjenester,

der anvender sporingsteknologier i markedsføringsøjemed. Det er ligeledes posi-

tivt, at kravet om forudgående samtykke til sporing af brugernes adfærd oprethol-

des, men det er dog uklart, om forslaget er i overensstemmelse med persondata-

forordningen på en række punkter. Endelig finder Forbrugerrådet Tænk det posi-

tivt, at bestemmelserne om sporing er blevet udvidet således, at det ikke er be-

grænset til cookies eller teknologier, der kræver adgang til oplysninger i en slutbru-

gers enhed.

Danske Medier støtter en udvidelse af reglerne til også at omfatte OTT-tjenester,

men er bekymret for andre dele af forslaget. Ifølge Danske Medier vil forslagets

samtykkekrav fjerne en vigtig del af digitale medier og tjenesters indtægtsgrundlag.

Der bør i stedet være et princip om, at de, der indsamler og anvender data, skal

gøre dette ansvarligt. Danske Medier foreslår endvidere at lempe reguleringen,

således at samtykkekravet erstattes af en oplysningspligt for den dataansvarlige

ved behandling af data, der ikke er persondata. Danske Medier finder det i øvrigt

grundlæggende forkert, at en forordning, hvis formål er at sikre fortrolighed i kom-

munikation, også søger at regulere forhold omkring markedsføring. Danske Medier

anfører i den forbindelse, at forslaget forventes at betyde enorme etablerings- og

driftsomkostninger til håndtering af millioner af samtykker og medføre en nedgang

i mængden og kvaliteten af data, og herved vil det få en skadelig effekt på private

medier fremadrettet. I relation til regulering af opsøgende telefonsalg, støtter Dan-

ske Medier, at forslaget bevarer medlemslandenes mulighed for at vælge, at det

fortsat skal være tilladt med opsøgende salg betinget af borgernes mulighed for at

fravælge sådanne opkald lig den danske Robinsonliste. Danske Medier støtter

endvidere, at forslaget åbner for at tillade samtykke via browserindstillinger, men

stiller sig undrende over for, at der skal indhentes samtykke fra alle privatpersoner,

der pt. er opført i telefonbøger og andre offentligt tilgængelige databaser og peger

desuden på, at det bør overvejes, om virksomheders mulighed for at blive slettet er

foreneligt med et generelt samfundsønske om at sikre transparens om virksom-

hedsforhold.

Dansk Industri (DI Digital) støtter op om Kommissionens mål om at sikre privatli-

vets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation, men ser i det store hele

ikke behov for at fastholde særregler i lyset af opdateringen af de generelle regler i

persondatabeskyttelsesforordningen. I lyset af, at Kommissionen nu er kommet

med et forslag, hilser DI Digital muligheden for samtykke via browser-indstillinger

på cookie-området velkommen, men finder det uhensigtsmæssigt med kravet om

påmindelser om muligheden for tilbagetrækning af samtykke/ændring af browser-

indstillinger hvert halve år. Det vil forvirre brugerne og medføre en unødig byrde for

virksomhederne. For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) understreges

vigtigheden af at sikre klarhed om og præcisering af reglerne om markedsføring på

Side 12/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

digitale platforme f.eks. i forhold til definitionen af ”direkte markedsføring”, som ikke

er elektronisk post. Det bør sikres, at direkte markedsføring ikke omfatter banner-

reklamer og pop-up reklamer. DI Digital anfører endvidere nødvendigheden af en

præcisering af underretningspligten i relation til slutbrugere i forbindelse med sik-

kerhedsbrud, der ifølge organisationen skal begrænses til højrisiko tilfælde. Ende-

lig anfører DI Digital om det foreslåede bødeniveau, at de finder det ikke-

proportionalt, navnlig med henvisning til, at virksomhederne allerede er underlagt et

højt bødeniveau under de generelle regler.

3 (Hi3G Denmark) tilslutter sig høringssvaret fra DI Digital.

Dansk Erhverv (DE) sætter indledningsvis spørgsmålstegn ved behovet for særreg-

ler for elektronisk kommunikation i lyset af vedtagelsen af den generelle person-

databeskyttelsesforordning.

DE’s specifikke bemærkninger skal ses i dette lys.

DE støtter valg af retsakt og forslaget om tættere samarbejde mellem de håndhæ-

vende myndigheder, herunder forslaget om at lægge de nationale tilsyn over til

medlemsstaternes datatilsynsmyndigheder. Omvendt udtrykker DE skepsis i for-

hold til udvidelsen af retsaktens anvendelsesområde til også at gælde OTT-

tjenester, idet de påpeger, at sigtet om at sikre lige konkurrencevilkår snarere op-

nås ved deregulering og tillid til, at de generelle regler vil sikre tilstrækkelig beskyt-

telse af brugerne. For så vidt angår cookies, hilser DE Kommissionens forslag om

samtykke via browserindstillinger velkomment, men påpeger i øvrigt at forslaget

kan have en negativ effekt i forhold til virksomheders muligheder for at tilpasse

deres hjemmesider til brugernes præferencer eller gemme oplysninger fra tidligere

besøg. DE efterlyser, at der indføres yderligere undtagelsesmuligheder. DE frem-

hæver endvidere forslagets bestemmelser om undtagelser til meddelelseshemme-

ligheden, bl.a. begrundet i rigets sikkerhed, kombineret med udvidelsen af anven-

delsesområdet til OTT-tjenester som problematisk, idet det kan kompromittere sik-

kerheden i forhold til i dag, hvor OTT-tjenester almindeligvis har en høj grad af

kryptering, som de forventeligt vil slække på, hvis forslaget gennemføres, som det

ser ud nu. De foreslåede ændringer til reglerne om uanmodet kommunikation

(spam) hilser DE velkomment, men ønsker mere klarhed om og præcisering af

reglerne på en række punkter. Endvidere ønsker DE, at forslaget ændres, således

at det fremadrettet vil være muligt at kontakte kunder med tilbud om alle virksom-

hedens varer, frem for alene tilsvarende produkter, som det gælder i dag. DE finder

det unødvendigt at kræve samtykke i forhold til registrering i telefonbøger vejvisere

mm., idet de ønsker at fastholde status quo, hvor man kan afmelde sig. Afslut-

ningsvist påpeger DE, at sanktionsniveauet som det foreslås i tråd med de generel-

le regler ikke er proportionale.

Kommunernes Landsforening (KL) ønsker en afklaring af udbyderbegrebet særligt i

forhold til offentlige myndigheder og en præcisering heraf i forordningen. KL har

yderligere ønsker til krav om browserindstillinger af hensyn til brugernes kontrol

og adgang til offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger.

Teleindustrien (TI) anfører indledningsvis, at et højt beskyttelsesniveau på området

allerede er indfriet med de generelle regler i persondatabeskyttelsesforordnin-

gen, og at det foreslåede regelsæt derfor er overflødigt. I det omfang Kommissio-

Side 13/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

nens forslag opretholdes, støtter TI udvidelsen til OTT-tjenester for således at sikre

samme konkurrencevilkår, som gælder de traditionelle teleselskaber på markedet.

TI støtter opdateringen af cookie-reglerne. For så vidt angår reglerne om uanmodet

kommunikation (spam), anfører TI særligt et behov for præcisering af reglerne på

visse punkter. Endeligt støtter TI en forenkling af administrationen af reglerne, her-

under en reducering af antallet af ressortansvarlige myndigheder på databeskyttel-

sesområdet, men udtrykker behov for en nærmere præcisering af tilsynsmyndighe-

dens rolle.

Kreativitet & Kommunikation (KREAKOM) anfører indledningsvis, at Kommissio-

nens forslag vil medføre markante negative ændringer for reklame- og mediebu-

reaubranchen, der i høj grad baserer deres virksomhed på datadrevne forretnings-

modeller. KREAKOM finder Kommissionens forslag ikke-proportionelt og under-

streger behovet for at sikre en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse

af forbrugerne og på den anden side muligheden for at udvikle og drage fordel af

digitaliseringen. KREAKOM understreger behovet for harmonisering af reglerne og

er således positive over for at erstatte det gældende direktiv med en forordning,

men er kritisk over for indholdet i forslaget, der ifølge organisationen vil medføre

betydelig konkurrenceforvridning grundet akkumulering af data hos store, globale

virksomheder. I forhold til ”cookie-reglen” havde man gerne set en lempelse af

samtykkekravet til et krav om information og let adgang til at fravælge cookies.

Kommissionens forslag om samtykke via browserløsninger er en yderligere gene

for brugeren snarere end en lettelse. KREAKOM anfører videre, at reglerne medfø-

rer en (ikke proportional) begrænsning af brugen af data, og man opfordrer til, at

forslaget genovervejes bl.a. i lyset af reglerne i den generelle databeskyttelses-

forordning. For så vidt angår reglen om uanmodet kommunikation (spam), ønsker

organisationen en mere snæver definition af ”direkte markedsføring”, idet definitio-

nen, som den er i forslaget, vil medføre udfordringer særligt i forbindelse med ind-

hentelse af samtykke til reklamer på online platforme.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har forhandlet forslaget siden februar 2017. Det bulgarske

formandskab havde oprindeligt sat sagen på dagsordenen for Telerådsmødet i juni

til generel indstilling, men har som følge af forhandlingssituationen ændret dette til

politisk drøftelse i stedet.

Forslaget har fået en overvejende positiv modtagelse i Rådet. Kommissionens for-

slag om at udvide reglerne til også at omfatte OTT-tjenester støttes umiddelbart

bredt. Flere lande har dog understreget et generelt behov for at tilpasse reglerne til

den generelle databeskyttelsesforordning for at sikre juridisk klarhed og praktisk

fleksibilitet. Nogle lande har i den forbindelse peget på, at man bør overveje om

regulering af behandling af elektronisk kommunikationsdata i større omfang kan

ske gennem reglerne i den generelle databeskyttelsesforordning frem for gennem

særregler.

Europa-Parlamentet har været parat til at indgå i trilogforhandlinger siden oktober

2017, mens forhandlingerne i Rådet har krævet mere tid. Dersom der ikke kan op-

nås enighed under det bulgarske formandskab, kan det blive svært at færdigfor-

Side 14/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

handle sagen inden for Europa-Parlamentets indeværende valgperiode.

De længevarende forhandlinger i Rådet skyldes bl.a., at der er generel bekymring

for, at forslaget vil hæmme innovation og gøre det vanskeligere for europæiske

virksomheder at konkurrere. Ligeledes savner flere medlemsstater klarhed over de

potentielt store konsekvenser, forslaget kan have for en lang række aktører. Ende-

lig har enkelte lande fremført, at man bør afvente virkningerne af den generelle

databeskyttelsesforordning, der fik virkning den 25. maj 2018.

Som det også fremgik af det estiske formandskabs fremskridtsrapport fra december

2017, er der fortsat behov for yderligere overvejelser og drøftelser af mange af

forslagets centrale bestemmelser.

Opretholdelsen af regler om beskyttelse

af terminaludstyr (”cookie-reglen”) støttes

af størstedelen af medlemsstaterne. Som det foreliggende forslag er udformet,

herunder kravene til hvordan samtykke til cookies o.lign. kan gives, er det dog

uklart, om forslaget til ændring af cookiereglerne reelt vil føre til en forbedret bru-

geroplevelse og -beskyttelse, hvorfor flere medlemsstater har stillet spørgsmåls-

tegn ved den praktiske efterlevelse og håndhævelsen af samtykkekravene.

En væsentlig bekymring fra flere medlemsstater vedrører stadig såkaldt

”samtykke-

træthed” (”consent-fatigue”), hvor brugerne i praksis, bl.a. grundet mængden af

anmodninger om samtykke, blot klikker ”ja” uden reelt at vide, hvad de giver sam-

tykke til. Der er af mange lande fremsat forslag til yderligere undtagelser fra sam-

tykkekravet for behandling, der ikke eller i ubetydelig grad udgør en trussel for for-

trolighed og privatliv.

Det følger desuden af forhandlingssituationen, at forordningen ikke vil kunne finde

anvendelse fra den 25. maj 2018, hvor også den generelle databeskyttelsesforord-

ning får virkning, således som der er lagt op til i det oprindelige forslag. Det er på

nuværende tidspunkt uklart, hvornår forordningen i stedet får virkning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved

åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på

at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå pro-

tektionistiske tiltag.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af det gæl-

dende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på en opdatering i for-

hold til den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling samt den digitale

transformation.

Regeringen finder det vigtigt, at reglerne i forslaget tilrettes de retlige rammer i den

generelle databeskyttelsesforordning, herunder at det sikres, at reglerne ikke

overlapper, hvor beskyttelsen skønnes tilstrækkelig ved de generelle regler. Det

skal sikres, at det er muligt på en overskuelig måde at navigere i det samlede re-

gelsæt

–

den generelle databeskyttelsesforordning og e-databeskyttelses-

Side 15/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

forordningen.

Regeringen vil arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende regler, så

der skabes stabile, transparente og fremtidssikrede rammebestemmelser, der fun-

gerer for brugere og virksomheder i en virkelighed præget af hastig teknologisk og

markedsmæssig udvikling. Som eksempel kan nævnes de centrale samtykkebe-

stemmelser, hvor det er vigtigt at sikre, at de fungerer i praksis i den digitale ver-

den, så de sikrer reel beskyttelse og ikke bliver unødigt forstyrrende for leveringen

og brugen af en elektronisk tjeneste.

Regeringen finder det således centralt at sikre en balanceret tilgang til reglerne, der

både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid, uden samtidig at begræn-

se mulighederne for innovation og udnyttelse af nye teknologier til fortsat digital

vækst. Det bør tilstræbes, at unødige byrder undgås, og at principperne for bedre

regulering anvendes. Regeringen mener derfor, at regulering af behandling af elek-

tronisk kommunikationsdata i større omfang bør ske gennem den generelle data-

beskyttelsesforordning. Dermed bør f.eks. sikring af lige konkurrencevilkår for de

forskellige aktører på markedet så vidt muligt ske gennem deregulering af særreg-

ler frem for en udvidelse af disses anvendelsesområde. Det sikrer brugerne samme

beskyttelsesniveau, som følger af den generelle databeskyttelsesforordning. Alter-

nativt vil regeringen arbejde for, at der indføres flere muligheder for at behandle

data på området for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med den be-

skyttelse af brugerne, der følger af den generelle databeskyttelsesforordning.

For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) finder regeringen det positivt, at

reglerne finder anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk kommunikation, der

anvendes. Det er dog vigtigt for regeringen, at nationale ordninger i forhold til uan-

modet kommunikation kan opretholdes.

For så vidt angår Kommissionens forslag om, at tilsynet med forordningen skal

varetages af den eller de myndigheder, der fører tilsyn med databeskyttelsesfor-

ordningen, arbejder regeringen for, at det bør være overladt til den enkelte med-

lemsstat at beslutte, hvilken eller hvilke kompetente myndighed(er), der skal være

ansvarlig for tilsynet.

Regeringen støtter, at forbrugerne let bør kunne sikre, at deres persondata i form af

nummeroplysningsdata ikke gøres offentligt tilgængelige. Regeringen vurderer dog,

at forbrugerne allerede i dag med den nuværende danske nummeroplysningsord-

ning har den beskyttelse. Regeringen mener derfor, at forslaget

–

som de nuvæ-

rende EU-regler

–

bør bibeholde medlemsstaternes valgfrihed i forhold til at indføre

en samtykkeordning, eller på anden vis sikre forbrugerne mulighed for, at deres

persondata ikke gøres offentligt tilgængeligt. Dvs., at forslaget stadig bør give mu-

lighed for at opretholde den nuværende danske ordning, hvor abonnenter automa-

tisk indgår i fortegnelserne, men hvor abonnenterne let og omkostningseffektivt kan

tage stilling til, hvorvidt deres data skal indgå, og ligeledes har mulighed for at få

dem slettet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side 16/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 2.

marts 2018 til tidligt forhandlingsoplæg.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. fe-

bruar 2017, og forslaget har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 2. juni og 1. december 2017 til orientering.

Side 17/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

2. Forslag til ændring af direktiv 2013/37/EU om videreanvendelse af den

offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

KOM(2018) 234

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 25. april 2018 stillet forslag om ændring af PSI-direktivet,

som har til formål at fremme videreanvendelsen af den offentlige sektors informati-

on. Forslaget er fremsat med henblik på at styrke EU's dataøkonomi og tilpasse

PSI-direktivet til udviklingen på dataområdet.

Forslaget indeholder en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte

offentlige virksomheder inden for bestemte sektorer, bestemte forskningsdata, krav

til udstilling af data, krav om nationale åbne datapolitikker, udvidelse af forbuddet

mod eksklusivaftaler samt et nyt krav om fri adgang til offentlige datasæt med høj

værdi.

Der kan være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget, som ikke er

kendt endnu.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiati-

ver, der kan styrke videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer. Der

er i den forbindelse behov for nærmere analyse af, hvad ændringen af direktivtek-

sten vedr. forskningsdata vil betyde for de forskelige sektorer. Regeringen finder

det afgørende, at medlemsstaterne ikke påføres væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser, og at der fokuseres på tilgængeliggørelse af data, som har erhvervs- og

samfundsmæssig værdi.

Forslaget er sat på dagsordenen for telerådsmødet den 8. juni 2018 til politisk drøf-

telse.

2. Baggrund

Kommissionen har den 25. april 2018 fremsat forslag til ændring af direktiv om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, KOM(2018) 234, (PSI-

direktivet).

Forslaget til ændring af PSI-direktivet er baseret på TEUF artikel 114 om harmoni-

sering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og

den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-

ceret flertal.

Side 18/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Baggrunden for forslaget er, at der i det gældende PSI-direktiv (2013/37/EU) artikel

13 er anført, at Kommissionen skal tage anvendelsen af direktivet op til revision

senest den 18. juli 2018. I den forbindelse iværksatte Kommissionen en evaluering

i 2017. Evalueringen viste, at der var sket fremskridt på området, men at der fortsat

eksisterer en række uhensigtsmæssige barrierer:



Offentlige myndigheder bruger ikke de mest hensigtsmæssige tekniske

midler til at viderebringe data i realtid, og dermed bliver det fulde potentiale

ved at genbruge offentlige data ikke realiseret.



Offentlige myndigheder opkræver gebyrer for at stille data til rådighed, som

overgår udgifterne til at reproducere og formidle data, hvilket skaber høje

barrierer for små og mellemstore virksomheder, som potentielt kan bruge

offentlige data til udvikling og optimering af deres forretning.



Værdifulde data om fx. transport og forsyning samt forskningsdata er ikke

omfattet af det nuværende PSI-direktiv.



Eksklusivaftaler mellem den offentlige sektor og udvalgte private aktører

begrænser antallet af brugere, som kan få gavn af de pågældende data.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om revision af det gældende

direktiv (2013/37/EU).

Den offentlige sektors informationer er en vigtig kilde til digitale produkter og tjene-

ster med et stort uudnyttet potentiale. Det generelle formål med Kommissionens

forslag er at

bidrage til at styrke EU’s dataøkonomi ved at øge tilgængeligheden af

offentlige data på tværs af landegrænser.

3. Formål og indhold

I tråd med Kommissionens meddelelse

”Om et fælles europæisk dataområde”

(KOM(2018) 232) er formålet med ændringen af PSI-direktivet at mindske hindrin-

gerne for adgang til data, øge tilgængeligheden af data, skabe øgede forretnings-

muligheder og dermed tage et skridt i retning af et fælles digitalt dataområde i EU.

De centrale elementer i forslagene vedrører:

Forpligtelse til at udstille data

Forslaget indeholder dels en forpligtelse for medlemsstater til at gøre data tilgæn-

gelige i realtid via applikationsprogrammeringsgrænseflader

(”API’er”)

og dels en

forpligtelse til at gøre en række grundlæggende, værdifulde datasæt frit tilgængeli-

ge for offentligheden. Sidstnævnte skal defineres på baggrund af en cost-benefit

analyse og vedtages gennem en delegeret retsakt.

Formålet med denne forpligtelse er dels at skabe mulighed for at videreanvende

data i realtid og dels at bidrage til at realisere potentialet i åbne data ved at stille

udvalgte datasæt til fri afbenyttelse.

Præcisering af mulighed for at opkræve gebyrer

Jf. det gældende PSI-direktiv skal myndigheder begrænse opkrævning af gebyrer

for data til de marginale omkostninger forbundet med reproduktion og formidling af

data. I ændringsforslaget understreges det, at offentlige data stilles gratis til rådig-

Side 19/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

hed. Offentlige myndigheder kan dog fortsat opkræve betaling for de marginale

omkostninger forbundet med reproduktion og formidling af data.

Baggrunden for dette forslag er, at evalueringen af det gældende PSI-direktiv viste,

at særligt små og mellemstore virksomheder gav udtryk for, at høje gebyrer på

offentlige data udgør en stor barriere.

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde

Efter forslaget skal direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte transport-

og forsyningssektorens data. Dette gælder offentlige virksomheder, som får mulig-

hed for at opkræve gebyrer ud over de marginale omkostninger for at stille data til

rådighed.

Formålet med denne udvidelse er at øge mængden af værdifulde data til gavn for

særligt små og mellemstore virksomheder.

Forpligtelse til at udforme nationale åbne datapolitikker

Forslaget indebærer, at medlemsstater forpligtes til at udvikle politikker for åben

adgang til forskningsdata. Dette gælder for data, som er resultatet af offentligt fi-

nansieret forskning, mens publikationer i videnskabelige tidsskrifter fortsat ikke er

omfattet af direktivet pga. udfordringer med ophavsrettigheder.

Øget transparens

Offentligt-private aftaler om adgang til den offentlige sektors data underlægges

med forslaget krav om transparens ved hjælp af fx forudgående tjek foretaget af

nationale konkurrencemyndigheder og krav til åbenhed om de indgåede aftaler.

Baggrunden for dette forslag er, at evalueringen af det gældende PSI-direktiv har

vist, at eksklusivaftaler udgør en hindring for bred anvendelse af den offentlige

sektors data.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Af Europa-Parlamentets resolution af den 16. maj 2017 vedr. EU eGovernment

Action Plan 2016-2020 fremgår det, at Europa-Parlamentet lægger vægt på vigtig-

heden af åbne data, men også behovet for sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer

respekt for ophavsrettigheder og databeskyttelse. Europa-Parlamentets medlem-

mer efterspørger samtidig at data frigives til offentligheden i et højere tempo, at

datakvaliteten hæves, og at data gøres lettere tilgængelige ved hjælp af maskin-

læsbare formater.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Side 20/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslaget fjerner de tilbageværende

forhindringer for effektiv grænseoverskridende anvendelse af offentlige data til

værdiforøgende produkter og tjenester, som de enkelte medlemsstater ikke ville

kunne opnå alene. Ifølge Kommissionen er det sandsynligt, at de store forskelle på

medlemsstaternes ”åben-data-parathed” fremover vil bestå eller øges, hvilket vil

have en negativ effekt på det digitale indre marked. En fælles EU-indsats kan i

modsætning hertil understøtte den voksende tendens til videreanvendelse af data

på tværs af nationale grænser.

Regeringen deler Kommissionens opfattelser og vurderer samlet set, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at lette ad-

gangen til offentlige data over hele EU som målsætningen om at begrænse fordrej-

ning af konkurrencevilkårene på det digitale indre marked og at forhindre stadigt

større forskelle mellem medlemsstaternes håndtering af videreanvendelse af of-

fentlige data opnås således, efter regeringens vurdering, bedst ved EU-regulering

frem for national regulering.

6. Gældende dansk ret

Lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informa-

tioner, som senest er ændret ved lov nr. 553 af 02/06/2014 om ændring af lov om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information i Den

Europæiske Union (inspire-loven).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at få en række lovgivningsmæssige konsekvenser for lov 596

af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, der

implementerer det gældende direktiv.

Love fra flere forskellige ministerområder kan blive berørt, men det er endnu ikke

muligt at identificere samtlige nationale regler, der vil blive påvirket af forordningen.

Konsekvenser for de enkelte sektorer skal undersøges nærmere i forbindelse med

kommende forhandlinger af revisionen af PSI-direktivet.

Økonomiske konsekvenser

Der kan være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget, som ikke er

kendt endnu. Det skal undersøges nærmere, hvorvidt Kommissionens definition af

datasæt, som falder under artikel 13, samt kravet om at udstille data i realtid via

API’er,

kan medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger.

Kommissionen forventer, at revisionen af PSI-direktivet vil gavne den samlede

samfundsøkonomi og særligt de små og mellemstore virksomheders muligheder for

at anvende data i deres forretning. Kommissionen vurderer, at omkostningerne

forbundet med forslaget er begrænsede og primært relateret til opdatering af den

offentlige sektors digitale infrastruktur i de enkelte medlemsstater.

Side 21/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Kommissionen vurderer, at der på lang sigt kan forventes effektiviseringsgevinster

og øgede skatteindtægter, som udligner de kortsigtede udgifter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have nogen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimaud-

valget med frist for bemærkninger den 15. maj 2018. Der er modtaget høringssvar

fra Dansk Fjernvarme og DI Digital.

Dansk Fjernvarme bemærker, at man er meget positiv over for udbredelsen af åb-

ne data med henblik på at effektivisere samfundets ressourceforbrug. Det er Dansk

Fjernvarmes forventning, at åbne data også vil komme fjernvarmebranchen til

gavn. Dansk Fjernvarme bemærker, at i det omfang, forsyningsvirksomheder selv

ønsker at åbne for anvendelsen af deres data, synes det fornuftigt at sikre gen-

nemsigtighed, ikke-diskrimination samt regler for gebyrer o.lign., så adgangen til

åbne data reelt bliver fri og åben.

Dansk Fjernvarme understreger, at man ikke kan tilslutte sig, at direktivet udvides

til at omfatte forsyningsvirksomheder, herunder varmeforsyningssektoren, da langt

de fleste virksomheder i denne sektor er privatretlige selskaber. Dansk Fjernvarme

henviser i den forbindelse til udbudsdirektivet, som indskrænker privatretlige forsy-

ningsselskabers rettigheder ud fra en nøje afvejning af den samfundsøkonomiske

nytte. Dansk Fjernevarme mener ikke, at der er grundlag for, at fjernvarmevirksom-

heder på dataområdet reguleres som offentlige virksomheder.

DI Digital bemærker, at man grundlæggende støtter initiativer, der fremmer mulig-

heden for at genanvende offentlige data i realtid, af højrelevans og af høj kvalitet.

Samtidig lægger DI Digital afgørende vægt på, at forretningskritiske data og data,

som er relevante for virksomheders løbende forretningsudvikling ikke kan blive

genstand for deling. DI Digital påpeger, at adgang til data inden for forsyningsom-

råderne samt forskningsdata ikke må skabe forretningsmæssige problemer for de

virksomheder, som opererer inden for disse områder.

DI Digital opfordrer til, at man i det videre forhandlingsforløb lægger vægt på, at

adgang til offentlige data skal give mening i en samfundsøkonomisk kontekst, da

det eksempelvis kan være uforholdsmæssigt omkostningstungt at stille ældre data-

sæt til rådighed for genanvendelse. Endelig påpeger DI Digital, at det generelt er

afgørende, at der er fokus på digital ansvarlighed i forhold til både transparens,

sikkerhed, privatliv og konsekvensvurdering, når data indsamles, stilles til rådighed

og videreanvendes.

9. Forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Side 22/23

Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi) den 7. juni - 9. + 11. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport mv. 8/6-18 - teledelen

Genanvendelsen af offentlige data kan bidrage til udviklingen af nye, innovative

tjenester og produkter i europæiske virksomheder. Regeringen støtter derfor over-

ordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiativer, der kan styrke videre-

anvendelsen af den offentlige sektors informationer med henblik på at styrke udvik-

lingen af et indre marked for åbne data.

Regeringen anerkender, at frigivelse af offentlige datasæt kan skabe muligheder for

nye forretningsmodeller og øget vækst. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at

medlemsstaterne ikke påføres væsentlige statsfinansielle konsekvenser, og at der

fokuseres på tilgængeliggørelse af data, som har erhvervs- og samfundsmæssig

værdi. Regeringen vurderer, at der i forbindelse med mulige mistede gebyrindtæg-

ter og udgifter til klargøring og opdatering af realtidsdata til udstilling kan være væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser. I den sammenhæng er det væsentligt, hvilke

datasæt Kommissionen definerer som datasæt med høj værdi i en delegeret rets-

akt, jf. artikel 13.

Regeringen er positiv over for en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at

omfatte transport- og forsyningssektoren. Regeringen er i udgangspunktet positiv

over for at udvide direktivets område til offentligt finansieret forskningsdata, idet der

dog er behov for at analysere konsekvenserne nærmere. Samtidig vil en udvidelse

forudsætte mulighed for en gradvis implementering, der tager udgangspunkt i med-

lemslandenes forskellige parathed til at stille forskningsdata til rådighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 23/23